Skip to main content
Internet Archive's 25th Anniversary Logo

Full text of "Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie"

See other formats


'******«   4JJJ3 


L>1 


AARBØGER 


FOR 


NORDISK  OLDKYNDIGHED  OG  HISTOME. 

UDGIVNE  AF 

DET    KONGELIGE 
NORDISKE    OLDSKRIFT-SELSKAB. 

1900. 

II.   RÆKKE. 

15.  BIND. 


KJØBENHAVN. 

I  C0MMIS8I0N  I  DEN  GYLDENDALSKE  BOGHANDEL, 

THIELES    BOGTRYKKERI. 


tf /*J14 


Dl 
\Cjoo-(9ot 


INDHOLD   AF  AARGANGEN 

1900. 


Side 

Sophus  Bugge:   Ølands  Runeindskrifter 1 

A.  Fabricius:   Korstoge  fra  Norden  til  den  spanske  Halvø 16 

Nye  Fund  og  Iagttagelser  vedrørende  Jernalderen: 

Chr.  Blinkenberg:   Romerske  Bronzekar  med  Fabrikmærke...  51 

—  Romerske  Bronzestatuetter  65 

P.  Købke:    Et  Museumsfund  vedrørende  Guldhornet  fra  1639..  83 

C.Jørgensen:    Denar-  Fundet  fra  Robbedale 92 

—  Romerske  Guldmedailloner 103 

Hans  A.  Kjær:   Nogle  Vaaben  fra  den  ældre  Jernalder 112 

—  Fund  af  Smedeværktøi  i  Grave 126 

Sophus  Muller:    Bronzebælter  fra  førromersk  Tid 130 

—  En  fremmed  Halsring  af  Guld  fra  førromersk  Tid 141 

—  Et  bornholmsk  Lerkar  af  klassisk  Form 144 

—  Et  Fund  fra  Overgangen   mellem   den   forromerske  og  den 

romerske  Tid 14$ 

—  Jydske  Lerkar  med  klassiske  Enkeltheder 154 

—  Fremmede  Lerkar  fra  romersk  Tid 162 

—  Dyreknogler  fra  Ligbaalet 166 

—  Astragal,   Naalegjemme,  Ornamentstempel,  fra  den  romerske 

™ 183 

—  En  Støbeform  til  »Thorshamre« 189 

—  Drikkehornsbeslag  fra  Oldtidens  Slutning  196 

—  Oldtidens  Plov 203 

—  Vognaag  til  Trækdyr 223 


Side 


Sophus  Muller:    Bidselstænger  af  Hjortetak 235 

—  Halvkredsvolden  ved  Danevirke 

Thomas  Thomsen:  Vævede  Stoffer  fra  Jernalderen 257 

Alexander  Bugge:  Nordisk  Sprog  og  nordisk  Nationalitet  i  Irland.  279 

I  Texten  er  der  indtrykt  følgende  Afbildninger: 

S  7-    Runestenen  ved  Karlevi. 

S  53  og  55:    En  Kam  og  et  Spænde  fra  den  romerske  Tid. 
s'  67    75  og  78:    Romerske  Statuetter,  den  første  tegnet  af  Kunstneren 
°  Karl  Lange,   de  sidste  phototypisk  gjengivne  i  Pacht  & 
Crones  Etablissement. 
S.  86  flg.:    En  Efterligning  af  Guldhornet  fra  1639. 
S.  96  flg-,  100,  104:    Romerske  Mønter  og  Medailloner. 
S.  112-127:    Vaaben  og  Smederedskaber  fra  Jernalderen. 
S.  131  flg-  og  140:    To  Bronzebælter  og  en  Halsring  af  Guld. 
S.  144-164:    Kar  af  Bronze  og  Ler,  fra  den  romerske  Tid. 
S.  171  og  173:    Gravpladsen  ved  Fraugde. 
S  183-188:    Forskjellige  Oldsager  fra  den  romerske  Tid. 
S.  190  flg.  og  S.  196-201:    En  Støbeform  og  et  Drikkehornsbeslag  fra 

Vikingetiden. 
S.  205  flg-,  212,  217  flg.,  220:    En  Plov    og  Fremstillinger    af   Plove. 

S.  220  zinkographisk  ved  Pacht  &  Crone. 
S.  223—29  og  235—39:    Vognaag  og  Bidsler. 

S.  245:    Joh.  Mejers  Kort  over  Danevirke,    zinkographisk  ved  Pacht  & 
Crone. 
Hvor  intet  andet  er  anført,  ere  Afbildningerne  tegnede  og  chemi- 
typerede   af  Prof.  Magnus  Petersen  eller  zinkographisk  gjengivne  i 
F.  Hendriksens  Etablissement. 


ØLANDS  RUNEINDSKRIFTER. 

AF 

SOPHUS  BUGGE. 

Med  Glæde  hilser  jeg  det  netop  udgivne  første  Hefte  af 
den  længe  forberedte  Udgave  af  »Sveriges  Runinskrifter 
utgifna  af  k.  Vitterhets  Historie  och  Antiqvitets  Akademien 
genom  Hans  Hildebrand«.  Dette  første  Hefte  (88  Sider)  i 
Kvartformat  indeholder  »Olands  Runinskrifter  1—27 
granskade  och  tolkade  af  Sven  Soderberg  med  etsningar 
af  Robert  Haglund«   (17  Plancher). 

Jeg  tillader  mig  at  udtale  for  dette  Hefte,  som  værdig 
begynder  Samlingen,  en  ærbødig  Tak  til  Rigsantikvar  Hilde- 
brand og  til  Docent  Soderberg.  Maatte  en  værdig  Fortsættelse 
raskt  folge! 

Gjengivelsen  af  Mindesmærkerne  og  Undersøgelsen  af 
det  faktiske  er  i  forste  Hefte  overalt  (saavidt  jeg  uden  at 
have  seet  Originalerne  kan  domme)  omhyggelig  og  paalidelig. 
Den  antikvariske,  filologiske  og  sproglige  Behandling  er  lige- 
ledes særdeles  fortjenstlig.  Den  til  hvert  Mindesmærke  ho- 
rende Tekst  begynder  med  en  Litteratur-Fortegnelse.  Jeg  be- 
der mine  Bemærkninger  i  det  folgende  betragtede  som  et 
Vidnesbyrd  om,  med  hvilken  Interesse  jeg  har  gjennemlæst 
Heftet. 

Det  forste  Mindesmærke,  som  behandles,  er  Karlevi- 
Stenen,  der  i  enhver  Henseende  er  det  mærkeligste  og 
vigtigste  af  alle  Olands  Runemindesmærker.  Mange  af  de 
andre    i  forste   Hefte   optagne   Runeindskrifter  kan    desværre 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  1 


2  ØLANDS    RUNEINDSKRIFTER. 

kun  meddeles  efter  ældre  mangelfulde  Tegninger,  da  Mindes- 
mærkerne er  tabte,  siden  disse  Tegninger  blev  tagne. 

Af  Karlevi-Indskriftens  rette  Forstaaelse  har  Docent 
Soderberg  allerede  tidligere  indlagt  sig  stor  Fortjeneste.  Her 
faar  vi  nu  Mindesmærket  grundig  undersogt  og  klart  be- 
lyst fra  alle  Sider.  Det  henfores  vistnok  med  rette  til  Slut- 
ningen af  10de  Aarhundred. 

I  Runeindskriften  siges  Stenen   at  være  sat  til  Minde  om 
en   dansk  Hovding  Sibbe   Fuldarsson  (siba    hin  •  fruf)a  • 
sun  •  fultars  ■ ).     Denne  Mand  kjendes   ellers   ikke.     Medens 
hans  eget  Navn  er  et,  baade  i  Danmark  og  i  England,  ofte 
forekommende   dansk   Navn,    er   Faderens   Navn    ellers   ikke 
paavist   i  noget   nordisk    Skrift.     Men  ved  Worcester  i  Eng- 
land  forekommer   c.  1000  Fulder   Dat.    Fuldre    (jfr.   Searle, 
Onomasticon)  som  Mandsnavn,  og  dette  er  sandsynlig  dansk. 
Jeg  gjengiver  derfor  fultars   ved   Fuldars,   ikke   ved  Foldars. 
ForsteDel  af  Karlevi-Indskriften  (A)  indeholder  en  Strofe 
i  drottkvætt.   Denne  er  af  Soderberg  fuldstændig  tolket.    Men 
den  ovrige  Del  af  Indskriften    er  mod   Slutningen   uforklaret 
og  paa  Stenen  ufuldstændig.  Indskrift  B  lyder  i  Transskription 
saaledes : 

+  sta[in  •  sa]  •  uas  •  satr  •  aiftir  •  siba  • 
[hin  •]  fruj)a  •  sun  •  fultars  •  in  •  hans  • 
•  li£i  •  sati  •  at  •  u  •  tausaif)  — 

Alle  har  taget  dette  for  Prosa.  Men  jeg  tror,  at  Ind- 
skriftens Slutning  viser,  at  vi  her  har  kunstlose  allittererende 
Linjer  i  fornyrSislag : 

stæinn  sd  vas  sattr  ■ 
æftir  Sibba  hinn  frofta, 
sun  Fuldars, 
en  h$ns  Udi  satti. 

I  Linje  2  har  man  udtalt:  æftir  Sibbann  fréåa.  Vi  har 
her  tostavelses  Optakt  som  i  Runverser    132:    undir  pæmma 


ØLANDS    RUNEINDSKRIFTER. 


stene;  jfr.  Runv.  S.  370.  Linjen  sun  Fuldars  er  metrisk  at 
sammenstille  med  Linjen  stæinn  sdssi  Runv.  66,  jfr.  S.  383. 
Fuldars  har  mulig  været  udtalt  med  Bitone  paa  anden  Sta- 
velse. Linjen  en  hq,ns  Udi  satti  horer  til  Typen  C  2  (Run- 
verser  378)  med  tostavelses  Indgangssænkning;  jfr.  Run- 
verser  S.  377.  Allitterationen  hviler  her  paa  anden  betonede 
Stavelse,  ligesom  i  Runverser  47:  sum  bali  risti. 

atu-,  d.  e.  at  øy,  maa  betyde  .»ved  Øen«  (Soderberg) 
eller  »henimod  Øen«.  Men  da  kan  disse  to  Ord  ikke  hore 
til  den  forudgaaende  Sætning,  som  baade  Soderberg  og  jeg 
selv  tidligere  har  antaget;  thi  Stenen  blev  ikke  sat  »ved 
Øen«,  men  »paa  Øen«,  at  øy  maa  derfor  hore  til  en  ny 
Sætning  eller  et  nyt  Sætningsled.  Sidste  Ord  har  Soderberg 
læst  tausaiK  men  ikke  kunnet  forklare  det.  Derefter  mangler 
hoist  omkring  15  Runer.  Da  Ordadskillelse  er  gjennemfort 
i  Indskriften,  maa  tausai])  være  et  eneste  sammensat  Ord 
(skrevet  uden  Adskillelse  af  Ledene  ligesom  rukstarkr  og 
tanmarku).  Forste  Rune  i  Ordet  er  neppe  1  og  et  sammensat 
laus-æiå  vilde  her  ingen  Mening  give.  Efter  Runerne  kunde 
tausaij)  være  dauz-æiå;  men  heller  ikke  dette  giver  nogen 
Mening.  Derfor  maa,  saavidt  jeg  skjonner,  sait>  være  sidste 
Led.   Jeg  formoder  nu,  at  Indskriften  skal  udfyldes  saaledes: 

tausaij) 
[hajium  •  aikir  •  kuij)r] 

at  øy  dauåsæiå 
[h^num  ægir  kueårj. 

»Ved  Øen  kvæder  Havet  for  ham  en  Dodssang«. 
Vi  har  da  her   det   samme   Billede   som  i  Ynglingatals 
Vers  om  Yngvar 

ok  austrnarr 
JS>fri  sænskum 

Gymis  Ijéd 
at  gamni  kuedr. 

V 


4  ØLANDS    RUNEINDSKRIFTER. 

Man  kunde  her  gjærne  skrive  som  Navn  Øy,  d.e.  Øland, 
hvis  Indbyggere  kaldtes  oldn.  Eynir  (insula  Eynorum  Hist. 
Norw.  ed.  Storm  120  L.  8),  glsv.  Øningiar. 

tausaij?,  udtalt  daufsjsæiå,  er  ved  Assimilation  opstaaet 
af  daud-sæid.  Saaledes  skrives  i  svenske  Indskrifter  stadig 
kus  som  Genetiv  af  gud.  Jfr.  Noreen  Aschwed.  gramm.  S. 
224  f.  Med  Brugen  af  Ordet  seidr  »Tryllesang«  her  kan 
sammenlignes  det,  at  islandske  Skalde  anvender  seidr  (lige- 
som det  synonyme  galdr)  i  poetiske  Udtryk  for  »Kamp«: 
sveråa  seidr,  vigra  seidr. 

Udfyldningen  [hqyium  ægir  kuedr]  skal  kun  illustrere 
Meningen;  i  det  enkelte  kan  Udfyldningen  naturligvis  ikke 
være  sikker.  Mindre  sandsynligt  forekommer  mig:  ægir  of 
(eller  um)  kuedr  el.  lign.  Mange  Runeindskrifter  har,  ligesom 
denne,  6  Verslinjer  i  fornyroislag  (Runverser  S.  392). 

Jeg  slutter  mig  nu  til  Soderbergs  Mening,  at  vi 
paa  Stenen  har  norsk  Digtning,  ikke  dansk  eller  svensk. 
Nærmere  bor  den  bestemmes  som  vestnorsk  Digtning. 
I  den  drottkvedne  Strofe  har  den  norske  Skald,  tor  vi 
tro,  villet  prise  sin  dode  Hovding  i  det  Versemaal,  som  han 
fandt  ham  værdigst.  Men  naar  der  herefter  folger  enklere 
Verslinjer  i  fornyr5islag,  opfatter  jeg  dette  saaledes.  Det 
maatte  niidvendig  siges,  for  hvem  og  af  hvem  Mindestenen 
reistes.  Dette  blev  af  den  norske  Skald,  som  fik  det  Op- 
drag at  forfatte  Runeindskriften,  udtrykt  i  kunstlose  Vers  i 
fornyroislag  af  samme  Art  som  de  Vers,  man  læste  paa  ost- 
nordiske Mindestene.  Han  valgte  her  denne  Form,  fordi  de 
fleste  af  den  dode  Hovdings  Hirdmænd  sandsynligvis  var 
danske  og  kun  med  Vanskelighed  forstod  den  drottkvedne 
Strofe.  Dog  har  Skalden  til  Slutning,  som  tausaif)  synes  at 
vise,  brugt  et  Udtryk  og  et  Billede,  som  er  mere  eiendom- 
meligt  for  den  norrone  Digtning. 

Karlevi- Strofen  i  drottkvætt  har  tilfælles  med  Digtet 
Grimnismål  det  sjældne  poetiske  Ord  j^rmungrund,  som  vistnok 
er  en  Efterligning   af  angelsaks,  eormengrund   og   som    ellers 


ØLANDS    RUNEINDSKRIFTER. 


kun  findes  i  sen  Tid  hos  Sturla.  Da  Karlevi-Strofen  tillige 
har  Odinsnavnet  Vidurr  og  Valkyrjenavnet  pruår  tilfælles 
med  Grimnismål,  antager  jeg,  at  Forfatteren  af  Karlevi- 
strofen  (c.  980)  har  kjendt  Digtet  Grimnismål,  som  er  for- 
fattet efter  F.  Jonsson  c.  900 — 925  og  efter  min  Mening  af 
en  Nordmand  fra  Haalogaland  i  Britannien.  Den  vestnorske 
Skald,  som  har  digtet  Karlevi-Strofen,  har  altsaa  sandsynlig 
været  paa  Vikingetog  baade  i  Britannien  og  med  en  dansk 
Hovding  i  Østersoen. 

Medens  Karlevi-Stenens  Digtning  er  norsk,  stemmer 
derimod  Runeindskriftens  ydre  Anbringelse  paa  Stenen  over- 
ens med  danske,  ikke  med  norske  Mindesmærkers  Eiendom- 
melighed. 

Soderberg  S.  29  (jfr.  S.  31)  har  Uret,  naar  han  siger, 
at  man  ingen  norske  Indskrifter  har  fra  Tiden  mellem  c.  900 
og  den  senere  Del  af  Ilte  Aarh.,  og  naar  han  formoder,  at 
den  norske  Runerister  paa  Karlevi-Stenen  har  iagttaget  dansk 
Skik,  fordi  Skikken  at  reise  Runestene  paa  denne  Tid  var 
aflagt  i  Norge.  Jeg  kunde  nævne  adskillige  norske  Indskrifter 
fra  det  nævnte  Tidsrum. 

Naar  Runeskriften  paa  Karlevi-Stenen  er  anbragt  i  pa- 
rallele  Rader,  som  læses  bustrofedon,  saa  stemmer  denne  Sten 
deri  overens  med  Glavendrup-Stenen  paa  Fyn,  som  Wim- 
mer  sætter  til  c.  900.  Jeg  har  allerede  for  gjort  opmærksom 
paa,  at  Karlevi-Indskriftens  Form  for  m  (?),  som  er  kjendt  fra 
Danmark  og  Sverige,  aldrig  er  funden  i  en  norsk  Indskrift. 
Jeg  antager  derfor  ikke  med  Soderberg  S.  34,  at  en  Nord- 
mand har  indhugget  Indskriften  paa  Karlevi-Stenen  eller  at 
en  Nordmand  har  tegnet  Indskriften  paa  Stenen,  for  en 
anden  Mand  indhug  den.  Jeg  formoder  derimod,  at  en  dansk 
Mand  har  bestemt  Mindesmærkets  ydre  Udstyr,  og  at  han 
har  anbragt  Runeindskriften  paa  Stenen,  efter  at  den  norske 
Skald  mulig  havde  indridset  det  Digt,  som  vi  læser  paa 
Stenen,  i  en  anden  Gjenstand,  f.  Eks.  i  et  Trækjevle. 

Til  den  forste  Karlevi-Strofe   bemærker  jeg  endnu:     Vi 


6  ØLANDS    RUNEINDSKRIFTER. 

finder  her  Sokongenavnet  Yndill  (i  Gen.  untils)  af  Vindill, 
Sideform  til  Vandill.  Efter  min  Formodning  er  Sokongen 
Vandill  bleven  skabt  af  norske  Skalde  som  Eponym  til  det 
angelsaksiske  Navn  for  Middelhavet  Wendelsæ,  d.  e.  den  van- 
daliske  So.  Men  da  Navnet  paa  det  danske  Landskab  Ven- 
dill  havde  Sideformen  Vindill,  kaldte  man  ogsaa  Sokongen 
tildels   Vindill,    Yndill. 

I  et  poetisk  Udtryk  som  dolga  pruår  blev  dolga  vistnok 
forstaaet  som  Gen.  pi.  af  dolg  (délg)  neutr.  »> Strid«  (neppe 
af  dolgr  m.  Fiende).  Men  dolga  i  slige  Udtryk  har  sand- 
synlig sin  Oprindelse  fra  ags.  dolg  neutr.  »Saar«.  Om  draugr, 
som  endnu  ikke  er  fuldstændig  klaret,  skal  jeg  her  ei  ud- 
tale mig. 


Foruden  Runeindskriften  findes  paa  Karlevi-Stenen  en 
anden  Indskrift,  som  bestaar  af  latinske  Majuskler.  Den  er 
indhugget  i  to  parallele  Rader  paa  Stenens  Vestside;  se 
hosstaaende  Tegning.  Alle  dens  Bogstaver  er  kraftig  ind- 
huggede paa  den  slette  Flade.  I  Raden  til  hoire  læser 
man:  —  —  —  NI  NON  I  med  et  Halvkors  efter.  Foran 
forste  N  ser  man  et  kort  Brudstykke  af  en  Streg;  Indskrif- 
tens Begyndelse  er  altsaa  tabt  ved  den  Skade,  som  Stenen 
her  har  lidt. 

I  Raden  til  venstre  læses  EU  med  et  lidet  Kors  efter. 
Ogsaa  foran  E  kan  flere  Bogstaver  være  tabte.  Soderberg 
siger  S.  37:  »Hvad  denna  inskrift  kan  betyda,  kanner  jag 
icke.  Den  fans  på  stenen  1634  (se  Rhezelii  teckning  .  .  . ) ; 
af  bokståfvernas  form  formoder  jag,  att  den  blifvit  inhuggen 
redan  under  en  tidig  del  af  medeltiden « . 

Naar  man  kommer  til  at  tænke  over  denne  Indskrifts 
Betydning,  ligger  det  nær  at  sporge:  Kan  dette  være  en  la- 
tinsk Indskrift,  som  er  indhugget  i  den  tidlige  Middelalder  af 
en  svensk  eller  dansk  eller  nordtysk  Mand?  Men  hertil  synes 
man  at  maatte  svare  nei,  thi  under  en  saadan  Forudsætning 


ØLANDS    RUNEINDSKRIFTER. 


vilde  NI  NO  NI  blive  uforstaaeligt,  og  derimod  synes  en  Ord- 
Udgang  EH  bestemt  at  tale  l. 

Jeg  vender  mig  derfor  andensteds  hen  for  at  finde  nogen 
Veiledning.  Man  véd,  at  Karlevi-Stenen  har  været  reist 
mellem  to  Gravhauger,  som  har  været  forsynede  med  Fod- 
kjæder.    Nu  nævnes  i  Runeindskriften  kun  én  dod  Mand  og 


Karlevi-Stenen,  efter  Sven  Soderberg, 
Olands  Runinskrifter2. 

én  Gravhaug.  Efter  Runeindskriften  maa  man  antage,  at 
den  danske  Hovding  Sibbe  Fuldars  Son  har  været  begravet 
i  den  ene  Gravhaug.  Den  Mand.  som  er  bleven  begravet  i 
den  anden  Gravhang,  har,  som  Soderberg  S.  18  bemærker, 
uden  Tvivl  hort  til  Sibbes  Folge  og  fundet  sin  Dod  ved 
samme  Tilfælde  som  han. 


1  For  Jesus  skrev  man  vistnok  I S  S,   men  aldrig  EH. 

2  Gjengivet    med     Riksantiqvar    Hans    Hildebrands     og    Docent 
Sven   Sederbergs   godhedsfulde   Tilladelse. 


8  ØLANDS  RUNEINDSKRIFTER. 

Men  hvis  en  Mand  af  Sibbes  Folge  er  bleven  begravet 
sammen  med  sin  Hovding  i  en  Gravhaug  ved  Siden  af  Sib- 
bes Mindesten  og  hans  Gravhaug,  saa  venter  man,  at  ogsaa 
denne  Sibbes  Mand  har  faaet  en  Mindeindskrift,  som  har 
nævnt  hans  Navn.  I  Runeindskriften  nævnes  han  ikke.  Men 
da  nu  Stenen  ogsaa  har  en  anden  Indskrift,  den  med  latinske 
Bogstaver,  der  ligesom  Runeindskrifterne  er  indhugget  i  Stenens 
oprindelige  glatte  Overflade,  og  da  der  ikke  er  Spor  til,  at  der 
her  har  staaet  nogen  anden  Mindesten,  saa  er  der  stærke 
Grunde  for  at  antage,  at  den  med  latinske  Bogstaver  skrevne 
Indskrift  paa  Karlevi-Stenen  er  Mindeindskriften  over  den 
Mand,  som  har  været  begravet  i  den  anden  Gravhaug  ved 
Siden  af  Sibbes,  og  at  Indskriften  nævner  denne  Mands 
Navn.  Dette  gjendrives,  som  jeg  i  det  folgende  skal  vise,  ikke 
derved,   at  Indskriften  er  skreven  med  latinske  Bogstaver. 

De  latinske  Bogstavers  Former  paa  Karlevi-Stenen  taler 
heller  ikke  imod,  at  Indskriften  kan  være  saa  gammel  som 
Runeindskriften.  At  de  to  Linjer  ender  med  et  Kors,  passer 
godt  til  den  Antagelse,  at  det  er  en  Gravskrift. 

Den  Omstændighed,  at  Karlevi-Stenen  har  været  reist 
langt  fra  menneskelige  Boliger  paa  den  ode  Strand,  men  i 
370  Skridts  Afstand  fra  Vandet,  bringer  os  heller  ikke  nær- 
mest til  at  tænke  paa,  at  den  latinske  Indskrift  tilfældig 
skulde  være  kommen  senere  til  paa  Stenen. 

Hvis  nu  den  latinske  Indskrift,  som  jeg  har  tænkt  mig, 
er  en  Gravskrift  over  en  kristen  Mand,  som  har  været  i 
Sibbe  Fuldarssons  Folge  og  er  bleven  begravet  samtidig  med 
ham,  saa  er  det  klart,  at  denne  Mand  ikke  kan  have  været 
en  Nordbo.  Dette  fremgaar  deraf,  at  Indskriften  med  latinske 
Bogstaver  skriver  Ord,  som  ikke  er  latinske  Gjengivelser  af 
nordiske  Navne  og  ikke  latinske  Appellativer.  Af  hvilken 
Nationalitet  har  da  denne  ikke  nordiske  kristne  her  begra- 
vede Mand  været?  En  Veiledning  til  at  finde  dette  har 
vi  maaské  deri,  at  det  er  en  vestnorsk  Skald,  som  har  digtet 
den    drottkvedne    Strofe    om   Hovdingen    Sibbe,    og    deri    at 


ØLANDS    RUNEINDSKRIFTER.  i) 

denne  Skald,  som  det  synes,  har  kjendt  det  norske  Digt 
Grimnismål,  som  visselig  har  været  digtet  i  Britannien,  snarest 
i  det  nordlige  England.  Det  er  derfor  ikke  usandsynligt 
(om  end  langtfra  sikkert),  at  den  vestnorske  Skald  har  sluttet 
sig  til  den  danske  Høvding  i  Britannien. 

Da  den  med  latinske  Bogstaver  skrevne  Indskrift  paa 
Karlevi-Stenen,  efter  alle  Kjendemærker  at  domme,  heller 
ikke  kan  være  en  Mindeindskrift  over  en  Angelsakser,  saa 
er  jeg  bleven  ledet  til  at  tænke  paa  den  Mulighed,  at  den 
kan  være  en  Mindeindskrift  over  en  Mand  af  celtisk1  Natio- 
nalitet (og  da  kanske  snarest  en  Skotlænder).  Hertil  passer 
godt  allerede  den  Omstændighed,  at  Indskriften  er  anbragt  i 
parallele  rette  Rader,  som  gaar  ovenfra  nedad  paa  Fladen 
af  den  oventil  noget  afrundede  Sten. 

Fremdeles  passer,  saavidt  jeg  skjonner,  Formerne  af 
de  latinske  Bogstaver  paa  Karlevi-Stenen  godt  til  denne 
Antagelse.  Af  Bogstavformerne  afviger  den  afrundede  Form 
af  e  mest  fra  den  gammelromerske  Skrift.  Denne  Form  af 
e  er  sædvanlig  i  kristelige  Indskrifter  i  Britannien  i  den  tid- 
lige Middelalder.  Paa  Karlevi-Stenen  er  o  lidt  mindre  end 
de  andre  Bogstaver;  ogsaa  dette  forekommer  i  britanniske 
Indskrifter  fra  den  tidlige  Middelalder.  Paa  Karlevi-Stenen 
har  i  en  kort  Tværstreg  oventil  og  nedentil;  dette  findes 
ligeledes  i  Britannien2.  Begge  Gange,  i  forekommer  paa  Karlevi- 
Stenen,  er  denne  Bogstav  lidt  hoiere  end  de  andre  Bogstaver; 
i  Nr.  1  hos  Hiibner  Inser.  Christ.  (fra  Cornwall)  er  i  to 
Gange  forholdsvis  hoi  og  har  en  svag  Udvidelse  paa  tværs 
oventil  og  en  Gang  nedentil.  Efter  de  to  Rader  paa  Karlevi- 
Stenen  er  der  et  enkelt  Kors ;  ligesaa  efter  den  ene  Rad  i 
Indskriften  Nr.  172  hos  Hiibner. 

Alt  dette  afgjor  dog  intet. 

1  Under  dette  Udtryk  indbefatter  jeg  her  ogsaå  Pikter,  uden 
at  rille  udtale  nogen  Mening  om,  hvorvidt  Pikternes  op- 
rindelige  Sprog  har  været  celtisk   eller  ikke. 

2  F.  Eks.   Hiibner  Inscr.  Brit.   Christ.  Nr.   145,   197,  200, 


10  ØLANDS    RUNEINDSKRIFTER. 

Men  undersoger  vi  saa  videre  fra  samme  Synspunkt 
Karlevi-Stenens  latinske  Indskrifts  Indhold,  da  falder  der 
efter  mit  Skjon  niere  Lys  over  dette.  Den  sædvanlige  Ud- 
tryksmaade  i  kristelige  britanniske  Mindeindskrifter  fra  den 
tidlige  Middelalder  er  den,  at  den  dodes  Navn  sættes  i  Ge- 
netiv  fulgt  af  fili  (eller  fil.,  f.  o.  s.  v. )  med  Faderens  Navn  i 
Genetiv;  f.  Eks.  Neprani  fili  C onbevi  Hubner  Nr.  27.  Nu  læses 
i  Linjen  til  hoire  paa  Karlevi-Stenen  NINONI,  og  dette  har 
jo,  hvad  enten  det  er  et  fuldstændigt  Ord  eller  ikke,  fuld- 
stændig Præget  af  den  latinske  Genetiv  af  et  Personnavn. 
Saaledes  forekommer  i  britanniske  Mindeindskrifter  Vendoni 
Hubner  Nr.   11,  49;  Fanoni  Nr.  24;  Catuoconi  Nr.  94. 

Ninoni  klinger,  hvis  vi  tager  dette  som  et  fuldstændigt 
Navn,  bestemt  celtisk.  Allerede  paa  Fastlandet  findes  celtiske 
Navne  paa  Nin- :  Ninnus,  Navnet  paa  en  celtisk  Fyrste, 
og  JSinoa  paa  en  merovingisk  Mynt.  Her  vedkommer  det  os 
kun,  at  vi  i  Britannien  finder  en  Række  af  Mandsnavne  paa 
Nin-.  Et  oftere  forekommende  irsk  Navn  er  Ninnid,  som 
undertiden  latiniseres  til  Nennius.  I  Oengus's  irske  Kalender 
nævnes  p.  CXVI  Digteren  Nine,  som  p.  CLXXXI  kaldes 
Ninnine.  I  flere  Martyrologier  nævnes  to  Mænd  af  Navnet 
Ninnio  (Gen.  ISinnen  Stok  es).  Et  kymrisk  Navn  er  Nyn- 
nyaw,  Nynyaw1.  Som  Navn  paa  en  Historiker  latiniseres 
dette  til  Nennius,  Ninnius,  Ninius,  hvilket  i  et  irsk  Haand- 
skrift  endog  er  blevet  forvansket  til  Nemonus.  Paa  Irsk 
kaldes  Historikeren  Nenn.  Samme  kymriske  Navn  Nymjaw 
bar  Sydpikternes  Apostel.  Beda  kalder  ham  Nynia;  men 
hans  Navn  latiniseres  senere  sædvanlig  til  Ninianus,  Ninnia- 
nus.  En  latiniseret  Form  af  et  af  disse  Navne  Nynyaw  (Ni- 
nianus), Ninnio  eller  Nine  eller  af  en  Kjæleform,  som  har  været 
dannet  af  et  af  disse  Navne,  har  vi  vistnok  i  Genetiven 
Ninoni  paa  Karlevi-Stenen2. 

1  Jfr.   Zimmer  Nennius  Redivivus   S.  130  f. ;   The  Irish  Version 
of  Historia  Britonum  p.   6,   25. 

2  Afledningsendelserne     skifter    ofte     i     latiniserede    Former    af 


ØLANDS    RUNEINDSKRIFTER.  11 

Det,  som  mangler  foran  Ninoni,  kan  ikke  udfyldes.  Det 
har  snarest  været  en  anden  Genetiv,  som  har  indeholdt  en 
anden  Benævnelse  eller  Betegnelse  af  den  Afdode;  det  har 
neppe  været  tumulus  eller  et  dermed  synonymt  Ord. 

Bogstaverne  —  EH  i  Linjen  til  venstre  synes  nu  ikke 
længere  uforklarlige.  Jeg  soger  deri  Slutningen  af  Navnet 
paa  den  afdodes  {Ninoni)  Fader.  Ogsaa  denne  Ord-Udgang 
—  eh  synes  at  passe  godt  til  den  Formodning,  at  vi  i  de 
latinske  Bogstaver  paa  Karlevi-Stenen  har  Levninger  af  en 
her  c.  980  indridset  Mindeindskrift  over  en  celtisk  Mand, 
kanske  en  Skotlænder.  I  nogle  kristelige  Indskrifter  i  Bri- 
tannien  har  det  efter  filius  folgende  Fadersnavn  ikke  faaet 
latinsk  Endelse,  f.  Eks.  Eliseg  filius  Guilloauc  (Hubner  p. 
XI).  I  den  af  Skene  udgivne  latinske  Redaktion  af  den 
piktiske  Kronike,  som  er  forfattet  mellem  977  og  995,  bi- 
beholder det  efter  filius  stillede  Fadersnavn  sin  ikke-latinske 
Form  uden  Tilfoielse  af  latinsk  Genetivendelse;  f.  Eks.  Ciniod 
filius  Wredcch;  Talorg  filius  Muircholaich ;  Taran  filius  Enti- 
fidich  (Skene  Chronicles  of  the  Picts  p.  7). 

I  angelsaksiske  meget  gamle  Haandskrifter  betegnes  i 
Udlyd  den  Konsonant  ved  ch,  som  senere  betegnes  ved  h, 
f.  Eks.  tdch  =  I6h.  I  Indlyd  mellem  to  Vokaler  betegnes  i 
ags.  Haandskrifter  samme  Lyd  ved  hh,  ch,  h:  hreohhe,  hreo- 
che,  hreohe.  Ogsaa  hos  celtiske  Folk  i  Britannien  findes  h, 
hh,  ch  som  Betegnelse  for  samme  Konsonant.  En  irsk  Ind- 
skrift fra  Inchagoile  Island  i  Lough  Corrib,  Galway  (Christ. 
Inscript.  in  the  Irish  Lang.  II  pi.  VI),  som  er  flere  hundred 
Aar  ældre  end  Karlevi- Indskriften,  lyder:  lie  Lugnacdon 
macci  Menueh,  hvor  Menueh  er  Genetiv  af  et  Mandsnavn,  for 
-ech.  Og  paa  den  anden  Side  skrev  man  endnu  c.  1200  i 
Upper-Tweeddale  i  skotske  Navne  Mihhel  for  Michel.  Derfor 
kan  paa  Karlevi-Stenen  -eh,  foran  hvilke  Bogstaver  der  synes 


Personnavnene  i  Britannien.      Samme  Mand  kaldes  Nectonius 
og  Nectanius;  Nynia  og  Ninianus;  Finnio  og  Finnianus. 


12  ØLANDS    RUNEINDSKRIFTER. 

at  mangle  ikke  lidet,  være  Udgangen  af  et  skotsk  Faders- 
navn  =  -ech,  styret  i  Genetiv  af  et  forudgaaende  nu  tabt 
ftli)  jfr.  filius   Wredech. 

Om  fili  har  været  skrevet  forkortet  paa  Stenen  eller 
helt  ud,  afgjor  jeg  ikke;  det  kan  i  britanniske  Indskrifter 
ogsaa  undertiden  være  udeladt  (Hiibner  p.  XII). 

Efter  det  her  udviklede  skulde  de  to  med  latinske  Ma- 
juskler skrevne  Rader  paa  Karlevi-Stenen  være  en  Gravskrift 
over  en  kristen  celtisk  Mand  fra  Britannien,  snarest  fra  det 
ostlige  Skotland.  Jeg  indser,  at  denne  Formodning  er  dristig; 
men  da  den  synes  at  gjore  Rede  for  Indskriftens  Eiendom- 
meligheder,  vover  jeg  at  fastholde  den,  saalænge  som  en  for- 
skjellig  Tolkning  ikke  har  forklaret  Indskriftens  Eien domme- 
ligheder  paa  en  tilfredsstillende  Maade. 

Hvis  min  Tolkning  er  rigtig,  saa  har  der  sandsynligvis 
i  den  danske  Hovding  Sibbe  Fuldarssons  Folge  fra  England 
været  foruden  danske  Mænd  ogsaa  en  begavet  vestnorsk  Digter. 
Han  har,  sandsynlig  blandt  Nordmænd  i  Britannien,  tilegnet 
sig  Ævne  til  at  digte  i  det  kunstige  Versemaal  drottkvætt. 
Han  har  sandsynlig  i  samme  Kreds  ogsaa  lært  at  kjende 
noget  af  den  ældre  mythiske  Digtning.  I  samme  Folge  var 
da  desuden  mindst  to  Mænd  af  celtisk  Nationalitet,  snarest 
fra  det  ostlige  Skotland.  Disse  Mænd  forstod,  hvad  enten 
de  var  Geistlige  eller  ikke,  noget  Latin.  De  celtiske  Mænd 
var  ligesom  den  danske  Hovding  ialfald  af  Navnet  kristne, 
men  baade  den  danske  Hovding  og  den  ene  Celter  blev  paa 
hedensk -nordisk  Vis    af  Hovdingens  Folge   lagt  i  Gravhaug. 

Naar  disse  Mænd  med  saa  forskjellige  Forudsætninger 
længe  har  seilet  sammen,  fra  de  britiske  til  de  danske  og 
svenske  Farvande,  som  Fæller  paa  samme  Skib  eller  i  samme 
Flaade,  saa  er  dette  et  i  Sandhed  for  Kulturhistorien  betyd- 
ningsfuldt og  interessant  Forhold,  der  vistnok  har  havt  mange 
Sidestykker  i  Livet.  Vi  faar  herigjennem  Indblik  i  nogle  af 
de  Forbindelser,  hvorigjennem  i  det  nordvestlige  Europa  den 


ØLANDS    RUNEINDSKRIFTER.  13 

ene  Nationalitet   har   paavirket   den    anden   i    Vikingetogenes 
mægtig  bevægede  Tidsalder. 


Den  mærkeligste  af  de  i  forste  Hefte  af  »Olands  Run- 
inskrifter«  udgivne  Runeindskrifter,  næst  Karlevi- Stenens, 
er  Nr.  10,  den  vanskelige  Indskrift  paa  Alflosa-Stenen,  som 
nu  er  forsvunden,  men  hvoraf  der  haves  ældre  Tegninger  af 
Rhezelius  og  i  Bautil  1064. 

Denne  Sten  skal  have  havt  folgende  Indskrift: 

eixnunr  :  auk  :  kuna[r]  —   —   —    jmiR  :  iuku  :  kirJDti  :  f)isn  : 
eftiR  :  kinu  :  fatran 

Rhezelius's  Tegning  har  iuku,  dog  saaledes,  at  Toppen 
af  første  Rune  i  dette  Ord  mangler.  Rhezelius  har  taget  denne 
Rune  for  1.  kirj)ii  :  ])isn  er  sandsynlig  Feil  for  kirJ3u :  ]risa. 
Naar  Soderberg  S.  55  formoder,  at  Ordet  efter  JDaiR  har 
været  kubl,  kanske  skrevet  med  grafisk  Omsætning,  saa  kan 
jeg  ikke  slutte  mig  til  denne  Formodning.  Imod  den  taler: 
1)  Selv  om  man  læser  Iuku,  saa  kan  ikke  deraf  ved  grafisk 
Omsætning  fremkomme  kubl.  2)  I  de  to  umiddelbart  efter- 
følgende Ord  findes  ikke  grafisk  Omsætning.  3)  iuku  kan 
betyde  hug,  ligesom  i  Lilj.  206,  366,  og  svare  til  den  ofte 
forekommende  Entalsform  iuk.  4)  Ordstillingen  kubl  kirj)u 
JDisa  vilde  i  en  prosaisk  Indskrift  være  paafaldende.  Soder- 
berg sammenligner  Lilj.  675;  men  her  kan 

kuml  kiar[)i  J)atsi 
kitil  slakR 

have  været  ment  som  poetisk  formet.     Lilj.  675  (Runverser 
45)  begynder  med  to  Verspar,  og  derpaa  kan  som  Vers  folge : 

auk  arker  (eller  iarker)  Jpau 

litu  ial  raisa 

Jrisa  at  siktruk 

sun  sen. 


14  ØLANDS    RUNEINDSKRIFTER. 

Men  om  end  iuku  paa  Alflosa-Stenen,  som  jeg  tror,  be- 
tyder »hug«,  saa  finder  jeg  det  dog  meget  betænkeligt  at 
forstaa  iuku  kirjm  som  »hug  (og)  gjorde«  og  at  opfatte 
frisa  som  Akkus.  pi.  neutr.  og  som  Objekt  uden  Substantiv. 
Thi  til  en  saadan  Udtryksmaade  finder  jeg  intet  Sidestykke 
i  svenske  Indskrifter.  Jeg  foreslaar  derfor  at  tage  kir])u  som 
Substantiv  og  Objekt  for  iuku.  kirjm,  udtalt  giråu,  forstaar 
jeg  da  som  Akkus.  af  giråa  »Gjord,  Baand«,  som  er  bevaret 
i  norsk  Dial.  gyrda  fjure  o.  s.  vj  f.  (der  regelret  har  yr, 
jur  af  ir  foran  5).  *gi?'åa  er  afledet  af  gjqrå,  som  stydja  af 
stod,  hyrna  af  horn  o.  s.  v.;  se  Hellqvist,  Arkiv  VII  43  ff. 
giråu  betegner  efter  denne  Formodning  paa  Alflosa-Stenen 
Runeslyngningen  (med  Runerne),  der  danner  ligesom  en  Gjord 
eller  et  Baand.  Ligesaa  siger  vi  »Runebaand«,  og  om  Rune- 
slyngningen  findes  i  gamle  svenske  Vers  Udtrykket  strengr 
Runverser  139,  i  Flertal  tengr  Runverser  47. 

De  to  sidste  Ord  kinu :  fatran  er  meget  vanskelige. 
kinu  kunde  vistnok  i  og  for  sig  opfattes  som  kuinu,  saaledes 
som  Dr.  A.  Bugge  foreslaar  (jfr.  siku  =  suiku  og  kuina^ 
Runverser  12).  Men  fatran  giver  neppe,  naar  dette  læses 
ligetil,  nogen  Mening.  Jeg  har  derfor  her  formodet  grafisk 
Omstilling  og  har  stottet  saadan  Omstilling  ved  mange  Eks- 
empler. 

Jeg  tor  ikke  tilraade  at  tage  fatran  som  Omstilling  for 
franta  og  at  forstaa  kinu :  franta  som  isl.  konu  frænda. 
Tidligere  har  jeg  i  kinu  :  fatran  formodet  Omstilling  for  kuna  : 
tirfan,    og  Soderberg  har  tiltraadt  denne  Formodning. 

Men  jeg  holder  det  nu  for  sandsynligt,  at  Ordene  skal 
forstaaes  som  grafisk  Omsætning  for  kuna  frinta  d.  e.  Gunna 
frenda.  Et  tilsvarende  Udtryk  findes  ofte:  itiR  ion  freta 
sin  Dyb.  244;  uftiR  kata  freta  sin  Lilj.  1185  (efter  Nor- 
denskjolds Læsning);  Lilj.  1337  (Ant.  tskr.  f.  Sver.  II  134); 
Lilj.  1629;  Lilj.  746;  paa  den  danske  Tirsted-Sten.  frita  er 
skrevet  Runverser  105.     Pronomenet   »>sin«   mangler  ofte. 

Soderberg  formoder,  at  der   efter  kunar   har   fulgt   auk 


ØLANDS    RUNEINDSKRIFTER. 


15 


samt  Navnet  paa  en  tredje  Broder.  Men  ved  min  ovenfor  givne 
Tolkning  af  kir{m  har  jeg  forudsat,  at  Indskriften  er  poetisk. 
Jeg  udfylder  derfor  efter  kuna[r]  snarere  [ :  brtij)r :  ]  og  for- 
staar  hele  Indskriften  saaledes: 

Eimunnr  auk  Gunnarr 
[bréårj  pæiR  iuggu 

girdu  pissa 
eflis  Qtunna  frenda. 

Med  Hensyn  til  Allitterationen  Eimunnr  med  iuggu  (uag- 
tet den  oprindeligere  Form  er  hiuggu)  jfr.  Runverser  5,  Run- 
verser  29,  Runverser  ]  10. 

Nr.  5  Borgby  gjengives  i  fonetisk  Transskription:  Aldi 
auk  Kæti[ll  pæiR  létu  ræisa  pensa]  stæin  æftiR  Kdla,  fadur 
sinn. 

Baade  i  Svensk,  Dansk  og  Norsk  kan  et  Mandsnavn 
Kati  med  kort  Vokal  paavises.  Jeg  foretrækker  her  Kata  for 
Kåta,  fordi  Faderen  Kati  kunde  vælge  for  sin  Søn  Navnet 
Kætill  af  den  Grund,  at  dette  kunde  opfattes  som  Deminutiv 
af  Kati. 

Kortnavnet  eller  Kjælenavnet  Aldi  svarer  formelt  til 
oldtysk  Aldo,  Alto,  angelsaks.  Ealda. 

I 


KORSTOGE  FRA  NORDEN  TIL  DEN  SPANSKE  HALVØ. 


AF 

A.   FABRICIUS. 


Nordboernes  korstoge,  der  berøre  den  spanske  halvø, 
kunne,  skønt  de  egentlig  havde  et  ganske  andet  formål,  nem- 
lig det  hellige  land,  dog  ved  deres  krigerske  færd  betragtes 
som  en  slags  fortsættelse  af  vikingetogene  eller  Normanner- 
togene. Disses  ophør  er  ikke  så  let  at  bestemme,  som  deres 
begyndelse  (844).  Dozy  lader  dem  vare  lige  indtil  midten  af 
12  årh.,  idet  han  regner  en  del  af  de  nordiske  korstoge  med  l? 
men  der  er  åbenbart  en  standsning  ved  det  sidste  anfald 
under  biskop  Cresconius  o.  1050,  altså  efter  200  års  forløb. 
Da  indtræder  et  fredeligere  forhold  med  hjælpetropper  og 
nedsættelser  på  enkelte  steder. 

Da  korstogenes  tid  begyndte,  var  den  vestre  vej,  Vestr- 
vegr,  tilsøs  over  Nordsøen  langs  med  Frankrigs  og  Spaniens 
kyster  bekvemmere  for  Nordboerne  til  det  hellige  land  end 
den  lange  vej  til  lands  gennem  Evropa.  Den  lokkede  des- 
uden ved  udsigten  til  krigsbedrifter  og  et  rigt  bytte  på  de 
mauriske  kyster.  Dog  gjorde  man  ingenlunde  altid  nøje  for- 
skel på  de  vantro  og  de  kristne,  så  at  også  disse  bleve  hjem- 
søgte. Det  er  derfor  næppe  med  urette,  at  Historia  Compo- 
stellana  kalder  alle  disse  korsfarere  sørøvere.  De  glemte, 
at  Galicien  var  et  kristent  land,  men  huskede,  at  deres  for- 
fædre havde  huseret  der  som  vikinger,  og  vare  tilbøjelige  til 
at  træde  i  deres  fodspor. 

1097.  Rimeligvis  har  der  været  Nordboere  på  den  flåde, 
som    Guinemer   (Vimar),    vassal    af  greven    af   Boulogne, 


1  Recherches  II  p.  316. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  17 

under  det  første  store  korstog  samlede  ved  kysterne  af  Nord- 
søen1 og  gennem  Gibraltarstrædet  førte  til  Tarsus  for  at 
hjælpe  korsfarerne,  da  der  nævnes  folk  fra  Tyla  (Thule) 
iblandt  deltagerne,  ja  endog  Danske  (Dani).  Da  de  under- 
vejs siges  at  have  brandskattet  og  plyndret  alle  de  lande  og 
kyster,  de  kom  til,  have  rimeligvis  Spanien  og  Portugal  ikke 
sluppet  fri,  skønt  det  ikke  udtrykkelig  omtales. 

Ligeledes  fortæller  Albert  af  Achen  om  en  ny  flådes 
ankomst  til  Jaffa  i  foråret  11062  af  Englændere,  til  hvem 
folk  »fra  de  Danskes  kongerige«,  Flandern  og  Antverpen 
havde  sluttet  sig,  som  vare  komne  over  det  uhyre  hav  fra 
»de  Danskes  fjærne  land«,  altså  ad  samme  vej. 

1103.  Tre  år  i  forvejen  var  det  første  selvstændige  kors- 
tog udgået  fra  Norden,  nemlig  lendermanden  Sk  ofte  Ag- 
mundsøns  af  den  mægtige  Arnungaæt3.  Skofte,  der  boede 
på  den  lille  ø  Giskø  ved  Søndmøre,  var  en  søstersøn  af 
Harald  Hårdråde  og  søskendebarn  af  Magnus  Barfod.  På 
grund  af  en  strid  med  denne  konge  om  noget  danefæ,  som 
de  begge  tilegnede  sig,  forlod  Skofte,  der  med  sin  slægt  tro- 
fast havde  tjent  kong  Magnus  og  i  denne  sag  synes  at  have 
havt  retten  på  sin  side4,  i  avgust  1102  Norge  tilligemed  sine 
tre  ældste  sønner,  Finn,  Agmund  og  Thor d  og  fem  vel  ud- 
rustede skibe.  De  overvintrede  i  Flandern  og  sejlede  næste 
vår  1103  vesten  om  Frankrig  og  gennem  Njorvasund  til  Ita- 
lien. Skofte  døde  i  Rom,  og  ingen  af  hans  sønner  kom  til- 
bage til  Norge;  den  sidste,  Thord,  døde  på  Sicilien.  »Folk 
sige,  tilføjer  sagaen,  at  Skofte  er  den  første  Nordmand,  der 
har  sejlet  gennem  Njorvasund,  og  blev  denne  hans  rejse  såre 
berømmelig«5.     Man  har  endog  villet  forklare  oprindelsen  af 

1  Albert  af  Achen  1.  VI  c  55,  Bongars  p.  200:  Ex  Flandria, 
Antverpia,  Tyla,  Frisia;  Orderic  Vital  t.  IV  p.  70:  »De 
Anglia  et  aliis   insulis   Oceani« 

2  1.   X,   c.   1—4. 

3  Dens   stamtavle  findes  i  Fagrskinna  k.  215. 

4  Magnus  s  sagaBerfætta  k.  33  i  Fornmanna  sogur  VII,  64. 

5  Fornmanna  s.   VII  p.   66:     hat    er  sogn    manna    at  Skopti 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  2 


18  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

navnet  Njorvasund  som  en  opkaldelse  af  det  lille  sund  Njorfa- 
sund  mellem  Nyrfi,  Nørvø  og  fastlandet,  en  halv  norsk  mil 
fra  Giskø1.  Det  er  dog  ganske  usandsynligt,  at  der  ikke 
skulde  have  været  Nordmænd  blandt  de  mange  nordiske 
vikinger,  der  i  9.  og  10.  århundrede  på  normannertogene  vare 
komne  gennem  Gibraltarstrædet,  og  meningen  kan  således  vel 
kun  være,  at  Skotte  har  været  den  første  norske  kors- 
farer, der  sejlede  gennem  strædet  på  et  korstog,  der  var 
udgået  umiddelbart  fra  Norge  selv2. 

1108 — 1109.  Flere  af  Skoftes  ledsagere  kom  tilbage  til 
Norge,  dels  fra  Palæstina,  dels  fra  Konstantinopel,  og  deres 
fortællinger  bidroge  meget  til  at  vække  lysten  hos  den  unge 
kong  Sigurd,  Magnus  Barfods  søn,  og  hele  det  norske  folk 
til  stordåd.  Jerusalem  var  nylig  blevet  erobret  på  det  første 
store  korstog  1099,  og  den  danske  kong  Erik  Ejegod  havde 
på  sin  rejse  været  genstand  for  de  største  æresbevisninger. 
Alt  dette  måtte  opflamme  en  ung  ærgærrig  fyrste,  der  vel 
også  var  greben  af  den  religiøse  begejstring,  korstogene  havde 
fremkaldt.  Da  han  ved  faderens  død  kun  var  13  år  gammel, 
måtte  han  afvente  en  modnere  alder  for  at  kunne  lede  et 
så  stort  tog,  der  desuden  krævede  de  største  forberedelser 
og  udrustninger.  De  varede  i  henved  fire  år,  fra  vinteren 
1104  til  sommeren  1107,  og  dette  tog,  der  var  et  virkeligt 
korstog  med  det  hellige  land  til  mål,  kom  til  at  fordunkle 
alle  andre  korstoge  fra  Norden,  forevigede  den  unge  konge 
med  tilnavnet  Jo  rs  al  af  ar  og  gjorde  hans  navn  vidt  og 
bredt  berømt.  Det  er  også  fuldstændigt  omtalt,  ikke  blot  i 
de  norske  sagaer3,  men  også  hos  fremmede  forfattere4. 


hafi  Nordmanna  fyrstr  siglt  Njorvasund,   ok  var5   su  for  hin 
frægjasta. 

1  A.  Munch,  hist.  geogr.  beskrivelse  af  Norges  middelalder  s.  94. 

2  Munch  I,  3  s.  538. 

3  Heimskringla,   Sigurd  Jorsalafars  s.,  Fagrskinna,  Morkinskinna. 

4  Vilhelm  af  Malmesbury,  Albert  af  Achen,  Vilhelm  af  Tyrus, 
Foucher  af  Chartres,  Orderik  Vital  o.  a.,  hvorimod  de  by- 
zantinske kilder,  t.  e.  Anna  Gomnena,  intet  fortælle,  måske 
på  grund   af  en  vis  ringeagt  for  de  barbariske  folk. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  19 

Endelig  drog  den  17årige  Sigurd  om  efteråret  1107  bort 
fra  Bergen  med  60  store,  velbyggede,  udrustede  og  forsynede 
skibe  og  10000  udsøgte  og  prøvede  krigere.  Han  sejlede  lige 
over  til  England,  hvor  han  blev  overmåde  venligt  og  gæstfrit 
modtagen  af  Vilhelm  Erobrers  søn,  kong  Henrik  I,  ved  hvis 
glimrende  hof  han  tilbragte  hele  vinteren.  Vilhelm  af  Malmes- 
bury  så  ham  her  og  udtaler  sin  beundring  for  hans  kraft  og 
tapperhed.1  Henrik  tilbød  ham  sin  hjælp  med  alt,  hvad  han 
behøvede  til  sin  lange  færd,  og  Sigurd  skænkede  med  rund 
hånd  gaver  til  flere  kirker  i  England. 

I  våren  1108  fortsattes  rejsen  langs  med  Frankrigs 
kyster,  men  forsinkedes  ved  storme,  og  et  af  skibene  forgik 
i  de  farlige  strømhvirvler  på  skærene  ved  Alderney  eller 
Aurigny 2.  Efter  at  have  været  i  land  flere  steder  i  Frankrig 
kom  Sigurd  først  om  efteråret  til  Galicien,  »den  hellige 
Jakobs  land«,  og  landede  vistnok  ved  Ferrol,  hvor  pilegrim- 
mene  plejede  at  gå  i  land.  Da  han  ønskede  at  overvintre 
her,  kom  han  overens  med  greven  eller  statholderen  om,  at 
han  skulde  holde  et  torv,  hvor  Nordmændene  for  betaling 
kunde  forsyne  sig  med  fødemidler,  imod  at  de  opførte  sig 
vel  imod  indbyggerne.  Men  henimod  julen  slap  forsyningen 
op,  thi  Galicien  var  ligesom  i  vore  dage  »et  ufrugtbart  land 
og  fattigt  på  levnedsmidler«3;  det  var  tillige  den  gang  øde- 
lagt ved  lenskrige  og  Maurernes  hærgninger.  Som  en  følge 
af  at  torvet  blev  tomt  og  overenskomsten  brudt,  lede  Nord- 
mændene nød  og  bleve  nødte  til  at  tage  selv.  Da  kongen 
opfordrede  dem  til  en  rask  og  hæderfuld  bedrift,  svarede  de 
med  bifaldsråb  og  gik  uden  videre  pludselig  løs  på  grevens 
egen  borg.     Da  denne  kun  havde  en  svag  besætning,  lykkedes 


V,  k.   160,  udg.   af  Savile  p.  639:    »primo  ævi  erat  processu, 

fortissimis   conferendus « .      Sml.   Anglo-Saxon   chronicle   ad.   a. 

1108  I,  p.   358,  II  p.   210. 

Munch  I,  3  s.   571. 

Heimskringla,    Sigurd    Jorsal.s    saga    k.  4,   Orknøyinga    saga 

p.  278. 

2* 


20  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

overrumplingen.  Greven  selv  undslap  ved  flugten,  men  Sigurd 
gjorde  stort  bytte,  både  af  levnedsmidler  og  andet  gods,  der 
blev  bragt  om  bord  på  skibene1. 

Det  var  nu  ikke  rådeligt  at  blive  her  længere.  Tidligt 
om  våren  1109  sejlede  han  langs  med  kysten  af  det  nu- 
værende Portugal  og  mødte  en  stor  maurisk  flåde  af  rofar- 
tøjer  eller  galejer,  der  vare  meget  store  og  besatte  med  tre 
rækker  rorkarle.  De  flakkede  om  på  søen  og  dreve  sørøveri. 
Skønt  de  så  farlige  ud  at  give  sig  i  kast  med,  angreb  Sigurd 
dem  dog,  thi,  sagde  han,  nu  kunde  folk  på  den  kant  få  at 
se,  hvorledes  Nordmændene  forstode  at  slås.  Han  entrede  og 
ryddede  otte  galejer,  dræbte  hver  mand  og  tog  de  kostbare 
ladninger;  de  andre  flygtede  efter  stort  mandefald.  Det  var 
hans  første  slag  med  hedenske  mænd,  siger  sagaen,  der  kalder 
Mahomedanerne  hedninger.  Siden  landede  han  ved  Sintre, 
nu  Cintra  nordvest  for  Lissabon.  Den  var  allerede  1093  til- 
ligemed Lissabon  og  Santarem  bleven  erobret  fra  Maurerne, 
men  var  året  i  forvejen  1108  igen  falden  i  deres  vold,  og  de 
foretoge  herfra  ødelæggende  plyndringstog  mod  de  kristne2. 
Som  korsfarer  anså  Sigurd  sig  selvfølgelig  forpligtet  til  at 
hjælpe  de  kristne  mod  de  vantro.  Han  angreb  og  indtog 
kastellet  og  lod  alle  de  fangne  Maurer  dræbe,  da  de  ikke 
vilde  modtage  hans  tilbud  om  at  beholde  livet  mod  at  lade 
sig  døbe.  Således  var  det  korsfarerskik.  Ved  denne  våben- 
dåd, siger  krøniken,   »erhvervede  han   sig   hele   kristenhedens 


1  Fagrskinna  k.  242  lader  mange  mænd  blive  dræbte  og 
mange  blive  tagne  til  fange,  som  siden  blive  udløste,  hvilket 
ikke  ret  stemmer  med,  at  der  kun  var  få  folk  i  borgen.  At 
denne  var  Compostella,  som  man  har  antaget,  har  den  om- 
stændighed imod  sig,  at  den  udførlige  Historia  Compostellana 
slet  ikke  omtaler  det.  Se  Dozy,  Recherches  II,  324.  Fagr- 
skinna betragter  k.  243  Jakobs  land  som  et  andet  land  end 
Spanien:  »At  næsta  våri  eptir  byrja5i  Sigur5r  konungr  ferd 
sina  vestr  til   Spanialands« . 

2  Hercolano,  historia  de  Portugal  I  p.  195,  der  i  øvrigt  slet 
ikke  omtaler  Sigurds  tog. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  21 

taknemlighed.«  Det  var  dog  kun  slottet,  ikke  byen  Cintra, 
han  indtog,  da  den  først  næste  år  blev  erobret  af  grev  Henrik 
af  Burgund,  den  første  regent  i  Portugal  som  vassal  af  sin 
svigerfader  kong  Alfons  6.  af  Kastilien  siden  1096.  Hans 
erobring  af  staden  er  sandsynligvis  bleven  lettet  ved  Sigurds 
indtagelse  af  kastellet. 

Derpå  drog  han  til  Lissabon,  »en  stor  borg  i  Spanien, 
der  er  halv  kristen  og  halv  hedensk«;  den  danner  grænsen 
mellem  »det  hedenske  og  det  kristne  Spanien  (Spånn  hinn 
heiåniogSpånn  hinn  kristn  i),  så  at  »alt,  hvad  der  ligger 
på  den  anden  side,  er  hedensk«.  Den  »guldførende«  (aurifer) 
Tågus,  oldn.  Tog,  nu  Tajo  eller  Tejo,  dannede  altså  græn- 
sen. Også  her  vandt  han  sejr  og  tog  stort  bytte,  men  staden 
selv  vandt  han  ikke,  som  nogle  sagaer  fortælle,  thi  den  sam- 
tidige skald,  Halldor  Skvaldre,  der  har  besunget  toget  og 
sikkert  selv  var  øjenvidne,  taler  kun  om  den  tredie  sejr 
ved  »borgen«  o:  byen  Lissabon.  Byen  selv  blev  først  ind- 
tagen 1147  af  Henriks  søn  Alfons  Erobreren.  Han  kan  altså 
kun  have  vundet  en  sejr  og  erobret  et  kastel  uden  for  byen l. 

Langs  med  vestkysten  af  det  »hedenske«  Spanien  sejlede 
Sigurd  videre  og  kom  til  Alk  as  sa  eller  Alkassi,  som  blev 
plyndret  og  ødelagt.  Her  foregik  ting,  hvorover  »de  hedenske 
kvinder  måtte  græde  blod« ;  alt,  hvad  der  ikke  reddede  sig 
ved  flugten,  blev  nedhugget2.    Sigurd  øvede  sig  således  ret  i 

1  Fagrskinnak.  243:  »ok  vaun  hann  borgina«  nemlig  byen 
Lissabon. 

2  Her  kan  ikke  med  Thorlacius  i  fortalen  til  Heimskringla  t. 
III, s.  XXI  være  tale  om  Alcazar  på  vestkysten  af  Fez,  eller 
med  Schøning  og  Werlauff  om  Algeziras  i  Andalusien ,  men 
måske  om  Aljesur  på  vestkysten  af  Algarbe  tæt  nord  for 
Cap.  St.  Vincent,  hvis  beliggenhed  mellem  Lissabon  og  Njor- 
vasund  er  meget  passende.  Bedst  er  navneligheden  med 
Alcazar  do  Sal,  men  den  ligger  6  mile  fra  havet  oppe 
ved  floden  Sado,  hvor  Sigurd  næppe  synes  at  kunne  have 
vovet  sig  op,  hvilket  dog  med  grund  antages  af  Dozy  II, 
324  og  Schløzer,  nordische  Geschichte  s.  542  som  det 
sandsynligste;  ligeledes  af   Riant,   Skandinavernes    korstoge 


22  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

kristelig  korsfarerfærd  til  kamp  med  Saracenerne  og  forøgede 
den  rædsel,  der  fra  tidligere  tid  herskede  hos  disse  for  de 
frygtelige  Madjus. 

Nu  gik  toget  gennem  Njorvasund,  hvor  han  atter  sejrede 
over  en  stor  maurisk  sørøvernåde,  der  angreb  ham,  og  derfra 
langs  med  Serkland  eller  Saracenerlandet.  Dette  betyder 
vistnok  det  sydlige  Spanien  eller  Andalusien,  der  ligeså  godt 
kunde  kaldes  Serkland  som  det  nordlige  Afrika  eller  Marokko, 
hvor  Sigurd  ikke  har  gjort  landgang.  Han  styrede  mod  nord- 
ost til  øen  F  or  ment  er  a.  Her  havde  sørøvere  af  Blåmænd 
(negere)  og  Saracener  deres  tilhold  i  en  hule  i  et  meget  stejlt 
bjærg.1  Foran  hulen  havde  de  opført  et  brystværn  af  sten, 
og  ved  en  tværmur  havde  de  delt  hulen  i  to  rum,  hvoraf 
det  inderste  vistnok  brugtes  til  gemmested  for  deres  bytte. 
Forgæves  søgte  Nordmændene  at  komme  op  ad  den  stejle 
sti  til  dette  næsten  utilgængelige  sted,  da  de  fordreves  af 
Maurernes  pile  og  stenkast.  De  hånedes  ved  disses  råb  og 
skrig  og  deres  fremvisen  af  kostbare  tøjer  og  ting  af  sølv  og 
guld,  som  de  svang  ud  over  muren  for  at  udæske  og  tirre 
dem.  Sigurd  fandt  da  på  råd.  Han  lod  to  barker  eller 
skibsbåde  fylde  med  væbnede  mænd  og  med  stærke  skibstove 
hidse  ned  fra  bjærgtoppen  lige  over  hulen.  Fra  bådene  sendtes 
en  regn  af  sten  og  pile  ned  over  hulens  forsvarere,  så  at  de 
måtte  trække  sig  tilbage  ind  i  det  indre  af  hulen.  Sigurd  og 
hans  mænd  trængte  nu  op  ad  stien  til  denne,  brøde  hul  på 
muren,  og  da  hedningerne  forsvarede  sig  tappert  i  den  indre 
hule,  lod  Sigurd  et  stort  bål  af  grønt  træ  antænde  ved  ind- 
gangen, så  at  de  fleste  kvaltes  af  røgen,  og  resten,  der  søgte 
at  komme  ud,  faldt  for  Nordmændenes  sværd.  Ikke  en  eneste 


p.  250.  Sado,  hvis  munding  danner  en  bugt,  var  dengang 
sejlbar  lige  op  til  staden  Alcazar.  Imidlertid  kan  det  arabiske 
al  kasr,  borgen,  fæstningen,  være  blevet  taget  af  Nord- 
mændene som  et  egennavn,  uagtet  det  kun  i  almindelighed 
betyder  en  borg*  i  denne  egn  (Munch  I,  3  p.  574  note). 
Diodor  fra  Sicilien  I  p.  264  omtaler  disse  huler,  der  be- 
boedes  af  øens   indbyggere. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  23 

undslap.  »På  hele  toget  gjorde  man  ingensteds  et  så  stort 
bytte  som  der.«  Derpå  hærgedes  Iviza  og  Minorka,  ja 
endog  Majorka,  Mallorka,  hvorpå  toget  fortsattes  til  Sicilien 
og  det  hellige  land. 

At  Mallorka  hjemsøgtes,  omtales  ikke  i  de  nordiske  sa- 
gaer, men  af  Conquista  de  Ultramar1  og  hos  Vilhelm  af  Mal- 
mesbury2,  der  tilføjer,  at  Sigurd  efterlod  disse  øer  til  grev 
Vilhelm  5.  af  Montpellier,  der  1114  gjorde  et  tog  der- 
over for  at  underkaste  sig  dem;  men  allerede  1117  faldt  de 
igen  i  Arabernes  vold  ved  forræderi  af  Genueserne,  hvem 
man  havde  betroet  øernes  forsvar. 

Efter  et  længere  ophold  hos  hertug  Roger  på  Sicilien, 
kong  Balduin  af  Jerusalem  og  kejser  Alexius  i  Konstantinopel, 
der  alle  viste  ham  den  største  ære,  kom  Sigurd  tilbage  til 
Norge  i  juli  1111.  Den  glans,  hans  tog  havde  kastet  over 
ham,  fordunkledes  ved  hans  senere  lidet  berømmelige  liv, 
men  det  er  dog  vist  nok  en  afspejling  af  samme,  når  den 
upålidelige  Alberik  af  Trois-Fontaines,  munk  i  abbediet  Neuf- 
moutiers  ved  Huy,  lader  en  norsk  konge  være  blandt  de 
korsfarere,  der  indtoge  Lissabon  23.  oktober  11473.  Fablen 
er  fra  ham  1597  gået  over  i  en  portugisisk  krønike4,  og 
derfra  igen  kommen  til  Norden.  Ingen  konge  fra  Norge  eller 
i  det  hele  fra  Norden  kan  have  været  tilstede  og  deltaget  i 
Alfons  Erobrerens  angreb  på  Lissabon,  og  de  folk  fra  Nor- 
den, der  undertiden  omtales  som  Normanner  på  den  tid  i 
Portugal,  have  åbenbart  været  fra  Normandiet5. 

1153.  De  borgerkrige,  der  i  det  næste  hundredår  efter 
Sigurd  Jorsalafars  død  sønderslede  Norge  og  splittede  dets 
kraft,    gjorde  det  også  umuligt    for    norske   konger    at    følge 

1  1.  III,  c.  113. 

2  V,  630. 

3  p.   316   ed.   Leibnitz    .    .    .   mentio   istius   expeditionis    Christia- 
norum   et  regis   Norvegiæ   qui   erat  cum   eis. 

4  Bernardus   de  Brito,   Monarchia  Lusitanica  X,   c  26,  t  III, 
f.   167. 

5  Hercolano,   hist.   de  Portugal  I,  p.   336. 


24  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

Sigurds  eksempel  og  tænke  på  noget  korstog,  selv  om  de 
havde  følt  lyst  dertil.  Derimod  blev  der  i  dette  århundrede 
et  andet  udgangspunkt  i  Norden  for  korsfarere,  nemlig  Or  kn- 
oerne. Disse  Ijærne  øer,  hvis  næsten  uafhængige  jarler 
stammede  fra  Møre,  og  hvor  de  djærveste  og  mest  forvovne 
søkrigere  samlede  sig  for  at  kunne  føre  det  gamle  ubundne 
liv  uden  tvang  af  enevælde,  blev  et  passende  og  naturligt 
udgangspunkt  for  søtoge,  korsfarter  og  pilegrimsrejser  i  da- 
tidens ånd.  Man  har  også  fundet  et  bevis  derfor  i  de  mærke- 
lige runeindskrifter,  der  i  juli  1861  opdagedes  på  væg- 
gene i  et  gravkammer  i  gravhøjen  på  MaesHowe  ved  søen 
Harray  i  sognet  Sanvick  på  øen  Mainland.  Den  åbnedes 
af  dr.  James  Farrer  fra  Edinburg,  der  har  beskrevet  den  til- 
ligemed Georges  Petrie  fra  Kirkwall  og  Gibb  fra  Aberdeen1. 
De  omtrent  935  runer,  der  dannede  32  indskrifter,  viste,  at 
højen  var  opkastet  over  en  kvinde  Lodbrok  af  hendes  sønner 
og  var  bleven  opbrudt  af  korsbrødrene,  der  havde  håbet  at 
finde  skatte  deri.  Runerne  på  en  af  de  større  stene  vare 
omgivne  af  slyngelinier  og  en  fantastisk  dyrefigur,  der  vidnede 
om  en  vis  kunstfærdighed  og  et  længere  ophold  på  øerne  af 
dem,  der  havde  udført  dette  runeværk.  Det  mærkeligste  er, 
at  der  to  gange  i  runeindskriften  fandtes  ordet  Jorsala- 
raenn  eller  Jorsalfarar,  et  ord,  der  hidtil  aldrig  har  været 
fundet  i  nogen  runeindskrift2. 

De  toge,  der  udgik  fra  Orknøerne  1118 — 1120  af  den 
voldsomme  jarl  Hakon  Paalssøn  og  siden  o.  1130  af  den 
lige  så  ustyrlige  som  snilde  og  tapre  Sigurd  Slembe, 
Magnus  Barfods  søn,  begge  nærmest  for  at  udsone  mord,  og 
på  hvilke  de  begge  besøgte  den  hellige  grav  og  badede  sig  i 
Jordans  hellige  vande,  ere  gåede  forbi  Spaniens  og  Portugals 


1  Proceedings  of  the  society  of  Antiquaries  of  Scotland  V,  247 
— 279  ved  John  Stuart,  og  II,  70,  udførlig  beskr.  og  kom- 
menteret af  Munch,   Samlede  Afhandl.   IV,  516  fgl. 

2  Riant  s.  328. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  25 

kyster  og  vel  næppe  sporløst  forbi  disse,   der   netop  på   den 
tid  bleve  særligt  hjemsøgte  af  fremmede  sørøvere1. 

Bedre  besked  ved  man  om  det  tredie  og  største  korstog, 
der  udgik  fra  Orknøerne  1153,  nemlig  jarl  Ragnvalds. 
Han  hed  egentlig  Kale  Kolssøn,  men  da  han  1129  af 
Sigurd  Jorsalafar  var  bleven  forlenet  med  en  del  af  Orkn- 
øerne, antog  han  hint  på  øerne  yndede  navn  tilligemed  jarle- 
titlen. Dog  kom  han  først  senere  1137  i  virkelig  besiddelse 
af  dem.  Han  var  en  søstersøn  af  den  af  Hakon  Paalssøn 
1115  myrdede  jarl  på  disse  øer,  Magnus  den  hellige,  og  ud- 
mærkede sig  såvel  ved  sit  anselige,  tiltalende  ydre,  som  ved 
sin  færdighed  i  legemsøvelser  og  i  skaldekunst.  Kun  tretten 
år  gammel  digtede  han  sit  første  vers,  som  vi  endnu  have, 
og  han  ansaas  siden  som  en  mester  i  digtekunsten.  Da  han 
om  sommeren  1150  opholdt  sig  i  Bergen  hos  kong  Inge,  kom 
en  anset  lendermand,  Eindride  unge,  der  længe  havde 
tjent  blandt  Væringerne,  hjem  fra  Konstantinopel.  Han  kunde 
fortælle  mange  ting,  ikke  blot  om  Væringernes  bedrifter  og 
det  andet  korstog,  hvortil  han  havde  været  øjenvidne,  da 
han  havde  set  korshæren  ved  konstantinopel,  men  også  om 
Østerland  og  det  hellige  land.  Man  hørte  gærne  på  ham, 
skønt  han  ingenlunde  var  fri  for  overdrivelser  og  forfængelig 
pral,  og  Ragnvald  jarl  var  blandt  hans  tilhørere.  Da  sagde 
Eindride  en  dag  til  jarlen:  »Det  er  forunderligt,  jarl,  at  du 
ikke  selv  tænker  på  at  gøre  et  tog  til  det  hellige  land,  men 
lader  dig  nøje  med  at  høre  andre  fortælle  derom.  En  så  anset 
og  fortjent  mand  som  du  vilde  alle  vegne,  hvor  du  kom,  til- 
lige med  dit  følge  blive  modtagen  med  den  største  ære«.  De 
tilstedeværende  stemte  i  med,  og  Erling  O  r  m  s  s  ø  n  fra  Stødle 
lovede  at  ville  ledsage  Ragnvald,  hvis  han  vilde  anføre  toget. 
Denne  Erling  var  den  senere  i  de  norske  borgerkrige  så  be- 
kendte Erling  Skakke  eller  den  skæve,  så  kaldet  af  et  svært 


1   Orknøyinga    saga,    Siguroar    saga    Slembidjåkns,    Fornmanna 
sogur  VII. 


26  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

sår  i  halsen,  som  han  siden  på  dette  tog  i  Middelhavet  fik 
ved  at  entre  en  saracensk  dromund,  og  hvoraf  han  kom  til 
at  bære  hovedet  skævt.  Jarlen  gav  da  omsider  efter,  og 
mange  gæve  mænd  sluttede  sig  til  ham,  navnlig  af  Hørda- 
kåreætten,  som  Ragnvalds  svoger  Jon  Peterssøn  af  den 
mægtige  familie  fra  Aurland  i  Sogn,  der  var  kong  Inges 
hushovmester,  Aslak  Erlandssøn  til  Hernø,  en  af  de  rige- 
ste lensmænd  på  Hørdaland,  som  havde  hjulpet  Ragnvald 
Jarl  til  at  blive  indsat  som  jarl  på  Orknøerne,  Guttorm 
Mykjekall  og  m.  a.  Med  Erling  fulgte  hans  skald  Thor- 
bjørn den  sorte  og  hans  styrmand  Audun  den  rød- 
hårede. Eindride  Unge  skulde  på  grund  af  sin  rejseerfaring 
være  vejviser  på  toget. 

Ragnvald  Jarl,  der  skulde  være  overanfører,  bestemte 
to  år  til  forberedelser.  I  den  tid  vilde  han  sidde  hjemme 
på  Orknøerne  og  i  ro  samle  penge,  skibe  og  mandskab.  Er- 
ling og  hans  søn  skulde  blive  tilbage  i  Norge  og  have  til- 
syn med  bygningen  af  skibene.  Intet  af  disse,  med  undtagelse 
af  jarlens,  måtte  være  større  end  30  rum,  for  at  der  ikke 
skulde  blive  misundelse  eller  strid  om  forrang  mellem  del- 
tagerne. Jarlens  derimod,  som  hans  svoger  Jon  Fot  lod  bygge 
til  ham,  måtte  udstyres  så  prægtigt  som  muligt. 

Da  jarlen  om  efteråret  sejlede  hjem,  led  han  skibbrud 
på  Hjaltlands  klippekyst,  men  kom  dog  til  sidst  i  god  be- 
hold til  Orknøerne.  Her  samlede  han  de  fornemste  mænd  til 
et  julegæstebud  og  opfordrede  dem  til  at  følge  ham.  Den 
gamle  biskop  Villiam,  der  kunde  gøre  god  nytte  som  tolk, 
da  han  havde  studeret  i  Paris,  var  straks  villig  dertil  uagtet 
sin  høje  alder.  Han  var  biskop  på  Orknøerne  i  58  år  (1110 
— 1168)  og  havde  tidligere  været  jarlens  fjende,  men  var  nu 
bleven  hans  ven.  Mange  andre  ansete  mænd  på  øerne  fulgte 
hans  eksempel  og  toge  korset. 

Tidligt  om  våren  1152  vendte  Ragnvald  jarl  tilbage  til 
Norge.  I  Bergen  traf  han  Erling,  Aslak  og  sin  svoger  Jon 
Fot;    det   prægtige    skib,    denne   havde   ladet  bygge   til   ham 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  27 

med  forgyldte  forstavn splader  og  fløje,  ankom  straks  efter; 
ligeledes  Guttorm,  men  vejviseren  Eindride  lod  længe  vente 
på  sig.  Vel  kom  han  i  sommerens  løb  ofte  ind  til  byen  fra 
sin  bopæl  i  nærheden  og  sagde  hver  gang,  at  han  blev  færdig 
i  næste  uge,  men  den  ene  uge  gik  efter  den  anden,  og  som- 
meren henløb,  uden  at  det  blev  til  noget.  Jarlens  mænd 
knurrede,  og  mange  mente,  at  man  ikke  længere  skulde  vente 
på  ham,  da  man  nok  kunde  undvære  ham.  Endelig  meldte 
Erling,  at  han  var  færdig,  og  jarlen  gav  da  henimod  efter- 
året befaling  til  at  afsejle  med  første  gunstige  vind.  Da  de 
vare  komne  uden  for  øerne  ved  Bergen  i  rum  sø,  så  de  to 
store  skibe  komme  bag  efter,  der  snart  indhentede  dem.  Det 
ene  var  et  prægtigt  drageskib  med  forgyldte  for-  og  bag- 
stavne, prydet  med  guld,  pragtfuldt  udsmykkede  master  og 
glimrende  farver  over  vandgangen.  Det  var  Eindrides,  og 
de  andre  harmedes  over,  at  han  ikke  havde  holdt  den  trufne 
aftale,  at  ingen  måtte  have  udsmykket  skib  uden  jarlen.  Men 
Eindride,  der  selvklog  og  overmodig  sejlede  foran,  forliste 
med  sit  prægtige  skib  påHjaltlands  kyster  med  meget  gods; 
skibet  søndersloges,  og  han  kom  vel  derfra  med  livet  og  det 
andet  skib,  men  måtte  tilbringe  vinteren  på  Hj altland, 
medens  Ragnvald  jarl  med  sine  skibe  kom  i  god  behold  til 
Or  knoerne  og  overvintrede  der,  da  det  var  så  langt  ud  på 
året.  Under  den  lange  vinter  havde  jarlen  den  største  nød 
med  at  jævne  de  stridigheder,  der  opstode  mellem  de  indfødte 
og  de  selvrådige,  til  dels  tøjlesløse  og  urolige  fremmede. 

Endelig  frembrød  våren  1153,  og  Ragnvald  holdt  thing 
på  Rossø,  på  hvilket  han  meddelte  folket  sin  beslutning 
om  at  drage  til  det  hellige  land,  og  til  styrer  i  sin  fravær- 
else indsatte  sin  frænde  og  medjarl  Harald  Maddadhs- 
søn,  en  velvoksen  og  forstandig  yngling,  der  endnu  ikke 
havde  fyldt  sit  tyvende  år. 

Dog  kunde  man  foreløbig  ikke  begynde  korstoget,  da 
man  måtte  vente  på  det  skib,  som  Eindride  havde  sendt  bud 
efter   til  Norge.     Det  blev  da  ud  på   sommeren  1153,    inden 


28  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

man  kunde  afsejle  med  15  større  skibe  og  et  antal  mindre, 
der  ikke  angives,  med  en  besætning  af  omtrent  2000  mand1. 
Toget  gik  til  en  havn  paa  Frankrigs  nordkyst,  som  saga- 
erne kalde  Nervoen2,  og  hvor  Ragnvald  fattede  kærlighed 
til  den  skønne  og  talentfulde  grevinde  Ermengarde.  Dog 
brød  han  atter  op  og  kom  20.  december  til  G  al  i  c  i  en,  hvor 
han  besluttede  at  tilbringe  julen.  Det  gik  ham  her  ligesom 
Sigurd  Jorsalafar;  i  det  ufrugtbare  land  var  det  vanskeligt 
at  skaffe  levnetsmidler.  Dog  lovede  indbyggerne  at  forsyne 
dem  dermed  lige  ind  til  fasten,  dersom  de  vilde  skille  dem  af 
med  en  fremmed  høvding  Godfred  (Gu5ifreyr),  der  besad 
stadens  kastel  og  misbrugte  sin  magt  til  at  undertrykke  og 
udsuge  dem.  Nordmændene  skulde  da  have  alt  det  bytte, 
de  gjorde  i  kastellet.  Jarlen  samlede  sine  mænd,  der  vare 
tilfredse  med  udsigten  til  det  rige  bytte,  og  spurgte  den  snilde 
Erling  om  hans  mening  om  angrebsmåden.  Han  rådede  til 
at  anvende  et  krigspuds,  der  ikke  var  ukendt  af  vikinger. 
Hver  Nordmand  skulde  hente  tre  knipper  ved  fra  skoven, 
dynge  dem  op  om  kastellets  mure  og  stikke  ild  på  dem; 
den  stærke  hede  vilde  da  bringe  murene  til  at  revne  og 
styrte  ned.  Man  opdyngede  veddet,  men  biskop  Villiam 
forbød  at  begynde  noget  angreb,  før  julefesten  var  forbi.  Den 
kloge  Godfred  brugte  denne  frist;  forklædt  som  betler  sneg 
han  sig  midt  ind  i  fjendens  lejr  og  morede  jarlen  ved  sin 
tale  i  det  vælske  sprog.  Snart  mærkede  han,  at  der  ikke 
var  enighed  blandt  Nordmændene,  og  at  han  ikke  skulde 
henvende  sig  til  den  ridderlige  jarl,  men  til  den  falske  og 
egennyttige  Eindride,  dersom  han  skulde  redde  sig  ved  be- 
stikkelse.    Han  henvendte  sig  da  hemmelig  til  denne,   udgav 


Herom,  såvel  som  om  tidsregningen  se  Munch,  det  norske 
folks  historie  I,  3  s.  832—833,  note.  Toget  fortælles  om- 
stændeligt hos  ham  efter  Orknøyinga  saga  s.  278  fgl.,  Fornm. 
s.   VII,   Snorre  og  Flateyarbok. 

Riant  s.  348  antager  det  for  Amiens,  Dozy,  Recherches  II 
p.  329  ganske  usandsynligt  for   Narbonne. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  29 

sig  for  en  udsending  fra  Godfred  og  bød  ham  store  skatte, 
dersom  han  vilde  hjælpe  ham  til  at  undslippe.  Eindride  gik 
ind  derpå,  Den  3.  januar  1154  antændtes  veddet,  og  jarlen 
stormede  med  sine  Orknøinger  fra  syd,  Erling  og  Aslak  fra 
vest,  Jon  og  Guttorm  fra  øst  og  Eindride  fra  nord.  For- 
gæves hældte  forsvarerne  smeltet  bly  og  brændende  svovl 
ned  på  angriberne,  der  ved  en  pileregn  drev  dem  bort  fra 
murene,  som  styrtede  ned  på  flere  steder.  Da  jarlen  havde 
afkølet  stenene  ved  at  gyde  vand  på  dem,  trængte  han 
uimodståelig  frem  gennem  åbningerne  under  trompetskrald 
og  krigssange.  Ved  hans  side  kæmpede  hans  unge  stifsøn 
Sigmund  Angel  med  den  største  tapperhed  og  var  en  af  de 
første,  der  trængte  ind  i  kastellet;  de  opmuntrede  hinanden 
med  lystige  kvad.  Af  forsvarerne  bleve  mange  dræbte;  de 
øvrige  overgave  sig,  og  der  gjordes  stort  bytte,  dog  ikke  af 
egentlige  kostbarheder:  men  Godfred  selv  fandtes  ikke.  Han 
var  sporløs  forsvunden;  og  mistanken  vendte  sig  snart  mod 
Eindride,  der  let  kunde  have  hjulpet  ham  bort,  da  en  stærk 
søndenvind  havde  ført  røgen  hen  over  det  sted,  hvor  han 
stod.  Mistanken  blev  snart  bekræftet,  da  Eindride  med  seks 
skibe  forlod  de  andre,  da  de  vare  komne  ind  i  Middelhavet, 
og  styrede  til  Marseille  (Marselju),  som  man  mente,  for  at 
sætte  Godfred  i  land. 

Efter  fasten  fortsattes  toget  fra  Galicien  langs  med 
Portugals  kyster.  Alfons  Erobrer  havde  da  nylig  indtaget 
Lissabon  23.  oktober  1147  ved  hjælp  af  en  korstogsflåde  fra 
Tyskland,  England  og  Frankrig,  måske  og  fra  Norden1.  Han 
hvervede  nu  tropper  for  at  fuldføre  Portugals  erobring2,  og 
en  flåde  under  grev  Thierry  af  Flandern  kom  ham  til  hjælp 
1157,  men  han  kunde  dog  ikke  indtage  Alcazar  do  Sal  førend 
ved  et  nyt  angreb   24.  juni    1158,   uagtet  de   mange   skibe, 


1  Epist.     Crucesignati    Anglici:      »Iterum    normanni    et 
anglici  et   qui   cum  eis   erant«. 

2  Johan  af  Hagulstadt  a.   1151  hos  Twysden  p.   278. 


30  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

der  vare  komne  fra  Norden  for  at  hjælpe  ham1.  Også  Ragn- 
vald  hærgede  de  mauriske  kyster.  Sagaen  fortæller,  at  han 
forgæves  stormede  en  by,  der  ikke  navngives,  og  at  de  be- 
lejrede, der  gjorde  udfald,  bleve  drevne  tilbage  med  stort 
tab,  men  at  jarlen  drog  videre  uden  at  gøre  yderligere  forsøg 
på  at  erobre  den.  Det  kan  godt  have  været  Alcazar,  hvis 
to  forgæves  belejringer  Portugiserne  henføre  til  årene  mellem 
1148  og  1157.  Der  fortælles  intet  videre  om  hans  færd  på 
disse  kyster,  end  at  han  blev  overfalden  af  en  hård  storm, 
så  at  han  måtte  ligge  tre  dage  for  anker  og  nær  havde  lidt 
skibbrud,  inden  han  kom  ind  gennem  Njorvasund  eller  Gi- 
braltarstrædet og  kunde  fortsætte  rejsen  til  det  hellige  land, 
hvor  han  badede  i  Jordan  10.  avgust  1154.  Han  vendte 
først  1155  tilbage  til  lands  over  Konstantinopel  og  Rom. 

Forræderen  Eindride  Unge  fik  siden  sin  fortjente  løn,  da 
han  uforsigtigt  vendte  tilbage  til  Norge  og  faldt  i  hænderne 
på  Erling  Skakkes  mænd,  der  lode  ham  dræbe  26.  febr.  1163. 
Ragnvald  jarl  blev  dræbt  21.  avgust  1164  ved  et  lumsk 
overfald  på  Katanes  i  Skotland,  men  mindet  om  hans  be- 
drifter og  hans  ypperlige  skaldedigte  døde  ikke  med  ham,  og 
hans  berømmelse  stod  ikke  langt  tilbage  for  Sigurd  Jorsala- 
fars.  Der  skete  jærtegn  ved  hans  grav,  og  han  anerkendtes 
for  helgen  af  Coelestin  3.  1192.  —  Dozy2  regner  dette  tog 
for  det  sidste  af  Madjus.  Siden  fik  man  for  meget  at  gøre 
hjemme  på  Ørknøerne  til  at  kunne  gå  på  lange  og  vidtløftige 
rejser.  Ørknøyingasaga  indeholder  en  god  historisk  fortælling3. 

1189.  Medens  norske  fyrster  og  høvdinger  ere  ivrige  i 
at  gøre  korstog,  se  vi  ingen  dansk  anføre  et  sådant,  skønt 
mange   Danske   have   deltaget  i  dem,   der  udgik   andensteds 


1  Chron.  Gothorum  i  Monum.  Portugalliæ  1,  15:  »Jam 
quidem  prius  obsederat  eam  per  duas  veces,  adjutus  multitu- 
dine  navium  quæ  advenerant  de  partibus  Aquilonis«.  Sml. 
Herculano,   hist.   de  Portugal  I,  p.   412 — 413. 

2  II.   334. 

3  N.   M.  Petersen,   Annaler  for  nord.   oldk.   1861   s.  227. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 


31 


fra.  Det  er  en  senere  opdigtelse,  at  Erik  Lam  skulde  have 
været  med  på  toget  11471.  Da  ramtes  hele  kristenheden  som 
af  et  lynslag  ved  sørgebudskabet  om  Jerusalems  erobring 
af  den  tapre  Saladin  2.  oktober  1187.  Da  pave  Gregor  8.s 
indtrængende  opfordring  kom  til  Knud  6.  på  rigsmødet  i 
Odense  ved  juletid  1187 2,  gjorde  den  overraskende  nyhed 
et  så  dybt  indtryk,  at  kongen  selv  brød  ud  i  tårer  og  suk, 
og  stormændene  stode  bestyrtede  og  bedrøvede.  Da  trådte 
Asbjørn  Snare  frem  og  holdt  en  mærkelig  krafttale,  hvori 
han  mindede  om  de  Danskes  fordums  stordåd  i  fremmede 
lande  og  opfordrede  til  at  lade  indbyrdes  strid  og  borger- 
krige fare  og  bruge  kraften  til  ædlere  kampe.  De  som  på 
grund  af  legemssvaghed  ikke  kunde  deltage  i  toget,  kunde 
hjælpe  de  andre  med  penge,  for  at  de  engang  kunde  få  del 
i  lønnen. 

Også  hans  broder  den  store  biskop  Absalon  talte  med 
sin  vældige  myndighed,  og  femten  ansete  stormænd  trådte 
sammen  for  at  berede  toget.  Der  skete  opråb  både  i  og 
uden  for  kirkerne,  og  mange  toge  korset,  deriblandt  en  slægt- 
ning af  kongehuset,  der  ikke  navngives3,   men  vel   må   have 


1  Vedel  Simonsen,  nordiske  valfarter  og  korstog  til  det 
hellige  land  s.  98  og  99;  efter  Alberiks  ovennævnte  første 
ytring  om  »rex  Norvegiæ  qui  erat  cum  eis«,  hvorved  der  da 
snarere  måtte  tænkes  på  kong  Eysten  af  Norge,  der  dog 
lige  så  lidt  var  med. 

2  Munch  I,  4,  s.  223,  note  2  viser  urigtigheden  af  Suhms 
antagelse  (VIII,  153),  at  rigsmødet '  først  holdtes  1188;  thi 
Gregor  8.  døde  17.  decbr.  1187,  og  Knud  6.  var  i  julen  1188 
i  Roskilde,  hvor  han  slog  hertug  Valdemar  (Sejr)  til  ridder 
2.  juledag.  Desuden  syntes  man  før  slet  intet  at  have  hørt 
om  ulykken,  da  An  o  ny  men  fra  Norge,  Kålund,  årb.  1896 
s.  79  ff.,  de  profectione  Danorum  in  terram  sanctam,  Ser.  R. 
Dan.,  V,  347,  siger,  at  efterretningen  kom  helt  uventet : 
insolita  rerum  magnarum  novitate«. 

3  Itiner.  Ri  c  ar  di  regis  1.  I,  c.  31  p.  74,  ed.  Stubb :  »nepos 
regis  Danorum«.  Nepos  kan  i  middelalderens  latin  betyde 
sønnesøn,   dattersøn   eller  brodersøn,   søstersøn. 


32  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

været  en  fjærnere  slægtning  af  kongehuset.  Tiden  var  fuld 
af  rystende  begivenheder;  ildevarslende  jærtegn  vakte  rædsel, 
og  man  troede,  at  verdens  undergang  var  nær1.  Man  ængstede 
sig  især  for  år  1200  som  det,  hvori  Guds  vrede  over  menne- 
skenes forbrydelser  og  fordærvelse  især  skulde  åbenbares. 

Af  de  femten  stormænd,  der  edeligt  havde  forbundet  sig 
til  at  gøre  korstoget,  holdt  dog  kun  de  fem  deres  løfte,  sam- 
ledes ved  Hals  og  droge  1191  afsted  fra  Kongshelle  tillige- 
med en  del  Nordmænd  under  den  ansete  Ulf  af  Lauvnes2. 
Men  da  dette  tog  slet  ikke  kom  til  at  berøre  Spaniens  ky- 
ster, vende  vi  os  til  et  andet,  der  var  en  følge  af  den  samme 
bevægelse,  men  kom  tidligere  i  stand. 

Allerede  i  decbr.  1188  kunde  pave  Clemens  3.,  der  havde 
udgivet  en  slags  lov  for  korstoget3,  opmuntre  den  græske 
kejser  Isaac  Angelus  ved  de  Danskes  eksempel,  der  tillige 
med  Friserne  »havde  udrustet  50  skibe«4.  Der  tales  også 
om  »Nordmænd,  Goter  og  de  øvrige  beboere  af  de  øer,  der 
ligge  mellem  norden  og  vesten,  krigerske  folk,  høje  af  vækst, 
foragtende  døden,  bevæbnede  med  økser  og  sejlende  på  runde 
skibe,  der  kaldes  snekker«  5.  Med  dem  forenede  sig  tidlig  på 
foråret  1189  en  del  skibe  fra  de  nordtyske  stæder  under 
Ludvig  af  Thyringen,  så  at  de  bleve  ti  til  tolvtusind  mand 
stærke,  og  de  kom  15.  marts  til  Sandwich  i  England,  en 
samlingsplads  for  korsfarere6.  Her  stødte  også  mange  engelske 

1  Ser.   Rer.   Dan.  V,  344:    »mund i  fine  vergente  ad  occasum«. 

2  Anonymus  i    Ser.   Rer.   Dan.    V,   Munch    I,    4,   s.   222  fg. 

3  Decret.   ap.  Baron.,  Ann.   Eccles.   XIX  p.  590. 

4  Ep.  dementis  III  ad  Is  aacuro,  Reussner,  epist.  Turcicæ, 
Francf.  1598,  4°,  p.  16:  »Frisones  quoque  et  Danos  L  tri- 
remes  et  XII  Flandrenses  instruxisse«. 

5  Bernardus  Thesaurariu  s,  sml. :  Vinisauf  II,  28,  men 
vore  egne  kilder  nævne  ikke  dette  tog. 

6  Anonymi  narratio  de  itinere  navali,  de  eventibus  deque  rebus 
a  peregrinis  Hierosolymam  petentibus  MCLXXXIX  fortiter 
gestis  p.  5,  en  krønike,  der  1839  blev  genfunden  af  ridder 
Constanzo  Gassera;  udg.  af  da  Sylva  Lopez,  Lissabon  1844 
p.   11 — li. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  33 

skibe  til  dem,  og  efter  ti  dages  sejlads1  landede  de  ved 
Ferrol  i  Galicien2.  Herfra  droge  de  efter  korsfarerskik  op 
til  Sant  Jag  o  for  at  forrette  deres  andagt  ved  apostlens 
grav;  men  indbyggerne,  der  mindedes  Normannernes  ødelæg- 
gelser og  fandt  deres  store  tal  mistænkeligt,  kastede  sten  på 
dem,  især  da  det  rygte  udbredte  sig,  at  de  fremmede  vare 
komne  for  at  røve  Jakobs  hoved.  Striden  truede  med  at 
koste  mange  menneskeliv,  hvorfor  korsfarerne  efter  at  have 
mistet  nogle  folk  skyndte  sig  med  at  indskibe  sig. 

I  de  første  dage  af  juni  kom  deres  flåde  ind  i  Tejo  til 
Lissabon,  hvor  kong  Sancho(1185 — 1211)  med  tilnavnet 
o  Poblador  straks  tænkte  på  at  få  deres  hjælp  mod  Mau- 
rerne i  Algarbe,  der  endnu  ikke  var  underlagt  Portugal  og 
var  opfyldt  med  blomstrende  byer.  Han  lod  flere  skibe  støde 
til  dem  for  at  vise  dem  vej  og  tilsvor  dem  tillige  med  tre 
af  sine  biskopper,  at  de  måtte  få  alt  byttet,  når  han  blot 
beholdt  de  erobrede  byer,  navnlig  hovedstaden  Sil  ves  i  Al- 
garbe, en  af  de  anseligste  stæder  i  hele  det  musulmanske 
Spanien,  bekendt  under  navnet  S  i  Ibis  i  Romertiden.  Ved 
indløbet  til  bugten  ved  Silves  lå  den  stærke  fæstning  Al  bur 
eller  Alvor,  der  nylig  var  anlagt  for  at  beskytte  de  betyde- 
lige plantninger  i  den  i  de  senere  år  opdyrkede  omegn.  Be- 
boerne i  egnen,  der  ikke  havde  fået  tid  til  at  nå  op  til 
Silves,  havde  kastet  sig  ind  i  Alvor,  som  korsfarerne  først 
besluttede  at  indtage.  Det  lykkedes  dem  også  i  den  første 
storm,  og  alle  indbyggerne,  5600,  bleve  uden  barmhjærtighed 
nedhuggede;  et  rigt  bytte  toges,  og  byen  forvandledes  til 
ruindynger.  Egnen  blev  atter  øde,  som  den  kort  før  havde 
været,  thi  navnet  Alvor  betyder  »øde  land,  hede*. 

Silves    var    meget  stærkt   befæstet    med  høje   mure    og 


1  Efter  Suhm  VIII,  491  fra  18.  til  28.  maj. 

2  Om  dette  tog  se  foruden  Anonymus  den  anden  hovedkilde 
Annales  Colon.  Maxi  mi  i  Ser.  Rer.  Germ.  XVII  p.  794 
— 79G;  Ann.  Stadenses  smst.  XVI  p.  351,  Hercolano, 
hist.   de  Portugal  II,  27  fg. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  o?  Hist.  1900.  3 


34  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

tårne,  der  stode  tæt  ved  hverandre,  og  havde  vistnok  en  be- 
folkning af  20  til  30000  mennesker.  Det  første  angreb  21.  juli 
mislykkedes,  og  der  kæmpedes  med  største  heltemod  af  Mau- 
rerne, som  tilintetgjorde  fjendens  forsøg  med  krigsmaskiner 
og  underjordiske  miner;  men  da  korsfarerne  havde  taget 
og  tilstoppet  byens  vandforsyning,  tvang  den  ulidelige  tørst, 
der  krævede  mange  ofre,  dem  omsider  til  overgivelse  3.  sept. 
Kong  Sancho,  der  under  belejringen  29.  juli  var  kommen  til 
med  sin  hær,  ønskede  at  fri  byen  for  plyndring  ved  at  til- 
byde korsfarerne  20000  guldstykker  (morabitiner)  som  erstat- 
ning; men  de  vilde  ikke  modtage  hans  tilbud,  trængte  om 
natten  ind  i  staden,  lukkede  portene,  for  at  ingen  skulde 
slippe  ud,  og  anrettede  et  grueligt  blodbad,  så  at  kun  fjerde- 
parten af  indbyggerne  skulle  være  blevne  i  live.  Sancho  var 
så  forbitret,  at  han  tænkte  på  at  drive  dem  ud  med  magt. 
Endelig  trak  de  sig  7.  septb.  tilbage  til  deres  skibe,  hvor  de 
delte  det  umådelige  bytte  ligeligt.  Efter  disse  grusomheder, 
ægte  korsfarerbedrifter  i  tidens  ånd,  fortsatte  de  deres  rejse, 
misfornøjede  med  Sancho  og  Portugiserne,  som  de  bebrejdede 
ikke  at  have  kæmpet  eller  arbejdet  med  dem,  men  at  have 
narret  dem  for  hvad  der  tilkom  dem.  De  skulle  endnu  have 
plyndret  Cadiz  27.  sept.  og  flere  mauriske  byer  på  Spaniens 
kyster,  måske  endog  i  Afrika,  inden  de  kom  til  Messina  for 
at  samles  med  de  andre  korsfarere1. 


1  Hercolano  II,  31—48.  Riant  p.  386 — 387  fortæller  om 
erobringen  af  Alvor,  men  slet  intet  om  hovedbegivenheden, 
belejringen  og  erobringen  af  Silves ,  som  Hercolano  har  så 
fuldstændigt,  skønt  han  siden  p.  413  under  år  1197  omtaler 
den  som  »de  engelsk-flanderske  korsfareres  stolte  erobring 
fra  1189«.  S.  101  nævner  han  urigtigt  både  Alvors  og  Silves' 
erobring  som  foregået  1187 !  Hercolano  lader  deres  erobring 
ske  ved  to  forskellige  flåder  af  korsfarere ! 

Det  er  kun  lidet  sandsynligt,  hvad  Vedel  Simonsen, 
Valfarter  s.  114  note  4  efter  Hvitfeld  (fol.  I,  s.  150)  anfører, 
at  Knud  6.  efter  tilskyndelse  af  pavens  udsendinge  selv 
skulde  have  sendt  en  flåde  til  det  hellige  land,  Sml.  Alb. 
Krantzius   Metrop.   1.   VII,   c.   13. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  35 

1197.  Der  hengik  næppe  ti  år,  inden  de  Danske  atter 
deltoge  i  et  nyt  korstog  1197  tilligemed  Lybekkere,  Bremere 
og  Frisere1.  Mange  tyske  fyrster  havde  taget  korset  på  rigs- 
dagen i  Worms  i  novbr.  1195  efter  pave  Coelestin  3. s  hyppige 
opfordringer,  deriblandt  den  holstenske  grev  Adolf  3.  af 
Schaumburg,  der  nu  anden  gang  blev  korsfarer.  Nordboerne, 
der  vilde  drage  søvejen,  tøvede  længst  af  alle  og  vilde  have 
tøvet  endnu  længere,  dersom  ikke  den  pavelige  legat  Fid an- 
ti  u  s,  kardinalpresbyter  af  St.  Marcellus,  der  var  kommen  til 
Norden  for  at  forlige  kong  Sverre  af  Norge  med  hans  gejst- 
lighed, havde  befalet  dem  at  bryde  op.  Under  anførsel  af 
ærkebiskop  Hartvig  af  Bremen  og  hertugen  af  Brabant 
sejlede  de  til  Spanien  i  44  skibe2.  I  Lissabon  bleve  de 
modtagne  med  stor  ære  og  gæstfrihed  af  biskop  Sueir o  (Se- 
verius)3.  Derpå  droge  de  ned  til  Algarbe  for  igen  at 
erobre  Sil  ves,  der  straks  efter  erobringen  1189  var  falden 
i  Maurernes  hænder,  der  af  al  kraft  anstrængte  sig  for  at 
vinde  den  tilbage.  Den  kristne  befalingsmand  Rodrigo 
Sanchez  havde  vel  udholdt  den  første  belejring,  men  under 
den  anden  var  den  1191  bleven  erobret  af  Abu  Abdallah, 
anfører  for  den  marokkanske  kejser  Yakub  Almansors  hær 
og  søn  af  høvdingen  Ach  Chelbi,  der  1189  havde  måttet 
overgive  den  til  de  dansk-frisiske  korsfarere.  Nu  blev  den 
stakkels  by,  der  netop  var  begyndt  at  rejse  sig  igen  og  troede 
sig  midt  i  den  dybeste  fred,  pludselig  erobret  med  storm  af 
de  dansk-bremiske  korsfarere  og  i  bund  og  grund  ødelagt; 
thi  »de  frygtede  for,  siger  den  samtidige  krønikeskriver  Roger 
af  Hoveden,  at  dersom  de  overgave  den  til  kongen  af  Portugal, 
skulde  han  miste  den  på  ny  ligesom  første  gang«4.  De  droge 


1  Suhm  VIII,  382  fg.,  Vedel   Simonsen   s.    125. 

2  Krantz,   Saxonia  p.   179,   Arnold  Lubec.   V,   c.    1   p.  431- 
432. 

3  Ann.    Staden  se  s,   Ser.   Rer.    Germ.  t.  XVII  p.  353,  Krantz 
p.   179. 

4  ed.   Savile  p.   774.      Hercolano  II,  80. 

?* 


36  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

derpå  gennem  strædet  til  det  hellige  land  og  vendte  vistnok 
senere  tilbage  til  Norden  over  Venedig.  I  det  mindste  tog 
ærkebiskop  Hartvig  af  Bremen  denne  vej,  om  hvem  der  for- 
tælles, at  han  medbragte  den  hellige  Annas  relikvier,  svær- 
det, hvormed  Peter  afhug  Malchus's  øre  og  en  mængde  kost- 
barheder fra  plyndringen  af  Silves1. 

1210.  At  ingen  nordiske  krigere  i  13.  årh.  personlig 
stillede  sig  i  spidsen  for  noget  korstog,  skønt  iveren  derfor 
endnu  var  glødende,  har  sin  naturlige  grund  i,  at  de  hjemme 
vare  optagne,  de  Svenske  af  korstoge  mod  Finnerne,  de 
Danske  mod  Venderne  i  Pommern  og  Esterne  øst  for  øster- 
søen,  og  de  Norske  af  uophørlige  tronstridigheder  og  borger- 
krige. Dog  droge  mange  fornemme  afsted.  Således  omtrent  1210 
fra  Norge  Magnus  Erlingssøns  svigersønner  Peter  Steyper 
og  Reidar  Sendemand,  med  deres  hustruer  Ingeborg 
og  Kristine,  der  begge  tilligemed  Peter  døde  i  Østerland, 
hvorimod  Reidar  gik  i  tjeneste  hos  kejser  Henrik  af  Flandern 
blandt  Væringerne  i  Konstantinopel,  hvor  han  døde  o.  1214. 
Toget  har  fulgt  søvejen,  men  den  fuldstændigere  beretning, 
Utfararsaga,  som  Peder  Claussøn  af  Undal  i  17.  årh.  har 
havt  og  benyttet,  er  nu  tabt2. 

1217.  Med  den  mægtige  og  energiske  pave  Innocens  3. 
vågnede  der  ny  iver,  da  hans  hovedbestræbelse,  især  fra  1213, 
var  at  fremkalde  et  stort  almindeligt  korstog  af  hele  kristen- 
heden for  endelig  at  befri  de  hellige  steder.  I  flere  skrivelser 
lagde  han  kongerne,  gejstligheden  og  alle  troende  kristne  i 
Norden  alvorligt  og  indtrængende  på  sinde  at  komme  Palæstina 
til  hjælp3.  Gribende  skildrer  han  de  kristnes  lidelser  i  Øster- 
land, men  nærer  det  håb,  at  året  666,  der  i  Åbenbaringen 
13,  18  forudsagdes  som  enden  på  dyrets  herredømme,  nær- 
mede sig  enden,  hvilket   han  udlægger  om  tilintetgørelsen  af 


1  Ann    C  ol  on.   Max.   i   Ser.   Rer.   German.   XVII  p.   805. 

2  Fornm.   SogurVIII,   302  og  IX,  193,  Ann.   Isl.   1211—14, 
Munch  I,   4,  544. 

3  Dipl.   Svec.    145—149. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  37 

den  falske  profet  Mahomeds  og  Islams  vælde.  Han  lover 
alle  dem,  der  personlig  deltoge  i  toget,  fuld  syndsforladelse 
og  udstrækker  den  endog  til  dem,  der  på  egen  bekostning 
sende  andre  i  deres  sted,  og  til  de  personer,  som  de  sende. 
Selv  skænkede  han  30000  pund  og  3000  mark  sølv,  og  des- 
uden med  kardinalerne  tiendedelen  af  deres  indtægter,  medens 
de  øvrige  gejstlige  skulde  udrede  en  tyvendedel.  I  det  mindste 
i  fire  år  skulde  der  herske  en  almindelig  fred  over  hele 
kristenheden.  Korsfarernes  ejendomme  stilledes  under  den 
hellige  stols  beskyttelse,  og  al  ågergæld  blev  hævet  for  dem. 
Alle  høje  gejstlige  skulde  møde  på  det  store  Lateranconcil 
i  Rom,  der  holdtes  i  novbr.  1215,  og  Innocens  vilde  ikke 
lade  ærkebiskop  i  Lund,  Anders  Sunesøns  undskyldninger 
gælde  med  den  lange  og  farlige  rejse  og  de  usikre  veje.  Vel 
døde  paven  kort  efter  16.  juli  1216,  men  hans  eftermand 
Honorius  3.  drev  sagen  med  samme  iver.  Korset  prædikedes 
overalt  i  Norden  med  overordentlig  virkning,  og  der  skete 
store  forberedelser  til  dette  tog,  der  kaldes   »det  store«1. 

Så  snart  den  ædle  kong  Inge  Bårdssøn  i  Norge 
havde  modtaget  pave  Innocens'  brev,  lod  han,  skønt  han 
selv  ved  sygelighed  var  hindret  i  personlig  at  deltage  i  toget, 
med  iver  og  stor  bekostning  udruste  skibe.  Pave  Honorius 
roser  ham  stærkt  derfor  i  et  brev  af  6.  marts  1217,  hvori 
han  stiller  hans  rige  under  den  apostolske  beskyttelse,  men 
dette  brev  er  først  kommet  til  Norge  efter  Inges  død  23.  april 2. 
Også  en  del  Danske,  deriblandt  en  vis  Niels  Grevesøn  (af 
Halland?),  deltoge  i  toget.  Men  størst  synes  bevægelsen  at 
have  været  i  Norge,  hvorfra  Sigurd  Kongsfrænde,  en  søstersøn 
af  kong  Sverre  og  kong  Inges  befalingsmand  i  Viken,  rimeligvis 
drog  over  Danmark  og  sluttede  sig  til  de  tyske  korsfarere. 
Derimod  toge  de  andre  søvejen  under  de  ansete  høvdinger, 
Roar    Kongsfrænde,    en    søn    af    Sverres    halvsøster,    og 

1  Islendzkir  annalar,  ny  udg.  1888,  ad  1216,   S.  R.  Dan.  III  p.  80: 
» Jorsalaferd  hit  mikla«. 

2  Dipl.   Norveg.   I,   4. 


38  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

E  ri  end  Thorbergssøn  af  Arnunge  og  Møreætten,  en 
brodersøn  af  ærkebiskop  Eysten.  Roar  havde  kunnet  gøre 
fording  på  tronen,  men  havde  trofast  støttet  kong  Inge  Bårds- 
søn,  hvis  vigtigste  rådgiver  han  havde  været.  Han  førte  vist- 
nok det  skib,  som  Inge  selv  havde  ladet  udruste;  Erlend 
derimod  det,  som  bymændene  i  Trondhjem  havde  leveret  på 
egen  bekostning1. 

Desværre  er  den  oprindelige  fortælling  om  de  nordiske 
korsfareres  bedrifter  tabt,  og  vi  have  kun  en  oversættelse  af 
den  bekendte  oversætter  af  Snorre,  Peder  Claussøn  fra  17. 
århundrede;  men  der  findes  heldigvis  to  beretninger  af  øjen- 
vidner, den  ene  i  Em  o,  abbed  af  Verums  krønike2  og  den 
anden  kun  i  udtog  i  Cølns  store  årbøger.3 

En  stor  flåde  på  200  skibe,  især  fra  byerne  ved  Rhinen, 
som  Worms,  Mannheim  o.  a.,  samlede  sig  ved  VI  aar  din  g  en 
ved  Rhinens  nordlige  udløb,  som  den  forlod  28.  maj  1217 
for  at  styre  til  Dartmouth  havn,  der  ligger  skjult  imellem 
bjærge  på  Englands  sydkyst4.  Her  stødte  anførerne  greverne 
Vilhelm  af  Holland  og  Jørgen  af  Wied  til  dem  og  100  hol- 
landske og  frisiske  skibe,  rimeligvis  også  de  norske  under 
Roar  og  Erland,  så  at  flåden  omtrent  udgjorde  350  skibe, 
da  de  4.  juni  brøde  op  fra  Dartmouth.  To  dage  efter  løb  de 
ind  på  rheden  ved  St.  Matthæus  i  Bretagne,  efter  at  de  nær 
vare  strandede  på  skærene  ved  greven  af  Wieds  udygtighed, 
hvorfor  overanførselen  fratoges  ham.  Endelig  landede  de  17. 
juni  i  havnen  ved  Ferrol  (Phare),  der  skildres  som  en  rig 
stad  i  Galicien  med  en  bugtet  havn  og  et  højt  tårn,    der  er 


1  Munch  I,  4  s.   593. 

2  Matthæus,  Veteris  ævi  analecta  t.  II,  p.  27 — 32  og  Hugo, 
Sacræ   antiquitatis   monumenta  t.   I,  445 — 449. 

3  Annales  Colonienses  maximi  Ser.  Rer.  Germ.  t.  XVII  p.  829 
— 832;  originalen  i  Leyden  i  Fonds  de  Vossius  nr.  35  fol. 
Han  kaldes  Anonymus  Rhenanus  og  er  trykt  i  Portugalliæ 
Scriptores  I. 

4  Hugo  p.  445:  »ubi  portus  inter  duos  montes  altos  sinuoso 
nos   collegit   amplexu«. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  39 

»opført  af  Julius  Cæsar«!1  Herfra  droge  de  som  sædvanlig 
lige  op  til  apostlens  grav  i  St.  Jag  o,  men  da  de  derpå  vare 
vendte  tilbage  til  Ferrol,  bleve  de  i  ni  dage  hindrede  i  at  af- 
sejle af  storm  og  uvejr. 

Da  de  endelig  vare  komne  afsted,  bleve  de  atter  over- 
faldne af  voldsomme  storme  og  mistede  mange  skibe.  Tre 
gange  måtte  greven  af  Holland  lægge  ind,  først  i  bugten  ved 
Coba  vest  for  Braga  og  lidt  nord  for  Villa  Covado,  derpå 
ved  Oporto,  hvor  han  mistede  nogle  skibe  på  sandbanken  i 
Douros  munding,  og  til  sidst  i  bugten  ved  Siler e  (Silleiro), 
hvorfra  korsfarerne  besøgte  det  nærliggende  cistercienserkloster 
Alcobaza  (Alcubar).  Også  greven  af  Wied  måtte  søge 
ind  i  en  havn,  der  ikke  er  angivet.  Omtrent  en  trediedel  af 
alle  skibene  var  gået  tabt.  Endelig  kom  de  10.  juli  til 
Lissabon2,  og  her  vilde  de  vente  på  de  adsplittede  skibe, 
der  vare  i  behold.  Af  denne  by  ved  »den  guldførende  Tågus« 
giver  den  anonyme  forfatter  en  mærkelig  skildring.  Skibene 
bleve  udbedrede  og  forsynede  med  levnetsmidler,  og  indbyg- 
gerne viste  korsfarerne  megen  velvilje,  da  de  ligesom  tidligere 
vilde  drage  fordel  af  deres  uventede  ankomst  til  hjælp  mod 
Maurerne.  Man  trængte  så  meget  mere  til  denne  hjælp,  som 
der  den  gang  efter  Sancho  l.s  død  var  strid  mellem  hans 
børn  om  arven,  så  at  det  endog  kom  til  borgerkrig3. 

Flere  af  stormændene,  som  biskop  Suerio  (Severius) 
af  Lissabon,  biskoppen  afEvora,  don  Martin  af  Palmella 
(4  mile  sydost  for  Lissabon  i  retningen  af  Setubal),  der  til- 
lige var  overbefalingsmand  for  St.  Jakobs  milits,  og  priorerne 
for  hospitals-  og  tempelordenen  søgte  at  overtale  korsfarerne 
til  at  blive.  For  at  opflamme  dem  fortalte  de  skrækkelige 
ting  om  de  grusomheder,  som  den  mauriske  besætning  i  Al- 


1  Emo  p.    27. 

2  Efter  at  have  brugt  seks  uger  til  rejsen  fra  Vlaardingen. 
som  man  ellers  plejer  at  tilbagelægge  i  fjorten  dage  (Herco- 
lano  II,  p.   196). 

3  Hercolano  II,   199. 


40  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

cazar  do  Sal  havde  øvet  mod  de  kristne  i  egnen.  Denne 
stad  lå  ved  Sado,  der  ved  sit  udløb  dannede  en  stor  bugt, 
så  at  skibe  kunde  sejle  op  dertil.  Maurerne  havde  erobret 
den  fra  St.  Jakobs  milits  og  havde  gjort  den  til  en  stærk 
fæstning  og  et  tilflugtssted  for  deres  sørøvere.  Det  var  jo  her 
allerede  muligt  at  forherlige  Kristi  navn  ved  tapre  bedrifter 
mod  de  vantro.  Greven  af  Holland,  der  var  en  ven  af 
Sanchos  søn,  grev  Ferdinand  af  Flandern,  ved  hvis  side  han 
havde  kæmpet  i  slaget  ved  Bouvines  1214,  var  tilligemed 
greven  af  Wied  tilbøjelig  til  at  blive,  men  mange,  især  Fri- 
serne, vare  derimod  og  erklærede  ved  abbeden  af  Verden,  at 
de  vilde  følge  pavens  forbud  mod  at  gøre  noget  unødvendigt 
ophold  undervejs.  Med  henved  hundrede  skibe  sejlede  de 
27.  juli  afsted  fra  Lissabon  til  Middelhavet  og  det  hellige 
land.  Vistnok  fulgte  Roar  med  dem,  da  en  enkelt  kodeks 
tilføjer,  at  Roar  »kom  til  Akre  på  den  aftalte  dag«,  men 
Erlend  må  være  bleven  hos  greverne,  da  han  ikke  nåede  sine 
landsmænd  før  ved  Damiette1. 

Der  nævnes  hos  Emo  en  mængde  steder,  de  kom  forbi. 
Forbjærget  St.  Vincent,  byerne  Sagres,  Almadra,  Al- 
vor, Silves,  Albufeira  og  endelig  Sta  Maria  de  Hai- 
run  eller  Pharun,  nu  Faro,  en  fæstning  med  mure  så  brede, 
at  to  ryttere  kunde  ride  henad  dem  ved  siden  af  hinanden. 
Korsfarerne,  der  på  grund  af  et  blikstille  måtte  ligge  her, 
benyttede  dette  ophold  til  at  overrumple  staden.  Da  en 
Maurer  klatrede  ned  af  muren  ved  hjælp  af  et  tov,  blev  en 
Friser  ham  var;  han  dræbte  ham,  kom  ved  det  samme  tov 
op  på  muren,  plantede  sit  korsbanner  på  et  højt  tårn  og 
ilede  ned  for  at  åbne  en  af  portene,  hvorigennem  hans 
kammerater  styrtede  ind,  nedhuggede  indbyggerne  og  plynd- 
rede staden,  som  de  først  forlode  næste  dag  efter  at  have 
lagt  den  i  aske. 

»Denne  ødelæggelse  vakte  en  sådan  rædsel  i  hele  egnen, 


1   Munch,   1,   4,    s.   595  note   1. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  41 

at  ingen  længere  troede  sig  sikker  i  fæstningerne«  K  Derpå 
sejlede  de  forbi  Kez al  a2,  O  di  am  a  (maurisk:  Odiana  o:  floden 
Guadiana),  Ayamonte  på  den  østlige  side  af  Guadianas 
munding  (Harmund),  Sta  Eulalia  ikke  langt  derfra  på 
Andalusiens  sandede  strandbred3,  og  kom  1.  avgust  til  slottet 
Ro  de  te  (Rota),  der  fristede  samme  skæbne  som  Hairun. 
En  maurisk  hær  kom  slottet  for  sent  til  hjælp  og  blev  hugget 
sønder  og  sammen  efter  en  hel  dags  blodig  kamp.  Derpå 
blev  Cadiz,  der  var  befæstet  med  høje  tårne,  4.  avgust 
taget  med  storm,  udplyndret  og  ødelagt.  Omegnens  rigdom 
og  frugtbarhed,  dens  frugt-  og  vinhaver,  som  korsfarerne 
ubarmhjærtigt  fældede  og  ødelagde,  og  stadens  pragt  og  her- 
lighed skildres  med  levende  farver  af  den  unævnte  frisiske 
krønikeskriver.  Blandt  andet  ødelagde  og  jævnede  de  med 
jorden  en  moske,  der  var  prydet  med  de  kostbareste  stoffer 
og  med  udskårne  træarbejder,  som  de  toge  med  sig  for  at 
smykke  deres  skibe  dermed. 

Da  de  nu  vilde  til  at  sejle  ind  i  Middelhavet,  bleve  de 
hjemsøgte  af  deres  gamle  fjende,  en  voldsom  storm,  der  i  fire 
dage  »kastede  dem  op  mod  himlen  og  ned  i  afgrunden«. 
Endelig  kom  de  på  den  femte  dag,  19.  avgust,  ind  gennem 
Gibraltarstrædet,  som  den  unævnte  kalder  Ostrica,  forbi 
Kasr  Masmuda  (Mutemuda)  i  Afrika  og  Tarif a  (Ceteriph) 
i  Evropa,  derpå  forbi  Ceuta  (Cepta)  og  Malaga,  »hvor 
Evropa  og  Afrika  tydeligt  ses  til  venstre  og  til  højre  med 
bjærge,  der  rage  op  mod  himlen«.  De  fik  nu  Iviza  i  sigte 
og  kom  den  ottende  dag  i  land  i  Tortosa,  hvor  de  ud- 
hvilede sig  i  nogle  dage  efter  deres  hårde  anstrengelser.  Der 


1  Em  o  s.  29,  Hugo  448:  »ut  nullus  in  suis  præsidiis  speraret 
salutem«. 

2  Cecella,  kastel;  Hist.  C  ompost.  1.  I,  p.  103  nævner  som 
mauriske  sørøvere  i  Galicien  Hispalenses,  Saltenses,  Castel- 
1  en  ses,  Salvienses  (læs  SilvieDses),  Lisbonenses.  Maurerne 
kaldte  den  Hisn  Kastala. 

3  Emo  s.  29;  Arenam  Sanctæ  Eulaliæ  cum  Hispali  mag-na 
transeunt  ad  lævam, 


42  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

havde  været  stor  mangel  om  bord  både  på  fødemidler  og 
drikke;  især  havde  de  lidt  af  tørst  i  en  så  forfærdelig  grad, 
at  de  måtte  drikke  saltvand  og  opsuge  bærmen  i  øl-  og  vin- 
karrene. Nu  glædede  de  sig  over  at  kunne  stille  deres  tørst 
ved  Ebros  ferske  vand.  Fra  Tortosa  sejlede  de  22.  avgust 
forbi  Barcellona  og  løb  ind  i  havnen  ved  San  Feliu  de 
Guixols  (Sant  Felicien,  San  Felice  de  Guihol)  på  Katalo- 
niens  kyst  ved  Cabo  de  San  Pau  sydost  for  Gerona,  hvor 
de  samledes  med  en  del  af  de  andre,  ved  stormen  adsplittede 
skibe,  der  vare  ankomne  der  før  dem.  De  fortsatte  nu  deres 
rejse  langs  med  kysterne  af  Frankrig  og  Italien,  men  måtte 
overvintre  i  dette  land  og  ankom  først  til  Akre  25.  april  1218. 
Imidlertid  vare  greverne  af  Holland  og  Wied  30.  juli  1217 
løbne  ind  i  mundingen  af  Sado  for  at  belejre  Alcazar  do 
Sal,  der  lå  i  en  frugtbar  og  veldyrket  egn  og  havde  over- 
flødighed af  vildt  og  fisk1.  Da  kejser  Yakub  1191  havde 
erobret  Algarbe  tilbage  fra  de  kristne,  havde  han  ødelagt 
egnen  nord  for  Sado  og  omdannet  Alcazar  til  en  meget  stærk 
grænsefæstning  med  25  tårne  og  dobbelte  mure  af  18  fods 
bredde.  Maurerne  kaldte  den  »Algarbes  nøgle«,  de  kristne 
»alles  fængsel«.  Kommandanten  var  den  tapre  Abu  Ab- 
d  all  ah,  vizir  Ach-Chelbis  søn,  der  idelig  hærgede  de  krist- 
nes land  og  havde  forpligtet  sig  til  årlig  at  sende  sin  herre, 
kejseren  af  Marokko,  hundrede  kristne  fanger2.  Fæstningen 
var  anset  for  uindtagelig,  og  korsfarernes  første  forsøg  mis- 
lykkedes. De  fældede  figen-  og  oliventræerne  i  nabolaget  og 
slæbte  dem  hen  til  fæstningsgravene  for  at  fylde  dem,  men 
emiren  lod  stikke  ild  derpå  om  natten.  To  dage  efter,  3.  avgust, 
ankom  den  portugisiske  hær  under  anførsel  af  biskopperne  af 
Lissabon  og  Evora,  kommandøren  af  Palmella  og  abbeden 
af  Alcobaza;  den  var  just  ikke  talrig,  men  bestod  af  udsøgte 

1  Anonym.   Rhenanus   fol.   3,  t.   col.   1.,  hos  Voss. 

2  Suerii  Gosvini  carmen  de  expugnatione  Salaciæ  i  Monura. 
Portug.  hist.  I,  102 — 104:  »Castrensesque  suo  regi  dant  quo- 
libet   anno   centum   christicolas«. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  43 

og  glimrende  krigere,  St.  Jakobs  riddere  og  udvalgte  adelige. 
Byen  blev  nu  indesluttet  fra  alle  sider,  men  forsvarede  sig 
med  den  største  tapperhed.  Forgæves  anvendte  man  krigs- 
maskiner og  murbrækkere,  hvoraf  de  fleste  bleve  opbrændte. 
Ved  underminering  nedstyrtede  et  af  ydertårnene  24.  avgust, 
men  den  indre  mur  blev  stående,  og  meget  blod  blev  uden 
nytte  udgydt  i  kampen. 

Abu  Abdallah  havde  straks,  da  korsfarerne  ankom, 
sendt  bud  om  hjælp  til  de  mauriske  statholdere  i  Andalusien, 
og  dersom  man  tør  tro  en  arabisk  forfatter1,  havde  deres 
overherre  Yakub  Almansor  i  Marokko  selv  givet  dem  ordre 
dertil.  Det  gjaldt  om  at  holde  den  vigtige  stad,  hvorpå  be- 
siddelsen af  hele  provinsen  beroede.  Den  9.  septbr.  ankom 
statholderen  fra  Badajoz  med  tropperne  fra  Algarbe,  emiren 
fra  Sevilla,  Cid  Abu  Ali,  høvdingerne  fra  Jaen  og  Jerez  med 
rytteriet  fra  Cordoba  og  shejkerne  afSidonia,  Ecija  og  Car- 
mona  med  en  hær  på  14,000  ryttere  og  40,000  fodfolk  og 
opsloge  deres  telte  i  ryggen  af  belejrerne.  Anonymen  anslår 
endog  den  vældige  hær  til  100,000  mand. 

Ængstelse  betog  korsfarerne;  men  på  samme  tid  mod- 
toge de  velkomne  forstærkninger  af  32  skibe,  dels  portugisiske 
fra  Lissabon,  dels  frisiske,  der  ved  storm  vare  blevne  skilte 
fra  hovedflåden  og  nu  atter  havde  samlet  sig.  Desuden  kom 
10.  septbr.,  hvad  de  især  trængte  til,  vel  kun  et  lidet,  men 
udvalgt  rytteri  af  stortempel-  og  hospitaliterriddere  under 
tempelherrernes  stormester  Pedro  af  Alvitiz  (nu  Aviz  i 
Alentejo  ved  den  lille  flod  Ervedal  på  Campo  de  Benavide). 
I  morgengry  11.  septbr.  udspejdede  de  300  ryttere,  der  i  for- 
vejen vare  i  den  kristne  hær,  fjendens  lejr  og  fandt  den  af 
uhyre  udstrækning.  Da  de  bleve  forfulgte  og  måtte  vige  for 
den  store  overmagt,  ilede  de  nys  ankomne  500  ryttere  dem  til 
hjælp,  og  kampen  blev  nu  almindelig.  Det  var  den  hellige 
Proti  og  Hyacinti  festdag,   og  det  manglede  ikke   på  jærtegn 


Abd-el  halim   p.   267. 


44  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

og  syner.  Man  så  —  ligesom  ved  Ourique  1139,  Alfons 
Erobrers  så  fabelagtigt  udsmykkede  sejr  —  et  glimrende  kors 
på  himlen1  og  hvidklædte  riddere  med  lueforgyldte  skjolde. 
Herved  opflammedes  selvfølgelig  de  kristnes  mod,  og  Tempel- 
herrerne, Hospitaliterne  og  San  Jagoridderne  kappedes  om 
at  kæmpe  med  den  største  tapperhed.  Især  fremhæves  Pedro 
af  Alvitiz  og  Martin  af  Palmellas  ubetvingelige  mod,  og  deres 
ordensbrødre  fulgte  deres  eksempel.  Martin,  der  »var  lille 
af  legeme,  men  løve  af  hjærte,  svang  ordensfanen  med  den 
højre  hånd  og  holdt  skjoldet  ved  den  venstre  side;  og  idet 
han  sænkede  hovedet  lidt,  gav  han  sin  ganger  af  den  skarpe 
spore  og  styrtede  midt  ind  i  fjendens  rækker2.  Allerede  ved 
at  forfølge  spejderne  var  det  talrige  mauriske  rytteri  kommet 
i  uorden  og  kæmpede  i  forvirringen  indbyrdes;  mange  ned- 
trampedes af  hestenes  fødder  eller  druknede  i  Sado,  og  aftenen 
så  de  vantros  skarer  sprede  sig  i  vild  flugt.  De  kristne  for- 
fulgte dem  ti  mile,  og  blodbadet  varede  på  tredie  dag.  De 
faldne,  blandt  hvilke  walierne  eller  statholderne  af  Jaen  og 
Cordoba  fandtes,  angives  af  nogle  til  40,000,  af  andre  til 
30,000 3;  kun  Annales  Colon.4  lader  sig  nøje  med  14,000, 
foruden  en  mængde  fanger,  der  foregave  under  slaget  at 
have  set  en  himmelsk  hær  i  skyerne,  hvis  glans  deres  øjne 
ikke  havde  kunnet  udholde5.  En  uhyre  mængde  kameler, 
heste  og  kostbarheder  gjordes  til  bytte  i  den  fjendtlige  lejr. 
Også  en  maurisk  flåde  på  30  skibe,  der  skulde  under- 
støtte statholderne,  tog  ved  efterretningen  om  det  skete  flugten 
i  stor   uorden,    blev    adsplittet   af   storm    og   gik   til   grunde. 

1  Cæsar  af  Heisterbach  VIII,    66. 

2  Ann.  Colon.  p.  830:  »parvus  corpore,  corde  leo,  vexillum 
dextra  vibrans  clypeumque  sinistro  lateri  adaptans,  galeato 
vertice  parumper  demisso,  cornipedera  acuto  calcare  pungens, 
ruiture  gentis   medium  prorupit  in   agmen«. 

3  Gosvini   carmen:   ter  milliadena. 

4  p.   831. 

5  Reinerii  annales  ad  ann.  angiver  kun  de  kristnes  tab  til 
'200!   mand,   hvilket   også  minder  om   slaget  ved   Ourique. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  45 

Men  udfaldet  af  kampen,  der  gjorde  et  lignende  indtryk  i 
Andalusien  som  slaget  ved  Navas  de  Tolosa1,  formåede  ikke 
at  rokke  Abu  Abdallahs  standhaftighed.  Overmodige  af  sejren 
forsøgte  de  kristne  en  storm,  men  de  bleve  knuste  ved  ned- 
styrtede bjælker  og  stene  eller  forbrændte  ved  kunstig  ild. 
Da  korsfarerne  under  greven  af  Wieds  anførsel  ikke  kunde 
tage  byen  med  storm,  skønt  Saxer,  Vestfaler  og  Rhinlændere 
kappedes  om  at  vise  den  største  uforfærd ethed2,  måtte  de 
fortsætte  belejringen  med  de  tidligere  anvendte  og  kendte  mid- 
ler, ved  tårne,  murbrækkere  og  miner,  mod  hvilke  de  be- 
lejrede anlagde  kontraminer.  Ved  bål,  der  antændtes  op 
imod  murene,  søgte  man  at  få  disse  til  at  revne,  og  mur- 
brækkerne fuldendte  da  værket.  Et  undergravet  tårn  ned- 
styrtede 21.  oktbr.,  og  den  tapre  Abu-Abdallah,  der  truedes 
af  to  uhyre  store  trætårne  og  to  maskiner  til  at  udslynge 
stene,  som  belejrerne  havde  ført  tæt  hen  til  muren,  måtte 
da  overgive  sig  på  nåde  og  unåde.  Korsfarerne  viste  denne 
gang  ikke  så  stor  grusomhed  som  tidligere.  De  delte  det 
rige  bytte  og  indbyggerne  mellem  sig;  dog  skænkede  de  så 
mange  friheden,  som  der  fandtes  kristne  fanger  i  staden. 
Resten,  omtrent  2000  mænd,  kvinder  og  børn,  blev  solgt 
som  slaver.  Abu  Abdallah  og  hans  nærmeste  skatfede  sig 
friheden  ved  at  lade  sig  døbe;  men  straks  efter  toge  de  flug- 
ten og  -vendte  tilbage  til  deres  gamle  vildfarende  tro« 3. 
Nogle  år  efter  fandt  han  en  mindre  hæderlig  død  i  borger- 
krigene. 

Denne  hårde   belejring  havde   varet  fra   begyndelsen    af 
avgust  til  slutningen  af  oktober  1218.    De  portugisiske  præ- 

1  Abd-el  halim  p.   267. 

2  Riant  p.  456  note  4  vil  i  håndskriftet  af  Anonymus  Rhen. 
i  stedet  for  det  utydelige  »Nussenses«,  folk  fra  Nuys,  Neuss 
ved  Rhinen,  læse  »Nursenses« ,  Nordmænd  på  grund  af  det 
følgende:  »quibus  clipei  sub  alba  cruce  rosei«  ;  men  hvorfra 
havde  disse  på  røde  skjolde  det  hvide  kors,  der  først  fore- 
kommer året  efter  på  Valdemar  Sejrs  tog  til  Estland? 
Gosvinus,   Anon.   Rhen. 


46  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

later  og  greven  af  Holland  skreve  straks  til  pave  Honorius 
for  at  meddele  ham  det  heldige  udfald,  undskylde  korsfarer- 
nes ophold  i  Portugal  og  anmode  ham  om  at  tillade  dem  at 
blive  der  endnu  et  år,  da  kongerne  af  Leon  og  Navarra 
havde  begyndt  krig  med  Maurerne,  og  der  så  var  udsigt  til, 
at  de  vantro  kunde  blive  helt  uddrevne  af  halvøen.  Tillige 
bade  de  om,  at  der  måtte  indrømmes  krigerne  i  denne  kamp 
den  samme  syndsforladelse,  som  om  de  strede  i  det  hellige 
land,  selv  om  de  ved  sygdom  vare  hindrede  i  at  deltage  i 
kampen,  og  desuden  den  tyvendedel  af  den  kirkelige  afgift, 
der  erlagdes  i  de  spanske  kongeriger  til  korstoget1. 

Efter  at  have  overgivet  Alcazar  do  Sal  til  dens  tidligere 
herrer,  ridderne  af  St.  Jakob,  vendte  korsfarerne  straks  efter 
allehelgens  dag  tilbage  til  Lissabon,  hvor  de  tilbragte  vinteren 
i  fryd  og  gammen  og  et  overdådigt  liv.  De  gejstlige,  der 
fulgte  med  toget,  havde  stor  glæde  af  at  høre  ordet  for- 
kyndt af  en  meget  dannet  theolog2.  Mærkeligt  er  det,  at  der 
hverken  under  belejringen  af  Alcazar  eller  vinteropholdet  i 
Lissabon  høres  det  mindste  om  kong  Alfons  2.  De  portugi- 
siske historieskrivere  have  villet  undskylde  hans  fraværelse 
med  sygdom,  men  Hercolano3  har  ved  en  mængde  samtidige 
dokumenter  vist,  at  han  har  opholdt  sig  fjærnt  fra  krigs- 
skuepladsen i  det  nordlige  Portugal,  »mere  ivrig  for  at  be- 
fæste sin  egen  magt  i  landet,  end  for  at  forøge  sit  eget  navns 
hæder  i  kamp  med  Maurerne,  som  de  andre  fyrster  i  det 
kristne  Spanien«. 

Henimod  slutningen  af  vinteren  kom  pavens  svar  af 
13.  januar,  der  indeholdt  et  bestemt  afslag  og  pålagde  kors- 
farerne ufortøvet  at  drage  til  det  hellige  land.  Med  ikkun 
36  skibe  sejlede  de  da  31.  marts  1218  fra  Lissabon.  Greven 
af  Wied  anførte  de  tolv  skibe  som  fortrop;  greven  af  Holland, 


1  Epist.    Comitum    et    Episcoporum    ad    Honorium  III    i    Ray 
naldi  ann.    eccles.    ad.    a.    1217,   t.    I   p.   265  fg. 

2  Anon.   Rhen. :    »limatissimi  theologi«. 

3  II,  210  fg. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  47 

der  førte  et  blus  som  kommandosignal,  fulgte  efter  med  resten. 
Begyndelsen  af  rejsen  var  ikke  heldig,  da  de  forfulgtes  af 
deres  gamle  fjende  stormen.  Endnu  fer  de  vare  komne  ind 
i  Middelhavet,  mistede  greven  af  Holland  seks  skibe,  hvoraf 
kun  besætningen  på  de  to  med  møje  reddedes.  Efter  at  have 
anløbet  havnen  ved  Cadiz,  kom  han  5.  april  gennem. Gibraltar- 
strædet, der  angives  at  være  tre  mile  bredt,  og  15.  april  til 
øen  Bipøronte  nær  ved  Minorka1.  Her  mødte  han  nogle 
handelsskibe,  fra  hvilke  han  fik  lodser,  og  ankom  22.  april  til 
Sicilien2  og  23.  maj  til  Akre.  Greven  af  Wied  var  derimod 
mindre  heldig.  Påskenat  15.  april  måtte  han  udholde  en 
svær  storm,  der  adsplittede  hans  skibe  til  alle  kanter.  Nogle 
søgte  ind  til  Marseille,  andre  til  Genua,  Pisa  eller  Messina, 
så  at  de  først  efterhånden  kom  til  Akre;  de  fleste  nåede 
endog  ikke  korsfarerne  førend  ved  Damiette,  som  disse  i  be- 
gyndelsen af  juni  vare  dragne  ned  at  belejre  under  anførsel 
af  kongen  af  Jerusalem3.  Blandt  disse  var  Erlend  Thor- 
bergssøn,  der  vistnok  er  død  i  Østerland,  da  han  ikke 
senere  omtales.  Ro  ar,  der  med  de  andre  synes  at  være 
kommen  hjem  til  Norge  i  efteråret  1218,  nævnes  siden  1235 
som  kong  Hakon  den  gamles  afsending  til  kejser  Frederik  24. 
Om  dem  begge  vidnes,  »at  de  havde  udført  deres  færd  vel«5. 
Det  vilde  have  frembudt  særlig  interesse,  om  nogen  af  dem 
eller  deres  ledsagere  havde  efterladt  en  skildring  af  deres 
færd  og  liv  i  Syden  og  Østerland  og  deres  personlige  indtryk 
og  opfattelser  af  forholdene  der. 

Dette    korstog   1217 — 18  var    det    sidste,    hvori  Norge 


1  Riant  p.  459  gætter  på  Columbretes,  der  dog  ligger  for 
langt  fra  Minorka;  måske  snarere  den  lille  ø  Isla  de  los 
porros    (Tosseøen)   tæt  nord-  for  Minorka. 

2  Anon.   Rhen    standser  her  sin   fortælling. 

3  Raynald,  grevernes  brev  til  Honorius  III,  »tertia  festa  ante 
Pentecostem   (29.    maj)   primi   .    .    .    applicuerunt  Damiatæ«. 

4  Munch  I,  4  s.   596. 

5  Håkon  Håkonars.  s.,  k.  80  i  Fornm.  s.  IX  p,  270:  »Ok 
sysludu  hvårirtveggiu  vel   f)eirri  ferd«. 


48  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

deltog.  Uagtet  de  store  og  kostbare  udrustninger  og  tab  af 
menneskeliv  udrettedes  der  dog  intet  uden  ødelæggelse  af 
enkelte  byer.  Værst  var  det  gået  ud  over  de  arme  stæder 
i  Algarbe  som  Alcazer  1109,  1153  og  1217,  Silves  1189  og 
1197,  Alvor  1189,  Faro  1217. 

1227.  Imidlertid  vedbleve  paverne  bestandig  på  ny  at  op- 
fordre fyrsterne  og  folkene  til  at  gøre  korstoge,  og  fyrsterne 
lovede  det  undertiden,  men  opfyldte  ikke  deres  løfter.  Be- 
gejstringen for  det  hellige  land  havde  tabt  sig  på  grund  af 
de  frugtesløse  opofrelser  på  de  mange  toge.  Det  var  endnu 
medens  den  utrættelige  Honorius  3.  var  pave,  at  Valdemar 
Sejr  og  hans  søn,  den  unge  Valdemar,  under  fangenskabet  i 
Schwerin  1224  ved  siden  af  andre  vilkår  for  deres  frihed 
forpligtede  sig  til  »inden  to  års  forløb  at  drage  bort  til  det 
hellige  land  med  en  flåde,  bestående  mindst  af  hundrede 
svære  skibe,  til  ikke  på  overrejsen  at  opholde  sig  mere  end 
vinteren  over  i  Spanien  (Portugal?),  og  til,  så  snart  de  først 
vare  komne  til  Palæstina,  at  ville  der  i  et  helt  år  kæmpe 
mod  Saracenerne,  hvorimod  de  i  andet  fald  havde  at  betale 
kongen  af  Jerusalems  repræsentanter  i  Lybek  en  sum  at 
25,000  mark  til  hjælp  for  de  hellige  steder« 1.  Men  kejser 
Frederik  2.,  der  var  kongen  imod,  nægtede  at  anerkende 
denne  overenskomst,  hvorfor  der  blev  sluttet  en  ny  af  17. 
novbr.  1225,  hvori  vilkårene  om  toget  til  det  hellige  land, 
hvorpå  Valdemar  skulde  have  været  overanfører,  bleve  ude- 
ladte, og  hele  toget  faldt  følgelig  bort2. 

Det  var  pavens  legat  i  Tyskland,  kardinal  Conrad, 
biskop  af  Porta  og  stormester  for  den  tyske  orden,  der  især 
havde  virket  for  at  få  optaget  i  overenskomsten  bestemmel- 
sen om  Valdemars  deltagelse  i  et  korstog,  hvilket  han  allerede 
før  sit  fangenskab  havde  lovet  Honorius  3.  at  ville  gøre  med 
i    det   mindste   hundrede   riddere.      Forbudet   mod   det   lange 


1  Diplom.   Arn.   Magn.   I,  p.   289. 

2  Smst.  p.  293. 


KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ.  49 

ophold  i  Spanien  havde  sikkert  sin  grund  i  de  gjorte  er- 
faringer, især  fra  det  forrige  korstog  1217 — 1218. 

Imidlertid  havde  dog  mange  Danske  trods  kongens  fangen- 
skab lyttet  til  pave  Honorius'  opfordring  af  28.  februar  1224 
til  den  ansete  biskop  af  Roskilde  Peder  Jakobsson  (1215 
— 25)  —  en  søn  af  Jakob  Sunesøn  —  om  at  prædike  den 
hellige  krig  i  hele  ærkebispedømmet  Lund1.  Paven  tilstod 
de  danske  korsfarere  under  deres  fraværelse  St.  Peters  be- 
skyttelse af  deres  ejendomme,  tillod  de  gejstlige  i  tre  år  at 
pantsætte  de  kirkelige  indtægter  og  at  afløse  kirkeban,  kirke- 
straffe og  bøder  mod  løfte  om  at  drage  til  det  hellige  land. 
Mange  toge  korset,  udrustede  en  flåde,  og  biskop  Peder  Ja- 
kobsson, af  en  navnkundig  slægt,  vilde  uagtet  de  vanskelige 
forhold  i  hjemmet  selv  stille  sig  i  spidsen  for  toget,  men 
han  blev  undervejs  af  uvejret  kastet  ind  på  Flanderns  kyst, 
strandede  ved  Scheldens  munding  ved  havnen  Dam,  overfaldtes 
af  sygdom  og  døde  18.  maj  1225  »i  sin  helligheds  duft«.  Han 
blev  begraven  i  koret  i  Cistercienserklostret  Ter  Doest  eller 
Thosan  ved  landsbyen  Xisseweghe  nær  Brygge,  hvor  hans  lig- 
sten dog  ikke  mere  ses2. 

Hans  fætter,  kong  Valdemars  marsk  Johan  Ebbesøn, 
svoger  til  den  svenske  kong  Sverker  2.,  synes  nu  at  være 
bleven  anfører.  Han  solgte  før  sin  afrejse  sit  gods  i  Kirke - 
rup  ved  Roskilde  til  Ebbelholt  kloster  for  at  få  penge  til 
rejsen3.  Korsfarerne  droge  først  afsted  i  foråret  1227,  fandt 
stor  tilslutning  i  Nordtyskland  og  England,  hvor  efter  Roger 
af  Wendo ver4  40,000,  efter  Matthæus  af  Paris  endog  60,000 
havde  taget  korset,  og  må  have  sejlet  uden  om  Portugals  og 


1  Skandinav.   Literaturselskabs   skrifterXXIp.il — 14. 

2  Vedel  Simonsen  p.  136.  Suhm  IX,  503.  A.  S.  Bol- 
land, 8.  jan.,  I  p.  458.  Kornerup,  om  biskop  Peder 
Jakobssons  skibbrud  og  død,  Årbøger  for  nord.  Oldk.  1878 
s.  311  fg. 

3  Ser.  Rer.  Danic.   VI,   153. 

4  t.  IV,  s.  444—448. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  4 


50  KORSTOGE    FRA    NORDEN    TIL    DEN    SPANSKE    HALVØ. 

Spaniens  kyster,  da  de  i  slutningen  af  juli  nåede  Brindisi 
i  Italien,  hvor  kejser  Frederik  2.  selv  overtog  befalingen. 
Der  omtales  ingen  berøring  med  de  spanske  og  portugisiske 
kyster,  så  at  færden  denne  gang  må  være  løbet  fredeligt  af. 
Da  kejser  Frederik  som  bekendt  tilkøbte  sig  adgangen  til 
Jerusalem  af  Saracenerne,  kom  det  ikke  til  krigersk  dåd. 

Marsk  Johan  Ebbesøn  forblev  i  Palæstina,  hvor  han 
døde  i  Akre  1232 1,  men  hans  ledsagere  ere  rimeligvis  vendte 
tilbage  1228  og  have  overvintret  i  Portugal,  hvor  de  have 
truffet  biskop  Gunner  af  Viborg,  der  var  sendt  herned  for 
at  afslutte  ægteskabet  mellem  den  unge  Valdemar  og  Alfons 
2.s  datter  Eleonora.  Hende  have  de  da  vistnok  ført  med 
sig  til  Danmark,  hvor  brylluppet  stod  i  Ribe  24.  juni  12292. 

Hermed  ophøre  de  egentlige  korstoge,  der  vare  udgåede 
fra  Norden  og  have  berørt  Spaniens  og  Portugals  kyster. 
Vel  genlyder  det  hellige  krigsråb  endnu  ofte  i  Norden,  og 
fyrster  som  hertug  Skule  1226  og  kong  Hakon  den 
gamle  selv  1237  —  og  denne  gentagne  gange  lige  til  sin 
død  1262  —  lode,  som  om  de  vilde  gøre  korstoge,  men  deres 
løfter,  der  ikke  vare  oprigtigt  mente  og  kun  givne  for  poli- 
tiske formåls  skyld,  bleve  aldrig  opfyldte.  Den  kloge  Hakon 
indså  fuldt  vel  det  skadelige  i  at  bringe  så  store  ofre  uden 
noget  egentligt  udbytte  og  det  farlige  for  en  fyrste  i  at  være 
så  længe  borte  fra  sit  rige. 

De  Svenskes  deltagelse  spores  så  godt  som  ikke  i  disse 
toge,  da  de  vare  optagne  af  kampe  med  de  hedenske  Finner, 
men  desto  mere  i  pilegrimsrejserne  eller  valfarterne,  der  kunne 
siges  at  afløse  og  fortsætte  korstogene. 


1  Ser.   Rer.  Dan.  I,   183;   II  168. 

2  Vita  Gunneri,   Ser.   Rer.  Dan.   V,  578. 


NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE 
JERNALDEREN. 


ROMERSKE  BRONZEKAR  MED  FABRIKMÆRKE. 


Det  nordiske  oldtidsstudium  har  alt  forlængst  draget  de 
hovedresultater,  som  kan  vindes  ved  betragtning  af  de  romer- 
ske oldsager,  særlig  bronzekar,  der  i  stort  antal  foreligger 
i  en  række  danske  fund  fra  den  ældre  jærnalder.  Man  har 
vidst  at  værdsætte  dem  som  vidnesbyrd  om  Nordboernes  tid- 
lige beroring  med  romersk  handel  og  kultur  og  som  et  fast 
udgangspunkt  i  vor  forhistoriske  oldtids  tidsdeling1.  Nye  fund 
kan  ikke  ventes  væsentlig  at  ændre  det  vundne  billede  af  den 
»romerske«  periode  i  Danmarks  jærnalder;  men  nye  træk  vil 
efterhånden  kunne  tilfojes,  og  den  underbygning,  hvorpå  tids- 
bestemmelsen for  hint  afsnit  hviler,  kan  endnu  modtage  ny 
støtte.  Ethvert  anseeligt  fund  af  romerske  oldsager  i  for- 
bindelse med  danske  må  således  endnu  siges  at  tilfore  den 
nordiske  archæologi  værdifuldt  materiale  og  er  des  mere  vel- 
komment, jo  sikrere  og  skarpere  en  datering  det  tilsteder. 

Et  gravfund  af  den  nævnte  art  fremdroges  i  foråret  1898 
i  Odense,  da  der  i  den  nordlige  udkant  af  byen,  på  GI.  An- 
nasholms  grund,  gravedes  kloak  til  et  nyt  gadeanlæg.  De 
oplysninger,  der  i  det  folgende  gives  om  gravform  og  fund- 
forhold, grunder  sig  i  det  væsentlige  på  godhedsfulde  med- 
delelser fra  landinspektor  A.  N.  Andersen,  medlem  af  det 
konsortium,  der  ejede  grunden  og  foretog  gadeanlæget.  Det 
skyldes  ejernes  velvilje,  at  fundet  umiddelbart  efter  dets  op- 


1  Se  navnlig  Engelhardt,  Aarb.  1871,  432;  1877,  347;  Sophus 
Muller,  Aarb.  1874,  335;  Neergaard,  Aarb.  1892,  244;  Oscar 
Montelius,  Svenska  fornminnes  forening  ens  Udskrift  IX,  195  tf., 
og  den  sammenfattende  behandling  hos  Sophus  Muller,  Vor 
Oldtid  s.  475  tf. 

4* 


52     NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 

tagelse  oversendtes  til  studium  og  behandling  i  National- 
museet. 

Ved  det  nævnte  jordarbejde  traf  man  på  en  stenlægning, 
der  viste  sig  at  omslutte  en  grav  med  ubrændt  lig.  Graven 
var  omsat  med  storre,  utilhugne  sten,  der  vendte  en  nogen- 
lunde jævn  flade  ind  mod  gravrummet.  Dettes  længde  var, 
som  det  oftere  er  iagttaget  ved  grave  fra  samme  tid,  meget 
betydelig,  nemlig  2m  50,  bredden  c.  0m80;  længderetningen 
var  SV — NØ.  Gravrummets  ender  var  jævnt  afrundede. 
Dækket  bestod  ikke  af  flade  fliser,  men  ligesom  siderne  af 
storre,  utilhugne  sten,  der  angives  ved  begge  gravens  ender 
at  have  været  anbragte  således,  at  de  dannede  en  art  hvæl- 
ving. Om  dækkets  form  over  midten  kunde  intet  iagttages, 
da  denne  del  af  stenlægningen  blev  forst  odelagt  ved  kloak- 
arbejdet. Gravens  bund  lå  i  en  dybde  af  c.  lm  50  under 
jordoverfladen.  Ligesom  næsten  alle  fynske  grave  fra  romersk 
jærn alder  var  også  denne  anlagt  under  flad  mark,  uden  at 
man  har  opfort  nogen  hoj  derover. 

Skelettet,  hvoraf  betydelige  levninger  var  bevarede,  lå 
på  ryggen  med  hovedet  i  SV.  Ud  for  issen  fandtes  en  ben- 
kam  (nr.  1);  nær  ved  hovedet  optoges  desuden  en  kniv 
(nr.  2)  og  et  brudstykke  af  en  sax  af  bronze  (nr.  3).  Om- 
trent ved  bæltestedet  lå  et  spænde  (nr.  4).  I  gravens  nord- 
ostlige  ende,  neden  for  fodderne,  var  hensat  tre  bronzekasse- 
roller; de  to  mindste  (nr.  5  —  6)  lå  med  randen  nedad,  den 
storste  (nr.  7)  stod  på  sin  bund. 

Efter  hele  sin  art  må  fundet  siges  at  være  typisk  for 
den  romerske  jærnalder.  Liget  har  utvivlsomt  været  nedlagt 
fuldt  påklædt  i  graven ;  derfor  fandtes  spændet,  der  har  hort 
til  et  livbælte,  på  sin  naturlige  plads  ved  legemets  midte.  Man 
har  ikke  medgivet  den  dode  våben  og  værktoj  —  om  det  er 
en  mand  eller  en  kvinde,  der  er  stedet  til  hvile  i  graven, 
lader  sig  derfor  i  dette  tilfælde  ikke  bestemme  med  fuld  sik- 
kerhed; mands- og  kvindegrave  kan  i  det  hele  vanskelig  ad- 
skilles i  de  forste  århundreder  e.  Chr.  Skeletdelene,  der  mulig 


ROMERSKE    BRONZEKAR    MED    FABRIKMÆRKE. 


53 


kunde  have  hjulpet  til  en  afgorelse,  blev  ikke  opbevarede  og 
indsendte  til  Museet.  —  Gravgodset  består  alene  af  et  par 
toiletteredskaber  (kam,  kniv  og  sax),  nedlagte  ved  hovedet, 
og  et  sæt  af  kar,  der  som  regel  findes  i  storre  eller  mindre 
tal  i  datidens  grave1.  Gravskikkene  i  den  romerske  periode 
frembyder  et  meget  broget  billede  og  er  ret  forskellige  i  de 
forskellige  egne  af  landet.  På  Fyn  er  ligbrænding  fremher- 
skende; men  der  kendtes  dog  alt  tidligere  en  række  af  grave 
med  ubrændt  lig. 

I  det  folgende  meddeles  en  kort  beskrivelse   af  de  alle- 


rede   ovenfor    anforte   oldsager,    hvorefter   bronzekarrene   og 
deres  indskrifter  skal  nærmere  omtales. 

1.  Kammen  (fig.  1),  der  har  en  længde  af  0m  08,  er  af 
samme  grundform,  som  foreligger  i  en  række  andre  gravfund, 
navnlig  fra  3. — 4.  årh.  e.  Chr.  I  den  periode,  hvortil  Odense- 
fundet horer  —  1.  årh.  e.  Chr.,  som  det  nedenfor  nærmere  skal 
påvises  — ,  forekommer  dette  stykke  sjældnere,  men  kendes 
dog  fra  et  antal  sikre  exempler.  Hidtil  enestående  er  det 
ejendommelige  ornament.  Der  haves  næppe  andre  samtidige 
eller  ældre  danske  arbejder  af  ben  eller  lignende  materiale 
med  en  så  dybt  indskåren  dekoration.      Sædvanlig  har   man 


1   En   oversigt   over  denne    skiks    udbredelse    og    en   tydning  af 
den  er  givet  af  Sophus  Muller  i    Vor   Oldtid,   s.  489  flf. 


54     NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 

prydet  kammens  ovre,  halvrunde  parti  med  forskellige  let 
indridsede  liniemotiver,  hvoriblandt  små  cirkelslag,  der  også 
findes  på  det  her  afbildede  stykke,  horer  til  de  hyppigst 
forekommende.  Ligesom  arbejdsmåden  viser  også  selve  orna- 
mentet ud  over  det  nordiske  område:  man  vil  her  forgæves 
soge  et  sidestykke  til  de  to  spidse  blade,  som  udfylder  den 
buede  udskæring.  Plantedekoration  forekommer  overhovedet 
ikke  som  hjemligt  motiv  i  nordiske  arbejder  fra  forhistorisk 
tid.  Kun  i  enkelte  tilfælde,  der  ikke  står  i  indre  forbindelse, 
findes  bladværk  på  nordiske  oldsager;  hvor  det  findes,  er  det 
bestandig  som  lån  på  forste  eller  anden  hånd  fra  romersk 
kunst.  Overforte  til  de  nordiske  folk  har  motiver  af  denne 
art  ikke  haft  levedygtighed  eller  sat  sig  varige  spor  i  det 
hjemlige  arbejde.  Der  kan  således  ikke  være  tvivl  om,  at 
benkammen  i  Odensefundet  enten  er  et  syd  fra  indfort  stykke 
eller  efterligning  af  et  sådant.  Langstrakte,  spidse  blade  af 
lignende  art  som  her  forekommer  i  den  sydlandske  ornamen- 
tik i  forskellige  forbindelser,  fra  den  tidlige  archaiske  kunst- 
periode indtil  den  romerske  kejsertid;  et  noje  tilsvarende 
romersk  forbillede  for  benkammens  dekoration  er  mig  dog 
ikke  bekendt. 

2.  Kniven  har  en  længde  af  0m  135;  der  mangler  kun 
et  ubetydeligt  stykke  af  spidsen.  Som  andre  småknive,  der 
jævnlig  findes  i  gravene,  har  denne  utvivlsomt  hort  til  den 
dodes  personlige  udstyr  og  rimeligvis  tjent  til  toilettebrug; 
herfor  taler  også  materialet  (bronze),  der  kun  findes  anvendt 
til  små  knive  og  saxe,  derimod  ikke  til  egentligt  værktoj. 

3.  Af  saxen,  der  ligeledes  var  af  bronze,  er  kun  bevaret 
et  ubetydeligt  stykke  af  bojlen,  0m  03  langt. 

4.  Spændet  (fig.  2),  hvis  storste  bredde  er  0m  05,  er  af 
sjælden  form.  Der  foreligger  hidtil  kun  eet  tilsvarende  stykke, 
fra  en  grav  på  Moen1,  ligeledes  af  bronze.     På  spændet  fra 


1   Afbildet  Aarb.  1892,  278  fig.  39. 


ROMERSKE    BRONZEKAR    MED    FABRIKMÆRKE.  55 

Odense   er   der   tre    profilerede   fremspring,   belagte   med   fine 
tværriflede  solvbånd. 

5 — 7.  Bronzekarrene  er  af  den  i  danske  fund  alminde- 
ligst forekommende  form,  der  sædvanlig  går  under  navnet 
»kasserolle«1.  De  er  ualmindelig  vel  bevarede;  intet  andet 
dansk  gravfund  har  hidtil  ydet  så  fuldstændigt  og  godt  et 
sæt  af  lignende  kar.  Det  storste  af  dem  er  0m  106  h.,  for- 
oven 0m  17  br. ;  de  to  mindste  er  på  det  nærmeste  af  samme 
storrelse,  0m  071  h.,  foroven   0m  123— 0m  127  br. 

Om  denne  karforms  anvendelse  foreligger  vel  ingen  fuldt 
sikre  oplysninger;  men   man    har   med    megen    sandsynlighed 
antaget,  at  den  har  været  benyttet  ved  måltidet,  til  anretning 
og    fordeling    af   drikke.     Den  hele 
række    af   sådanne    kar    (nogle    og 
tredive),    der  foreligger  i   fund   fra 
Danmark,  lader  sig  ligesom  karrene 
i  Odensefundet  efter  storreisen  dele 
i  to  grupper,   »mindre«   og  »storre«. 
De  forste,  hvis  hojde  gennemgående 
er    c.  0m  05— 0m  07,  findes  ofte  par- 
vis2, de  storre,  hvis  hojde  kan  vexle 

fra   c.   0m  09   til  0m  14,   derimod   altid   enten   enkeltvis   eller 
sammen  med  et  mindre  kar. 

De  to  »mindre«  kar  i  Odensefundet  har  indvendig  en 
belægning  af  et  hvidt  metal,  som  ofte  forekommer  ikke  blot 
på  kar  af  samme  art,  men  også  på  andre  romerske  bronze- 
sager: skeer,  fibulaer,  relieffer  og  figurer.  Hensigten  hermed 
kan  vel  i  nogle  tilfælde  have  været  den  at  frembringe  et 
solvlignende  udseende;  ved  genstande,  som  tjente  til  daglig 
brug,   og   da   navnlig   ved   karrene,   hvor   belægningen   findes 


1  Formen  afbildet:  Annaler  1849  pi.  4,  2;  Aarb.  1874,  354 
fig.   9;    Sophus  Muller,  Jernalderen  nr.  191. 

2  Således  i  fund  fra  Odense  St.  Knuds  landsogn  (museums- 
nummer  14709),  Vellinge  på  Fyn  (C  128),  Mondbjerg  ved  Hor- 
sens  (C   162),   Hobroegnen   (C  6327). 


56  NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

indvendig,  har  formålet  dog  vel  nærmest  været  det  rent  prak- 
tiske at  beskytte  bronzen  mod  at  blive  irret.  At  metalbelæg- 
ningen har  egnet  sig  fortræffelig  hertil,  fremgår  allerede  af, 
at  flere  af  kasserollerne  endnu  den  dag  idag  har  bevaret  den 
rene,  næsten  spejlblanke  overflade.  Forsog  på  at  bestemme 
det  hvidlige  metals  kemiske  sammensætning,  foretagne  i  pro- 
fessor Steins  laboratorium,  forte  ikke  til  noget  sikkert  resultat, 
på  grund  af  belægningens  overordentlig  ringe  tykkelse;  det 
afskrabede  metal  viste  sig  at  indeholde  kobber,  tin  og  bly; 
men  da  de  samme  stoffer  forekom  i  selve  bronzen,  kunde  det 
ikke  afgores,  om  belægningen  består  af  tin  alene  eller  en 
legering  af  tin  og  bly1. 

I  det  her  behandlede  fund  er  det  storre  kar,  i  modsæt- 
ning til  de  to  andre,  ikke  fortinnet.  En  tilsvarende  forskel 
viser  sig  imidlertid  ikke  i  de  andre  danske  fund.  Fortinningen 
findes  hyppigere,  end  den  mangler;  men  det  sidste  er  tilfældet 
både  ved  nogle  af  de  mindre  og  af  de  storre  kar.  Antagelig 
har  nogle  af  de  romerske  fabrikker  plejet  at  fortinne  karrene, 
andre  ikke;  alle  kar  med  samme  fabrikstempel,  som  foreligger  i 
danske  fund,   stemmer  i  denne  henseende  indbyrdes  overens. 

Indvendig  i  karrene  findes  inddrejede  vandrette  kredse2, 
således  som  det  ofte  er  bemærket  på  kasseroller  af  samme 
art  både  i  danske  og  udenlandske  fund.  Om  betydningen  af 
disse  kredse  har  der  været  nogen  uenighed ;  almindeligst  synes 
de  dog  at  være  opfattede  som  målsangivelser,  der  kunde  stå 


Af  den  anforte  grund  tor  der  næppe  bygges  meget  på  en 
ældre  analyse  af  belægningsmetallet,  der  går  ud  på,  at  det 
indeholdt  tin  and  lead,  in  nearly  equal  proportions  (Procee- 
dings  of  the  society  of  antiquaries  of  Scotland  IV,  601). 
På  det  stOrste  kar  fire  kredse  med  en  indbyrdes  afstand  af 
henholdsvis  0m  032,  0m  036  og  0m  028 ,  den  nederste  kreds 
umiddelbart  over  bunden.  På  det  ene  af  de  mindre  kar  findes 
kun  to  kredse,  den  ene  tæt  under  randen,  den  anden  0m  012 
lavere;  på  det  andet  kar  tre  kredse,  afstand  0m  037  og 
0m  024,   den  nederste   kreds   tæt  over  bunden. 


ROMERSKE  BRONZEKAR  MED  FABRIKMÆRKE. 


57 


i  forbindelse  med  karrenes  bestemmelse.  For  at  afgore  sporgs- 
målet  om,  hvorvidt  karrene  i  det  hele  har  kunnet  være  brugte 
til  udmåling,  har  jeg  foretaget  rumfangsbestemmelser  af  de 
kar  i  Nationalmuseet,  der  var  så  vel  bevarede,  at  de  egnede 
sig  til  en  sådan  undersogelse,  ialt  4  af  de  storre  og  4  af  de 
mindre.  Disse  sidste  svarede  alle  godt  til  det  romerske  mål 
for  flydende  varer:  sextarius  —  2  heminae  =  12  cyathi  = 
0.546  liter.  To  af  dem  rummede  nemlig  på  det  nærmeste 
hver  1  hemina,  de  to  andre,  karrene  fra  Odensefundet,  hver 
det  dobbelte,  1  sextarius.  Det  ene  af  disse  kar  deltes  ved 
det  inddrejede  mærke  i  2  heminae;  det  andet  rummede  indtil 
det  nedre  mærke  10  cyathi  =  5A  af  hele  karrets  indhold.  De 
storre  kasseroller  viste  ikke  så  simple  forhold.  Dog  synes 
det  utvivlsomt,  at  de  inddrejede  mærker  må  opfattes  som 
målsangivelser,  idet  de  afsatte  rumfang  flere  gange  svarede 
til  det  samme  multiplum  (10,  14  og  16)  af  en  cyathus.  Hvilken 
betydning  just  disse  mål  kan  have  haft  i  det  daglige  liv,  lader 
sig  dog  ikke  oplyse.  —  At  de  mindre  kasseroller  er  afpassede 
efter  det  sædvanlige  romerske  rummål,  tor  anses  for  ganske 
sikkert.  Foruden  de  fire,  hvis  indhold  kunde  direkte  måles, 
findes  nemlig  i  Nationalmuseet  6  andre,  hvis  dimensioner  svarer 
noje  til  de  kar,  som  rummer  en  hemina,  og  to,  som  efter 
deres  storrelse  må  antages  at  have  indeholdt  en  sextarius. 
Nedenstående  skema  giver  en  oversigt  over  de  vundne  be- 
stemmelser. 


Museums- 
nummer. 

Findested. 

9481 

Rumperup 

co 

14709    \ 

Odense 

X 

14709    / 

landsogn 

CO 

C  128    \ 
C  128    / 

Vellinge 

CO 
CO 

C  5400 

Strøby 

X 

C  6327  \ 
C  6327  / 

Hobroegnen 

CO 
CO 

Rumfang. 


6  cyathi  =  1  hemina. 


58  NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Findested.  Rumfang. 


Museums- 
nummer. 


-5   ° 


C/J       CO 


8049  Uglerup  oo    \ 

C  4399  Stangerup  cv>     \  12  cyathi  =  t  sextarius. 

"        )  X 

/  Odense 

C  4398  Stangerup  x        10  +  16  +  14  cyattø. 

C  7467  (Ukendt)  x         10+ 14  + 16  +  16  cyatfn. 

C  7766  Skelskøregnen  x        10+ 14  cya^i 

»  Odense  x          8  +  14  +  12cyafM 


X  betyder,  at  rumfanget  er  direkte  udmålt,  oo  at  det  alene  er  be- 
stemt på  grundlag  af  en  slutning  fra  karrets  dimensioner.  Flere  tal  for- 
bundne ved  +  angiver  rumfanget  fra  karrets  bund  til  det  forste  mærke 
på  dets  side,  fra  dette  til  det  andet  o.  s.  fr. 

Alle  tre  kar  i  Odensefundet  har  romersk  fabrikantstempel. 
Også  i  denne  henseende  er  fundet  enestående  i  Danmark. 
Det  er  forste  gang,  at  to  forskellige  fabrikmærker  foreligger 
i  samme  fund,  hvorved  der  er  givet  mulighed  for  en  skarpere 
tidsbestemmelse,  end  der  kan  vindes  paa  grundlag  af  et  en- 
keltvis forekommende  mærke.  —  De  to  mindre  kar  bærer 
samme  stempel,  der  er  gengivet  i  hosstående  faksimile: 


1-2. 


Det  er  det  almindeligst  forekommende  fabrikantnavn  på 
romerske  bronzekar.  I  tidligere  danske  fund  foreligger  det  i 
folgende  former: 

3.  m  1 1 1  a  o  l  i  m 

Mus.  nr.  15121,  gravfund  fra  Kallo;  jfr.  Engelhardt, 
Nydam  Mosefund,  s.  52. 

4.  PtCIPI'POLIBItF 

Mus.  nr.  C  162,  gravfund  fra  Mondbjerg  ved  Horsens; 
gengivet  i  faksimile   hos    Sophus  Muller,    Vor  Oldtid,  s.  477. 

5.  n.CIPl-POLiiJi 


ROMERSKE    BRONZEKAR    MED    FABRIKMÆRKE. 


59 


Mus.  nr.  C  2770,  markfund  fra  Sverkildstrup,  Stro  her- 
red, Sjælland.  Sidste  bogstav  synes  snarere  at  være  Y  end 
I  (jfr.  nr.  6). 

6.  '.CIPI-POLIBY 

Mus.  nr.  C  4399,  gravfund  fra  Stangerup,  Falster:  Aarb. 
1892,  281;  Vejledning  i  den  danske  Samling  (1899),  skab 
220  nr.  46. 

Uden  for  Danmark  kendes  kar  med  samme  navn  fra 
Ungarn,  Tyskland  og  England  (se  den  af  O.  Montelius,  Sven- 
ska  f ornminnes foreningens  tidskrift  Y&,  196  anforte  litteratur1), 
fra  Herculaneum  og  Pompeji  (9  exemplarer,  Corp.  inscr.  Lat. 
X,  2,  8071,  36  a — i)  og  andre  steder  i  Italien  (Corp.  inscr. 
Lat.  XV,  2,  1,  7074;  Mowat,  Bull.  épigr.  de  la  Gaule  III,  266). 

Navnets  form  vexler  noget  i  de  forskellige  stempler. 
Mulig  har  dette  givet  anledning  til,  at  det  stundom  er  gen- 
givet urigtigt  i  nyere  archæologiske  arbejder.  I  virkeligheden 
kan  der  ikke  være  nogen  tvivl  om,  at  dets  fulde  og  korrekte 
form  er  Publius  Cipius  Polybius.  Som  andre  fabrikantnavne 
forekommer  det  dels  i  nominativ,  således  i  nr.  4,  som  det  frem- 
går af  det  tilfojede  F  o:  fecit,  dels  i  genitiv  (således  opfattes 
rettest  nr.  1 — 3  og  5 — 6).  Stemplets  vexlende  former  finder  for 
en  del  deres  naturlige  forklaring  i  almindelig  skrivemåde  i  lig- 
nende indskrifter  fra  den  ældre  romerske  kejsertid:  ofte  ude- 
lades således  nominativendelsen  -us,  I  skrives  hyppig  i  stedet  for 
det  græske  Y,  der  endnu  ikke  er  trængt  ret  igennem  o.  s.  v.  At 
der  i  sidste  stavelse  i  nr.  5 — 6  findes  Y  i  stedet  for  I2,  beror 
på  en  unojagtighed,  der  ikke  er  ualmindelig  i  stempler  (jfr. 
nr.  7 — 8  nedenfor)  og  især  synes  at  forekomme,  hvor  stem- 
pelskæreren  havde  at  gore  med   navne    af  græsk    oprindelse, 

1  Efter  godhedsfuld  meddelelse  fra  Dr.  Oscar  Almgren  findes 
endvidere  i  museet  i  Budapest  et  håndtag  med  indskriften 
C  I  P  I  •  P  O  fra  Brigetium,  i  Agram  et  lignende  stykke  med 
PCIPIPOLIBI  fra  Scitarjevo   (i  nærheden  af  Agram). 

2  Ligeså  på  en  kasserolle,  der  er  funden  i  Tiberen :  Corp.  inscr. 
Lat.   XV,  2,   1   7074. 


60     NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 

(som  netop  Polybius  ,  hvis  skrivemåde  i  den  tidlige  kejsertid 
endnu  ikke  ret  havde  fæstnet  sig1. 

P.  Cipius  Polybius  er  ikke  den  eneste  af  sin  slægt,  der 
har  forfærdiget  bronzekar.  En  række  andre  kar  er  signerede 
af  fabrikanter,  som  efter  det  faste  romerske  navnesystem  tor 
antages  at  have  stået  i  nært  forhold  til  ham  som  slægtninge 
eller  frigivne,  således:  P.  Cipius  Hymnus  (Pompeji:  Corp.  inscr. 
Lat.  X,  2,  8071,  35),  A.  Cipius  Hilaris  (Pompeji :  Corp.  inscr. 
Lat.  X,  2,  8071,  34  c;  et  kar  i  British  Museum,  Archæologia 
39,  509),  P.  Cipius  Isocrysus  (Sissek  i  Kroatien,  efter  med- 
delelse fra  Dr.  Almgren),  P.  Cipius  Nicomachus  (Herculaneum : 
Corp.  inscr.  Lal.  X,  2,  8072,  13;  Laibach  i  Østerrig:  sstds. 
III,  6017,  9), .  .  .  Cipius  Princeps  (Frankrig :  Mowat,  Bull.  épigr. 
de  la  Gaule  III,  266,  8),  Cipius  Saturinus  (Pompeji  eller  Her- 
culaneum: Corp.  inscr.  Lat.  X,  2,  8071,  37),  L.  Cipius  Tan- 
talus (omegnen  af  Dijon:  Mowat,  /.  c,  267,9).  Da  der  fore- 
ligger en  så  anseelig  række  af  kar  stemplede  med  navne  på 
P.  Cipius  Polybius'es  slægtninge,  er  der  ringe  sandsynlighed 
for,  at  hans  eget  navn,  hvad  man  har  tænkt  sig  muligheden 
af,  skulde  være  brugt  traditionelt  gennem  et  længere  tidsrum 
af  samme  fabrik.  Alle  kar,  som  bærer  dette  stempel,  tor 
anses  for  forfærdigede  i  een  mands  levetid. 

Til  bestemmelse  af  denne  afgiver,  hvad  der  allerede  fra 
mange  sider  er  blevet  fremhævet,  fundene  fra  Herculaneum 
og  Pompeji  et  sikkert  holdepunkt,  idet  de  her  fremdragne  kar 
i  intet  tilfælde  kan  være  yngre  end  år  79  e.  Chr.  På  den 
anden  side  må  tages  i  betænkning,  at  bronzekasserollerne,  så 
fortræffelige  håndværks  arbejder  de  end  er,  var  daglige  brugs- 
genstande og  for  det  romerske  publikum  ikke  repræsenterede 
store  værdier.  Det  forholder  sig  ikke  med  dem  som  med 
sølvkarrene  fra  de  samme  byer,  der  for  en  del  var  gamle  og 

1  Således  skreves  da,  som  allerede  anfort,  hyppig  endnu  I  for 
Y;  ligeledes  gengaves  græsk  0,  (t>  og  X  endnu  jævnlig  efter 
ældre  latinsk  skrivebrug  ved  T,  P  og  C  i  stedet  for  ved  TH, 
PH   og   CH. 


ROMERSKE    BRONZEKAR    MED    FABRIKMÆRKE.  61 

just  på  grund  af  deres  alder  og  fine  kunst  hojt  skattede  ar- 
bejder. Man  tor  derfor  med  temmelig  sikkerhed  henfore  Po- 
lybius'es  virksomhed  til  tiden  c.  50 — 75  e.  Chr.  Et  endnu 
sikrere  udgangspunkt  for  en  tidsbestemmelse  mente  Mowat1 
at  have  fundet  i  en  afvigende  form  af  stemplet  på  et  kar  fra 
England,  idet  dette  skulde  indeholde  det  af  kejser  Claudius 
indforte  tegn  for  y-lyden;  efter  angivelsen  om  skrivemåden2 
stemmer  det  pågældende  tegn  imidlertid  ikke  nojagtigt  overens 
med  hint,  og  man  tor  sikkert  intet  bygge  herpå. 

Det  store  kar  i  Odensefundet  bærer  hosstående   stempel 


7.  WBRmfflm 


I  en  mindre  fuldkommen  og  velbevaret  skikkelse: 

8.  LPHAPROD 

findes  samme  stempel  på  et  kar,  der  horer  til  et  gravfund 
fra  Rumperup,  Holbæk  amt,  mus.  nr.  9481  (jfr.  Engelhardt, 
Nydam  Mosefund  s.  49,  20;  Vejledning  i  den  danske  Samling 
(1899),  skab  220,  49).  Navnets  fulde  og  rette  form  er  Lu- 
cius  Ansius  Epaphroditus.  Aspirationen  H  er  af  stempelskæ- 
reren  urigtigt  anbragt  ved  det  forste  P  i  stedet  for  ved  det 
andet,  et  fænomen,  der  som  foran  berort  ikke  er  ualminde- 
ligt i  den  latinske  gengivelse  af  et  græsk  navn  ('EnacpgodiTog). 
Samme  eller  lignende  unøjagtighed  (HEPAPHRODI) 
forekommer  i  andre  stempler,  der  har  været  benyttede  af 
samme  fabrikant.  Hans  arbejder  er  ad  oldtidens  handelsveje 
forte  lige  så  viden  om  som  de  foran  omtalte.  Kar  signerede 
af  Epaphroditus  er  fundne  i  Pompeji  og  Herculaneum  (7  exem- 
plarer:  Corp.  inscr.  Lat.  X,  2,  8071,  28  a-d.  29   a-b.   30 3), 


1  Bull.  épigr.  de  la  Gaule  III,  266. 

2  Archæologia  41,  325. 

3  Læses  af  udgiveren  ANSIEPICAPR,  der  foreslås  op- 
fattet som  Epicarpi;  sandsynligere  er  det  dog,  at  de  som 
utydelige    betegnede    bogstaver    IC    er    en    fejllæsning  for  H. 


62  NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

andre  steder  i  Italien  (?  Undset,  Bull.  delV  inst.  1883,  237), 
Sissek  i  Kroatien  (museet  i  Agram,  efter  meddelelse  fra  Dr. 
Almgren),  Frankrig  (Nimes :  Mowat,  Bull.  épigr.  de  la  Gaule 
III,  263,  3  *  Corp.  inscr.  Lal.  XII,  5698,  31;  Évaux  (Creuse): 
Mowat,  /.  c,  263,  4),  Storbritannien  (Dumfries  i  Skotland: 
Archæologia  XI,  105  pi.  8  =  Corp.  inscr.  Lat  VII,  1294;  et 
andet  exemplar  i  British  Museum :  Archæologia  XXXIX,  509), 
Sverige  (Helsingland:  Undset,  /.  c,  237,  20). 

Ligesom  Polybius  horer  også  Epaphroditus  til  en  slægt, 
hvoraf  flere  gav  sig  af  med  fabrikation  af  bronzekar:  L.  Ansius 
Diodorus  (Pompeji:  Corp.  inscr.  Lat.  X,  2,  8071,  27;  Grand 
(Vosges)  i  Frankrig:  Mowat,  Bull.  épigr.  de  la  Gaule  III, 
263,  2)  og  Ansius  Phoebus  (Pompeji:  Corp.  inscr.  Lat.  X,  2, 
8071,  31).  Om  Epaphroditus'es  levetid  gælder  det  samme 
som  om  Polybiuses,  idet  også  hans  arbejder,  som  anfort,  i 
adskillige  exemplarer  er  fundne  i  de  byer,  som  gik  til  grunde 
år  79  e.  Chr.  At  begges  værksted  er  at  soge  i  Italien,  frem- 
går formentlig  klart  af  karrenes  findesteder:  en  export  fra 
Italien  til  Romerrigets  grænseprovinser  og  endnu  fjærnere 
egne  er  i  1.  årh.  e.  Chr.  fuldt  forståelig,  den  modsatte  vej 
derimod  sikkert  utænkelig. 

Da  nu  arbejder  af  disse  to  fabrikanter  også  her  i  Nor- 
den foreligger  i  samme  fund  og  således  også  her  har  været 
i  brug  ganske  samtidig,  turde  heri  ligge  en  borgen  for,  at 
bronzekarrene  på  deres  vej  til  norden  ikke  har  været  under- 
givne mange  og  tilfældige  omtumlinger,  men  er  forte  hertil 
ved  regelmæssig  handel  og  i  forholdsvis  kort  tid.  Der  kan 
med  andre  ord  ikke  være  tvivl  om,  at  vi  tor  drage  græn- 
serne for  en  kronologisk  bestemmelse  af  Odensefundet  ret 
snævert  og  henfore  det  til  tiden  50 — 100  år  e.  Chr. 


Tilnavnet  læses  af  udgiverne  som  EPHAGATVS,  der 
skulde  være  en  unøjagtig  skrivemåde  for  JEpagathus :  da 
imidlertid  kun  de  forste  fire  bogstaver  angives  som  fuldt 
sikre,  er  der  overvejende  sandsynlighed  for,  at  stemplet 
indeholder  navnet  JEphaproditus, 


ROMERSKE    BRONZEKAR    MED    FABRIKMÆRK9. 


63 


Til  slutning  skal  kort  anfores  de  stempler,  der  findes  på 
andre  kasseroller  fra  Danmark1;  med  undtagelse  af  nr.  11 
og  12  har  karrene  ganske  samme  form  som  de  i  det  fore- 
gående behandlede. 

9.  G  I  C  I  C  A  T  I 

Mus.  nr.  C  128,  gravfund  fra  Vellinge,  Fyn. 

10.  s  I  C  I  C  / 

Mus.  nr.  C  128,  samme  fund  som  nr.  9. 

11.  DISAVCVSl^ 

Mus.  nr.  5235,  håndtag  af  et  kar  som  Sophus  Muller, 
Jernalderen  nr.  193,  gravfund  fra  Norrebroby,  Fyn  (Vejled- 
ning i  den  danske  Samling  (1899),  skab  221  nr.  66).  Faksi- 
mile af  indskriften:  Annaler  for  nord.  Oldk.  og  Historie  1849, 
394  pi.  4,  4;  Worsaae,  Nordiske  Oldsager  nr.  SOS.  Det  sidste 
bogstav  er  F  (fecit).  Navnet,  der  har  et  ikke-romersk  (kel- 
tisk?) præg2,  er  mulig  fortil  ufuldstændigt.  I  stemplet  er 
A  og  V  sammenbundne. 

12.  N  I G  E  L  L  I  O  •  F 

Mus.  nr.  18895,  kasserolle  af  en  sjældnere  forekommende 
form  (som  de,  der  er  afbildede  hos  Keller,  Romische  Ansiede- 
lungen  in  der  Ostschweiz  pi.  4,  10  og  Archæologia  XXVIII, 
436  pi.  25),  gravfund  fra  Ringe,  Fyn  (Vejledning  i  den  danske 
Samling  (1899),  skab  221  nr.  62).  Formen  er  i  danske  fund 
repræsenteret  ved  to  andre  exemplarer,  C  239  fra  Norre  Vis- 
sing i  Aarhus  amt  og  C  7419  fra  Skafterup,   Sjælland  (Vej- 


1  Jfr.  tidligere  oversigter  af  Engelhardt,  Aarb.  1871,  432  og 
Undset,  Bull.  delV  inst.  1883,  235  ff.  (optrykt  hos  Mowat, 
Bull.  epigr.  de  la  Gaule  IV,  33  f.  og  Archiv  filr  Anthropo- 
logie  15.  bd.,   suppl.   s.   150) 

2  Det  samme  er  tilfældet  med  enkelte  andre  fabrikantnavne,  der 
forekommer  på  kasseroller,  som  Boduogenus  (Corp.  inscr. 
Lat.   VII,   1292). 


64  NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

ledning,  skab  220  nr.  44).  Indskriften  læses  i  en  bue  på  den 
runde  skive  ved  håndtagets  ende  og  lyder  Nigellio  ffecit); 
en  tilsvarende  indskrift  på  et  kar  fra  Annemasse  i  Savoyen 
tydes,  sandsynligvis  mindre  rigtigt,  Nigelli  of(ficina):  Corp. 
inscr.  Lat  XII,  5658,  8. 


13. 


o:  Maturus  ffecit),  mus.    nr.    C  6398,    ukendt    findested 

(sandsynligvis  Jylland).  Indskriften  er  anbragt  paa  samme 
måde  som  nr.  12. 

14.  P  I  C  V  S  7 

o :  Piens  (eller  mulig  Ricus)  ffecit),  mus.  nr.  C  2000,  grav- 
fund fra  Himlingoje,  Sjælland:  Aarb.   1877,  390  ff. 

Chr.  Blinkenberg. 


ROMERSKE  BRONZESTATUETTER. 


Siden  Engelhardt  i  dette  tidsskrift  udgav  de  romerske  og 
halvromerske  bronzestatuetter,  som  var  fundne  i  Danmark1, 
er  tre  nye  komne  til.  Ligesom  de  tidligere  er  disse  frem- 
dragne enkeltvis  i  mark  og  mose  uden  forbindelse  med  andre 
sager.  De  nye  fund  yder  intet  bidrag  til  losningen  af  det 
hovedsporgsmål,  der  for  det  nordiske  oldtidsstudium  må  knytte 
sig  til  denne  oldsaggruppe-:  det  er  endnu  lige  så  lidt  for- 
ståeligt som  forhen,  hvad  betydning  de  romerske  småfigurer 
har  haft  for  de  nordiske  folk.  Man  har  formodet,  at  Nord- 
boerne i  dem  har  set  billeder  af  deres  egne  guder,  og  en 
sådan  opfattelse  kan  vel  stottes  ved  mange  både  fjærnere 
og  nærmere  analogier.  Men  et  udsyn  over  de  fundne  figurer 
synes  bestemt  at  tale  herimod.  Traf  den  nævnte  formodning 
det  rette,  var  de  fremmede  figurer  indforte  for  at  tjene  som 
billeder  af  hjemlige  guder,  da  var  det  vel  at  vente,  at  bestemte 
typer  og  fremstillinger  vilde  vende  tilbage  atter  og  atter  i  de 
danske  fund.  Den  handel,  som  i  de  forste  århundreder  af 
vor  tidsregning  dreves  med  romerske  varer  inden  for  og  uden 
for  Romerrigets  grænser,  forstod  i  dette  punkt  meget  vel  at 
rette  sig  efter  eftersporgselen  hos  de  fremmede  folkestammer. 
Det  er  således  nogle  få  bestemte  former  af  bronzekar,  der 
foreligger  i  de  danske  fund  —  utvivlsomt  fordi  de  svarede 
til  bestemte  hjemlige  formål;  derimod  mangler  andre  ganske. 
I  Danmark  er  ikke  fundet  romerske  lamper  eller  fingerringe 
med  gemmer  —  utvivlsomt  fordi  man  ikke  havde  brug  for 
disse  ting  eller  ikke  satte  pris  derpå.  Blandt  de  i  Gallien 
og  Rhinegnene  fundne  romerske  bronzefigurer  er  Mercurius- 
statuetterne  uforholdsmæssig  talrige,  hvad  der  finder  sin  rette 
forklaring  i,  at  de  svarede  mere  eller  mindre  fuldkomment  til 

1  Aarb.   1871,  432  ff.   med  pi.    1—8. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  5 


66         nye  fund  og  iagttagelser  vedrørende  jernalderen. 

hjemlige  gudeforestillinger  i  disse  egne.  Et  tilsvarende  for- 
hold viser  sig  ikke  i  rækken  af  de  danske  bronzefigurer; 
tværtimod  har  hvert  nyt  fund  bragt  en  ny  type.  Visse  frem- 
stillinger har  ikke  været  mere  sogte  end  andre.  t)et  synes 
da,  at  Nordboerne,  hvis  hjemlige  kunst  væsentlig  indskrænkede 
sig  til  dekoration  og  i  ringe  grad  gav  sig  af  med  fremstilling 
af  menneskeskikkelsen,  i  de  romerske  bronzestatuetter  kun 
har  set  ejendommelige  og  tiltalende  småbilleder.  Har  der 
været  lagt  en  dybere  betydning  i  dem,  lader  den  sig  i  hvert 
fald  nu  ikke  opfatte.  I  de  folgende  bemærkninger  om  de  tre 
hidtil  uudgivne  bronzefigurer  fra  Danmark  skal  da  kun  soges 
belyst,  hvilke  forestillinger  de  udtrykte  for  de  folk,  hvorfra 
de  var  udgået,  og  i  hvilket  forhold  de  står  til  kendte  arbejder 
af  græsk  og  romersk  kunst1. 

1.     Lynsvingende  Juppiter. 

Den  s.  67  afbildede  statuette  (mus.  nr.  C  3662)  er  funden 
på  matr.  nr.  4  b  af  Radstrup  i  Marslev  sogn  på  Fyn  og  1880 
indsendt  til  museet;  efter  al  sandsynlighed  har  den  ligget  i 
ringe  dybde  under  overfladen,  da  der  på  findestedet  kun 
havde  været  udfort  sædvanligt  markarbejde.  I  sin  nuværende 
stand    har    statuetten    en   hojde   af  0m  115.      Oprindelig    var 

1  Mærkeligt  er  det,  at  mange  af  de  romerske  statuetter  er 
fundne  på  Fyn.  Herfra  stammer  alle  tre  i  det  folgende  be- 
handlede figurer  og  fire  af  de  tidligere  udgivne.  Findeste- 
derne for  de  andre  (Langeland  1,  Sjælland  2,  det  sydostlige 
Jylland  1,  det  nordostlige  Slesvig  1)  synes  at  gruppere  sig 
om  Fyn  som  centrum  ;  i  det  nordlige  og  vestlig-e  Jylland  er 
hidtil  ikke  fremdraget  noget  arbejde  af  denne  art.  Også  af 
andre  romerske  oldsager  har  Fyn  ydet  forholdsvis  mange, 
deriblandt  de  to  eneste  spejle,  som  hidtil  er  fundne  i  Dan- 
mark. Øen  synes  således  at  have  spillet  en  fremtrædende 
rolle  i  de  forste  århundreder  af  vor  tidsregning,  ligesom  det 
sydostlige  Sjælland  et  par  århundreder  senere.  Det  påpegede 
forhold  kan  i  hvert  fald  give  en  antydning  af,  i  hvilken  ret- 
ning een  af  hovedforbindelserne  med  de  romerske  kulturlande 
må   soges. 


ROMERSKE    RRONZESTATUETTER. 


67 


den  lidt  hojere,  idet  begge  fodderne  nu  mangler.  Fremdeles 
mangler  venstre  hånd  med  det  attribut,  den  har  holdt. 
Figurens  overflade,  der  nu  er  ujævn  med  mork,  brunlig 
patina,  er  bleven  noget  angreben  af  luft  og  vand;  den  har 
yderligere     lidt    en     del    ved    afpudsning    eller    affiling:    på 


Fig.  1.     Juppiter. 


alle    brudfladerne,    på  begge    benene,   hojre    arm    og   enkelte 
andre  steder. 

I  kunstnerisk  henseende  er  statuetten  lidet  tiltalende. 
Legemets  muskulatur  er  groft  og  plumpt  gengivet;  navnlig 
er  ryggen  og  ledemodene  overfladisk  behandlede,  ligeledes 
hovedets  hårmasse.  De  nævnte  mangler  har  bronzefiguren  til 
fælles  med  mange  romerske  arbejder  af  lignende  art,  der 
ligesom  denne  viser  ringe  kunstnerisk  evne.  Heri  ligger  dog 
intet,    som    kunde    tyde    på    en     sen   oprindelse,    og   figuren 


68 


NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 


bærer  overhovedet  ikke  den  romerske  forfaldstids  stilpræg. 
Så  vidt  den  ringe  udforelse  tilsteder  et  skon,  skulde  den 
snarest  henfores  til  2.  årh.  e.  Chr. 

Trods  den  kunstneriske  ufuldkommenhed  er  det  dog 
kendeligt,  at  et  godt  forbillede  ligger  til  grund  for  fremstil- 
lingen. Der  er  kraft  og  liv  i  figurens  holdning.  Det  er 
himlens  mægtigste  gud,  Juppiter,  der  er  fremstillet,  som  han 
tænktes  at  storme  frem,  knusende  enhver  modstand.  I  den 
loftede  hojre  hånd  svinger  han  tordenkilen1;  den  udstrakte 
venstre  hånd  har  båret  hans  hellige  fugl,  ornen,  der  findes 
bevaret  på  en  del  af  de  nedenfor  an  forte  beslægtede  fi- 
gurer. De  to  attributter  stod  for  Grækernes  og  Romernes 
forestillinger  i  nær  forbindelse  med  hinanden;  ofte  afbildes 
derfor  ornen  med  tordenkilen  i  kloerne2,  og  en  romersk 
forfatter  lader  den  bringe  de  udslyngede  lyn  tilbage  til  Jup- 
piter3. 

Således  som  guden  her  er  gengivet,  afbildedes  han  sæd- 
vanlig i  kampen  med  Giganterne  og  beslægtede  væsener. 
Kompositionen  er  fra  forst  af  utvivlsomt  blevet  til  i  frem- 
stillingerne (i  relief  eller  maleri)  af  sagnene  herom.  Men  alle- 
rede den  archaiske  kunst  benyttede  det  samme  motiv  til 
enkeltfigurer.  Skont  der  ikke  er  bevaret  en  eneste  storre 
statue  af  denne  art,  viser  en  række  montbilleder  dog,  at  så- 
danne har  været  til;  man  har  med  sandsynlighed  antaget,  at 
den  statue  af  den  ithomæiske  Zeus,  som  skyldtes  den  argi- 
viske  billedhugger  Hagelaidas  (c.  500  f.  Chr.),  forestillede 
Zeus  i  denne  skikkelse:  nogen,  i  fremadskridende  bevægelse, 
med  tordenkilen  i  hojre  og  ornen  på  venstre  hånd4.  Omtrent 

1  Den  er  gengivet  i  en  konventionel,  ofte  genkommende  form 
med  tre  korte  og  een  længere,  snoet  spids  til  hver  side. 
Denne  form  synes  især  almindelig  i  den  hellenistiske  tid ;  et 
klart  og  smukt  exempel  foreligger  i  alterfrisen  fra  Per- 
gamon. 

2  Saledes   på  frisen  fra  Pergamon. 

3  Manil.  Astron.  V,  v.  490  og  502. 

4  Se   Collignon,   Histoire  de  la  sculpture  grecque  I,   318. 


ROMERSKE     BRONZESTATUETTER. 


69 


til  samme  tid  kan  motivet  folges  tilbage  i  bevarede  bronze- 
figurer. Ældst  af  disse  er  antagelig  en  statuette,  der  angives 
at  stamme  fra  Olympia  og  er  signeret  af  en  peloponnesisk 
kunstner  Hybristas1;  den  går  mulig  tilbage  til  slutningen  af 
6.  årh.  f.  Chr.  Nær  beslægtede  indbyrdes  er  tre  andre  små- 
figurer fra  Olympia,  der  sandsynligvis  gengiver  eet  og  samme 
forbillede2.  I  Zeushelligdommen  ved  Dodone  er  den  samme 
type  repræsenteret  ved  en  statuette,  der  henfores  til  3. — 2.  årh. 
f.  Chr3. 

Den  romerske  kunst,  som  i  stort  omfang  kopierede  og 
efterlignede  ældre  græske  forbilleder,  har  også  jævnlig  optaget 
og  benyttet  det  her  behandlede  motiv.  I  Antiksamlingen  i 
Kjobenhavn  findes  en  statuette,  der  stammer  fra  slutningen 
af  den  republikanske  tid  eller  begyndelsen  af  kejsertiden4; 
en  figur  fra  Xanten  tor  efter  findestedet  ligeledes  henfores  til 
Romertiden5,  og  sandsynligheden  taler  for,  at  de  fleste  gen- 
tagelser af  samme  type,  som  findes  i  forskellige  samlinger6, 
ikke  går  tilbage  til  den  forromerske  periode.   Fra  kejsertiden 

1  Froehner,  Collection  Tyszkiewicz  pi.  21  (auktionskataloget 
pi.  14) ;  Wernicke,  Bom.  Mittheil.  IV  1889,  168  ff.  —  Ved  en 
forunderlig  miskendelse  af  den  torre  og  skematiske  figurstil 
henfører  Froehner  statuetten  til  7.  årh.  f.  Chr.  Det  glemmes 
ofte,  at  der  i  den  archaiske  tid  lige  så  vel  som  senere  sam- 
tidig frembragtes   bedre   og  ringere   arbejder. 

2  Olympia  IV  pi.  7 — 8,  nr.  43 — 45;  skizzer  af  figurerne  hos 
Reinach,  Repertoire  de  la  statuaire  grecque  et  romaine  II,  1, 
G — 7.  2,-1.  —  En  lignende  statuette,  hvis  findested  ikke 
kendes  sikkert,  er  udgivet  af  C.  A.  Hutton,  Annual  of  the 
britisk  school  1896—7,  s.  149  tf.,  pi.  10,  1. 

s   Carapanos,  Dodone  pi.  12,  4,   s.   184.   Reinach,   l.  c,  II,   1,  5. 

4  Nr.   3451,  fra  Albacina  ved   Gubbio. 

5  Bonner  Jahrb.  64,  72,  13. 

6  Gådechens,  Die  Antiken  zu  Arolsen  nr.  21 — 22.  Walters,  Cata- 
logue  of  the  bronzes  in  the  British  Museum,  nr.  927.  Sal. 
Reinach,  l.  c,  II,  2,  2.  779,  1  og  3  o.  a.  —  En  del  figurer 
af  denne  art  skal  være  moderne  (således  den,  der  findes  i 
Berlin :  Friederich  s  II  nr.  1865) ;  jeg  kender  dem  ikke  af 
selvsyn,  og  spørgsmålet  er  uden  betydning  for  denne  under- 
søgelse:  Furtwångler,   Meisterwerke  369  anm.   3. 


70     NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 

stammer  endelig,  som  udtalt,  den  her  afbildede,  på  Fyn 
fundne  statuette. 

Ved  en  sammenligning  mellem  denne  og  de  ældre  græske 
fremstillinger  ses  det  let,  at  grundmotivet  vel  er  bevaret,  men 
at  det  dog  i  enkeltheder  har  undergået  ikke  ringe  ændring: 
hele  figurens  holdning  er  bleven  voldsommere,  den  fremad- 
skridende bevægelse  stærkere.  Det  hojre  ben  træder  længere 
tilbage,  det  venstre  er  stærkere  bojet;  hojre  arm  er  mere 
anspændt,  albuen  bojet  i  en  spids  vinkel.  Overkroppen  har 
en  stærkere  drejning  til  venstre.  Det  kraftigt  byggede  bryst 
minder  mere  om  de  hellenistiske  end  om  de  archaiske  Zeus- 
billeder.  Endelig  er  hovedets  form  en  ganske  anden  end  i 
disse.  Det  er  vel  behandlet  med  ringe  kunstnerisk  forståelse, 
idet  issen  er  ganske  glat,  og  det  svære  forhår  og  nakkehår, 
der  er  gengivet  skematisk  som  rækker  af  store  perler,  tager 
sig  ud  som  et  lost  påhæng;  men  det  er  dog  let  at  se,  at 
den  type,  der  er  sogt  udtrykt,  er  den  samme,  som  moder  os 
i  en  række  Juppiterbilleder  fra  den  romerske  kejsertid  (re- 
præsenteret f.  ex.  ved  busten  fra  Otricoli  i  Vatikanet).  Fra 
de  ældre  græske  Zeus-fremstil linger  skiller  de  sig  især  ved 
det  langt  fyldigere  hår,  der  helt  dækker  ørene,  og  det  buskede 
skæg1. 

Alle  de  påpegede  ændringer  af  det  gamle  motiv  står  i 
noje  samklang  med  hinanden:  det  er  et  senere  moment  i 
kasterens  bevægelse,  der  er  valgt,  en  stilling,  hvor  alle  muskler 
er  stærkere  spændte  og  hele  legemet  i  voldsommere  bevægelse. 
Men  dette  er  ikke  tilfældigt.  Den  hellenistiske  kunst  gen- 
gav med  forkærlighed  stærkt  bevægede  stillinger  og  voldsom 
kraftanspændelse2.      Brystets    kraftige    bygning    og  hovedets 


1  Den  foran  nævnte  figur  fra  Albacina  slutter  sig  nær  til  den 
ældre  græske  fremstilling  i  hele  legemets  holdning  og  byg- 
ning; kun  hovedet  bærer  den  yngre  tids  stilpræg.  De  andre 
figurer,  som  kan  antages  at  tilhore  Romertiden,  synes,  så 
vidt  de   er  offentliggjorte,   at   stemme   hermed. 

2  Jfr.   Zeusgruppen   i  alterfrisen  fra  Pergamon. 


UOMEHSKE      BRONZESTATUETTER. 


71 


rige    hårfylde    er   som    alt   nævnt   træk,    der    peger    hen    til 
samme  tid. 

Figuren  viser  således  en  gennemgribende  omarbejdelse  af 
den  gamle  græske  fremstilling  af  den  lynsvingende  Zeus.  Det 
er  lidet  rimeligt,  at  denne  konsekvente  og  vel  betænkte  æn- 
dring af  den  gamle  type  skulde  være  foretaget  af  forfærdigeren 
af  bronzestatuetten  eller  andre  bronzestobere  af  samme  rang. 
Langt  naturligere  er  det  at  antage,  at  den  skyldes  en  virkelig 
kunstner,  og  at  den  lille  figur  er  en  efterligning  af  et  nu  tabt, 
betydeligt  skulpturarbejde  fra  den  hellenistiske  tid  Trods  sit 
ringe  kunstværd  og  trods  den  tarvelige  udforelse  får  statu- 
etten fra  Fyn  en  vis  interesse  for  kunstens  historie  som 
vidnesbyrd  om  et  gammelt  motivs  omarbejdelse  i  en  nyere 
tids  ånd. 

2.    Lar. 

Medens  betragtningen  af  den  foran  beskrevne  figur  måtte 
fores  tilbage  til  den  archaiske  kunstperiode,  er  det  et  motiv 
af  romersk  oprindelse,  der  foreligger  i  den  s.  75  afbildede  statu- 
ette. Den  er,  som  nedenfor  nærmere  skal  påvises,  et  billede 
af  husguden  Lar,  der  næppe  nogensteds  savnedes  i  de  små 
private  kapeller  i  Romernes  huse.  Billeder  af  Larerne  var 
derfor  spredte  i  tusindvis  over  hele  det  store  verdensrige; 
det  er  således  ganske  naturligt,  at  et  exemplar  deraf  ikke 
fattes  i  den  lille  række  romerske  statuetter,  som  er  kommen 
for  dagen  her  i  Danmark. 

Figuren  (mus.  nr.  C  3916)  er  funden  i  overflademulden 
(kun  c.  0m  15— 0m  20  dybt)  på  matr.  nr.  6  af  Marslev  på 
Fyn,  i  samme  sogn,  hvorfra  Juppiterstatuetten  hidrorer;  af- 
standen mellem  de  to  findesteder  angives  til  noget  under 
2x/2  km.  Statuettens  hojde  er  0m  165.  Ligesom  mange  af  de 
romerske  bronzefigurer  af  tilsvarende  storrelse  er  den  hulstobt; 
ved  stobningen  er  efterladt  en  firsidet  åbning  på  klædningens 
underside,  bag  benene,  et  sted,  som  ved  figurens  normale  op- 
stilling ikke  var  synligt,    i  det  hele  er  statuetten  vel  bevaret. 


72  NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Dog  mangler  de  attributter,  hænderne  har  holdt,  og  overfladen 
er  delvis  noget  medtaget  og  ujævn,  især  på  bagsiden  og  på 
benene.     Patinaen  er  gron. 

Figurens  udforelse  er  god  og  omhyggelig,  men  ikke  særlig 
fin.  Med  omhu  og  sikkerhed  er  klædningens  foldekast  gen- 
givet. Ringere  dygtighed  viser  sig  i  behandlingen  af  de  nogne 
dele  af  legemet;  særlig  er  hænderne  plumpt  og  groft  formede, 
hvad  der  vel  har  sin  grund  i,  at  de  for  en  del  dækkedes  af 
de  nu  tabte  attributter.  Sandsynligvis  stammer  statuetten  fra 
selve  Italien;  i  det  fjærne  findested  ligger  intet,  som  kunde 
tale  herimod1,  og  ligesom  fremstillingen  er  også  figurstilen 
fuldt  og  helt  romersk  og  bærer  intet  spor  af  påvirkning  fra 
de  barbariske  folk.  Figuren  tor  med  sikkerhed  henfores  til 
1.  eller  begyndelsen  af  2.  årh.  e.  Chr. 

Den  ungdommelige  skikkelse  er  fremstillet  roligt  stående, 
således  at  legemets  vægt  hviler  på  venstre  ben,  medens  hojre 
fod  kun  let  berorer  jorden.  Klædningen  består  af  en  opkiltet 
tunica,  der  når  til  lidt  over  knæene,  og  en  let  kappe,  som 
dækker  venstre  skulder  og  overarm;  både  på  forsiden  og  på 
ryggen  er  den  stukken  gennem  bæltet;  neden  for  dette  falder 
dens  ene  ende  som  en  svær,  symmetrisk  foldet  tojmasse  ned 
foran  tunicaen.  På  denne  ses  såvel  fortil  som  bagtil  to  c.  0m  002 
brede,  parallele  striber,  som  uden  hensyn  til  klædets  foldekast 
går  omtrent  lodret  fra  o  verst  til  nederst;  de  er  dannede  af 
metalindlægning  (vistnok  rent  kobber),  der  ved  sin  rodlige 
farve  skilte  sig  fra  den  bronzelegering,  hvoraf  figuren  er  stobt. 
Gennem  litteraturen  er  tunicaen  med  den  smalle,  purpur- 
farvede stribe  (clavus  angustus)  noksom  bekendt;  den  synes 
bl.  a.  at  have  været  almindelig  festdragt2.  Der  kendes  også 
en  række  billedlige  fremstillinger  af  denne   klædning,   både  i 


1  Jfr.   bemærkningerne   om   bronzekarrenes   herkomst   s.   62. 

2  Se  Marquardt-Mau,  Das  Privatleben  der  Romer  s.  545  ff.  og 
Heuzeys  artikel  clavus  i  Daremberg-Saglio,  Dictionnaire  des 
antiquites. 


ROMERSKE     BRONZESTATUETTER. 


73 


maleri1  og  skulptur.  I  bronzearbejder  gengives  striberne  ofte 
som  her  ved  indlægning,  i  kobber2,  solv3  eller  emaille4.  — 
Til  figurens  dragt  horer  endelig  korte  stovler5,  som  dækker 
fod  og  smalben,  men  lader  tæerne  frie,  og  en  krans,  som 
omgiver  det  rige,  fortil  stærkt  lokkede  hår,  og  hvorfra  to 
lange  bånd  falder  ned  på  skuldrene. 

Hænderne  er  nu  tomme;  men  det  skonnes  dog  med  fuld 
sikkerhed  af  deres  holdning,  hvad  de  har  båret:  den  hojre 
en  flad  skål,  den  venstre  et  overflødighedshorn.  Disse  attri- 
butter er  forovrigt  endnu  bevarede  i  nogle  af  de  nedenfor 
anforte  gentagelser  af  samme  statuette-type. 

I  flere  retninger  afviger  den  hyppigst  forekommende  frem- 
stilling af  Larerne6  fra  den  her  behandlede  figur.  Husguden 
bærer  som  oftest  alene  tunica,  krans  og  sko,  ingen  over- 
klædning. Han  gengives  i  dansende  bevægelse.  Den  ene 
hånd  lofter  et  rhyton  hojt  i  vejret,  den  anden  er  sænket  og 
holder  en  flad  skål,  for  at   opfange  vinen,    der   må  tænkes  i 

1  Vægmaleri,  Pompeji :  Annali  dell'inst.  1872,  47  pi.  D  (æsel- 
driver; violette  striber).  —  På  de  Graf'ske  portrætter  fra 
El-Fajum  er  den  stribede  tunica  meget  almindelig,  både  hos 
mænd  og  kvinder:  striberne  kan  her  have  meget  forskellig 
farve :   sort  (ofte  med  guldrand),   violet,  purpurrød,  gylden. 

2  Bronzestatue  af  en  camillus  i  det  kapitolinske  museum :  Helbig, 
Fiihrer  durch  die  ofjfentlichen  Sammlungen  klassischer  Alter  - 
thiimer  in  Rom  nr.  601,  afbildet  f.  ex.  Baumeister,  Denk- 
maler  des  klassischen  Alterthums  II,  fig.  1305 ;  Larstatuette 
i  Wien :  v.  Sacken ,  Die  antiken  Bronzen  des  k.  k.  Miinz- 
und  Antikencabinettes  s.  83  pi.   25,  3. 

3  Babelon  et  Blanchet,  Bronzes  antiques  de  la  bibliothéque  na- 
tionale nr.  743  (Lar) ;  uudgiven  buste  af  en  ung  mand  i  An- 
tiksamlingen  i   Kjøbenhavn. 

4  Babelon  et  Blanchet  nr.  740  (Lar) ;  figurens  bagside ,  hvor 
clavus  også  ses,  afbildet  Daremberg-Saglio,  art.  clavus  fig. 
1629. 

5  Med   huden   af  et   rovdyrs   hoved   og  forpoter  foroven. 

6  Se  navnlig  artiklen  hares  i  Roschers  Lexikon  der  Mytho- 
logie;  Sal.  Reinach,  Bronzes  figures  de  la  G-aule  romaine 
s.  134  f . ;  samme,  Repertoire  de  la  statuaire  grecque  et 
romaine  II,  493  ff. 


74  NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

en  fin  stråle  at  stå  ud  fra  drikkehornets  spids.  Med  den 
græsk-romerske  kunsts  udprægede  sans  for  harmoni  og  af- 
sluttethed  kunde  det  med  vished  siges,  at  disse  stærkt  og 
ensidigt  bevægede  figurer  var  bestemte  til  symmetrisk,  parvis 
opstilling.  Og  at  dette  virkelig  var  tilfældet,  fremgår  af  bil- 
leder på  lamper,  af  relieffer  og  vægmalerier,  som  dels  gen- 
giver de  små  huskapeller  (lararia),  dels  friere  kompositioner 
af  religios  art,  hvori  Larerne  indgår  som  hoved-  eller  biper- 
soner. Midtpunktet  i  gruppen  er  ofte,  især  i  gengivelser  af 
larariet,  et  billede  af  Genius1. 

I  modsætning  hertil  er  den  her  foreliggende  type  utvivl- 
somt tænkt  som  enkelt-figur.  Statuetten  danner  i  sig  et  af- 
sluttet hele  og  kræver  ikke  at  opstilles  sammen  med  et  til- 
svarende sidestykke.  En  række  replikker  i  forskellige  museer 
viser,  at  også  denne  type  har  haft  en  ikke  ringe  udbredelse2. 
Det  er  værd  at  lægge  mærke  til,  at  de  attributter,  Laren  i 
denne  fremstilling  holder  i  hænderne,  er  de  samme,  som 
Genius  plejer  at  bære,  og  at  ligeledes  overklædningen  horer 
til  Genius's  sædvanlige  udstyr.  Det  kunde  herefter  synes,  at 
denne  Lartype  er  opstået  ved  en  art  sammensmeltning  af 
larariets  tre  figurer  til  een.  Noget  usandsynligt  er  der  næppe 
i  en  sådan  antagelse,  og  et  praktisk  hensyn  til  nemhed  og 
billighed  kan  meget  vel  have  gjort  sig  gældende  ved  disse 
småfigurer,  som  væsentlig"  tilvirkedes  for  at  tjene  det  store 
publikums  religiose  behov.   Hvad  enten  den  fremsatte  antag- 

1  Helbig,  Wandgemålde  der  vom  Vesuv  verschutteten  Stådte 
Campaniens,  nr.  46  ff.  og  67  ff.  Archæologia  LV,  s.  306 
(lararium  i  Vettiernes  hus).  De-Marchi,  II  culto  privato  di 
Roma  antica  I,  pi.  2  (lararium:  på  bagvæggen  malede  bil- 
leder af  de  to  Larer  og  Genius ;  i  forgrunden  står  tilhojre 
og  til  venstre  to  bronzestatuetter    forestillende  Larerne). 

2  Let  tilgængelige  afbildninger  af  sådanne  figurer  findes  f.  ex. 
i  Roschers  Lexikon  der  Mythologie,  art.  Lares  fig.  4  (statu- 
ette i  Dresden,  overflødighedshorn  og  skål  bevarede) ;  Babe- 
lon  et  Blanchet,  l.  c,  nr.  746 — 747;  Reinach,  Repertoire  II, 
498  tf.  —  Klart  og  bestemt  er  de  to  Lartyper  adskilte  al- 
lerede af  Friederichs,   Berlins  antike  Bildiverke  II,  438  ff. 


ROMERSKE     BRONZESTATUETTER. 


75 


el  se  træffer  det  rette  eller  ej,  er  det  i  hvert  fald  sikkert,  at 
denne  sjældnere  forekommende  lartype  tillige  er  den  yngste 
og  forudsætter  den  anden.    Statuetten  fra  Fyn  er,  som  alle- 


Fig.  2.     Lar. 

rede  foran  fremhævet,  fremstillet  roligt  stående;  tiltrods  her- 
for bolger  tunicaen  forneden  stærkt  tilbage.  Dette  træk  gen- 
findes i  de  andre  figurer  af  samme  art  (se  s.  74  anm.  2).  Det  er 


76  NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

fuldt  forståeligt,  hvor  guden  er  fremstillet  i  rask  bevægelse; 
her  kan  det  kun  forklares  ved  en  uforstået  overforelse  af  et 
tilvant  motiv. 

Men  herved  modbevises  tillige  den  opfattelse,  der  i  nyeste 
tid  er  gjort  gældende  af  Wissowa1:  at  den  type,  der  er  re- 
præsenteret bl.  a.  ved  statuetten  fra  Fyn,  skulde  give  en 
mere  oprindelig  fremstilling  af  Lar  end  den  anden,  mere 
gængse.  Denne  afledede  type  kan  ikke  yde  os  nogen  fore- 
stilling om  billederne  af  den  gammelromerske  Lar  familiaris 
i  den  republikanske  tid. 

3.  Gallisk  gud. 

Mærkeligst  både  ved  sin  stil  og  sin  fremstilling  er  den 
sidst  tilkomne  bronzestatuette,  en  0m  165  hqj,  hulstobt  figur, 
der  opgives  at  være  funden  i  Arreskov  mose  på  Fyn  og  1898 
erhvervedes  af  Nationalmuseet.  At  figuren  har  henligget  i  en 
torvemose,  fremgår  tydeligt  af  dens  ydre:  den  har  den  fra 
mosefundne  bronzesager  vel  kendte  brunlige  patina,  og  bron- 
zen er  nærmest  under  overfladen  ved  torvevandets  indflydelse 
forvandlet  til  en  sprod,  grålig  masse,  der  let  afstodes.  Derfra 
hidrorer  de  skrammer,  der  ses  i  afbildningen  s.  78,  og  som 
skyldes  beskadigelser,  figuren  har  lidt  under  eller  kort  efter 
optagelsen. 

Det  er  ved  forste  blik  klart,  at  statuetten  er  værk  af 
en  kunst,  som  stod  under  stærk  påvirkning  af  den  græsk- 
romerske og  fulgte  dens  forbilleder.  Den  ungdommelige  skik- 
kelses bygning  er  harmonisk  og  naturlig2.  Legemets  vægt 
bæres  af  hojre  ben,  medens  venstre  fod  kun  med  tåspidsen 
berorer  jorden,  en  stilling,  der  er  vel  kendt  fra  en  lang  række 
arbejder  af  klassisk  kunst.  Motivet  er  gennemfort  med  god 
forståelse:  hojre  hofteparti  træder  lidt  ud  til  siden,  og  over- 


1  I  Roschers  Lexikon  der  Mythologie. 

2  Figuren  lider  kun  af  een  påfaldende  proportionsfejl,  at  venstre 
arm  er  for  kort. 


ROMERSKE     BRONZESTATUETTER.  77 

kroppen  har  en  tilsvarende  let  sidebojning,  der  gengiver  le- 
gemets naturlige  holdning  i  den  nævnte  stilling.  Også  armenes 
og  hovedets  bevægelse  genfindes  i  mange  græsk-romerske  ar- 
bejder af  beslægtet  art.  Endelig  vidner  klædningens  folde- 
kast med  de  dels  lodrette,  dels  brudte,  skrå  og  buede  linier 
om  noje  fortrolighed  med  den  klassiske  plastik.  Figuren  er 
i  hele  sin  ydre  fremtræden  så  fjærn  som  vel  muligt  fra  pri- 
mitiv, barbarisk  kunst. 

I  enkeltheder  er  der  dog  så  mange  og  noje  sammen- 
hængende afvigelser  fra  den  klassiske  figurstil,  at  statuettens 
oprindelse  ikke  kan  soges  inden  for  den  græsk -romerske  kul- 
turs gamle  område.  At  den  er  et  omhyggeligt  arbejde,  ud- 
fort med  så  stor  kyndighed  og  dygtighed,  som  dens  ophavs- 
mand rådede  over,  synes  ikke  at  være  tvivl  underkastet;  den 
lider  ikke  af  de  skodesloshedsfejl  som  mange  af  den  romerske 
kejsertids  godtkobs  bronzefigurer.  Det  er  derfor  vel  værd  i 
det  enkelte  at  undersoge  afvigelserne  fra  gode  romerske  ar- 
bejder: de  viser  os,  hvor  kunstnerens  evne  glippede,  og  tagne 
tilsammen  bestemmer  de  statuettens  stilpræg.  Der  åbnes  her- 
ved en  mulighed  for  gennem  sammenligning  med  beslægtede 
arbejder  at  bestemme,  hvor  figurens  hjemsted  er  at  soge. 
Flere  steder  i  det  store  Romerriges  grænseegne  opstod  der  i 
kejsertiden  en  kunst,  der  sogte  at  arbejde  i  den  romerskes 
ånd,  men  ved  sin  ufuldkommenhed  i  mange  retninger  fik  sit 
eget  præg. 

Påfaldende  er  for  det  forste  den  svigtende  evne  i  mode- 
leringen af  de  nogne  dele  af  legemet.  Benene  er  således  vel 
i  det  hele  rigtigt  og  naturligt  formede,  men  der  savnes  en- 
hver detail;  end  ikke  lægmuskler  og  skinneben  er  antydede, 
enkeltheder,  der  ikke  vilde  savnes  i  en  romersk  bronzefigur 
af  tilsvarende  omhyggeligt  arbejde.  Halsen  viser  den  samme 
flove  runding.  Klædningen  er  behandlet  som  en  unaturligt  svær 
og  plump  masse.  Derfor  fremkommer  et  altfor  hojt  relief, 
hvor  dele  af  klædet  ligger  over  hinanden  (som  overst  på 
brystet,  hvor  kappen  dækker  tunicaen)  eller  over   nogne   le- 


78 


NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 


genisdele  (således  tæt  oven  for  knæene,  hvor  tunicaen  ender). 
Foldekastet  er  vel,  som  foran  udtalt,  væsentlig  en  efterlig- 
ning efter  gode  romerske  monstre;  men  det  skorter  på  skarp- 


Fig.  3.     Gallisk  gud. 

hed  og  nojagtighed  i  det  enkelte.  Særlig  fremtrædende  er 
mangelen  på  præcis  formgivning,  hvor  armene  skiller  sig  fra 
legemets  masse.     Alle  de  påpegede  mangler  er  dog  sådanne, 


ROMERSKE     BRONZESTATUETTER.  79 

som  kan  findes  i  enhver  kunst,  der  kun  arbejdede  på  grund- 
lag af  en  efterligning  af  klassiske  værker. 

Pålideligere  og  fyldigere  oplysning  kan  ventes  af  en  un- 
dersøgelse af  hovedets  formgivning.  Her  træder  kunststilen 
som  oftest  klarest  frem,  her  frembyder  sig  tillige  det  storste 
sammenligningsmateriale,  idet  ikke  blot  fuldstændige  figurer, 
men  tillige  buster  og  hoveder  kan  benyttes  til  jævnforelse 
med  den  danske  statuette.  Her  er  nu  forst  og  fremmest  an- 
sigtets udtryksloshed  iøjnefaldende.  Det  skyldes  vel  især  den 
fuldstændig  svigtende  evne  til  gengivelse  af  hovedets  blode, 
muskuløse  partier,  en  mangel,  der  er  analog  med  den  foran 
fremhævede  ufuldkomne  gengivelse  af  de  nogne  legemsdele. 
Kinderne  danner  således  en  jævnt  rundet  masse  uden  mindste 
antydning  af  muskulatur.  Øjnene  er  store,  fremstående,  stærkt 
hvælvede1;  øjenlågene  dannes  af  små,  altfor  regelmæssigt  for- 
mede buer,  der  træder  frem  i  lavt  relief.  Det  fyldige  forhår, 
der  dækker  begge  Oren,  er  delt  i  knudeformede  partier  med 
line  tværstriber  —  en  ejendommelig  efterligning  af  den  rom- 
erske kunst  behandling  af  hårets  lokkefylde.  Den  del  af 
panden,  som  ikke  dækkes  af  håret,  har  foroven  form  af  en 
regelmæssig  trekant.  Endelig  er  hovedets  dybde  i  forhold  til 
dets  bredde  noget  for  lille  og  afstanden  mellem  mund  og 
hage  for  stor,  som  det  sikkert  skønnes,  uagtet  denne  del  af 
figuren  har  lidt  nogen  overlast. 

Disse  træk  genfindes  eet  for  eet  i  en  ret  betydelig  række 
gallo-romerske  arbejder:  figurer  og  hoveder,  der  stammer  fra 
Gallien  og  tilhorer  de  forste  århundreder,  efter  at  landet  var 
blevet  romersk  provins  og  gennemtrængt  af  romersk  kultur. 
Overensstemmelsen  er  så  stærk  og  så  gennemgående,  at  den 
her  behandlede  figur  med  vished  tor  siges  at  være  et  gallisk 
arbejde  fra  den  ældre  kejsertid,  der  i  oldtiden  er  fort  til 
Danmark2.     En   lille  række  arbejder  fra  samme  tid  og   sted 

1  Pupillerne  angives,    som    også  i  romerske    bronzefigurer,    ved 
små  fordybninger  i   Ojeæblet. 

2  Da  stOrste  delen   af  sammenligningsmaterialet  er  samlet  i  Sal. 


80  NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

forelå  alt  tidligere  i  danske  fund1.  Af  disse  viser  navnlig  en 
figur  fra  Koldingegnen2  ikke  ringe  lighed  med  den  nylig 
fundne  statuette  i  behandlingen  af  hovedet;  kun  står  denne 
figur  den  gode  romerske  kunst  endnu  fjærnere.  Om  Danmarks 
forbindelse  med  Gallien  og  påvirkning  af  gallo-romersk  kunst 
foreligger  endelig  et  fyldigt  vidnesbyrd  i  det  store  solvkar  fra 
Gundestrup. 

En  sikker  bestemmelse  af  figurens  stil  og  dermed  af  dens 
oprindelse  var  nodvendig,  for  at  der  med  udbytte  kan  soges 
givet  en  tydning  af  dens  fremstilling.  Den  stående  ynglinge- 
skikkelse er  klædt  i  en  tunica  med  lange  ærmer,  omgjordet 
med  en  snor  eller  smal  rem,  der  fortil  er  knyttet  i  knude. 
En  kappe,  der  er  sammenheftet  på  venstre  skulder,  dækker 
det  overste  af  brystet  og  hele  ryggen,  idet  den  falder  ned 
indtil  knæene.  Fodderne  bærer  sko  af  sædvanlig  romersk  form; 
håret  er  omgivet  med  en  krans  (eller  et  diadem),  hvis  overflade 
er  noget  afstodt.  Den  loftede  venstre  hånd  har  stottet  sig 
til  en  hoj  stav,  der  kunde  være  et  spyd,  et  scepter  el.  lign. ; 
den  hoj  re,  der  er  sænket,  har  båret  et  nu  tabt  attribut,  som 
har  hvilet  i  håndfladen  og  været  fastholdt  af  tommelfingeren ; 
en  nærmere  bestemmelse  deraf  er  næppe  mulig. 

Iblandt  de  galliske  arbejder  fra  kejsertiden  findes  der 
vel  ikke  nogen  ganske  tilsvarende  figur.  Men  statuetten  stem- 
mer i  væsentlige  punkter  overens  med  en  række  billeder  af 
en  gallisk  guddom,  antagelig  den  samme,  som  Cæsar  tillægger 
det  romerske   navn   Dispater,    og   som   efter   Druidernes   lære 


Reinachs  skrift  Bronzes  figurés  de  la  Gaule  romaine,  vil  det 
være  tilstrækkeligt  her  at  henvise  dertil.  Som  arbejder,  hvori 
den  gallo-romerske  figurstil  træder  særlig  klart  frem,  skal 
fremhæves  en  række  buster  fra  Compiégne  (Reinach  nr.  217  ff.), 
Evreux  (nr.  223)  og  Amiens  (nr.  225).  Med  hensyn  til  hår- 
behandlingen på  baghovedet  kan  henvises  til  mandsbusten 
Reinach  nr.  226  og-  statuen  fra  Sommerécourt  (Revue  arche'- 
ologique  1884,  II,  pi.  10). 

1  Se  Nordiske  Fortidsminder  2.  h.,   s.  59. 

2  Aarb.   1871,  450  pi.   8. 


ROMERSKE    BRONZESTATUETTER.  81 

skulde  være  det  galliske  folks  stamfader1.  De  mange  bronze- 
figurer, som  gengiver  denne  skikkelse,  er  vel  i  enkeltheder 
noget  forskellige;  men  den  indbyrdes  lighed  er  dog  så  over- 
vejende, at  der  ikke  kan  være  tvivl  om,  at  de  danner  en 
noje  sammenhorende  række.  Som  en  ny  variant  af  samme 
fremstilling  må  utvivlsomt  statuetten  fra  Arreskov  opfattes. 
Klædningen,  hvortil  der  ikke  kan  anfores  nogen  analogi  fra 
græske  eller  romerske  gudebilleder,  genfindes  i  flere  af  de 
galliske  figurer.  Karakteristisk  for  disse  er  forst  og  frem- 
mest den  korte,  langærmede  kjortel,  der  fortil  kan  være  åben 
eller  lukket,  og  den  smalle  rem  eller  snor  om  livet.  Flere  af 
de  galliske  statuetter  bærer  fremdeles  en  kappe,  der  ganske 
svarer  til  den  foreliggende  figurs.  Også  i  legemets  holdning 
stemmer  de  noje  overens  med  denne.  Den  galliske  gud  af- 
bildes stående,  med  venstre  hånd  stottet  til  en  hammerformet 
kolle  med  langt  skaft  og  med  et  lille,  krukkeformet  kar  i 
hojre  hånd.  Kollen  er  ved  bronzefigurerne  gået  tabt  undtagen 
i  et  enkelt  tilfælde;  men  de  mange  beslægtede  relieffremstil- 
linger tilsteder  ikke  nogen  tvivl  om,  at  den  har  været  gudens 
fornemste  og  regelmæssige  attribut.  Der  er  således  al  sand- 
synlighed for,  at  den  lange  stav,  hvortil  den  danske  figur 
har  stottet  venstre  hånd,  ligeledes  har  været  en  langskaftet 
kolle.  Derimod  synes  hojre  hånd  ikke  at  have  båret  et  kar 
af  ganske  samme  art,  som  de  galliske  statuetter  holder ;  den 
er  noget  mere  sænket,  og  det  tabte  attribut  kunde  snarere 
synes  at  have  været  en  offerskål. 

Vigtigere  end  denne  ringe  og  tilmed  ikke  fuldt  sikre 
uoverensstemmelse  er  det,  at  figuren  fra  Arreskov  er  ung- 
dommelig, skæglos,  medens  de  beslægtede  galliske  gudebilleder 
alle  har  fyldigt  skæg,  og  deres  ansigtstype  minder  om  de 
græsk-romerske  fremstillinger  af  Juppiter  og  Serapis.  En  lige 


1  Med  hensyn  til  denne  guddom  henvises  til  Sal.  Reinachs  om- 
hyggelige behandling,  anf.  skrift  s.  137  ff.,  hvor  alt  væsent- 
ligt materiale  til  forståelse  af  fremstillingen  er  samlet  og  den 
ældre  litteratur  om  emnet  citeret. 


82     NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 

så  stærk  afvigelse  fra  den  gængse  type  forekommer  dog  også 
i  andre  tilfælde.  Således  fremstilledes  Romernes  Juppiter  og 
Aesculapius  stundom  skæglose,  og  inden  for  selve  den  galliske 
gudeverden  findes  en  lignende  vexel  i  gengivelserne  af  den 
såkaldte  Cernunnos1.  Dette  forhold  berettiger  altså  ikke  til 
at  skille  den  danske  statuette  fra  de  beslægtede  galliske  og 
opfatte  den  som  billede  af  en  anden  guddom.  Afvigelsen  fra 
den  almindelige  type  kan  have  haft  sin  grund  i  folkelige  fore- 
stillinger, i  lokale  sagn  eller  endelig  blot  i  en  kunstnerisk 
påvirkning  fra  græsk-italiske  gudebilleder;  til  en  bestem- 
melse heraf  savnes  ethvert  middel2. 

Chr.  Blinkenrerg. 


1  Se  de  af  Reinach,  Repertoire  de  la  statuaire  grecque  et  ro- 
maine  II,  24 — 25  sammenstillede  figurer,  endvidere  altrene  fra 
Vendoeuvres  (Revue  arche'ologique  1882,  I,  pi.  IX)  og  Reims 
{Rev.  arch.  1880,  II,  pi.  XI)  og  billedet  på  solvkarret  fra 
Gundestrup  (Nordiske  Fortidsminder  2.   h.,  pi.   9). 

2  En  skæglos  guddom  med  kolle  i  venstre  hånd  og  et  utyde- 
ligt attribut  i  hojre  er  afbildet  i  et  relief  fra  Nolay  (Rei- 
nach, Bronzes,  s.  171 ;  Flouest,  Deux  steles  de  laraire,  pi.  11) ; 
arbejdet  er  så  slet  udfort,  at  det  ikke  ses,  om  figuren  er 
mandlig  eller  kvindelig. 


ET  MUSEUMSFUND  VEDKOMMENDE  GULDHORNET 
FRA  1639  K 

Det  var  et  trist  Tab  for  den  nordiske  Oldtidsvidenskab 
saa  at  sige  før  dens  egentlige  Vorden,  at  de  store  slesvigske 
Guldhorn  i  Aaret  1802  bleve  stjaalne  fra  det  kgl.  Kunst- 
kammer og  omsmeltede  før  Tyvens  Paagribelse.  Ved  den 
lignende  Skæbne,  som  i  Aarhundredets  sidste  Halvdel,  endog 
to  Gange,  ramte  den  »gothiske  Guldskat«  i  Bukarests  Museum, 
havde  man  dog  det  Held  i  Uheldet  at  redde  noget  væsentligt 
—  foruden  en  smuk  Skaal  ogsaa  de  Stykker  af  den  store 
Halsring,  hvorpaa  Runeindskriften  stod. 

I  vore  Dage  vilde  et  Tab  som  Guldhornenes  for  saa 
vidt  være  mindre  føleligt,  som  man  ad  fotografisk  eller  kunst- 
nerisk Vej  vilde  have  fuldstændige  og  nøjagtige  Gengivelser  af 
det  tabte  i  Behold.  Men  de  Kobberstik  og  Træsnit  efter  begge 
Horn,  der  ere  os  efterladte,  kunne  maaske  kaldes  ret  hæder- 
lige, maalte  med  deres  egen  Tids  Maal,  men  tilfredsstille  ingen- 
lunde Nutidens  Krav  til  tro  Nøjagtighed;  allerede  Ole  Worm, 
hvis  Afbildning  af  det  1639  fundne  Horn  er  den  først  offent- 
liggjorte, klager  over,  at  hans  Tegning  ikke  er  tilstrækkelig 
fulgt  af  Træskæreren. 

Et  yderligere  Uheld  er  det  som  bekendt,  at  de  Gibs- 
afstøbninger  af  begge  Horn,  der  ved  Kunstkammerforvalter 
Lorenz  Spenglers  Foranstaltning  vare  tagne  af  Medaillør 
Gianelli  nogle  Aar  før  Tyveriet,    ogsaa  maa  anses  for  tabte. 

1  Af  Litteratur  er  særligt  benyttet :  I.  R.  Paullis  Skrift  om 
Guldhornet  fra  1734,  udkommet  s.  A. ;  P.  E.  Mullers  Pris- 
skrift, 1806;  Werlauflfs  Afhandling  i  Annaler  f.  nord.  Oldk. 
og  Hist,  1853;  Rafns  i  Annalerne  1855 ;  Werlauff:  Erindringer 
om  Guldhornstyveriet,  1858.  Desuden  er  benyttet:  de  ældre 
Afbildninger  og  af  Nationalmuseets  Arkiv:  Worsaaes  Op- 
tegnelser og  Korrespondancen  1897 — 99. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  6 


84     NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 

Det  ene  Sæt  Afstøbninger,  der  var  bestemt  som  Gave  til  en 
romersk  Kunstelsker  og  Samler,  Kardinal  Stefano  Borgia, 
var  afsendt  med  et  Skib,  der  strandede  ved  Korsikas  Kyst, 
og  saaledes  strax  gaaet  til  Grunde. 

P.  E.  Muller  taler  nu  vel  kun  om  ét  Sæt  Afstøbninger1; 
men  det  tør  dog  anses  for  sikkert,  at  der  er  taget  t  o.  Konfe- 
rensraad  C.  J.  Thomsen,  paa  hvis  Avtoritet  denne  Antagelse 
beror2,  var  vel,  da  Guldhornene  bleve  stjaalne,  kun  13  —  14  Aar 
gammel,  men  havde  i  meget  ung  Alder  varm  Interesse  for 
Oldsager  og  har  som  moden  Mand  kunnet  skafte  sig  Vished 
for,  at  der  har  været  to  Sæt. 

Man  har  da  ogsaa  fra  vor  Side  tre  Gange  i  dette  Aar- 
hundrede  —  desværre  vel  sent  —  gjort  Forsøg  paa  at  op- 
spore det  Sæt  Afstøbninger,  der  efter  Thomsens  Mening  var 
sendt  til  den  tyske  Arkæolog  C.  A.  Bottiger  og  muligt  endnu 
kunde  være  bevaret  efter  dennes  Død  1835.  Første  Gang 
skete   dette  i  1846,   uvist  efter   hvis   Initiativ;    i  August   og 


1  »afformet  for  en  Del  Aar  siden« ,  —  regnet  fra  1806;  Muller 
S.  121.  Hans  Notits  er  optaget  af  Rafn  (S.  354)  og  af 
Werlauff  (Erindringer  om  Guldhornstyveriet  S.  19  Note  23). 
—  Bemærkningen  om  Guldhornene  i  Wilses  »Reiseiagttagel- 
ser«, 1779,  III  190:  »I  andre  Landes  Kunstkamre,  f.  Ex.  i 
Dresden,  findes  deres  Modeller«,  er  sikkert  værdiløs;  ogsaa 
andetsteds  viser  denne  Forf.  ringe  Iagttagelsesevne  paa  lig- 
nende  Omraade. 

2  Zeitschrift  fiir  Museologie  und  Antiquitåtenkunde,  1881  Nr.  2 
S.  9 — 10  (Afskrift  i  Nationalmuseets  Arkiv):  »Nun  wurden 
zwar  von  diesen  Hornern,  wahrscheinlich  zwischen  den  Jahren 
1790  und  1800,  ein  Paar  Gypsabgiisse  hergestellt  .  .  .  Man 
weiss,  dass  der  dån.  Medailleur  P.  L.  Gianelli  (-}-  1808)  deren 
je  zwei  angefertigt  hat.  Das  eine  Paar  fiir  Kardinal  Borgia 
.  .  .  .  ;  das  andere  Paar  dagegen,  welches  nach  der  Versiche- 
rung  des  verstorbenen  Konferenzrathes  Thomsen  an  den  be- 
riihmten  Archåologen  Hofrath  Carl  Aug.  Bottiger,  wahr- 
scheinlich nach  Weimar,  geschickt  worden  war,  ist  dermalen 
verschollen«.  —  Denne  Tidsskriftartikel  var  skrevet  af  Brø- 
drene I.  og  A.  Erbstein  i  Dresden,  af  hvilke  den  ene  endnu 
lever  og  er  Direktør  for    »Griines   Gewolbe«. 


ET    MUSEUMSFUND    VEDKOMMENDE    GULDHORNET    FRA    1639.  85 

Septbr.  d.  A.  opholdt  Thomsen  sig  i  Tyskland  paa  Hjem- 
rejsen fra  Italien  —  om  det  skulde  være  ham,  der  har  fore- 
taget Efterforskningen.  Anden  Gang  i  Aaret  1881  *  ved 
Kammerherre  Worsaae  som  Museumsdirektør;  det  var  om- 
kring dette  Aar,  at  Worsaae  var  stærkt  opfyldt  af  at  ud- 
forme sin  Hypothese  om  Guldhornsbillederne.  I  den  bevarede 
Disposition  til  et  større  Arbejde  om  dette  Ærane  skriver  han: 
»Afstøbninger:  —  Italien,  Tyskland;  forgæves  Forsøg  paa  i 
Tyskland  at  finde  en  Afstøbning  i  Weimar,  Dresden,  Erlan- 
gen  og  Nurnberg«.  Endelig  har  Museumsdirektør  Sophus 
Muller  tredie  Gang  rørt  ved  Sagen,  brevvexlet  i  1899  derom 
med  Bestyrelsen  for  Museum  Albertinum  i  Dresden,  men  — 
trods  den  Interesse  for  at  udfinde  et  Spor,  der  vistes  af 
Museets  Direktør,  Prof.  G.  Treu,  og  en  af  dets  Embeds- 
mænd, Dr.  P.  Hermann,  —  uden  Udbytte.    Det  maa  da  nu 


1  Den    ny  sanførte    Artikel    i    det    tyske  Tidsskrifts  Aarg.   1881 
fortsætter: 

»Nachforschungen  nach  den  im  Besitze  Bottigers  ge- 
wesenen  Abgiissen  .  .  .  schon  1846  von  dånischen  Gelehrten 
und  j  e  t  z  t  auf  Wunsch  der  koniglichen  Gesellschaft  fiir  nor- 
dische  Alterthumskunde  zu  Kopenhagen  von  uns  hier  in 
Dresden,  wo  Hofrath  Bottiger  vom  Jahre  1804  bis  zu  sei- 

nem  Tode   lebte  und   wirkte haben  leider  keinen  Erfolg 

gehabt.  Dennoch  braucht  die  Hoffnung  diese  Abgiisse  wieder 
aufzufinden  .  .  .  noch  nicht  gånzlich  aufgegeben  zu  werden, 
bevor  nicht  alle  Recherchen  nach  dem  Verbleibe  der  in  Bot- 
tigers Besitze  gewesenen  Kunst-  und  Alterthumsgegenstånde 
erschopft  sind«.  Det  meddeles  her  fremdeles,  at  Bottiger 
før  sin  Ankomst  til  Dresden  levede  i  Weimar,  og  at  hans 
Søn,  der  var  Professor  i  Erlangen,  arvede  en  Del  af  hans 
Samlinger;  endvidere,  at  efter  Sønnens  Død  i  1862  selve  Ar- 
tiklens Forfattere,  Brødrene  Erbstein,  gennemsaa  disse  Efter- 
ladenskaber for  at  udtage  Stykker  deiaf  til  »Germanisches 
Museum«  i  Nurnberg,  men  uden  da  at  vide  noget  om  eller 
at  træffe  paa  de  omtalte  Afstøbninger.  Dog,  sige  de,  kan 
muligt  »manches  fiir  werthlos  gehaltene  oder  defekt  gewor- 
dene  Stiick,  in  Kisten  verpackt,  bei  Seite  gesteilt  gewesen 
und   damals   unsichtbar  geblieben   sein«. 

6* 


86 


NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 


Fig    1.   Elfenbenshornet  i 
St.  Petersborg. 


erklæres  for  saa  godt  som  haab- 
løst  at  søge  at  bringe  disse  Af- 
støbninger til  Veje. 

Men  Stødet  til  den  sidste  Efter- 
forskning blev  givet  ved  et  mærke- 
ligt Fund.  Fra  Direktøren  for  » Mu- 
seum fur  Volkerkunde«  i  Berlin, 
Dr.  A.  Voss,  blev  vor  Museums- 
bestyrelse  i  Slutningen  af  1896  un- 
derrettet om,  at  han  i  Eremitage- 
Samlingen  i  St.  Petersborg  havde 
set  et  stort  Elfenbenshorn,  der  til- 
syneladende var  en  Kopi  af 
Guldhornet  fra  1639.  Dette 
viste  sig  fuldkommen  rigtigt,  og 
Direktøren  for  den  arkæologiske 
Afdeling  af  Eremitage-Samlingen, 
den  senere  afdøde  Kammerherre 
W.  Bock,  sendte  med  megen  Vel- 
villie  i  Løbet  af  Aaret  1897  Foto- 
grafier og  en  Gibsafstøbning  af  El- 
fenbenshornet hertil.  Dette  Horn 
var  for  faa  Aar  siden  kommet  til 
det  russiske  Museum  ved  Erhver- 
velsen af  en  stor  Privatsamling, 
den  Basilewsky'ske.  Hvor  og  naar 
dennes  Ejer  havde  købt  Hornet, 
kunde  man  ikke  erfare,  overhovedet 
ikke  faa  andet  oplyst,  end  at  det 
i  Basilewsky-Kataloget  var  beteg- 
net som   »art  scandinave(?)«. 

Selvfølgeligt  véd  man  da  heller 
intet  om,  paa  hvilken  Tid  Elfen- 
benshornet er  forfærdiget,  men  er 
i  saa  Henseende  henvist  til  usikre 


ET    MUSEUMSFUND    VEDKOMMENDE    GULDHORNET    FRA    1639. 


87 


Gisninger.  Nærmest  turde  man 
vel  tænke,  at  det  er  forar- 
bejdet allerede  i  det  17.  Aar- 
hundrede,  der  havde  saa  stor 
Forkærlighed  for  Elfenbensud- 
skæringer.  Elfenbenets  brunede 
Farve  og  nogle  Revner  ved 
Hornets  Munding  —  om  begge 
Dele  er  der  Meddelelse  fra  kyn- 
dige —  vilde  stemme  godt  med 
et  Par  Aarhundreders  Ælde. 
Maaske  er  der  ogsaa  i  enkelte 
af  Kopiens  Gengivelser  af  Men- 
neskelegemet, f.  Ex.  i  den  knæ- 
lende En-face-Figur  i  øverste 
Rings  2den  Række,  nogen  Paa- 
virkning  af  Baroktidens  Stil  at 
spore.  En  litterær  Optegnelse 
kunde  endelig  synes  at  pege 
paa  et  bestemt  Tidspunkt.  Bi- 
skop Jens  Bircherod  fortæller  i 
sin  Dagbog1,  at  han  —  ved 
Slutningen  af  sin  Professortid 
—  d.  30te  Jan.  16  93  saa' 
Guldhornet  i  et  privat  Hus, 
»hos  Kongens  Kunstdrejer 
iHelsingørsgade«,  hvor  han 
og  to  andre  Honoratiores  drak 
af  Hornet  og  »imidlertid  obser- 
verede grant  alle  dets  Figurer 
og  Emblemata«. 

Ifølge  Werlauff,   som  anfører 
Citatet,    var    denne    kongelige 


Fig.  2.     4de  til  7de  Rim 
Elfenbenshornet. 


af 


1   Udg.   red   C.   Molbech.     S.   258 


(50  NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Kunstdrejer  den  ældre  Grodtschilling,  der  overflyttede  og 
ordnede  Kunstkamrets  Samlinger.  Utvivlsomt  maa  Bircherod 
dog  mene  den  yngre  (mellemste)  Bendix  Grodtschilling,  da 
Faderen  var  død  allerede  i  Marts  1690;  Sønnen,  der  dog 
ikke  var  særligt  Kunstdrejer,  men  Kunstmaler,  boede  i 
Faderens  Hus  i  Helsingørsgade  og  havde  arvet  Embedet  som 
Kunstkammerforvalter.  Hvis  Grodtschilling  har  havt  Guld- 
hornet hos  sig  for  at  lade  det  skære  i  Elfenben,  vilde  Wer- 
lauffs  Forargelse  over,  at  han  laante  Hornet  hjem  »til  For- 
herligelse af  sit  Symposions  altsaa  være  uberettiget. 

Elfenbenskopien  er  omtrent  1  Alen  8  Tommer  lang, 
men  udelader  den  ved  Mundingen  fremragende  Del  af  Guld- 
hornets »faste  Kærne«1.  Kopien  har  ikke  cirkelrundt  Gen- 
nemsnit, men  er  noget  fladtrykt,  og  den  lidt  bølgende 
Overflade  synes  at  følge  Elefanttandens  naturlige  Form. 
Under  de  7  billedprydede  Ringe  er  der  ikke  som  paa  Ori- 
ginalen 62,  men  kun  4  figurløse  Ringe,  temmelig  lange  og 
slanke,  og  Hornet  løber  for  neden  spidst  ud  —  vistnok  atter, 
fordi  Forfærdigeren  har  fulgt  Elfenbenets  Form.  De  enkelte 
Ringes  ophøjede  Rande,  der  paa  alle  Afbildninger  af  Guld- 
hornet ere  tegnede  som  glatte,  dobbelte  Rundstave,  se  paa 
Kopien  anderledes  ud:  den  øverste  Rand  bestaar  her  af  3 
parallele  Baand,  ornerede  med  indridsede  Krydslinier  og 
Zigzaglinier,  —  de  øvrige  Rande  dannes  af  stærkt  fremhævede, 
dobbelte  Tovflætninger,  der  ere  snoede  mod  hinanden. 

Hornets  mange  Menneskefigurer  ere  muligt  lidt  sværere3 


1  Guldhornets  Længde  angives  til  1    Alen  9  Tommer. 

2  Saaledes  f.  Ex.  paa  P.  E.  Mullers  Af  b.  ;  i  Texten  S.  5  n. 
staar  der  5,  medens  nogle  Linier  forud  Ringenes  samlede 
Antal  angives  til  11,  begge  Dele  øjensynligt  ved  en  Iokurie 
(7  +  5  =-.  12,  7  +  6  =  13). 

3  Hos  Stephens  ere  de  dog,  efter  de  ældre  Billeder  at  dømme, 
for  slanke.  —  Der  synes  at  have  været  nogen  Forskel  paa 
Figurernes  Udarbejdelse  mellem  de  to  Guldhorn ;  P.  E.  Muller 
S.  39  om  begge:  »Kaste  vi  nu  Øjnene  paa  de  anbragte  Fi- 
gurer ,   bemærke  vi   strax  Arbejdets   ringe   Kunstværd,   —   de 


ET    MUSEUMSFOND    VEDKOMMENDE    GULDHORNET    FRA    1639.  89 

end  Originalens,  men  i  hvert  Fald  forskønnede:  Forfærdige- 
rens  Haand  har  aabenbart  været  øvet  i  at  afbilde  det  menne- 
skelige Legeme.  Ogsaa  Dyrbillederne,  f.  Ex.  Rytterens  Hest 
i  2den  Ring,  have  mere  Lighed  med  virkelige  Dyr,  end  en 
barbarisk  Kunst,  hjemlig  eller  fremmed,  vilde  kunne  give;  — 
nogle  hjortelignende  Dyr  (i  2den,  4de  og  6te  Ring)  have 
næsten  Elegance.  Menneskefigurerne  ere  paa  Elfenbenskopien 
gennemgaaende  af bildede  med  Kønsdele,  hvad  der  strider  mod 
P.  E.  Mullers  bestemte  Udtalelse1,  medens  han  erklærer,  at 
»paa  Dyrfigurerne  [o:  det  sidst  fundne  Horns]  findes  Køns- 
delene omhyggeligt  antydede«;  —  at  Muller  her  ikke  skulde 
have  Ret,  vilde  være  højst  usandsynligt,  da  hans  Skrift  ud- 
kom saa  faa  Aar  efter,  at  han  og  mange  endnu  levende 
havde  set  Guldhornene. 

Selv  om  den  Gisning  nu  er  altfor  vovet,  at  Elfenbens- 
kopien  er  forfærdiget  i  Grodtschillings  Hjem2,  maa  den  dog 
vistnok  snarere  være  udført  efter  selve  Originalen  end 
efter  en  Afbildning.  I  sidste  Fald  vilde  Kopien  næppe  være 
saa  god,  som  den  dog  er:  at  aftegne  en  buet  cylindrisk 
Genstand   med   talrige  Reliefbilleder   er   ikke    let,    men    den 


fortegnede  Menneske-  og  Dyrgestalter  røbe  de  dannende 
Kunsters  Barndom«;  men  S.  95  om  Guldhornet  fra  1639: 
»Uagtet  Arbejdet  heller  ikke  paa  dette  har  noget  Kunstværd, 
vise  dog  Figurernes  rigtigere  Omrids,  at  de  tegnende  Kunster 
havde  gjort  nogen  Fremgang«  ;  han  anser  af  denne  Grund, 
der  jo  ikke  har  nogen  Gyldighed  for  vor  Tids  Videnskab, 
dette  Horn  for  det  yngste. 

1  S.   61  og  95. 

2  Med  stor  Beredvillighed  har  Arkivassistent  J.  Estrup  gennem- 
set de  kongelige  Regnskaber  fra  Aarene  omkring  1693  for 
om  muligt  at  finde  et  Spor  af  Elfenbenshornet,  men  Haabet 
derom  var  kun  ringe  og  Eftersynet  forgæves;  14/3  1695  har 
den  kgl.  Kasse  udbetalt  den  tidt  benyttede  » Gotfried  Kunst- 
dreier« 150  Rdl.  »for  en  Elfenbensbægere« ,  hvorved  dog  sik- 
kert ikke  kan  menes  et  Horn,  og  en  bedre  passende  Op- 
tegnelse fandtes  ikke.  En  svag  Mulighed  er  der  dog  for,  at 
engang  et  tilfældigt  litterært  Fund  kunde  angive  Tidspunktet 
for  Elfenben shornets   Udarbejdelse. 


90  NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

omvendte  Proces  er  endnu  vanskeligere1.  Og  medens  de 
forskellige  Afbildninger,  der  ere  os  efterladte,  gengive  Figu- 
rernes Pladser  paa  langs  af  Hornet  næsten  kongruent,  er 
denne  Længdeordning  lidt  forskudt  paa  Elfenbenskopien;  det 
kunde  tyde  paa,  at  Forfærdigeren  har  udskaaret  Ringene  en 
for  en  og  derved  taget  mere  Hensyn  til  Tværfølgen  af  Figu- 
rerne end  til  Længdefølgen. 

Muligt  kan  der  da  —  trods  den  Frihed,  hvormed  Ko- 
pien er  udført  —  hentes  en  ringe  Oplysning  fra  den  m.  H.  t. 
omtvistede  Detailler.  Mellem  1ste  Rings  øvre  og  nedre  Figur- 
række ses  6  »Rosetter«  ligesom  paa  P.  E.  Mullers  Afbild- 
ning, medens  Stephens  efter  Worm  har  7.  3dje  Ring  gen- 
giver Billedet  af  »Offeret«:  Manden,  der  ligger  paa  tværs  af 
den  staaende  Mand  med  Kniven,  saaledes,  at  den  førstes  Legeme 
er  udbuet  over  den  »ofrendes«,  —  atter  overensstemmende 
med  Muller,  medens  Werlauff,  støttet  paa  I.  R.  Paul  lis  Ud- 
talelse, anser  dette  for  unøjagtigt.  Paa  7de  Ring  har  Elfen- 
benshornet  over  og  under  de  to  firkantede  Smaaplader  tyde- 
lige Menneske-  eller  Dyreknogler  —  ikke  »Stave«,  som 
Muller,  paavirket  af  Sorterups  Kritik  af  de  tidligere  Af- 
bildninger, vilde  se;  og  de  firkantede  Plader  ere  her  adskilte 
ved  et  Mellemrum  og  ikke  lagte  over  hinanden,  saaledes  som 
Muller,  følgende  Sorterup,  har  ladet  dem  aftegne. 

Ved  andre  Enkeltheder  er  det  aabenbart  Elfenbenskopien, 
der  afviger  fra  Originalen.  De  mange  Trekanter2  og  begge 
»Kors«  paa  6te  Ring  har  Kopien  fremstillet  i  Relief,  medens 
de  efter  Worms  Ord,  der  maa  staa  til  Troende,  vare  helt 
gennembrudte,   ikke   blot   indridsede.     Og  7de  Rings  lodrette 


Den  Afbildning,  som  i  Figurernes  Karakteristik  nærmest 
ligner  Kopien,  er  Hamburgeren  Wischmanns  forholdsvis  lille 
Kobberstik  i  Provst  Arnkiels :  Cimbrisch  Heydenthum,  1702 ; 
men  enkelte  af  de  indridsede  Slanger,  som  findes  paa  Ko- 
pien, mangle  paa  dette   Stik. 

Deres  Tal  er  15  paa  de  fleste  ældre  Afbildninger,  hvilket 
sagtens   er  rigtigt;  Kopien  har  kun   12. 


ET    MUSEUMSFUND    VEDKOMMENDE    GULDHORNET    FRA    1639.  91 

Række  af  Trekanter  eller  —  som  hos  Muller,  der  slutter  sig 
til  Sorterups  Udsagn,  —  Ovaler  er  helt  udeladt  paa  Kopien. 

Ligeledes  har  dens  Forfærdiger,  maaske  af  Mangel  paa 
Plads,  udeladt  et  enkelt  Relief  billede  (»Hunden«  under  »Spej- 
let« paa  5te  Ring)  og  af  de  indridsede  Ornamenter:  Zigzag- 
bræmmerne foroven  paa  hver  Ring  samt  en  enkelt  af  Slange- 
figurerne. 

Men  ogsaa  Randene  over  de  enkelte  Ringe  have, 
som  allerede  nævnt,  en  anden  Form  paa  Elfenbenskopien  end 
paa  de  tegnede  Gengivelser.  Og  paafaldende  nok  vise  Af- 
bildningerne af  det  17 34  fundne  Guldhorn  i  dette  Punkt 
afgjort  Lighed  med  Kopien;  baade  Tovflætninger  og  Baand 
med  Krydslinier  findes  her  som  »Rande«,  om  end  i  anden 
Rækkefølge  end  paa  Elfenbenshornet. 

Har  da  Forfærdigeren  af  dette  nøje  fulgt  Originalen  i 
denne  Detail,  men  alle  Tegnere  gengivet  den  unøjagtigt?  Eller 
har  han  frit  komponeret  den  i  en  tilfældig  Overensstemmelse 
med  det  andet  Guldhorn?  Eller  har  han  —  hvis  Kopien  er 
yngre  end  1734  —  valgt  det  andet  Horns  »Rande«  som 
bedre  passende  til  Relief  billedernes  Stil?  —  Desværre  maa 
man  efter  al  Sandsynlighed  her  som  saa  tidt  gentage  Ordet: 
Ignorabimus. 

P.  Købke. 


DENAR-FUNDET  FRA  ROBBEDALE. 


Gennem  Finansministeriet  indsendtes  fra  Bornholms  Amt 
til  den  kgl.  Mønt-  og  Medaillesamling  under  19.  April  og 
16.  Maj  1893  et  Fund  af  romerske  Denarer  væsentlig  fra 
Antoninernes  Tid,  først  253  derefter  2  Mønter  —  ialt  255 
med  følgende  Oplysninger1. 

»Mønterne  vare  fundne  tilligemed  Bund  og  Brudstykker 
af  en  Urne  af  Arbejdsmand  Arvid  Andersen  af  Rønne  ved 
Opgravning  af  en  Rullesten  i  Robbedale  paa  Rønne  Udmark, 
de  to  senere  indsendte  paa  samme  Sted«.  [Mønts.  F.  P.  636]. 

Mønterne  vare  alle  stærkt  slidte,  hvilket  vanskeliggjorde 
Bestemmelsen  af  dem.  Dog  er  det  lykkedes  at  bestemme  med 
Sikkerhed  saa  godt  som  alle  Mønterne;  ved  Siden  af  Num- 
rene nedenfor  er  ved  hver  Mønt  givet  Henvisning  til  C.  Ramus 
[R.],  Catalogus  numorum  veterum  Musei  Regis  Daniæ,  pars 
II  moneta  Romanorum  (Kbhvn.  1816)  og  til  H.  Cohen  [Coh.J, 
Médailles  impériales,  2den  Udg.  1880  ff.  Forsaavidt  Mønten 
ikke  er  beskreven  i  Ramus's  Fortegnelse  men  siden  er  til- 
kommen i  den  kgl.  Møntsamling,  er  dette  bemærket  med 
Tilføjelse  af  dens  nuværende  Nummer  i  Samlingen. 

Ogsaa  udover  Fundets  numismatiske  Betydning  har  det 
Interesse  ved  at  berøre  almindeligere  Spørgsmaal,  som  dog 
her  blot  kan  antydes.  En  Mønt  af  de  nedenfor  beskrevne 
(M.  Aurelius  Nr.  40)  har  en  fuldstændig  barbariseret  Ind- 
skrift paa  begge  Sider  og  kan  derfor  ikke  være  udgaaet  fra 
den  romerske  Mønt.  Barbariske  Efterligninger  af  romerske 
Mønter  forekomme  ikke  sjælden,  men  det  er  ualmindeligt,  at 
man  som  ved  denne  kan  paavise  ganske  nøje  den  enkelte 
romerske  Mønt,  som  har  været  dens  Forbillede,   i  Reglen  er 


1   Se  Aarb.   1894  (P.   Hauberg)   S.  331  Nr.   32. 


DENAR-FUNDET    FRA    ROBBEDALE. 


93 


det  kun  rent  i  Almindelighed  at  man  kan  pege  hen  i  Ret- 
ning mod  Forbilledet  for  de  barbariske  Efterligninger.  Typen 
selv  paa  Mønten  er  ikke  barbariseret  i  nogen  væsentlig  Grad, 
saa  vidt  man  af  dens  slidte  Tilstand  kan  dømme. 

Et  andet  Spørgsmaal  af  almindeligere  Interesse,  som  staar 
i  Forbindelse  med  Fundene  af  antike  Mønter  i  Norden  i  det 
hele  taget,  vil  jeg  her  ogsaa  kun  berøre.  Det  er  klart,  at 
Mønterne,  som  bragtes  her  til  Norden,  tillige  gennem  deres 
Billeder  maatte  give  Nordboerne  en  Forestilling,  i  mer  eller 
mindre  uklar  Form,  om  antik  Gudetro  og  antik  Tænkemaade, 
et  Moment  som  vel  er  værdt  at  agte  paa  ved  Undersøgelsen 
af  nordisk  Gudelære  og  dens  historiske  Udvikling. 

Efter  den  endelige  Bestemmelse  af  Fundets  Mønter  for- 
deler Indholdet  sig  saaledes  under  de  enkelte  Resenter. 


Vespasianus  (divus)  ....  1 

Trajanus 11 

Hadrianus 20 

L.  Aelius  Caesar 1 

Antoninus  Pius 49 

—  divus 7 

Faustina  den  Ældre  ....  1 

—  —     diva  18 
Marcus  Aurelius 69 

—                     divus .  .  3 


Faustina  d.  Yngre 15 

—              —      diva .  4 

L.  Verus 7 

Lucilla 3 

Commodus 43 

Clodius  Albinus 1 

Septimius  Severus 1 

Julia  Domna 1 

255 


Vespasianus  (divus). 

1.  Efter  Vespasians  Død  (f 
79  efter  Chr.  F.).  Ramus 
260  (Cohen2  144). 

Trajanus. 

1.  Aar  101— 102.  Coh.  239 
(Mønts.  71  b). 


2.  Aar  104-110.      R.    111 
(Coh.  63). 

3.  R.    135  (Coh.  136)  (Aar 
105). 

4.  R.  121  (Coh.  76). 

5.  R.  150  (Coh.  481). 

6.  R.  147  (Coh.  462). 


94 


NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 


7.  Aar    112—117.      R.   309 
(Coh.  404). 

8.  R.  311  (Coh.  558). 

9.  R.    355    (Coh.    150)    [3 
Expl.,  de  to  uden  Ægiden]. 

Hadrianus. 

1.  Aar  118.  R.  41  (Coh.  1027) 
[Omskriften  utydelig.] 
Aar  119—127. 

2.  R.  60  (Coh.  353). 

3.  R.  64. 

4.  R.  91  (Coh.  358)  [2Expl.] 

5.  R.  78  (Coh.  335). 

6.  R.  145  (Coh.  600). 

7.  R.  157  (Coh.  903). 

8.  R.  183  (Coh.  1143). 

9.  R.  186  (Coh.  1162). 

10.  R.  193  (Coh.   1094). 

11.  R.  210  (Coh.    1103   men 
uden  Hjælm  under  Foden). 

12.  R.   220   (Coh.    1174)   [2 
Expl.,  lidt  forskellige.] 

13.  R.  253  (Coh.  1327). 

Efter  Aar  128. 

14.  R.  442  (Coh.  717). 

15.  R.  513  (Coh.  1328). 

16.  R.  503  (Coh.  1312). 

17.  R.  539  (Coh.  1455). 

18.  R.  545    (Coh.  1481,    dog 

med  bekranset  Hoved). 


L.  Aelius  Caesar 

(adopteret  af  Hadrian  Aar  135 

el.  136,  død  138.) 

I.  R.  3  (Coh.  10). 

Antoninus  Pius. 

1.  Aar  139.  R.  18  (Coh.  88). 

2.  Aar  140— 143.  R.  63  (Coh. 
33). 

3.  R.  94  (Coh.  399). 

4.  R.  133  (Coh.  588). 

5.  Aar  145—147.  R.  188 
(Coh.  228). 

6.  R.  190  (Coh.  251). 

7.  R.  191  (Coh.  344)  [3 
Expl.,  de  to  med  utyde- 
ligt Consulatstal.] 

8.  R.  193  (Coh.  345)  [2 
Expl.] 

9.  R.  205  (Coh.  490). 
10.  R.  232  (Coh.  945). 

II.  Aar  149.  R.  254  (Coh. 
281)  [5  Expl.,  deraf  3 
med  utydeligt  Tribunats- 
tal.] 

12.  R.  256  (Coh.  263)  [Tri- 
bunatstallet  utydeligt.] 

13.  R.  258  (Coh.  252). 

14.  Aar  151.  R.  285  (Coh. 
825)  [2  Expl.] 

15.  Coh.  582 1  (Ny  for  Mønt- 
saml.)  [3  Expl.] 


1  Gudinden  paa  Bagsiden  af  Mønten  bærer  ikke  Overflødigheds- 
horn, som  —  vistnok  ved  en  Fejltagelse  —  er  angivet  hos 
Cohen. 


DENAR-FUNDET    FRA    ROBBEDALE. 


95 


16.  Aar  152.  R.  289  (Coh. 
196)[4Expl.,  deraf  1  med 
utydeligt  Tribunatstal.] 

17.  Coh.  288  (Mønts.  291  A). 

18.  Coh.  267  (Mønts.  291  a) 
[Tribunatstallet  utydeligt.) 

19.  Coh.  617  (Mønts.  291  bb). 

20.  Aar  153.  R.  298  (Coh. 
197). 

21.  R.  300  (Coh.  270)  [Va- 
rierer noget  fra  Mønts. s 
Expl.] 

22.  Aar  156.  R.  341  (Coh. 
985). 

23.  Aar  157.  R.  349  (Coh. 
1023)  [2  Expl.] 

24.  R.  353  (Coh.  1016)  [2 
Expl.,  det  ene  maaske  R. 
365  =  Coh.  1039.] 

25.  Aar  159.  R.  376  (Coh. 
804)  [2  Expl.] 

26.  R.  387  (Coh.  740)  [2 
Expl.,  Tribunatstallet  uty- 
deligt.] 

27.  R.  390  (cf.  Coh.  1113)  [3 
Expl.,  paa  det  ene  er  Tri- 
bunatstallet utydeligt] 

28.  Aar  160.  R.  403  (Coh. 
374). 

29.  Coh.  383  (Mønts.  405  a). 

30.  R.    411    (cf.    Coh.    696) 


[Gudindens  Sæde  er  en 
Thronstol,  ikke  et  Pan- 
ser, som  paa  Mønten  hos 
Cohen.] 

Efter  Døden  (f  161). 

31.  R.  431  (Coh.  164). 

32.  Coh.  353  (Mønts.  450  A). 

33.  R.  437  tf.  (Coh.  154  ff.) 
[5  Expl.,  til  Dels  forskel- 
lige.] 

Faustina  den  Ældre. 

1.  Aarf  138—141.   Coh.   151 

(Ny  for  Mønts.). 

Efter  Faustinas  Død  (f  141). 

2.  R.   18  (Coh.  6). 

3.  R.  21   (Coh.   34  var.)  [2 
Expl.,  det  ene  uden  Slør]. 

4.  R.  29  (Coh.  32)  [2  Expl.] 

5.  R.  47  (Coh.  41). 

6.  R.   65    (Coh.   96)    [Om- 
skriften   utydelig.] 

7.  R.  68  (Coh!  78)  [2  Expl.]. 

8.  R.  84  (Coh.  116). 

9.  R.  97  (forskellig  fra  Coh. 
124,  som  er  =  R.   100). 

10.  R.  107  (Coh.  136). 

11.  R.  137  (Coh.  237). 

12.  R.  124  (Coh.  175).  [4 
Expl.]. 


Særlig  Omtale  fortjener  følgende  Denar  fra  Faustina  den 
Ældre,  som  ikke  før  fandtes  i  Møntsamlingen,  og  som  i  det 
hele  er  en  Sjældenhed: 


Fig.  1.  Denar  fra  Faustina  d.  Ældre. 
(Bagside  og  Forside.) 


96     NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 

13.  Coh.  262  [Ny  for  Mønts.].  Tribunen    iler    en    Mand 

DIVA    AVG    ,  FAVSTINA  frem  for .  at  tage  Vare  paa 

Kejserindens  Brystbillede 
til  h.  med  Klædning  men 
uden  Slør.  Bagside:  Paa  en 
Tribune  sidder  forrest  en 
Person,  bag  denne  staar 
en  Kvinde.  Begge  læne  sig 
fremad  mod  et  Barn,  som 
rækkes  op  imod  dem  af 
en  Mand,  der  staar  neden-  en  anden  lille  Pige  PVEL- 

for  Tribunen;  ved  Siden  af  LAE  FAVSTINIANAE. 

Indskriften  paa  Bagsiden  (puellae  Faustinianae)  sigter  til 
en  af  Kejseren  til  Ære  for  hans  Hustru  oprettet  Stiftelse,  som 
bar  dette  Navn.  »Puellas  alimentarias  in  honorem  Faustinae 
Faustinianas  constituit«  beretter  Jul.  Capitolinus  i  sin  Biografi 
af  Antoninus  Pius  (Kap.  8).  Vi  kende  allerede  fra  de  fore- 
gaaende  Kejsere1  denne  Indretning  med  alimentarii  pueri  et 
puellae:  Børn  af  fattige  Forældre,  som  af  kejserlige  Stiftelser 
fik  maanedlige  Gaver  (alimenta)  af  Korn  eller  Penge  til 
deres  Underhold.  Det  var  i  den  ældre  Tid  ikke  Anstalter 
som  vore  Vaisenhuse  eller  Børnehjem,  der  væsentlig  tilhøre 
Tiden  efter  Christendommens  Indførelse,  men  de  af  Kejserne 
givne  Kapitaler  blev  anbragte  mod  særlig  god  Sikkerhed  i 
Grundejendom  baade  privat  og  kommunal  til  ret  billig  Rente; 
af  disse  Renter  blev  der  da  udredet  de  bestemte  Gaver  af 
Korn  eller  Penge,  og  i  hver  Kommune  blev  Sagen  ledet  af 
en  kommunal  Embedsmand.  Enkelthederne  derved  ere  kendte 
af  Indskrifter.  Hensigten  med  det  hele  antydes  af  og  til,  det 
var  for  at  gøre  Ægteskaber  mulige  for  de  fattige  Borgere  og 
derved  give  Befolkningen  den  fornødne  Tilgang  ad  naturlig 
Vej,    en  Opgave    som    allerede  Augustus   søgte    at   naa   ved 


Marquardt,  rom.   Staatsverwaltung  II,   138  Anni.   6. 


DEN  AR-FUNDET    FRA    ROBBEDALE.  97 

forskellige  Begunstigelser  for  Fædre  med  en  talrig  Familie  og 
lign.;  for  Trajans  Vedkommende  nævnes  det  i  en  Indskrift 
udtrykkeligt,  at  hans  Gavmildhed  havde  en  saadan  Hensigt 
(qua  aeternitati  Italiae  suae  prospexit),  Italiens  Fremtid  og 
evige  Bestaaen.  I  Rom  lod  Trajan  5000  Børn  forsørge  ved 
at  optage  dem  mellem  Nyderne  af  Kornuddelingerne,  og  Fau- 
stinas Stiftelse  havde  sikkert  en  lignende  Hensigt  og  virkede 
paa  samme  Maade,  puellae  Fausti- 
nianae  fik  Korn  (ikke  Penge),  efter 
hvad  vi  véd  af  en  Indskrift. 

Paa  det  ene  af  de  Reliefer,  som 
ere  fundne  paa  Forum  Romanum 
og  som  oprindelig  smykkede  Taler- 
tribunen (Rostra)  der,  er  —  efter 
den  vistnok  sikre  Forklaring  —  frem- 
stillet   Bekendtgørelsen    af   Trajans 

Stiftelse   for   de  fattige  Børn;    man  Fi§- 2-     Bassiden  af 

rr   .  ...  „.  ..  samme  Denar,  forstørret, 

ser  Kejseren  sidde  paa  en  Tribune 

og  foran  ham  staar  Italia  med  to  Børn  paa  samme  Maade, 
som  det  er  fremstillet  paa  Mønter  fra  Trajan  med  Indskriften 
alim(enta)  Ital(iae).  Dette  leder  os  hen  til  det  Spørgsmaal, 
som  Denaren  fra  Faustina  giver  Anledning  til.  Hvem  er  den 
Person,  der  sidder  paa  Tribunen  paa  Møntens  Bagside?  Da 
vort  Exemplar  af  Mønten  er  saa  slidt,  har  jeg  ved  Godhed 
afHr.  F.  Babelon,  Directeur  for  Møntkabinettet  i  Paris,  faaet 
et  Aftryk  af  det  der  bevarede  Exemplar  af  Denaren.  Det  er 
dette,  som  vil  ses  afbildet  paa  Fig  1.,  og  for  yderligere  Tyde- 
ligheds Skyld  er  Møntens  Bagside  givet  i  forstørret  Maale- 
stok  (Fig.  2).  Den  almindelige  Tydning  af  Personen,  der 
sidder  forrest  og  læner  sig  fremad  mod  Barnet,  er  at  det 
forestiller  Kejseren.  Man  vil  imidlertid  allerede  af  de  her 
givne  Billeder  vistnok  tydelig  kunne  se,  at  det  er  en  kvindelig 
Figur,  og  der  er  ingen  Tvivl  om,  at  det  er  Faustina  selv, 
der  uddeler  sine  milde  Gaver  til  Børnene;  det  Kejserinden 
holder  i  Haanden,  ser  ud  til  at  være  et  Blad  Papir  eller  en 


98  NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Tavle  (Tessera),  der  tjente  til  Legitimation  for  den,  der  paa 
Barnets  Vegne  skulde  modtage  Kornuddelingen.  Den  Kvinde, 
som  staar  bag  Kejserinden,  synes  med  sin  Haand  at  pege 
paa  denne  Tavle,  hvis  Indhold  var  afgørende  for  den  mødte 
Ansøger.  Haarets  Sammenbinding  i  en  Knude,  Skikkelsens 
bløde  Bøjning,  Klædning,  Brystet,  alt  viser,  at  den  siddende 
Skikkelse  maa  være  en  Kvinde.  (Saaledes  ogsaa  A.  von  Sallet, 
Miinzen  u.  Medaillen,  1898,  S.  86).  Grunden  til,  at  man  har 
betegnet  det  som  Kejseren,  er  vel  den,  at  Forsiden  af  Mønten 
bærer  Indskriften  DIVA  og  derved  viser,  at  Mønten  er  slaaet 
efter  Faustinas  Død,  der  indtraadte  tidlig  i  Kejserens  Regerings- 
tid (tertio  anno  imperii  sui  Faustinam  uxorem  perdidit  siges  om 
Kejseren  i  Jul.  Capitolinus's  Biogr.  af  Antoninus  Pius  Kap.  6). 
Men  der  kan  ikke  være  noget  til  Hinder  for,  at  Kejseren  ogsaa 
efter  Faustinas  Død  kunde  lade  hende  fremstille  paa  en  Mønt  i 
Færd  med  at  øve  sin  kærlige  Handling  ligesom  i  levende 
Live  og  til  Minde  derom.  Det  kan  saaledes  efter  min  Me- 
ning anses  for  sikkert,  at  Faustina  selv  er  fremstillet  paa 
Møntens  Bagside.  Jeg  har  her  ikke  taget  Hensyn  til  Guld- 
mønten, som  skal  have  en  lignende  Fremstilling  (Coh.  261), 
med  flere  Personer  paa  Bagsidens  Billede,  da  jeg  ikke  har 
Adgang  til  noget  Originalexemplar  deraf,  og  da  der  siges  at 
existere  moderne  Forfalskninger  af  denne  Guldmønt. 

Marcus   Aurelius.  5.  Aar  152.  R.  70  (Coh.  647 
Som  Thronfølger  (Caesar).  var.). 

1.  Aar  145-146.  R.  23  (Coh.  6.  Aar    157.    R.     98    (Coh. 
105  cf.  110).  721). 

2.  R.  25  (Coh.  103).  7.  Aar  159.  Coh.  740  [Tri- 

3.  Aar    147.     R.    45    (Coh.  bunatstallet  utydeligt]. 

600).  8.  Coh.  746 J  (Mønts.  109  a). 

4.  Aar   149.      R.    63  (Coh.  Som  Kejser. 

618)  [Tribunatstallet  uty-      9.  Aar  161.    R.    119  (Coh. 
deligt].  30). 


1    Omskriften  paa  Forsiden  er  AVRELIVS   CAES  AVG  Pli  F, 


DENAR-FUNDET  FRA  ROBBEDALE. 


99 


10.  R.  132  (Coh.  508)  [2 
Expl.]. 

11.  Aar  162.  R.  133  (Coh. 
35). 

12.  R.  137  (Coh.  33). 

13.  R.  142  (Coh.  519). 

14.  Aar  163.  R.  148  (Coh.  42). 

15.  R.  150  (Coh.  525). 

16.  Aar  164.  R.  154  (Coh.  7). 

17.  R.  157  (Coh.  468)  [2 
Expl.,  det  ene  utydeligt]. 

18.  Aar  165.  Coh.  485  var. 
(Ny  for  Mønts.,  cf.  R.  187) 
[Kejserens  Hoved  med 
Laurbærkrans,  uden  Klæd- 
ning]. 

19.  R.  174  (Coh.  476)  [2 
Expl.]. 

20.  Aar  166.  R.  188  (Coh. 
437). 

21.  R.  189  (Coh.  463). 

22.  R.  194  (Coh.  435). 

23.  R.  195  (Coh.  878)  [2 
Expl.]. 

24.  Aar  167.  R.  202  (Coh. 
881)  [2  Expl.]. 

25.  Aar  168.  R.  215  (Coh. 
208). 

26.  Coh.  901  (Ny  for  Mønts.) 
[2  Expl.,  det  ene  utydeligt]. 

27.  Aar  169.  Coh.  906  (Ny 
for  Mønts.). 


28.  R.  232  (Coh.  543)  [2 
Expl.]. 

29.  Aar  170.  R.  242  (Coh. 
546)  [2  Expl.]. 

30.  Aar  171.  R.  249  (Coh. 
133)  [2  Expl.]. 

31.  Coh.  126,  men  med  Om- 
skrift IMP  M  ANTONI- 
NVS  AVG  TR  P  XXV 
(Mønts.  256  A). 

32.  Samme  (Coh.  126)  uden 
IMP. 

33.  Aar  172.  R.  278  (Coh. 
257)  [3  Expl.  lidt  for- 
skellige]. 

34.  R.  281  (Coh.  280). 

35.  Aar  173.  R.  297  (Coh. 
292)  [2  Expl.,  det  ene 
utydeligt]. 

36.  Aar  174.  Coh.  340  (Ny 
for  Mønts.)  [2  Expl.]. 

37.  Aar  175.  Coh.  417  (Ny 
for  Mønts.). 

38.  Coh.  355  (Ny  for  Mønts.). 

39.  Coh.  916  (cf.  926)  [Bag- 
sidens Omskrift  ulæselig]. 

40.  Aar  176.  R.  351  (Coh. 
938,  men  uden  P  P).  Kej- 
serens Hoved  paa  For- 
siden med  Laurbærkrans; 
paa  Bagsiden  Retfærdig- 
hedens  Gudinde   (Aequi- 


ikke  —  som    af  Cohen    ved    en    Fejltagelse    angivet 
samme  som  paa  hans  Nr.   740. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  7 


den 


100   NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 


tas)  med  Vægtskaal  og 
Overflødighedshorn.  Om- 
skriften  paa  begge  Sider 
er  barbariseret,  Typerne 
derimod  fuldstændig  ken- 


42.  R.  356  (cf.  Coh.  438). 

43.  Aar  177.  R.  379  (Coh. 
948)  [4  Expl.,  deraf  1 
utydeligt]. 

44.  Aar  178.  Coh.  954  (Mønts. 
391   a)  [2  Expl.]. 

45.  Aar  170.  R.  395 
(Coh.  970)[3Exem- 
plarer]. 

46.  Coh.  968  (Mønts. 
396  a). 

47.  Aar  180.  R.  401 
(Coh.  972)  [4  Expl.,  deraf 
2  utydelige]. 

Efter  M.  Aurelius's  Død 
(CONSECRATIO). 

48.  R.  407  (Coh.  80). 

49.  R.  408  (Coh.  83). 

50.  R.  414  (Coh.  84). 


Fig.  3. 

Mønten  afbildes  her 
(Fig.  3).  Den  sædvanlige 
(ikke  barbariserede)  Om- 
skrift er:  paa  Forsiden 
M  ANTONINVS  AVG 
GERM  SARM  og  paa 
Bagsiden  TR  P  XXX  1MP 
VIII  COS  III. 
41.  Coh.  937  (men  uden  P  P) 
Mønts.  353  b). 

Disse  Consecrationsmønter,  ligesom  de  ved  andre  Kejsere 
i  dette  Fund  forekommende,  høre  utvivlsomt  hjemme  i  denne 
Tid  og  ere  ikke  af  de  senere  fra  Trebonians  eller  Gallie- 
nus's  Tid  (cf.  Eckhel,  Doctr.  num.  vet.  VIII  p.  465,  469  ff.). 
Første  Gang  Mønter  med  denne  Indskrift  forekomme  —  fra 
samme  Tid  som  de  Regenter,  hvis  Billeder  de  bære  —  er 
ved  Plotina,  Marciana  og  Matidia  paa  Trajans  Tid. 


Faustina  den  Yngre. 

1.  Coh.  33  (Ny  for  Mønts.). 

2.  R.  39  (Coh.  95). 

3.  R.  45  (Coh.  99)  [2  Expl.]. 


4.  Coh.   107  (Mønts.  51  a). 

5.  R.  52  (Coh.   111). 

6.  R.     59     (Coh.    120)    [4 
Expl.,  deraf  1  utydeligt]. 


DENAR-FUNDET    FRA    ROBBEDALE. 


101 


7.  R.  76  (uden  Diadem)  Coh. 
144). 

8.  Coh.  139  var.  (uden  Paa- 
fuglen)  (Mønts.  77  aa). 

9.  Coh.  190   (Mønts.  98  a). 

10.  R.  134  (Coh.  226)  [uty- 
delig]. 

11.  R.  148  (Coh.  286). 
Efter  Faustinas  Død. 

12.  Coh.  6  (Mønts.  157  A). 

13.  R.  159  (Coh.  75). 

14.  R.  163  (Coh.  73). 

15.  R.  170  (Coh.  71). 

L.  Verus. 

1.  Aar  161.  R.  6  (Coh.  144). 

2.  Aar  164.  Coh.  229  (Mønts. 
31  a). 

3.  Aar  163.  R.  56  (Coh.  273). 

4.  Aar  166.  R.  66  (Coh.  125) 
[2  Expl.]. 

5.  Aar  167.  R.  71  (Coh.  297). 

6.  Aar  168. TL.88(Coh.3l$). 

Lucilla. 

1.  R.  28  (Coh.  36). 

2.  Coh.  60  (Ny  for  Mønts.). 

3.  R.  66  (Coh.  89).  [Paa 
Møntsamlingens  Exemplar 
staar  EVN  VS  i  Stedet  for 
VENVS]. 

Commodus. 

1.  Aar  178.  R.  26  (Coh.  762) 
[Omskriften  utydelig]. 

2.  Aar  179.  R.  34 (Coh.  775). 
3.  Coh.  776  [Tallet  for  Im- 


peratorværdigheden     uty- 
deligt]. 

4.  Aar  180.  R.  48  var.  (Coh. 
786var.)  med  [LJAVREL 
COM  MOD  VS  AVG  (Ny 
for  Mønts.). 

5.  Aar  181.  R.  60  (Coh.  307). 

6.  R.  66  (Coh.  804). 

7.  R.  69  (Coh.  803). 

8.  Coh.  806  (Mønts.  70  a) 
[2  Expl.]. 

9.  Aar  182.  R.  78  (Coh.  311). 

10.  R.  83  (Coh.  833). 

11.  Aar  183.  Coh.  859,  men 
med  M  COMMODVS  AN- 
TONJNVS  AVG  (Ny  for 
Mønts.)  [R.  99  har  IMP 
VI]  [2  Expl.]. 

12.  R.  98  (Coh.  878,  men 
med  MCOMMOD  VS  AN- 
TON AVG  PIVS).  [Bag- 
sidens Omskrift  utydelig]. 

13.  Coh.  879  (men  med  M 
COMMODVS  ANTON 
AVG  PIVS).  (Ny  for 
Mønts.). 

14.  Aar  184.  R.  111  (Coh. 
424  men  med  M  COM- 
MODVS ANTON  AVG 
PIVS). 

15.  R.  115  (Coh.  445). 

16.  R.  119  (Coh.  466),  men 
med  IMP  VE  [dog  er  Bag- 
sidens Omskrift  utydelig]. 

17.  Aarl85.  R.  136  (Coh. 476). 


102 


NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 


18.  Coh.  147(cf.R.152)[Tri- 
bunatstallet  utydeligt]. 

19.  Aar  186.  R.  146  (Coh. 
114)  [Bagsidens  Omskrift 
utydelig]. 

20.  R.  172  (Coh.  486). 

21.  Aar  186-189.  Coh.  398 
(Mønts.   161  a). 

22.  R.   179  (Coh.  647). 

23.  Aar  187.  R.  189  (Coh.  34). 

24.  R.  206  (Coh.  646). 

25.  R.  209  (Coh.  966). 

26.  R.  211  (Coh.  1001)  [Bag- 
sid en  s  Omskrift  utydelig]. 
[2  Expl.]. 

27.  Aar  188.  R.  217  (Coh. 
538)  [2  Expl.]. 

28.  Aar  189.  R.  241  (Coh.  146). 

29.  Aar  190-191.  Coh.  172 
(Mønts.  254  A). 

30.  Aar  191.  R.  270  (Coh.  24) 
[2  Expl.]. 

31.  R.  277  (Coh.  127). 

32.  R.  290  (Coh.  655). 


33.  ^r^2.R.315(Coh.574). 

34.  R.  312  og  313  (Coh.  288 
med  eller  udenStjærnepaa 
Bagsiden)  [2  Expl.,  det 
ene  utydeligt]. 

35.  R.  322  (Coh.  586)  [Bag- 
sidens Omskrift  utydelig]. 

36.  Coh.  325  (Mønts.  313  a). 

37.  R.  328  (Coh.  568). 

Clodius  Albinus. 
(Albinus's  Mønter  forekomme 
sjældnere). 
Aar  193-197. 
1.  R.  5   (Coh.    61)   med    D 
CLOD     SEPT    [ALBIN 
C  AES]. 

Septimius   Severus. 
1.  Aar  194.     R.    71.    (Coh. 
386). 

Julia  Domna. 

1.  Aar  187  eller  et  af  de 
nærmest  følgende.  R.  4 
(Coh.   194). 


C.  Jørgensen. 


ROMERSKE  GULDMEDAILLONER. 


Fra  Museet  i  Odense  indsendtes  under  8.  Juni  1893 
gennem  afdøde  Etatsraad  Lotze  til  den  kgl.  Mønt-  og  Medaille- 
samling  den  nedenfor  (Fig.  1)  afbildede  Guldmedaillon  fra 
Kejser  Constantius  den  2den  som  indleveret  af  Dyrlæge  Jensen 
i  Kværndrup. 

Det  meddeltes,  at  hans  ganske  unge  Søn,  Jens  Peder 
Jensen  af  Kværndrup,  havde  fundet  Medaillonen  »i  en  lille 
Kratskov  nord  for  Trunderup  By,  Kværndrup  Sogn,  lige  i 
Overkanten  under  nogle  Hasselbuske.  Der  fandtes  intet  som 
helst  ellers  trods  omhyggeligt  Eftersyn ;  hvorvidt  der  er  fundet 
noget  tidligere  der,  erklærede  Faderen  ikke  at  vide,  men 
meddelte  dog,  at  en  Mark  lige  i  Nærheden  bar  Navnet 
Guldager«.   [Mønts.  F.  P.  639]. 

Denne  Medaillon  har  betydelig  Interesse,  ikke  blot  fordi 
den  er  den  største  romerske  Guldmønt,  der  hidtil  er  fundet 
her  i  Landet,  men  ogsaa  fordi  den  giver  nye  historiske  Op- 
lysninger. Jeg  meddeler  her  en  Beskrivelse  af  Mønten,  tydet 
paa  den  Maade,  som  Fremstillingen  derpaa  i  Forening  med 
Medailloner  fra  samme  Tid  gør  indlysende. 

FL  IVL  CONSTANTIVS  NOB  C  Hans  Brystbillede 
til  h.  med  Laurbærkrans,  Panser  og  Feltherrekappe  (paluda- 
mentum).     Ansigtstrækkene  fuldstændig  ungdommelige. 

Bagside:  Constantin  den  Store  staaende  med  Panser  og 
Feltherrekappe,  i  venstre  Haand  en  omvendt  Lanse,  hans 
Hoved  er  bart  og  bekranses  af  en  Victoria  bagfra,  med  h.  Haand 
griber  han  om  en  knælende  Kvindes  Haandled,  hun  er  ved  en 
særlig  Hovedprydelse  (Polos)  betegnet  som  en  fremmed,  og 
repræsenterer  sit  Folk,  som  underkaster  sig  Kejseren ;  en 
Kriger  med  Hjælm  og  Skjold  bag  hende  anbefaler  hende  til 
Kejserens    Naade    og    holder     med     sin     højre    Haand     om 


104        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

hendes  Hoved.  PIETAS  AVGVSTI  NOSTRI  og  i  Afsnittet 
forneden  TR. 

Tværmaal  36  Mm.,  Vægt  20,02  Gr. 

Der  findes  et  Exemplar  af  samme  Medaillon  i  Cabinet 
des  Médailles  i  Paris  (Coh.2  VII  p.  463,  Nr.  151),  hvoraf 
en  Afstøbning  velvilligst  er  oversendt  mig  fra  Directeuren 
Hr.  E.  Babelon.  Paa  det  franske  Exemplar  sidder  endnu  den 
Øsken,  hvori  den  har  været  baaret,  og  som  er  anbragt  saa- 
ledes,  at  den  skjuler  Bogstaverne  TR  forneden  paa  Bagsiden. 


Fig  1.     Guldmedaillon  fra  Constantius  II. 

Vort  Exemplar  har  ogsaa  været  forsynet  med  Øsken,  som 
nu  er  borte  men  hvoraf  tydelige  Spor  kan  ses.  Det  franske 
Exemplar  er  langt  mere  slidt  end  vort,  der  er  særdeles  godt 
conserveret.  Vægten  af  det  franske  Exemplar  angives  til 
20,50  Gr.  med  Øskenen. 

Om  Anvendelsen  af  de  romerske  Medailloner  er  man 
efter  Haanden  kommen  til  større  Kundskab1;  i  den  ældre 
Kejsertid  spiller  Medailloner  af  Bronce  Hovedrollen,  men  i 
tredje  og  fjerde  Aarhundrede  bliver  Guld-  og  Sølvmedailloner 
det  overvejende.  Holder  vi  os  til  det  fjerde  Aarhundrede, 
som  den  beskrevne  Guldmedaillon  tilhører,  saa  er  det  oplyst 
ved  en  Afhandling  af  Otto  Seeck  (Zeitschr.  f.  Numismatik  XXI, 
1898,  S.  17  ff.).  at  det  var  Skik,  at  fornemme  Romere,  naar 


1  "F    Kenner,    der  romische    Medaillon.    Num.    Zeitschr.    (Wien) 
XIX  Bd.  1887  S.  1—173. 


ROMERSKE     GULDMEDAILLONER.  105 

de  fejrede  en  Familiefest  eller  anden  Hædersdag,  plejede  at 
give  Husets  Venner,  som  blev  indbudte,  kostbare  Foræringer, 
og  ikke  blot  dem,  der  personlig  kom  til  Festen;  men  man 
sendte  ogsaa  for  at  vise  en  fornem  Ven  Opmærksomhed  den 
sædvanlige  Foræring  til  ham  sammen  med  Meddelelsen  om 
Festen.  Det  er  især  af  Symmachus's  Breve,  at  vi  se  dette  For- 
hold klart.  Med  et  Brev  fra  ham  i  Anledning  af  hans  Tiltræ- 
delse af  Consulatet  følger  en  Guldsolidus,  som  det  fremgaar 
af  Brevets  Indhold;  ved  en  anden  Lejlighed,  nemlig  hans 
Søns  Bryllup,  tales  der  i  Brevene  om  en  Gave  af  to  Solidi. 
En  saadan  Gave  i  rede  Penge  kaldtes  den  Gang  sportula. 
Andre  Foræringer  nævnes  hyppig  nemlig  Elfenbens  Skrive- 
tavler  (Diptycha)  og  en  Sølvkurv,  tit  af  betydelig  Vægt, 
(Apophoretum).  Ogsaa  Sølvmønter  brugtes  som  en  besked- 
nere Foræring,  og  en  Lov  fra  384,  som  satte  Grænser  for 
disse  forskellige  Arter  af  Gaver,  bestemmer,  at  de  Sølv- 
mønter, som  private  Folk  uddelte,  ikke  maatte  veje  over 
1/6o  Pund.  Men  Mønter  af  den  Art  høre  ikke  til  den  al- 
mindelige Curantmønt  og  maa  betragtes  som  Medailloner 
eller  Medailler,  om  man  vil  kalde  dem  saadan;  af  den  Art 
Sølvmedailler  har  vi  ikke  faa  tilbage;  men  de  vare  ikke 
slaaede  af  private,  men  som  al  Mønt  af  ædelt  Metal  var 
det  i  Kejserens  Navn,  at  de  udkom.  Skikken  var  altsaa  saa 
almindelig,  at  man,  for  at  imødekomme  den,  officielt  satte  saa- 
danne  Medailloner  i  Omløb. 

Men  først  og  fremmest  var  det  naturligvis  til  Kejserens 
eget  Brug  at  slige  Skuepenge  bleve  slaaede.  Den  Mængde 
Guld-  og  Sølvmedailloner,  som  er  bevarede,  har  Kejserne 
ladet  slaa  for  at  bruge  dem  til  Sportulae  ved  festlige  Lej- 
ligheder under  deres  Regering.  Medaillonerne  staa  i  et  be- 
stemt Forhold  til  Curantmønten.  Guldmedaillonerne  svare 
saaledes  i  Vægt  hyppigst  til  to  Solidi,  ligesom  den  Sportula, 
som  Symmachus  oftest  nævner  i  sine  Breve,  er  to  Solidi. 
Men  næsten  lige  saa  hyppigt  findes  Medailloner  til  Vægt  af 
172  Solidus.     Desuden   haves  Stykker  af  langt   højere  Vægt 


106         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

efter  en  vis  bestemt  Skala,  brugte  som  Foræring  til  de  mest 
begunstigede.  Saaledes  findes  blandt  Constantin  den  Stores 
Guldmedailloner  en  Række  til  en  Vægt  af  4x/2  eller  af  3 
Solidi  med  Billedet  af  Kejseren  i  Senatordragt  paa  Bagsiden 
og  Indskriften  SENATVS  og  en  anden  Række  svarende  til 
IV2  Solidus  med  Billedet  af  en  Rytter  (Ridder)  og  Indskrift 
EQV1S  (i  St.  for  eques)  ROMANVS.  Der  er  næppe  Tvivl 
om,  at  de  første  har  været  uddelte  af  Kejseren  til  Sena- 
torer (de  til  4x/2  Solidi  vistnok  til  consulares),  de  sidste  til 
romerske  Riddere  (Seeck,  S.  23  og  323). 

Ved  de  sidstnævnte  Medailloner  bekræftes  saaledes  i  høj 
Grad  Antagelsen,  som  her  er  fremsat  efter  O.  Seeck,  om  at 
de  kejserlige  Guldmedailloner  vare  bestemte  til  Sportulae  ved 
glædelige  Begivenheder  i  Kejserfamilien.  Og  dette  vil  faa 
yderligere  Støtte,  naar  der  i  Fremstillingen  paa  disse  Medail- 
loner findes  Hentydninger  til  Lejligheden,  som  har  fremkaldt 
dem.  Saadanne  Hentydninger  kan  virkelig  paavises,  ganske 
vist  ikke  altid,  thi  der  er  visse  konventionelle  Fremstillinger 
paa  Bagsiden  af  mange  Medailloner,  som  ingen  Ting  siger 
om  Lejligheden,  men  i  andre  Tilfælde  er  det  anderledes,  og 
det  kan  da  med  Rette  siges,  at  disse  Medailloner  bliver 
historiske  Mindesmærker  af  høj  Betydning  (Seeck). 

Den  ofte  nævnte  tyske  Historikers  Fortjeneste  er  det  da 
ogsaa  i  nævnte  Afhandling  at  have  sammenstillet  Medailloner 
—  i  Reglen  med  en  bestemt  opadgaaende  Vægtskala  fra  IV2 
eller  2  Solidi  og  højere  op  — ,  som  ved  de  Personer  eller 
Scener,  der  er  fremstillede  paa  Bagsiderne,  ved  Indskrifter, 
Prægested  o.  s.  v.  lade  sig  henføre  til  bestemte  Begivenheder. 
Bestemmelsen  lettes  yderligere  i  denne  Periode,  hvorom  vi 
her  tale,  ved  at  vi  har  flere  Kejsere  samtidig,  mellem  hvis 
Medailloner  der  tit  er  en  paaviselig  Sammenhæng,  nemlig 
Constantin  den  Store  og  hans  Sønner.  Sammenholdte  med 
de  historiske  Efterretninger,  som  ellers  ere  overleverede,  fast- 
slaa  Medaillonerne  undertiden  en  Begivenhed  chronologisk 
med  en  uanet  Nøjagtighed. 


ROMERSKE     GULDMEDAILLONER.  107 

Den  Gruppe  af  Festmønter,  som  for  vor  Guldmedaillon 
faar  Betydning,  er  sammenstillet  af  Seeck  Side  35  fF.  i 
nævnte  Afhandling.  Disse  Medailloner  ere  dels  fra  Constan- 
tin  den  Store  dels  fra  Constantin  II  og  tale  et  tydeligt  Sprog ; 
det  er  Sejre  over  fremmede  Folkeslag  der  sigtes  til  baade  i 
en  Indskrift  som  denne:  DEBELLATORI  GENTIVM  BAR- 
BARARVM,  og  i  Fremstillingerne,  hvor  en  romersk  Helt 
sætter  Foden  paa  en  lille  knælende  besejret  Fjende1.  Hvad 
det  er  for  Fjender,  lærer  ogsaa  Indskrifterne,  en  Gang  GOTHIA, 
oftere  SARMATIA.  Constantin  den  Store  havde  tidlig  sendt 
sine  Sønner  i  Krig,  Crispus  allerede  før  han  var  14  Aar; 
hans  Henrettelse  falder  i  de  første  Dage  af  326.  Senere 
finde  vi  den  yngre  Søn  Constantin  II  (som  Caesar)  nævnt 
i  en  Indskrift  fra  331  og  allerede  betegnet  med  Tilnavnet 
Alamannicus  (uden  at  Faderen  eller  Broderen  Constantius  II 
bar  dette  Tilnavn),  han  maa  altsaa  13  Aar  gammel  have 
vundet  (faaet  Æren  for)  en  Sejr  ved  Rhinen.  Femten  Aar 
gammel  fører  han  Krig  ved  Donau,  og  det  er  den,  hvortil 
der  paa  denne  Række  Medailloner  sigtes.  Constantin  den 
Store  begav  sig  den  Gang  (Foraar  332)  til  Marcianopolis  for 
at  være  i  Nærheden  af  Krigsskuepladsen.  Gotherne  var  trængt 
ind  i  Sarmaternes  Land,  og  disse  havde  bedet  Kejseren  om 
Hjælp.  Den  unge  Constantin  II  gik  da  over  Donau  og  slog 
Fjenden  den  20.  April,  hvorved  overordentlig  mange  Gother 
omkom.  Han  gav  dem  Fred  og  modtog  Gisler  af  dem,  der- 
iblandt Kong  Ariarichs  Søn.  Men  imidlertid  havde  Sarma- 
terne vist  sig  som  Forrædere,  og  der  maatte  da  føres  Krig 
med  dem,  som  ogsaa  endtes  lykkeligt. 

Paa  den  Guldmedaillon  i  Berlin  (fra  Constantin  den 
Store),  hvor  Indskriften  debellatori  yentium  barbararum  findes, 
afbildes  paa  Bagsiden  den  unge  Constantin  II  i  Rustning 
med  Hjælm  og  Skjold  i  Færd  med  at  føre  den  lille  gothiske 

1  Saaledes  paa  en  Solidus  fra  Constantin  II  i  den  kgl.  Mønt- 
og Medaillesamling-,  hos  Ramus  S.  265  Nr.  60  afbildet  og 
rigtigere  beskreven  end  hos   Coh.2   VII,  381   Nr.   140. 


108        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Kongesøn  hen  til  Constantin  den  Store,  der  staar  i  Felt- 
herreklædning men  uden  Vaaben  og  uden  Hjælm  og  rækker 
sin  Haand  ud  mod  den  lille  Dreng  i  barbarisk  Klædning, 
der  føres  til  ham  som  Gissel  (Seeck,  Ztschr,  f.  Num.  XXI 
Tvl.  II,  8). 

Betragte  vi  nu  vor  Guldmedaillon,  saa  lyder  Forsidens  Ind- 
skrift (Flavius  Julius  Constantius  Nobilissimus  Caesar)  paa  at 
Constantius  II  endnu  er  Caesar;  den  kan  altsaa  ikke  være 
slaaet  efter  Constantin  den  Stores  Død.  Da  nu  Constantius 
kort  før  Faderens  Død  (337)  blev  sendt  til  Orienten  imod 
Perserne,  kan  han  ikke  have  vundet  Sejre  der  endnu  som 
Caesar,  og  Felttoget  imod  Perserne  var  i  det  hele  ikke  rigt 
paa  Sejre.  Da  det  endvidere  ikke  er  rimeligt,  at  Broderens 
(Constantin  II's)  Bedrift,  som  er  den,  vi  ellers  kan  paavise, 
skulde  være  fremstillet  paa  Constantius's  Medaillon,  særlig 
paa  et  saa  stort  og  anseeligt  Stykke  som  dette,  der  svarer 
til  4x/2  Solidi,  saa  nærer  jeg  ingen  Tvivl  om,  at  den  paa 
Bagsiden  fremstillede  Krigshelt,  der  anbefaler  eller  overgiver 
den  besejrede  Nations  Repræsentant  til  Kejserens  Menneske- 
kærlighed eller  Barmhjærtighed  (PIETAS),  er  Constantius  II, 
med  andre  Ord ,  at  han  ogsaa  har  deltaget  i  Krigen  ved 
Donau  (Seeck  har  allerede  formodet  noget  lignende  S.  35 
uden  at  tage  Hensyn  til  vor  Medaillon);  og  dette  bestyrkes  i 
høj  Grad  ved  en  Indskrift,  som  er  fundet  og  som  sættes  til 
Tiden  338 — 340,  hvori  Constantius  paa  den  Tid  betegnes  med 
Tilnavnene  Sarmaticus  Persiens.  Antagelsen  om,  at  dette  Til- 
navn Sarmaticus  kun  kunde  skrive  sig  fra,  at  Constantius 
ogsaa  havde  udmærket  sig  ved  Donau,  faar  efter  min  Me- 
ning saaledes  sin  afgørende  Bekræftelse  ved  den  her  omtalte 
Medaillon l.     Alle  de  Medailloner,   som  vedrøre   denne  Krigs 


1  Hvis  man  da  ikke  vil  antage  en  anden  Krig  med  Sarma- 
terne i  de  nærmeste  Aar  efter  den  for  nævnte,  og  at  Con- 
stantius i  den  skulde  have  vundet  Berømmelse ;  men  om  en 
saadan  Krig  berettes  ellers  intet,  og  hvad  der  fortælles  om 
de  tidligere  afgørende  Sejrvindinger  tyder  ikke  paa  noget 
saadant. 


ROMERSKE     GULDMEDAILLONER.  109 

Begivenheder,  ere  prægede  i  Trier,  hvortil  nu  ogsaa  vor 
Medaillon  slutter  sig,  der  bærer  den  for  dette  Prægested  fast- 
slaaede  Signatur  TR.  Seeck  har  allerede  gjort  opmærksom 
paa  Betydningen  af  denne  Omstændighed  (S.  38),  der  synes 
paafaldende,  naar  Sejrene  vare  vundne  i  Donauegnene;  men 
han  slutter  vistnok  med  Rette  deraf,  at  Sejrsfesten  er  fejret 
i  den  galliske  Del  af  Riget,  hvor  Constantin  II  havde  været 
før  Krigen  og  hvortil  han  vendte  tilbage,  og  vi  kan  tilføje, 
hvor  ogsaa  Constantius  (en  Tid)  havde  afløst  Broderen  under 
Krigen.  Om  Brødrenes  fælles  Virksomhed  i  denne  Krig  kan 
man  maaske  ogsaa  finde  et  Vidnesbyrd  i  de  to  Bronce- 
medailloner  (Coh.  312  og  315)  fra  Constantius  II,  hvor  Bag- 
siden viser  en  Feltherre  med  Laurbærkrans  og  omvendt  Lanse, 
staaende  ved  et  Sejrstegn  (Trophæ),  ved  hvis  Fod  en  fangen 
Kvinde  sørgende  sidder;  Omskriften  lyder  VIRTVS  CAESS 
(de  to  Cæsarers  Tapperhed  i  Krig). 

Ligesom  der  ved  den  af  Seeck  sammenstillede  Række 
af  Medailloner,  der  vedrøre  Krigen  ved  Donau,  var  dels 
nogle  med  den  unge  Constantin  Il's  Billede  paa  Forsiden 
dels  nogle  med  Constantin  den  Stores,  saaledes  deler  ogsaa 
Constantius  II  med  sin  Fader  Æren  for  sine  Bedrifter,  idet 
der  findes  Medailloner  (og  en  Solidus)  med  samme  Bagside 
som  vor  men  med  Constantin  den  Stores  Billede  og  Indskrift 
paa  Forsiden  (Froehner,  les  médaillons  de  l'empire  romain, 
Paris  1878,  p.  286,  =  Cohen,  méd.  impér.2  VII  p.  274  Nr. 
392  og  393). 


I  Forbindelse  med  Ovenstaaende  gives  her  Meddelelse 
om  en  romersk  Guldmedaillon,  som  opbevares  i  National- 
museets danske  Samling  (forhistoriske  Del)  funden  1768  ved 
Faxe  (Præstø  Amt)1  [Museumsnr.  8511]. 


1   Se  V.  Boye,  Fort.   over  de   Gjenstande  i  det  Kgl.  Mus.  f.  nord. 
Olds.,   der  ere  forarbejdede  af  ædle  Metaller.   I.  S.  52  Nr.  287. 


110        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Exemplaret  er  desværre  meget  stærkt  medtaget  ved  Slid 
og  anden  Overlast.  Det  er  forsynet  med  en  Øsken  (af  ly- 
sere Metal  end  Mønten)  og  vejer  med  denne  18,4  Gr.  Tvær- 
maalet  er  34  Mm.,  men  Randen  er  banket  noget  sammen. 

Uagtet  dens  kummerlige  Tilstand  lader  Medaillen  sig 
bestemme.  Den  tilhører  Kejser  Valentinian  I  og  bærer  paa 
Forsiden  hans  Brystbillede  og  Omskriften  [D  NJVALENTINIi- 
ANVS  P  F  AV[G],  paa  Bagsiden  sidder  Constantinopolis 
fremstillet  som  Gudinde  paa  en  prægtig  Throne;  i  den  frem- 
strakte Haand  holder  hun  en  Verdenskugle,  hvorpaa  en  svæ- 
vende Victoria  staar,  og  Stadgudinden  selv  træder  med  den 
ene  Fod  paa  en  Skibsstavn,  hvorved  Constantinopels  Figur  i 
Reglen  adskilles  fra  Stadgudinden  Rom,  i  hvis  Billede  hun 
ellers  er  skabt.  Omskriften  paa  Bagsiden  er  GLORIA  RO- 
MANORVM  og  i  Afsnittet  for  neden  ANTOB,  hvorved 
Prægestedet  er  angivet  som  Antiochia. 

Der  anføres  hos  Cohen2  VIII,  p.  87,  Nr.  6  et  Exemplar 
af  samme  Medaille  i  Grev  Tyskiewicz's  Besiddelse  til  en 
Vægt  af  19,20  Gr.  Paa  Bagsiden  har  dette  Exemplar  for- 
uden Billedet  og  Omskriften  ogsaa  Christusmonogrammet, 
som  paa  det  danske  Exemplar  paa  Grund  af  den  udslidte 
Overflade  ikke  kan  skelnes. 

Man  kunde  maaske  undre  sig  over,  at  denne  Medaillon 
er  præget  i  Antiochia,  skønt  Valentinian  I  var  Hersker  i  den 
vestlige  Del  af  Romerriget.  Dog  kan  dette  let  forklares. 
Valentinian  blev  valgt  til  Kejser,  medens  han  var  i  Orienten, 
og  begav  sig  derfra  til  Constantinopel,  hvor  han  delte  Mag- 
ten med  sin  Broder  Valens  og  overgav  denne  den  østlige 
Del  af  Riget.  Det  var  altsaa  naturligt,  at  han,  endnu  medens 
han  var  i  Asien,  lod  præge  de  Mønter  og  Medailler,  som 
han  ved  Regeringstiltrædelsen  havde  Brug  for;  og  det  fore- 
kommer mig  rimeligt  at  antage,  at  Medaillen  med  Constanti- 
nopels Billede  paa  Bagsiden  netop  har  været  bestemt  til  Ud- 
deling i  Hovedstaden  af  dette  Navn,  naar  han  holdt  sit  Indtog 
der.  Af  Mønterne  fra  hans  Regering  er  der  en  Række  Solidi, 


ROMERSKE    GULDMEDAILLONER.  111 

hvis  Bagside  bærer  Indskriften  RESTITVTOR  REI  PVBLI- 
CAE  og  et  Billede  af  Kejseren  staaende,  med  Victoria  paa 
Verdenskuglen  i  den  ene  Haand  og  et  Banner  (ofte  med 
Christusmonogrammet  derpaa)  i  den  anden  (Coh.2  n.  28); 
disse  Mønter  ere  for  en  stor  Del  slaaede  i  Antiochia  og 
maa  derfor  rimeligvis  ogsaa  henføres  til  Begyndelsen  af  Kej- 
serens Regering1.  Endelig  findes  en  Guldmedaillon  fra  Va- 
lentinian I  med  GLORIA  REI  PVBLICAE  og  Kejseren 
staaende  som  paa  de  nævnte  Mønter  (Collection  Montagu, 
Monnaies  d'or  romaines  et  byz.  Paris  1896,  Nr.  914  Tvl. 
XXXII).  Den  er  ogsaa  præget  i  Antiochia;  dens  Vægt  er 
13,3  Gr.,  og  den  kunde  altsaa  benyttes  som  en  mindre  Gave 
end  den  Medaillon,  som  vi  ovenfor  have  beskrevet,  og  maaske 
ved  samme  Lejlighed. 

En  lignende  Bagside  som  paa  den  her  beskrevne  Me- 
daillon i  Nationalmuseet  fra  Valentinian  I,  findes  paa  en 
Medaillon2  af  samme  Vægt  fra  Constantius  II  og  paa  en 
Medaillon  fra  Constans  (Coh:2  80).  Den  smukke  Afbildning 
i  Katalogen  over  Montagus  Samling  (pi.  XXX,  879)  af  Me- 
daillonen  fra  Constantius  II  vil  bedst  kunne  give  en  Fore- 
stilling om,  hvordan  vor  Medaille  har  set  ud. 

C.  Jørgensen. 


En  saadan  (med  Øsken)  er  funden  red  Haderslev  1841,  en 
anden  (uden  Øsken  eller  Hul)  i  Lunde  Præstegaard  1850, 
hvorhen  den  dog  let  kunde  have  fundet  Vej  i  nyere  Tid 
paa  Grund  af  det  for  en  Præst  interessante  Christusmono- 
gram. 

Coh.2  133  med  SMANT  og  19,32  Gr.  vægtig;  et  andet  Ex- 
emplar  Collect.  Montagu  Nr.  879  med  SIRM  og  Vægt  af 
21,21   Gr.   med   ØskeDen. 


NOGLE  VAABEN  FRA  DEN  ÆLDRE  JERNALDER. 


Naar  undtages  Bornholm,  der  paa  Grund  af  sin  isolerede 
geografiske  Beliggenhed  stedse  til  en  vis  Grad  har  indtaget 
en  Særstilling,  indeholde  de  danske  Gravfund  fra  den  romerske 
Periode  og  Folkevandringstiden   kun   undtagelsesvis   Vaaben, 

og  endnu  sjældnere  ere  disse  i 
nogenlunde  velbevaret  Stand.  Vel 
findes  der  i  de  store  fyenske  og 
jydske  Mosefund  talrige  Vidnesbyrd 
om  Tidens  Væbning;  men  da  der 
i  hvert  af  dem  optræder  forskellige 
Vaabentyper,  og  der  desuden  med 
Hensyn  til  Opfattelsen  af  Enkelt- 
heder i  Fundene  endnu  hersker 
nogen  Tvivl,  er  det  ønskeligt,  at 
der  fremkommer  Supplementer  fra 
andre  Sider  og  da  navnlig  fra  Grav- 
fund af  en  saadan  Karakter,  at 
der  ikke  kan  være  Tvivl  om  deres 
Tidsbestemmelse.  Der  er  nu  i  de 
senere  Aar  til  Nationalmuseet  ind- 
kommet en  Række  Vaaben  fra 
begge  de  ovennævnte  Tidsrum;  Flertallet  af  dem  stammer 
fra  karakteristiske,  vel  oplyste  Gravfund,  og  Stykkerne  frem- 
byde derhos  ved  deres  Form  og  Udstyrelse  ikke  ringe  Interesse. 
To  af  disse  nye  Stykker  ere  eneggede  Jærnsværd,  begge 
fra  Jylland.  Det  ene  af  dem  er  fundet  i  Stokholm,  Vebbe- 
strup  Sogn,  ca.  8,5  Km.  Nord  for  Hobro1.  Sværdets  Fæste 
er  vist  i  Fig.   1 ;  det  har  en  flad  Grebtunge,   som  opadtil  og 


Fig.  1.     V« 


1  Det  indkom  til  Museet  i  1898  som   Gave  fra  Justitsraad,  Apo- 
teker Hansen   i   Hobro. 


NOGLE  VAABEN  FRA  DEN  ÆLDRE  JERNALDER. 


113 


nedadtil  er  stærkt  udvidet  og  har  en  fremstaaende  Kant;  paa 
begge  Sider  har  Fæstet  været  beklædt  med  Plader,   som  det 
synes  af  Ben,  og  som  have  været  fastholdte  af  Bronzenagler; 
de  fleste  af  disse    have   smaa,    runde   og   flade       ^^^_ 
Hoveder;    de   to    yderste   ved   Fæstets   øverste       (^W 
Ende  ere  derimod  forholdsvis  brede  og  tynde1. 
Klingen    er  paa   flere   Steder   overbrudt;    dens 
Form  er  lidet  kendelig;  dog  ses  det,  at  Egsiden 
opad  mod  Fæstet  har  haft  en  Udvidelse2.  Ryg- 
gen har  været   lige   eller   mulig   svagt   udbuet; 
paa  Klingen  ses  Rester  af  en  Træskede.     Fæ- 
stet er  0,135  M.  1.,    Klingens  Længde  har  for- 
mentlig været  mindst  0,3 — 0,4  M.    Sværdet  er 
fundet  i   en   Høj    sammen   med   en   lille,    tyk- 
vægget  Lerkop  (Mus.  Nr.  C.  9296—97). 

Medens  Sværdet  fra  Stokholm  snarest  sy- 
nes at  maatte  henføres  til  Begyndelsen  af  den 
romerske  Jærn alder,  er  den  i  Fig.  2  afbildede 
svære  Jærnk niv  betydelig  yngre  og  af  eii  Form, 
som  mere  nærmer  sig  til  den  fra  Viemosefundet 
kendte  Type.  Den  er  fundet  ved  Haag  i  Thors- 
ager Sogn,  Nord  for  Kalø  Vig.  Fæstet  har  en 
flad  Grebtunge,  beklædt  med  Træplader,  som 
fastholdes  ved  Bronzenagler  med  flade,  runde 
Hoveder;  opadtil  afsluttes  det  med  en  flad, 
simpelt  ornamenteret  Bronzeplade  af  aflang 
Form;  nedadtil  synes  det  at  have  været  om- 
givet af  en  flad  Bronzering,  hvoraf  dog  kun 
smaa  Fragmenter  ere  bevarede.  Klingen  er 
smal  og  spids;  baade  Ryg  og  Eg  ere  mod 
Spidsen  svagt  buede,  saaledes  at  Odden  ligger  omtrent  i 
Klingens  Midtlinie.  Hele  Stykket  er  kun  0,315  M,  1.,  hvoraf 
Fæstet  alene  udgør  0,128  M.;    der  kan  saaledes  være   Tvivl 

1  Dette   ses   kun  til  Bels   i  Fig.    1. 

2  Jvf.  Vedel,  Bornholms  Oldtidsminder  og  Oldsager,  Fig.  68,  S.  71. 


Fig.  2. 


114         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

om,  hvorvidt  det  virkelig  er  et  Vaaben  eller  kun  en  usæd- 
vanlig svær  Kniv.  Den  er  funden  sammen  med  en  lille  Rage- 
kniv af  Jærn1  og  et  Sæt  af  Lerkar  af  de  i  jydske  Gravfund 
fra  den  romerske  Periode  almindelige  Former,  nemlig  et  stort 
Fad  (S.  M.  172 — 74),  en  stor,  ornamenteret  Krukke  med 
Øre  (S.  M.  143 — 44),  en  mindre  Krukke  med  snæver  Mun- 
ding (S.  M.  144),  et  ornamenteret  Bæger  (S.  M.  169— 70), 
2  mindre  Kopper  (S.  M.  161)  og  2  aabne  Skaale,  den  ene 
med  mæanderlignende  Ornamenter,  den  anden  med  flade 
Hanke  ved  Mundingen.  Disse  Oldsager  fandtes  i  en  stensat 
Kiste  med  Længderetning  Ø.-V. ;  dens  Længde  var  1,9  M., 
dens  Bredde  1,25  M.  og  Dybden  1,1  M. ;  forneden  var  den 
sat  af  større  Koltringer,  oven  paa  hvilke  der  var  stablet 
større  og  mindre  Sten;  Dæksten  iagttoges  ikke.  Samtlige 
Oldsager  fandtes  paa  Gravbunden,  Lerkarrene  i  en  Række 
langs  den  søndre  Side,  den  store  Kniv  ved  Østenden  med 
Fæstet  mod  Nord,  Eggen  i  Øst,  og  Ragekniven  umiddelbart 
ovenpaa  den.  Skeletrester  fandtes  ikke.  (Mus.  Nr.  C.  8693 
—702.) 

Det  er  ikke  ualmindeligt,  at  der  i  jydske  Gravfund  af 
lignende  Karakter  som  det  fra  Haag  forekommer  større  og 
mindre  Jærnknive;  de  ere  dog  næsten  altid  simple  og  af  lidet 
ejendommelig  Form.  De  ovenfor  beskrevne  Stykker,  Sværdet 
fra  Stokholm  og  Kniven  fra  Haag  skille  sig  ved  deres  hver 
for  sig  karakteristiske  og  udprægede  Former  ret  stærkt  fra 
hele  den  øvrige  Række. 

Fra  et  Fund  ved  Raadved,  Hansted  Sogn,  ca.  6  Km. 
nordvest  for  Horsens,  stammer  den  Fig.  3,  S.  115  afbildede 
Skjoldbule  med  tilhørende  Skjoldhaandtag.  Medens  Haag- 
graven synes  at  have  været  anlagt  under  flad  Mark,  dækkedes 
Grav  anlægget  her  af  en  lille  Høj.  Midt  under  dens  Bund, 
godt  1  M.  lavere  end  den  omgivende  Markflade,  fandtes  en 
stensat,  aflang,  firsidet  Grav  med  Længderetning  N.  til  0. — S. 

1   S.  Miiller,   Ordning  af  Danmarks  Oldsager,  Jærnalderen,  Nr.  122 
(I   det  følgende   citeret:    S.  M.). 


NOGLE    VAABEN    FRA    DEN    ÆLDRE    JERNALDER. 


115 


til  V.,  1,9  M.  1.  og  1,3  M.  bred;  dens  Sider  vare  satte  af 
ikke  meget  store  Sten,  der  vare  opstablede  over  hinanden, 
og  det  hele  var  dækket  af  en  større  Hob  af  Smaasten.  I 
Graven  laa  en  Skjoldbule  af  Jærn  med  tilsvarende  Haandtag, 
Brudstykker  af  Skjoldets  Kantning,  en  Ragekniv  af  Jærn, 
Fragmenter  af  en  Saks,  ligeledes  af  Jærn,  og  af  en  lille 
Bronzenaal,   samt   endvidere   2   Lerkar,   nemlig   et   stort  Fad 


Fig.  3.    7s. 

(S.  M.  173)  og  en  aaben,  grovt  ornamenteret  Skaal  med 
fladt  Greb  ved  Mundingen.  Lerkarrene  fandtes  i  Gravens 
sydøstre  Hjørne,  Jærnkniven  i  det  nordøstre;  Skjoldbulen  laa 
omtrent  midt  i  Graven.  (Mus.  Nr.  C.  8068—70.) 

Som  det  ses  af  Fig.  3  er  Skjoldbulen  af  en  Form,  del- 
er almindelig  i  den  romerske  Periode.  Den  har  forneden  et 
lodret,  cylindrisk  Parti  og  opadtil  en  fremskydende  Spids. 
Kraven  har  haft  en  smal  Kantning  af  Sølvblik.  Skjold- 
sømmene ere  af  en  ejendommelig,  sjældnere  forekommende 
Form,  omtrent  som  et  Fingerbøl;  de  ere  af  Bronze,  men 
have  et  tyndt  Overtræk  af  Sølv;  ialt  er  der  bevaret  9.  Bulen 
er  noget  forbukket,  men  det  skyldes  formentlig  kun  Trykket 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  8 


116        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

af  de  overliggende  Sten;  dens  Højde  er  0,125  M.,  dens  Bredde 
0,142  M.;  til  den  er  fastrustet  Dele  af  Skjoldbrædtet  samt  et 
Fragment    af  den  ovennævnte  Bronzenaal. 

Haandtaget  er  af  Bronze  med  Sølvbelægning  paa  de 
fremspringende  Kamme  og  paa  Endestykkerne.  Midtpartiet  er 
0,12  M.  1.;  hele  Stykket  har  en  Længde  af  0,225  M.  Til 
Skjoldbrædtet  har  det  været  fastgjort  ved  Bronzenagler  med 
fingerbølformede,  sølvbelagte  Hoveder,  ligesom  de  i  Skjoldbulens 
Krave  mindst  2  af  dem,  formentlig  de  2  yderste1,  have 
haft  en  Art  Slutstykke,  en  fint  drejet  Knap  af  Bronze; 
der  foreligger  dog  nu  kun  et  enkelt  saadant  Stykke. 

Haandtag  af  denne  smukke  og  ejendommelige  Form 
forelaa  tidligere  i  et  mindre  Antal  jydske,  fyenske  og  born- 
holmske Fund;  alle  vare  de  dog  simplere  og  desuden  alle 
stærkt  fragmenterede2.  Lignende  Stykker,  som  dog  i  Enkelt- 
hederne mere  eller  mindre  afvige  fra  det  ved  Raadved  op- 
tagne, kendes  fra  en  Del  nordeuropæiske  Fund3.  De  i  Udlandet 
fundne  Stykker  tilhøre  den  ældre  Del  af  den  romerske  Peri-. 
ode,  og  de  danske  Fund  synes  ligeledes  at  være  forholdsvis 
gamle,  idet  Skjoldhaandtagene  af  den  nævnte  Form  i  Jylland 
og  Fyen  kun  ere  fundne  sammen  med  Oldsager,  der  tilhøre 
den  ældre  romerske  Jærnalder4;  ligeledes  mangle  de  ejen- 
dommelige store  Naglehoveder  fuldstændig  i  de  ældste  Mose- 

1  Jvf.   Vedel,  Bornholms  Oldtidsminder  og  Oldsager,  Fig.  85. 

2  Vedel,  Bornholms  Oldtidsminder  og  Oldsager,  Fig.  85,  jvf. 
S.  Muller,  Jærnalderen,  Nr.   75, 

3  Montelius,  Sveriges  Forntid,  293;  Rygh,  Norske  Oldsager  223, 
Archæologicky  Vyzkiim,  pise  Dr.  J.  L.  Pie.  Praze,  1897, 
PI  XXIII,  4  og  XXXVII,  8  (2  Stykker  fra  Bøhmen),  Undset, 
Jærnalderens   Begyndelse   S.   207  o.   a.    St. 

4  Ved  Lundshof  ved  Horsens  sammen  med  Bøjlenaale  af  Form, 
Muller,  Jærnalderen  95;  ved  Bjergelide  ved  Horsens  sammen 
med  en  »kræmmerhusformet«  Skjoldbule.  Lignende  Forhold 
gentage  sig  i  Fundene  fra  Nørre  Vissing  (ved  Skanderborg) 
og  Svanninge  (Fyen).  Se  Aarb.  f.  n.  O.  og  H.  1881,  S.  165 
os;  169,   samt  Annaler  f.   n.    Oldk.   1860.    S.   46  f. 


NOGLE  VAABEN  FRA  DEN  ÆLDRE  JERNALDER. 


117 


fund,  der  vel  tilhøre  Folkevandringstiden,  men  dog  have  be- 
varet adskillige  Ting  fra  de  nærmest  foregaaen  de  Tider. 

Det  mærkeligste  af  de  i  de  senere  Aar  fremkomne  Vaaben 
er  dog  vistnok  det  i  Fig.  5,  S.  119  afbildede  Sværd,  hvis  Form 
synes  at  maatte  forstaaes  ud  fra  romerske  Forbilleder.  Det 
er  fundet  i  en  Høj  ved  Mollerup,  Hammer  Sogn,  omtrent 
26  Km.  Vest  for  Horsens,  som  i  1896  undersøgtes  af  National- 
museet. 

Ved  Undersøgelsens  Begyndelse  var  Højen  kun  0,65  M.  h.; 


6fcl.V  |  c 


lO  iO  70  OJ  SO  +0  .10  iO 


Fig.  4.     Plan  af  Graven  ved  Mellerup. 


den  var  overpløjet  og  Overfladen  noget  forstyrret.  Højen  dæk- 
kede over  en  Grav,  der  var  anlagt  under  dens  Midte,  saa- 
ledes  at  Bunden  laa  1,32  M.  under  den  omgivende  Mark- 
flade. I  Højde  med  Højbunden  var  Graven  kendelig  som  en 
elliptisk  Grube,  fyldt  med  lysegraat  Blysand;  midt  i  den 
fandtes  Resterne  af  en  aflang,  firsidet  Trækiste  (jvf.  Fig.  4), 
hvis  Bund  og  Sider  tydelig  iagttoges,  medens  noget  Laag 
ikke  kunde  paavises.  Træet  var,  som  sædvanlig  under  lig- 
nende Forhold,  ved  Jordlagenes  Tryk  sammenpresset  til  en 
sort,  fedtet  Masse,  hvis  Struktur  kun  i  Nærheden  af  Old- 
sagerne var  nogenlunde  velbevaret.  Bundbrædtet  tegnede  sig 
som  en  2,7  M.  lang  Flade  med  Retning  Ø.-V.  Kistens  Sider 
stode  lodret;    mod  N.,  0.  og  V.  forløb  de  temmelig  lige,  me- 


118         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

dens  den  søndre  Side  var  trykket  noget  ud  og  ind.  Side- 
brædterne  stode  0,15  M.  indenfor  Bundbrædtets  yderste 
Kant,  saaledes  at  Kistens  Længde  blev  2,4  M.,  dens  Bredde 
1,3  M.  Den  største  Højde,  der  maaltes  paa  Siderne,  var 
0,16  M.  Kisten  har  dog  vel  oprindelig  været  i  det  mindste 
noget  dybere.  Inde  i  den  iagttoges  paa  2  Steder  Rester  af 
skraatliggende  Brædder,  der  mulig  kunde  opfattes  som  stærkt 
nedtrykkede  Dele  af  et  Laag.  Helt  udenfor  Kisterummet  laa 
et  Par  mindre  Sten. 

I  Graven  fandtes  et  Par  ubetydelige  Rester  af  ubrændte 
Ben,  samt  en  Del  Oldsager.  (Mus.  Nr.  C.  8285-99.)  I  den 
vestre  Ende,  nær  Sidebrædtet,  som  paa  dette  Sted  var  stærkt 
indbøjet,  laa  et  Jærnsværd  (Fig.  4  Nr.  1)  med  Fæstet  mod 
Vest;  umiddelbart  syd  for  Sværdet  stod  et  Hankekar  af  Ler 
(Fig.  4  Nr.  2,  Formen  som  S.  M.  172 — 74);  i  Kistens  sydvestre 
Hjørne  stod  et  stort,  mæanderprydet  Lerkar  (Fig.  4  Nr.  3,  som 
S.  M.  143 — 44,  jvf.  290);  det  var  knust  og  Skaarene  delvis 
spredte  ind  over  den  tilgrændsende  Del  af  Kisten ;  paa  Bund- 
brædtet,  men  som  det  syntes  udenfor  Sidebrædtet,  laa  Skaarene 
af  3  knuste  Lerkar  (Fig.  4  Nr.  4),  nemlig  et  bægerformet  (om- 
trent som  S.  M.  150  u.  Øre),  et  skaalformet  (S.  M.  172  —  74) 
samt  et  stærkt  fragmenteret  mindre  Kar  (omtrent  som  S.  M.  143 
— 44).  Mellem  den  sidstnævnte  Gruppe  af  Lerkar  og  Sværdet 
laa  ovenpaa  Sidebrædtet  en  Hammer  og  Smedetang  af  Jærn 
(Fig.  4  Nr.  5):  Hammerhovedet  vendte  mod  Vest,  Næbbet 
mod  Nord1.  Øst  for  Hammeren  og  ligeledes  ovenpaa  Side- 
brædtet laa  nogle  tynde  Jærnstænger,  0,06 — 0,22  M.  lange, 
dels  af  rundt,  dels  af  firsidet  Gennemsnit.  Endelig  fandtes 
i  Kistens  østre  Ende  2  Fingerringe  (Fig.  4,  Nr.  6  og  7),  den 
ene  af  Bronze,  den  anden  af  Sølv  (begge  af  Form  S.  M.  91). 
Alle  de  hidtil  nævnte  Genstande  bleve  optagne  ved  Under- 
søgelsen og  deres  Plads  nøje  betegnet.  Desuden  indleveredes 
flere  Prøver  af  Træ   fra  Kistebunden;    en    af  dem   indeholdt 

1   Nærmere  om  disse   Stykker,   se   S.  126. 


NOGLE    VAABEN    FRA    DEN    ÆLDRE    JERNALDER. 


119 


nogle  Brudstykker  af  et  Remspænde 
af  Bronze  (S.  M.  393);  blandt  de 
andre  Prøver  fandtes  nogle  smaa  og 
ubestemmelige  Bronzefragmenter,  de 
fire  af  en  tynd  Plade,  det  femte 
maaske  af  et  Remspænde. 

Da  de  to  Fingerringe  fandtes  i 
Kistens  østre  Ende,  har  Skelettets 
Hoved  formentlig  vendt  mod  Øst. 
Af  Tøj  fandtes  kun  et  Par  smaa 
Fragmenter,  der  sade  paa  Sværdets 
Skede  og  vare  gennemtrængte  af 
Jærnrust;  de  hidrørte  sikkert  fra 
et  og  samme  Stykke  Tøj,  der  har 
været  af  firskaftet  Vævning  og  me- 
get fintraadet. 

I  sit  Anlæg  frembyder  Graven  i  det 
hele  Lighed  med  de  almindelige  oLer- 
kargrave«  fra  den  romerske  Periode. 
Dog  ligger  den  noget  dybere  end  al- 
mindeligt, og  det  er  ligeledes  usæd- 
vanligt, at  den  døde  her  har  været 
nedlagt  i  en  Trækiste;  Flertallet  af 
disse  Grave  ere  stensatte  Kister. 

Sværdet  er  vist  i  Fig.  5.  Det  er 
tveægget  og  har  Grebspids.  Fæstet 
er  0,14  M.  1.  og  afsluttes  opadtil 
med  en  flad,  rhombisk  Bronzeknap. 
Ved  denne  og  ligeledes  paa  Partiet 
nærmest  Klingen  ses  betydelige  Re- 
ster af  en  hvidgraa  Masse,  der  for- 
mentlig repræsenterer  2  Knapper,  [en 
rund  foroven  og  en  halvkuglefor- 
met  ved  Overgangen  til  Klingen. 
Paa  Fæstets  Midtparti  ses  nogle  Re- 


Fig.  5.    Vi 


120   NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 

ster  af  den  Beklædning,  der  har  omgivet  Grebspidsen 
(Træ?).  Klingen  er  nu  0,275  M.  1.  og  foroven  0,045  M. 
bred;  dens  nederste  Del  er  afbrudt  og  mangler,  dog  maa 
det  efter  samtlige  foreliggende  Forhold  antages,  at  det 
manglende  Stykke  ikke  kan  være  ret  stort.  Klingen  om- 
gives helt  af  en  Skede,  som  synes  at  bestaa  af  Læder, 
udforet  med  Træ.  Læderet  er  nu  helt  gennemtrængt  af 
Rust,  saaledes  at  det  ligner  Jærnblik.  Paa  Skedens  øverste 
Parti  er  anbragt  to  Tværbaand  med  Ringe,  hvortil  der  op- 
efter slutter  sig  en  tynd,  ornamenteret  Plade  af  gennembrudt 
Arbejde,  alt  af  Bronze;  mellem  Tværbaandene  ses  3  smalle 
Bronzeskinner.  Af  Ringene,  der  maa  opfattes  som  Bæreringe, 
ere  nu  kun  to  bevarede;  begge  synes  stærkt  slidte.  Dybe 
Mærker  af  Slid  ses  ogsaa  i  begge  Ender  af  Tværbaandene 
og  tyde  paa,  at  der  oprindelig  i  hver  Side  har  været  2  Bære- 
ringe, som  formentlig  enten  umiddelbart  eller  ved  korte  Remme 
have""været  bragte  i  Forbindelse  med  Livbæltet.  I  Folke- 
vandringstiden benyttede  man  i  Almindelighed  ikke  saadanne 
Bæreringe,  men  en  paa  Skedens  Forside  anbragt  Bøjle,  hvor- 
igennem Remmen  førtes;  dette  er  saaledes  Reglen  i  de  ældste 
Mosefund.  I  den  romerske  Jærnalder  synes  dog  Anvendelsen 
af  Tværbaand  med  Bæreringe  ikke  at  have  været  ganske  ukendt. 
Et  Tværbaand  af  samme  Form  som  Møllerupsværdets  fore- 
ligger saaledes  i  et  Fund  fra  Bjærgelide1;  lignende  Karakter 
have  de  smalle  Jærnbaand  til  Sværdskeder,  som  kendes 
fra  flere  bornholmske  Fund2,  og  mulig  have  ogsaa  to 
smalle  Guldbaand  i  Fundet  fra  Spjellerup,  Præstø  Amt,  haft 
samme    Bestemmelse3.      Møllerupsværdet    stemmer    iøvrigt   i 


1  Afb.   Aarb.    1881.   S.   114  Fig.  3. 

2  Se  t.  Eks.   Vedel,   Bornholms  Oldtidsminder   og   Oldsager  S.  71 
Fig.   68. 

3  Jvf.   iøvrigt  ogsaa  Beslagene   til  nogle   eneggede   Sværd  i  Vie- 
mosefundet,  Engelhardt,  PL   7,   Fig.   27  og  29. 


NOGLE  VAABEN  FRA  DEN  ÆLDRE  JERNALDER. 


121 


Form  nærmest  overens  med  en  lille  Række  af 
korte,  forholdsvis  brede  Klinger  i  Viemosefun- 
det1. 

Sværdet  er  utvivlsomt  af  romersk  Form. 
Som  bekendt  foreligger  der  kun  yderst  faa  Fund 
af  romerske  Sværd  selv  fra  sikker  romersk 
Grund2.  Der  kendes  dog  en  lille  Række,  som 
i  Hovedtrækkene  ligne  Møllerupvaabenet,  navn- 
lig ved  at  være  udstyrede  med  de  samme  Tvær- 
baand  og  Bæreringe.  To  Sværd  ere  fundne  i 
Pompeji3,  et  tredje  stammer  utvivlsomt  fra 
Kejser  Tiberius  Tid 4;  dette  sidste  er  fundet  i 
Rhinen,  og  fra  de  samme  Egne  haves  endnu 
nogle  faa  hele  Stykker,  foruden  adskillige  Frag- 
menter5. De  af  disse  Sværd,  som  med  nogen 
Sikkerhed  kunne  dateres,  stamme  saaledes  fra 
det  første  A  århundrede  efter  Christus 6.  Imidler- 
tid vise  Fremstillinger  paa  Trajansøjlens  Reli- 


1  Jvf.   Engelhardt,   Viemosefundet  PI.  6  Fig.   14 

—15. 

2  Forf.  af  Artiklen  Waffen  i  Baumeisters  Denk- 
måler  des  klass.  Alterthums  anfører  saaledes 
ikke  et  eneste  romersk  Sværd  fra  italisk  Grund. 

3  Jvf.    Overbeck,  Pompeji,  Fig.   247. 

4  Det  saakaldte  »Tiberius'  Sværd«  i  British  Mu- 
seum, der  paa  Skedens  Forside  bærer  en  Me- 
daillon  med  T.s  Billede ;  det  er  afbildet  mang- 
foldige Gange,  bl.  a.  Lindenschmidt,  Tracht  u. 
Bewaffnung   des   rom.    Heeres,   PL   XI. 

5  Se  bl.  a,  Zeitschr.  des  Vereins  zur  Erfor- 
schung  derRhein.  Gesch.  u.  Alterthumer,  Bd.  III. 
Fragmenter  af  romerske  Sværd  ere  fundne 
langt  længere  mod   0.,  t.   Eks.   i  Bøhmen. 

6  Forsaavidt  Afbildningerne  i  Smith,  Collectanea 
antiqua  ere  paalidelige,  ere  lignende  Sværd 
ogsaa  afbildede  i  Relieffer  paa  Triumfbuen  i 
i   Orange. 


Fig.  6. 


122         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

effer1  og  paa  adskillige  Gravsten2  jævnlig  romerske  Soldater 
udstyrede  med  saadanne  Vaaben,  og  Formen  synes  paa  ro- 
mersk Grund  at  være  bleven  bevaret  i  det  mindste  et  godt 
Stykke  ind  i  det  andet  Aarhundrede  e.  Chr.  Paa  de  nævnte 
Afbildninger  ses  det  ikke  sjælden,  at  Soldaten  foruden  det 
almindelige  Sværd  tillige  bærer  en  kort  Dolk,  der  i  det 
væsentlige  er  udstyret  som  Sværdet.  Det  ligger  nærmest  at 
antage,  at  Vaabenet  fra  Mellerup  ikke  er  Langsværdet  (gla- 
dius)  men  Dolken  (pugio). 

Møllerupgraven  tilhører  formentlig  Slutningen  af  den 
romerske  Periode,  snarest  Slutningen  af  det  andet  eller  Be- 
gyndelsen af  det  tredje  Aarh.  e.  Chr.  dog,  at  det  ikke  er 
udelukket,  at  Sværdet  kan  være  noget  ældre,  idet  et  godt 
Vaaben  var  en  Kostbarhed,  som  meget  vel  kan  tænkes  at 
være  nedarvet  fra  Fader  til  Søn  eller  gennem  endnu  flere 
Slægtled. 

Til  Folkevandringstiden  høre  endelig  de  i  Figur  6  og  7  viste 
Stykker.  Sværdet  Fig.  6,  S.  121  er  fundet  sammen  med  Dele 
af  Randbeslaget  af  et  Skjold  i  Udkanten  af  Jordhøj  ningen  om 
en  Jættestue  ved  Brandsby,  Hjadstrup  Sogn,  ca.  16  Km.  N. 
til  V.  for  Odense.  Det  er  tveægget  og  har  en  flad  Greb- 
spids, hvis  yderste  Ende  er  afbrudt.  Rester  af  Grebets  Be- 
klædning, der  synes  at  have  været  af  Træ,  ere  endnu  be- 
varede. En  oval  Bronzeplade,  der  nu  sidder  umiddelbart  ved 
Klingen,  har  formodentlig  afsluttet  Fæstet  nedefter.  Klingen 
er  0,74  M.  1.  og  nær  Fæstet  0,049  M.  br.  Den  dækkes  næsten 
helt  af  Resterne  af  Skeden,  som  har  været  af  Træ,  og  er 
forsynet  med  forskellige  Beslag  af  tyndt  Bronzeblik.  Mund- 
stykket er  af  en  Form,  der  bl.  a.  kendes  fra  Thorsbjerg 
Mosefund3.    Randbeslaget  dannes  af  forskellige,  til  hinanden 


1  Froehner.   Colonne  Trajane,   passim. 

2  Lindenschmidt,  Tracht  und  Bewaffnung.  Tavle  II  og  VI.  Bau- 
meister,  Denkmåler  des  klass.  Alterthums  S.  2051,  Fig.  2264, 
S.  2053  Fig.  2266. 

3  Engelhardt,   Thorsbjerg  Mosefund  PL   10  Fig.    30—32. 


NOGLE  VAABEN  FRA  DEN  ÆLDRE  JERNALDER. 


123 


sluttende  mindre  Stykker.  Dopskoen  er  af  en  Type,  som  i 
stort  Antal  optræder  i  Thorsbjerg-  og  navnlig  Viemosefundet, 
og  det  samme  gælder  Rembøjlen,  der  over  Remlejet  bærer 
et  skematisk  tegnet  Fuglehoved,  udført  i  højt  Relief.  Det  er 
ikke   sikkert  at  Bøjlen  nu  sidder  helt  paa  sin  rigtige  Plads; 


Fig.  7.    2/3. 


forneden  er  den  afbrudt.  Fra  Dopskoen  udgaar  et  Midt- 
beslag, der  i  Formen  er  beslægtet  med  Rembøjlen;  det  skyder 
sig  et  lille  Stykke  ind  under  Dopskoens  forreste  Plade  og 
efter  visse  Ejendommeligheder  i  Patinaen  maa  det  siges,  at 
det  utvivlsomt  sidder  paa  sin  oprindelige  Plads.  Opadtil  er 
det  afbrudt;  løst  foreligger  et  Fragment  af  Størrelse  som  det 
sidstnævnte;  mulig  høre  begge  til  Rembøjlen,  saaledes  at  det 


124         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

hele  har  dannet    et   sammenhængende  Beslag,    der  dækkede 
det  meste  af  Skedens  Forside1.  (Mus.  Nr.  C  .7733— 34.) 

Det  i  Fig.  7,  S.  123  afbildede  Stykke,  en  Knap  af  et  Sværd- 
fæste, har  Nationalmuseet  i  1899  modtaget  som  Gave  fra 
Jægermester  Schiøller  til  Margaard;  det  er  for  adskillige  Aar 
siden  fundet  i  Viemosen.  Nogle  faa  Stykker  af  samme  Form 
forelaa  i  Forvejen  i  Museet.  Et  af  dem  er  afbildet  (Viemose- 
fundet PI.  19  Fig.  5.)  af  Engelhardt,  der  formodede,  at  det  maatte 
hidrøre  fra  et  Sværd,  med  hvis  Grebspids  det  havde  været  for- 
bundet ved  en  Nitnagle.  Rigtigheden  af  denne  Formodning 
er  bleven  bekræftet  ved,  at  tre  fuldstændige  Sværd  med  saa- 
danne  Haandtag  senere  ere  fremkomne  i  Vesttyskland2. 
Det  foreliggende  Stykke  er  noget  sværere  end  de  andre, 
(0,133  M.  1.,  Ringen  0,06  M.  br.  0,028  M.  t.),  men  ud- 
mærker sig  iøvrigt  navnlig  ved  at  være  forsynet  med  en  i 
det  hele  særdeles  velbevaret  Indlægning  af  en  gullig  Metal- 
komposition3. Den  samme  Teknik  er  anvendt  paa  nogle 
mindre  velbevarede  Dopsko  og  Rembøjler  i  Viemosefundet4 
og  et  enkelt  Stykke  fra  Nydam,  samt  paa  nogle  i  Tyskland 
fundne   Genstande5.     Alle   disse   Stykker   vise   saa   betydelig 


Bestemte  Analogier  ere  ikke  Forf.  bekendte.  Snarest  skulde 
der  henvises  til  Afbildninger  af  romerske  Sværd,  der  synes 
udstyrede  paa  lignende  Maade,  se  t.  Eks.  Lindenschmidt  1.  c. 
PL   V,  2. 

Et  af  dem  er  afbildet  i  Westdeutsche  Zeitschr.  f.  Gesch.  u. 
Kunst  XV,  PI.  21,  13  (i  Museet  i  Trier),  jvf.  Museographie 
S.   378,   Anmærkningen. 

Overfladen  er  guldlignende,  men  Kompositionen  indeholder  lidet 
eller  intet  Guld  og  synes  væsentlig  at  bestaa  af  Kobber  med 
Tilsætning  af  andre  Metaller. 

Engelhardt,  Viemose  Fund  PL  7,  Fig.  35—37  og  10,  Fig.  87 
— 89  samt  en  senere  fremkommen  Sværdknap. 
En  Dopsko  fra  Reichersdorff,  afb.  Lindenschmidt,  Alterthii- 
mer  unserer  heidn.  Vorzeit  IV,  38 ;  en  lignende  fra  Rhinen  ved 
Mainz,  Westdeutsche  Zeitschr.  f.  Gesch.  u.  Kunst  XII,  (Museo- 
graphie) Tavle  VII,  Fig.  10,  o.  fl.  Samme  Teknik  er  bl.  a.  ogsaa 
anvendt    paa    Dopskoen    af   et    Sværd,    fundet    i    en   romersk 


NOGLE  VAABEN  FRA  DEN  ÆLDRE  JERNALDER.         125 

indbyrdes  Overensstemmelse,  t.  Eks.  i  Maaden,  hvorpaa  Blad- 
rankerne ere  tegnede,  Inddelingen  i  firsidede  Felter  m.  m.,  at 
de  maaske  ere  udgaaede  fra  samme  Fabrik.  De  ere  utvivl- 
somt af  romersk  Arbejde,  men  der  er  hidtil  næppe  frem- 
kommet noget  Stykke  fra  Italien,  ligesaalidt  som  Fabrikations- 
stedet  nærmere  kan  angives. 

Hans  A.  Kjær. 


Grav  red  Køln,  Lindenschmidt,  1.  c.  IV,  57.      Alle  de  nævnte 
Dopsko  ere  af  Former,   som   ere  almindelige  i  Viemosefundet. 


FUND  AF  SMEDEVÆRKTØJ  I  GRAVE. 


Det  er  foran  (S.  118)  meddelt,  at  der  i  en  Grav  ved 
Mollerup,  Hammer  Sogn,  foruden  andre  Oldsager  tillige  blev 
fundet  en  Hammer  og  Tang  af  Jærn;  omtrent  samtidig  ind- 
kom til  Nationalmuseet  fra  samme  Egn  et  ganske  lignende 
Gravfund,  der  indeholdt  en  Tang.  I  Forvejen  forelaa  enkelte 

lignende,  delvis  dog  mindre 
vel  oplyste  Fund.  Da  der  el- 
lers, bortset  fra  nogle  Naale, 
der  maaske  have  været  Sy- 
redskaber,  i  Gravene  aldrig 
findes  Værktøj,  og  de  oven- 
nævnte Fund  i  det  væsentlige 
ere  ensartede  og  samtidige, 
synes  der  her  at  foreligge 
Vidnesbyrd  om  en  bestemt 
og  ejendommelig  Gravskik. 
Hammeren  og  Tangen  fra  Mollerup  ere  viste  i  Fig.  1 — 2. 
Hammerhovedet  har  Næb  og  Bane;  det  er 0,095  M.  1.,  ved  Skaft- 
hullet 0,023  M.  tykt  og  bredt.  Skaftets  Længde  var  oprindelig 
ca.  0,25  M.,  men  største  Delen  af  Træet  smuldrede  bort  ved  Op- 
tagelsen, saaledes  at  nu  kun  et  3 — 4  Cm.  langt  Stykke  nærmest 
Hovedet  er  bevaret.  Tangen  er  meget  spinkel;  dens  hele  Længde 
er  0,28  M.,  og  den  har  omtrent  samme  Form  som  den  ene 
af  de  i  Viemosefundet  opbevarede1.  Hammer  og  Tang  vare 
omhyggelig  tilrettelagte  over  hinanden,  saaledes  at  Tangens 
Haandtag  rørte  ved  Hammerhovedet.  Ved  Hammeren  fandtes 
som  tidligere  nævnt  nogle  tynde  Jærnstænger  af  forskellig 
Længde,   hvis  Bestemmelse   er   uvis.     At   Værktøjet  ikke   er 


Engelhardt,   Viemose  Fund  PI.   18  Fig.   3. 


FUND    AF    SMEDEVÆRKTØJ    I    GRAVE. 


127 


glemt  eller  tilfældig  efterladt,  synes  efter  den  omhyggelige 
Tilrettelæggelse  at  dømme  utvivlsomt;  vel  laa  Sagerne  oven- 
paa  det  ene  af  Trækistens  Sidebrædter,  men  der  synes  dog 
ikke  i  dette  Forhold  alene  at  være  tilstrækkelig  Anledning 
til  ikke  at  opfatte  dem  som 
Gravgods  ligesaavel  som 
de  øvrige  Oldsager. 

Det  andet  Fund  stam- 
mer fra  Nortvig,  Nørre 
Snede  Sogn,  ca.  24  Km.  V. 
til  N.  for  Horsens.  Det 
bestaar  af  3  hele  Lerkar, 
nemlig  et  stort  Fad  (S.  Mul- 
ler, Jærnalderen  Nr.  172 
— 74),  et  rundbuget  Kar 
med  Øre  (S.  M.  154)  og  en 
flad  Skaal  med  Øre,  Skaar 
af  mindst  3  andre  Lerkar, 
samt  følgende  Jærnsager: 
En  halvrund  Ragekniv,  en 
smal,  enegget  Kniv  med 
Grebtunge  (0,22  M.  1.),  en 
svær,  enegget  Kniv,  hvoraf 
nu  kun  et  Fragment  er 
til  Stede,  et  ubestemmeligt 
Jærnstykke,  samt  en  Tang, 
hvis  Form  ses  afFig.3.  Den 
er  betydelig  sværere  end  Tangen  fra  Mollerup ;  det  ene  Haand- 
tag  er  afsluttet  i  en  flad,  rund  Knap  og  paa  det  sidder  en 
løs  Klampe,  der  kan  bringes  til  med  en  Krog  at  gribe  om 
det  andet  Haandtag  og  saaledes  holde  Tangen  lukket.  Hele 
Stykket  er  0,22  M.  1.  Om  Fundet  kan  kun  oplyses,  at  det 
stammer  fra  en  Grav  i  en  Høj.  (Mus.  Nr.  C.  8753—61). 

En  tredje  Tang  er  for  adskillige   Aar  siden  indsendt  til 
Museet  sammen  med  nogle   Stumper   af  en    Skjoldbule,    for- 


Fig,  2 


Fig.  3. 


128         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

mentlig  af  ældre  Jærnalders  Form,  og  opgaves  at  være  fundet 
i  en  Høj  ved  Them,  ca.  8  Km.  Syd  for  Silkeborg.  Tangen 
ligner  nærmest  den  fra  Nortvig,  men  har  lige,  tæt  sammen- 
sluttende Læber  og  er  betydelig  større,  mindst  0,3  M.  1. ;  den 
er  stærkt  forrustet  og  fragmenteret. 

Alle  de  hidtil  omtalte  Fund  ere  komne  fra  Vrads  Her- 
red; de  2  stamme  utvivlsomt,  det  tredje  rimeligvis  fra  den 
romerske  Jærnalder.  Hertil  slutte  sig  endnu  nogle  ældre  Fund. 
Et  Hammerhoved  er  optaget  paa  Gravpladsen  ved  Kannike- 
gaard  paa  Bornholm1.  Et  under  usikre  Forhold  optaget  og 
ikke  tilstrækkelig  oplyst  Fund  fra  Nymølle,  Nexø  Strandmark, 
hvori  dog  foreligger  Oldsager  fra  den  romerske  Jærnalder, 
indeholdt  baade  Hammer  og  Tang2,  og  mulig  kan  hertil  hen- 
regnes endnu  et  Par  jydske  Fund3.  Hertil  kommer,  at  Fund 
af  lignende  Karakter  ikke  ere  helt  ukendte  andensteds,  om 
de  end  synes  meget  faatallige  og  vistnok  alle  ere  fra  romersk 
eller  halvromersk  Grund.  Fra  en  stor  Gravplads  ved  Beckum 
i  Westfalen  hidrører  et  Fund,  vistnok  fra  det  femte  Aarh. 
e.  Chr.,  indeholdende  bl.  a.  Vaaben,  Lerkar,  en  romersk 
Vægt,  Hammer  og  Tang,  samt  ukendelige  Jærnfragmenter. 
Hammeren  er  stærk  slidt4.  En  Tang  fandtes  i  en  romersk 
Grav  ved  Muhlbach5,  og  en  lignende    synes    ogsaa    at  være 


1  Afbildet,  Vedel,  Bornholms  Oldtidsminder  og  Oldsager  S.  99 
Fig.  204. 

2  Vedel  1.   c.   S.  365. 

3  Det  ses  af  Museets  Protokoller,  at  der  i  1810  fra  Egtved, 
Jerlev  Herred,  er  indsendt  en  Tang  og  et  Lerlaag,  der  op- 
gaves at  være  fundne  i  en  Høj  (Mus.  Nr.  396),  og  senere 
fra  Kousted,  Nørhald  Herred,  en  7"  lang  Jærntang  (Mus. 
Nr.  9671.). 

4  Zeitschr.  fiir  raterlåndische  Gesch.  u.  Alterthumskunde,  Mini- 
ster 1865.  S.  337  f.  Knivtangen  er  1'.  3"  9'"  1.,  Hammer- 
hovedet 5"   9'"  1. 

5  W.  Harster,  Das  romische  Urnenfeld  in  Muhlbach,  West- 
deustche  Zeitschr.  f.  Gesch.  u.  Kunst  IV.  S.  283,  jvf.  Museo- 
graphie   S.  214. 


FUND    AF    SMEDEVÆRKTØJ    I    GRAVE.  129 

fundet  i  en  engelsk  Grav1;  de  nævnte  Eksempler  kunne  for- 
mentlig suppleres;  alle  Stykker. ere  af  lignende  Størrelse  og 
Former  som  de  danske.  Fra  Sverrig  kendes  en  lille  Række 
Fund,  som  dog  synes  at  tilhøre  en  noget  senere  Tid2;  i 
Norges  yngre  Jærnalder  høre  Hammer  og  Tang,  med  eller 
uden  Ambolt,  til  de  jævnlig  forekommende  Oldsager. 

Formerne  af  det  Smedeværktøj,  der  er  optaget  af  Grave 
fra  den  romerske  Periode,  ere  ikke  synderlig  forskellige  fra 
dem,  der  kendes  fra  de  danske  Værkstedsfund  fra  Vikinge- 
tiden3, eller  fra  dem,  der  bruges  den  Dag  i  Dag.  Det  er 
Ejerens  Værktøj,  der  har  fulgt  ham  i  Graven.  Det  er  næppe 
helt  tilfældigt,  at  det  just  er  Smeden,  der  hædres  paa  denne 
Maade;  i  den  senere  Oldtid  var  han  som  bekendt  den  mest 
ansete  af  alle  Haandværkere,  og  dette  har  utvivlsomt  haft 
sin  Rod  i  langt  ældre  Forhold4. 

Hans  A.  Kjær. 


1  Liger,  La  ferronerie  ancienne,  II  S.  151 — 2  »découverte  en 
Angleterre  dans  le  cimetiére  a  ustrinum  de  Littington  pres 
de  Royston«.  En  Ambolt  er  optaget  af  en  romersk  Grav 
ved  Bibracte.  Bulliot,  Fouilles  de  Bibracte,  Rev.  arch.,  Vol 
20—21. 

2  Montelius,  Sveriges  Forntid,  478—80.  En  Tang(?)  fandtes  i 
en  af  Vendelgravene,  Antikv.  Tidsskr.  for  Sverige,   Bd.  8,  S.  7. 

3  Annaler  f.   n.   Oldk.   1860  S.  200  ff. 

4  En  Ligsten  fra  Sens  (Agedincum,  Senonernes  gamle  Hoved- 
stad) med  Relief  af  en  Smed  med  sit  Værktøj  er  (slet)  af- 
bildet,  Smith,   Coll.   antiqua  V,   S.  167,  PI.   XIX. 


BRONZEBÆLTER  FRA  FØRROMERSK  TID. 


En  stor  Mængde  Smaastykker  af  Bronze  indsendtes  samlet 
fra  Jylland,  dels  aflange  Plader,  dels  Led  af  sværere  Kjæder 
og  Rækker  af  sammenfeiede,  fine  Ringe,  samt  flere  Hænge- 
prydelser og  nogle  Slutplader  med  Krog.  For  største  Delen 
vare  disse  Sager  stærkt  medtagne  baade  ved  Slid  i  Oldtiden, 
ved  Metallets  Opløsning  og  ved  slet  Behandling,  da  Fundet 
optoges.  Alt  var  ifølge  de  senere  fra  paalidelig  Side  mod- 
tagne Oplysninger  optaget  i  1899  paa  et  hidtil  udyrket,  sidt 
Sted,  der  jævnlig  stod  under  Vand,  en  lille  Mose  under  Gaard- 
lodden  Matr.  Nr.  1  c  af  Sønder  Skjoldborg,  Skjoldborg  Sogn, 
Thisted  Amt.  Sagerne  laa  ganske  tæt  sammen,  over  mindre 
end  1  O  Alen,  og  kun  i  ringe  Dybde,  Va— 1  Fod  under  Over- 
fladen, idet  de  bleve  trufne  ved  den  første  Pløining  paa  Stedet. 
De  laa  i  Mosejord,  der  her  kun  havde  en  Dybde  af  c.  1  Alen. 

Allerede  i  1834  blev  der,  i  en  Mose  paa  Mors,  fundet  nogle 
Brudstykker  af  tilsvarende  Art,  som  afbildedes  i  Aarbøgerne 
for  1881  S.  101,  men  uden  at  der  dengang  kunde  ytres  noget 
om  Formen  eller  Bestemmelsen  af  den  Gjenstand,  hvortil 
disse  faa  Fragmenter  havde  hørt.  Det  nye  Fund  byder  bedre 
Forhold.  Skjøndt  ogsaa  det  er  høist  ufuldstændigt,  idet  meget 
maa  være  overseet  ved  Optagelsen,  og  trods  den  Usikkerhed, 
som  Sagernes  daarlige  Tilstand  bereder,  synes  det  klart,  at 
Brudstykkerne  have  hørt  til  to  ensdannede  Bælter,  det  ene 
noget  sværere  (Fig.  1),  det  andet  spinklere  (Fig.  2).  De 
have  en  ikke  ringe  Interesse,  idet  Formen  er  hidtil  ukjendt  og 
tilmed  hidrører  fra  et  endnu  dunkelt  Afsnit  af  Oldtiden.  Kun 
for  en  Del  støtter  dog  Sammenstillingen  af  de  mange  Brud- 
stykker sig  paa  sikker  Iagttagelse  vedrørende  deres  Form 
og  indbyrdes  Forhold;  flere  Steder  kan  der  kun  gisnes  om 
den  oprindelige  Forbindelse.  At    denne   dog  i   det  væsentlige 


g- Vi 


Fig.  1. 


132 


NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 


maa  være  funden,  synes  at  bekræftes  deraf,  at  samtlige  Frag- 
menter kunne  forenes  til  to  ensartede  Bælter,  hvori  sikkert 
nok  meget  mangler,  men  intet  er  paa  urette  Sted  eller 
overflødigt. 

Mest  er  der  bevaret   af  det   noget  sværere   Bælte,   som 


a.vs 


Fis.  2. 


er  afbildet  under  Fig.  1.  Øverst  sees  i  1/s  Størrelse  nogle  af 
de  Stykker,  som  have  dannet  selve  Livringen  med  dens 
Lukke  fortil,  a.  Midten  i  Billedet  indtages  af  en  Kjæde  med 
Hængeprydelser  ved  Enden,  b,  ligeledes  i  Vs  Størrelse;  denne 
Kjæde  var  fastgjort  ved  Lukket  og  hængte,  naar  Bæltet  var 
anlagt,  ned  over  Underlivet.  Til  begge  Sider  i  Figuren  sees 
forskjellige  Enkeltheder  i  større  Maalestok. 

De  aflange,  ret  svært  støbte  Plader,  som  antages  at  have 


BRONZEBÆLTER    FRA    FORROMERSK    TID. 


133 


dannet  Livringen,  ere,  dog  kun  meget  fragmentarisk,  bevarede 
i  et  Antal  af  6,  hvilket  giver  en  samlet  Længde  af  c.  0,42  M. 
Form  og  Størrelse  er  ens  ved  dem  alle.  De  ere  buede  efter 
Længden ,  c,  stærkere  end  dette  skulde  synes  at  passe  til 
deres  Bestemmelse,  idet  de,  forenede  i  Række,  ikke  have 
kunnet  med  deres  hele  indre  Krumning  slutte  ind  til  Krop 
eller  Klædning.  Flade  paa  Bagsiden  hæve  de  sig  fortil  i 
høie,  tynde  Kanter,  ved  hvis  Grund  der  løber  et  riflet  Baand. 
Ved  den  ene  Ende  findes  et  smalt  Rør,  ved  den  anden  to 
Øskener.  Disse  Partier  passe  sammen  og  have  dannet  et  be- 
vægeligt Hængsel.  At  fremdeles  alle  disse  Bronzeplader  have 
været  forenede  til  et  fortsat,  bøieligt  Baand,  er  ikke  Tvivl 
undergivet.  Det  Legeme,  som  forbandt  Rør  og  Øskener,  er 
dog  ikke  bevaret,  hverken  ved  dette  eller  ved  det  andet 
Bælte;  det  maa  have  været  en  Træpind,  om  ikke  Leddene 
vare  sammenholdte  ved  et  Læderbaand  eller  lign. 

Lukket  i  Bæltet,  a,  har  formentlig  været  dannet  af  to 
ikke  "buede  Bronzestykker,  der  begge  kun  foreligge  i  eet  Exem- 
plar.  Det  ene  er  aflangt,  med  gjennembrudt  Mønster  og  af- 
sluttet i  to  modstillede  Øskener  og  til  den  anden  Side  i  en 
Krog,  der  dannes  af  et  Fuglehoved  med  bredt,  fladt  Næb,  cl. 
Paa  Øinenes  Plads  findes  Fordybninger  til  Optagelse  af  en 
nu  udfaldet  Masse.  Det  andet  Stykke  bestaaer  af  en  sikkert 
baade  ved  Slid  og  ved  Metallets  Opløsning  stærkt  medtagen 
Ring,  saaledes  at  den  nu  er  ufuldstændig,  og  et  med  Ringen 
sammenstøbt  Rør.  Krog  og  Ring  passe  sammen  i  Størrelse; 
de  danne  et  godt  og  naturligt  Lukke.  Paa  den  anden  Side 
passe  Øskenerne  ved  det  første  Stykke  og  Røret  ved  det 
sidste  ganske  til  Hængselpartierne  ved  de  aflange  Plader.  At 
Forbindelsen  har  været  som  angivet  i  Afbildningen,  «,  er 
mere  end  sandsynligt. 

Den  under  b  afbildede  Kjæde  er  sammensat  af  særdeles 
nydelig  ornamenterede  Ringe  og  trinde  Mellemstykker,  e,  begge 
Dele  svære  og  solide.  At  Kjæden,  som  den  er  fremstillet 
under  6,    er  fuldstændig,    kan  sikkert  antages,  idet  den  ned- 

9* 


134        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

adtil  er  afsluttet  ved  en  Tværplade  og  opadtil  ender  i  en 
næsten  gjennemslidt  Ring.  Længden  af  dette  nedhængende 
Parti  i  Bæltet  skulde  saaledes  have  været  0,26  M.;  ved  det 
i  1881  publicerede  Stykke  er  Længden  0,18  M.  Nogen  Usik- 
kerhed er  der  dog  ogsaa  paa  dette  Punkt.  Den  øverste, 
slidte  Ring  er  nemlig  overbrudt,  saaledes  at  dens  Anbringelse 
paa  dette  Sted  ikke  er  fuldt  sikker,  og  to  af  de  andre  Ringe 
frembyde  en  Aabning  stor  nok  til,  at  de  svære  Mellemstykker 
kunne  passere;  Ledforbindelsen  er  saaledes  usikker,  og  noget 
kunde  være  gaaet  tabt.  Den  lille  Aabning  i  Ringene  hidrører 
fra  den  Maade,  hvorpaa  de  ere  forfærdigede.  De  ere  nemlig 
gjorte  af  en  Stang,  der  er  rundt  sammenbøiet,  dog  saaledes, 
at  Enderne  ikke  møde  hinanden;  der  er  her  udskaaret  to 
smalle  Tappe,  e,  og  Ringene  ere  blevne  lukkede  ved,  at 
der  omkring  og  mellem  disse  Tappe  tilstøbtes  et  lille  sær- 
skilt Parti.  Dette  er  affaldet  ved  3  af  Kjædens  Ringe,  men 
bevaret  ved  2.  Det  stærke  Slid  paa  den  øverste  Ring  viser, 
at  den  har  baaret  den  løsthængende  Kjædes  Vægt.  At  den 
fremdeles  var  indleddet  ved  et  af  de  to  Stykker,  som  dan- 
nede Livringens  Lukke,  kan  sikkert  antages.  Saaledes  er  og- 
saa Hængekjæden  anbragt  ved  det  tidligere  fremdragne  Stykke, 
som  dette  sees  af  Afbildningen  i  Aarbøger  for  1881;  men 
at  denne  Forbindelse  fandtes  ved  Fundets  Optagelse,  er  rigtig- 
nok ikke  ganske  sikkert. 

Nedadtil  afsluttes  Hængekjæden  af  en  Tværplade  med 
tre  runde  Huller;  i  eet  af  disse  hænger  en  Kjæde  dannet 
af  Smaaringe.  Et  i  Fundet  særskilt  foreliggende  Stykke,  f, 
har  to  tilsvarende  Plader  forenede  ved  et  trindt  Parti,  der 
ganske  ligner  Midtpartiet  paa  de  svære  Led  i  Hængekjæden; 
i  to  af  Hullerne  paa  disse  Plader  hænger  en  Række  Smaa- 
ringe, den  længste  paa  7  Led.  Fremdeles  indeholder  Fundet 
tre  ensdannede  Hængeplader,  g,  ornamenterede  paa  begge 
Sider  og  forneden  afsluttede  med  omhyggelig  udformede 
Dyrehoveder;  ved  et  af  disse  Stykker  hænger  en  Kjæde  med 


BRONZEBÆLTER    FRA    FØRROMERSK    TID. 


135 


8  Smaaringe.  Endelig  findes  en  Del  kortere  Stykker  og  en- 
kelte Led  af  lignende,  fine  Kjæder. 

At  alt  dette  har  hørt  sammen,  er  utvivlsomt,  og  Styk- 
kerne have  da  vistnok  været  forbundne,  omtrent  som  de  ere 
sammenstillede  i  Afbildningen.  Kun  er  det  usikkert,  hvor 
lange  de  af  Smaaringe  dannede  Mellempartier  have  været. 
Det  længste  Fragment  maaler  0,055  M.,  og  at  slutte  efter 
de  øvrige  Brudstykkers  samlede  Længde  raaa  dette  vistnok 
omtrent  have  været  Kjædepartiernes  oprindelige  Maal;  ved 
Stykket  fra  1834  hænger  en  0,07  M.  lang  Kjæde.  Samtlige 
Smaaringe  i  disse  Kjæder,  baade  ved  det  ældre  Stykke  og 
ved  de  ny  fremdragne,  ere  paa  ensartet  Maade  dannede  af 
Bronzebaand,  hvis  Ender  ere  skraat  afskaarne,  saaledes  at 
de  nøie  passe  sammen. 

Fra  samtlige  de  Brudstykker,  der  lade  sig  forene  i  det 
alt  beskrevne  Bælte,  skille  de  øvrige  sig  ved  den  gjennem- 
gaaende  mindre  Størrelse,  ved  at  Ledforbindelserne  ere  smal- 
lere og  ved  visse  Forskjelligheder  i  Form  og  Behandling. 
Mellem  disse  Stykker  gjenfindes  dernæst  mere  eller  mindre  af 
alle  de  samme  Partier,  som  forekom  hist,  hvad  der  vil  sees 
af  Fig.  2,  der  gjengiver  alle  Brudstykkerne  med  Undtagelse 
af  de  ganske  fragmenterede  Plader  fra  Livringen.  Denne  er 
fremstillet  øverst  i  Billedet,  med  Lukket  vendende  fremad; 
i  Midten  derunder  sees  en  ringe  Del  af  Kjæden  og  nederst 
Hængeprydelserne.  Til  begge  Sider  findes  forskjellige  En- 
keltheder i  større  Maal.  Der  er  givet  saa  gode  Holdepunkter 
for  Adskillelsen  mellem  de  til  hvert  Bælte  henhørende  Styk- 
ker, at  Muligheden  for  en  Forvexling  eller  Sammenblanding 
synes  at  være  udelukket. 

Af  de  aflange,  buede  Plader,  d,  hvis  Bagside  viser  en  Punkt- 
linie indenfor  et  ophøiet  Parti,  findes  9  velbevarede  og  Brud- 
stykker af  mindst  3  andre.  Lægges  hertil  Længden  af  Lukket, 
maale  alle  disse  Stykker  tilsammen  c.  0,77  M.  Vel  er  dette 
ikke  tilstrækkeligt  til  at  naa  om  Kroppen;  men  ret  meget 
mangler  dog  ikke  i,    at  denne  Del  af  Bæltet  er  fuldstændig. 


136        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN 

Lukket  dannes  af  to  aflange,  ikke  buede  Plader,  som 
vise  et  eiendommeligt,  gjennembrudt  Mønster.  At  den  lille 
runde  Midtskive  mangler  i  eet  af  Felterne,  er  oprindeligt; 
der  sees  ingen  Brudflade.  Ved  Hængselpartierne,  to  Øskener 
ved  den  ene  og  et  Rør  ved  den  anden,  vise  disse  Plader  sig 
at  høre  sammen  med  de  buede  Bronzestykker.  Den  ene  har 
fremdeles  en  Krog  dannet  af  et  Fuglehoved  med  bredt,  fladt 
Næb,  e;  det  er  temmelig  stærkt  beskadiget,  og  Gruber  til 
Øinene  synes  der  ikke  at  have  været.  Det  andet  Stykke 
ender  i  en  lille,  gjennemslidt  Ring.  Heri  har  der  formentlig 
hængt  en  af  de  foreliggende,  noget  større  Ringe,  eller  en  an- 
den lignende,  for  at  optage  Krogen  og  saaledes  lukke  Bæltet. 

Af  Hængekjæden  er  der  kun  bevaret  en  enkelt  Ring  og 
eet  Mellemstykke,  b,  begge  meget  stærkt  slidte  og  yderligere 
medtagne  ved  Metallets  Opløsning.  Dernæst  findes  af  det 
nedadtil  afsluttende  Parti  kun  to  Hængeprydelser,  ens  paa 
begge  Sider;  ved  den  ene  af  dem  hænger  en  Række  af  7 
fine  Ringe,  ved  den  anden  kun  2.  Af  denne  Del  af  Bæltet 
er  saaledes  meget  gaaet  tabt. 

Som  det  foren  Del  kun  er  ved  Hjælp  af  Gisninger,  at  de 
mange  Brudstykker  kunne  føies  sammen  til  Helheder,  og  som 
disse  atter  maa  suppleres  med  tabte  Partier  for  at  blive  fuld- 
stændige, saaledes  kan  den  videre  Forstaaelse  af  disse  Bronze- 
prydelser, med  Hensyn  til  Oprindelse,  Tid  og  Hjemstavn,  kun 
naaes  gjennem  Gisninger  og  ved  at  udfylde  manglende  Par- 
tier. Der  findes  nemlig,  saavidt  det  vides,  intet  hverken 
mellem  danske  eller  fremmede  Fund,  som  afgjort  og  umiddel- 
bart viser,  hvorledes  og  hvornaar  denne  Form  blev  til,  og 
hvor  den  havde  hjemme.  Dette  vil  dog  næppe  være  tvivl- 
somt, naar  alle  de  Sammenhæng  og  Forhold  samles,  som 
herved  frembyde  sig,  endog  man  alene  holder  sig  til  det  mere 
iøinefaldende  og  nærmest  liggende. 

Først  kan  det  da  siges,  at  dette  Bronzearbeide,  der  er 
optaget  i  dansk  Jord,  efter  dets  hele  Art  og  Præg  ikke 
skjønnes    at  kunne   tilhøre   anden   Tid   end    den   førromerske 


BRONZEBÆLTER    FRA    FØRROMERSK    TID.  137 

eller  mulig  den  første  romerske.  Og  hvis  virkelig  Arbeidets 
Stil,  dette  Ord  taget  i  videste  Forstand,  bestemt  og  klart 
udtaler  dette,  da  veier  det  mere  end  mangfoldige  Enkeltheder. 
Men  vistnok  vil  ingen,  som  seer  sig  om  mellem  samtlige 
nordiske  Fund,  kunne  finde  et  tilsvarende  Stilpræg  andetsteds 
end  ved  de  Sager,  der  betegnes  som  den  hjemlige  Mosefunds- 
Gruppe  fra  den  førromerske  Tid1,  eller  dog  ved  de  nærmest 
herved  staaende  Sager  fra  den  romerske  Tid.  Der  findes  saa- 
ledes  dobbeltprægede  Stykker,  førromerske  med  et  vist  ro- 
mersk Tilsnit,  og  just  af  denne  Art  synes  de  her  foreliggende 
Sager  at  være2. 

Men  skulde  der  derefter  anføres  tidsbestemmende  Enkelt- 
heder, da  maatte  der  peges  paa:  den  svære,  solide  Behand- 
ling af  Bronzen  —  den  noget  kluntede  Form  —  Ornamen- 
ternes sikre,  men  knappe  Art  —  Ledforbindelsen  ved  Hæng- 
sel og  den  rækkevise  Anordning  af  Smykkeplader  —  Anven- 
delsen af  gjennembrudte  Mønstre  —  Dyrehovedernes  Form  og 
Præg  —  de  fremstaaende  Øine,  eller  Indlægningen  i  Øinene 
med  Glas,  eller  en  anden  Masse,  som  let  udfalder  —  Bælte- 
lukket med  Krog  i  Stedet  for  som  senere  med  Spændetorn  — 
og  andet  lignende.  Og  dog  vilde  man  forgjæves  blandt  Alt 
dette  lede  efter  endog  kun  et  enkelt  Træk,  der  frembød  en 
saa  nøie  og  saa  fyldig  Lighed,  at  den  kunde  betragtes  som 
egentlig  bindende  og  bestemmende.  Det  er  kun  Enkelthedernes 
hele  Sum  eller  Stilen,  som  angiver,  at  Bronzebælterne  hid- 
røre fra  Tiden  omkring  Chr.  F. 

Repræsenterede  af  3  Exemplarer  fra  Danmark  og  stem- 

1  Miiller,   Vor  Oldtid,   S.   465. 

2  Et  mere  bestemt  romersk  Præg  har  dog  hverken  det  i  1834 
fundne  Stykke  eller  det  under  Fig.  1  afbildede.  Mønstre  dan- 
nede af  Linier,  der  boie  rundt  sammen  eller  fra  hinanden, 
og  hvis  Ender  ere  mere  eller  mindre  indrullede,  forekomme 
allerede  i  den  græske  og  etruriske  Ornamentik  og  endog  i 
Bronzealderen.  Ved  Bæltet  Fig.  2  er  derimod  dette  samme 
Motiv  omformet  paa  en  Maade,  der  stærkt  minder  om  ro- 
mersk Ornamentik, 


138         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

niende  vel  i  Charakteren  med  de  samtidige  Sager,  men  i 
denne  Form  vistnok  ukjendte  fra  Udlandet  maa  disse  Bælter 
antages  at  være  hjemlige  Arbejder.  Ogsaa  den  hele  Form- 
dannelse i  de  aflange  Plader,  hvoraf  selve  Livringen  er  sam- 
mensat, turde  være  oprindelig  nordisk.  For  Hængekjæden  har 
der  derimod  været  fremmede  Forbilleder,  og  ogsaa  Lukket 
staaer  vistnok  i  Forhold  til  fremmede  Former.  Sydpaa  indtil 
Donauegnene  forekomme  nemlig  af  og  til  Bronzebælter,  dan- 
nede helt  igjennem  af  Ringe,  der  forbindes  ved  trinde  Mel- 
lemstykker, og  lukkede  ved  en  Krog,  der  kan  være  formet 
som  et  Dyrehoved1.  De  frembyde  en  saa  væsentlig  Lighed 
med  de  danske  Bælter,  naar  bortsees  fra  det  af  Plader  dan- 
nede Parti,  at  det  med  Sikkerhed  kan  antages,  at  der  her 
er  foregaaet  et  Laan  fra  denne  fremmede  Form.  Den  til- 
hører de  nærmeste  Aarhundreder  f.  Chr.  Længere  tilbage  i 
Tiden  kan  Formen  ikke  følges;  men  dette  er  mulig  ogsaa 
dens  første  Tid.  Livbælter  af  Bronze  lukkede  med  Krog 
hørte  dengang  ret  hjemme  hos  de  forskjellige  Folk  nord  for 
Alperne  og  formedes  paa  høist  afvexlende  Maade.  Det  har 
da  ligget  meget  nær  at  danne  et  Bælte  af  en  Kjæde,  i  hvis 
Ringe  Krogen  kunde  gribe  ind  som  Lukke.  Knappedes  Bæltet 
fastere,  kom  en  Del  af  Kjæden  til  at  hænge  frit  ned.  Heri 
fandt  man  Behag,  som  det  samme  har  været  yndet  ogsaa  senere 
hos  flere  Folk  til  forskjellig  Tid.  Motivet  blev  fastholdt,  videre 
udviklet  og  sluttelig  overført  til  de  iøvrigt  anderledes  sam- 
mensatte nordiske  Bælter. 


1  Se  navnlig:  Ingvald  Undset,  Jernalderens  Begyndelse,  Re- 
gister, S.  463,  Bæltehager  med  Kjæder.  A.  B.  Meyer,  Gu- 
rina,  Dresden  1885,  S.  58  og  PI.  XII.  Katalog  d.  bayerisclien 
Nationalmuseums,  IV,  1892,  Tab.  XV.  Photographisches  Album, 
Berlin,  VI,  Tab.  24.  Lindenschmit,  Alterthumer,  II,  VI,  1,  5. 
Dictionnaire  archéol.  de  la  Gaule,  II,  Paris  1878,  PL  (Chaines 
d'épées).  Morel,  La  Champagne  souterraine,  1877,  PI.  16. 
Max  von  Chlingensperg-Berg,  Das  Graberfeld  von  Reiehen- 
hall,  1890,  S.  131,  PL  XXXIII.  M.  Wosinsky,  Das  pråhisto- 
rische  Schanzwerk  von  Lengyel,  Budapest  1888,  PL  XXXV. 
Revue   archéologique,  Paris  1877,  34,   S.  44  og  PL   XIV. 


BRONZEBÆLTER    FRA    FØRROMERSK    TID. 


139 


Formen  er  da  oprindelig  fremmed,  men  i  den  her  fore- 
liggende Udvikling  nordisk,  og  Omdannelsen  har  været  meget 
indgribende.  Saaledes  er  det  ogsaa  gaaet  med  de  øvrige 
Former  i  den  hjemlige  Mosefunds-Gruppe  fra  førromersk  Tid. 
For  de  flestes  Vedkommende  er  det  endnu  vanskeligt  eller 
umuligt  at  paavise  de  Mellemled,  som  føre  til  den  fremmede 
Grundform,  omendskjøndt  det  ikke  er  uklart,  at  Oprindelsen 
er  at  søge  udenfor  Landet.  Kun  Stykke  for  Stykke  ere  denne 
Gruppes  Bestanddele  blevne  samlede  i  Løbet  af  mange  Aar, 
og  endnu  er  det  langt  fra,  at  den  danner  et  sammenhængende 
Hele. 

S-s  M-r. 


EN  FREMMED  HALSRING  AF  GULD  FRA 
FØRROMERSK  TID. 


Den  store  Halsring  af  Guld,  som  her  er  afbildet  i  halv 
Størrelse,  hører  til  de  anseeligste  og  smukkeste  Stykker  i 
Nationalmuseet.  Vægten  er  42  Lod  C.  V.,  Metalværdien  sættes 


Fig.  1 


til  1328  Kr.  Den  fandtes  1872  i  Dronninglund  Sogn,  Hjør- 
ring Amt,  midtveis  mellem  de  to  Vandløb  Asaa  og  Gjeraa, 
der  begge  flyde  østpaa  til  Kattegat,  og  en  Fjerdingvei  indenfor 
Havkysten.  Ringen  blev  opgravet  i  en  Tørvemose.  Den  laa 
3  Fod  dybt  paa  den  faste  Bund  under  Tørven,  dækket  af  det 


EN    FREMMED    HALSRING    AF    GULD    FRA    FØRROMERSK    TID.  141 

Lag,  der  her  som  saa  mange  andre  Steder  efterhaanden  er 
groet  op  over  Efterladenskaberne  fra  Oldtiden.  Andet  vidstes 
hidtil  ikke  at  melde  om  dette  Stykke.  Afvigende  i  Form  fra 
alle  andre  i  Norden  fundne  Smykkeringe,  baade  af  ædelt  og 
uædelt  Metal,  kunde  den  ikke  bestemmes  med  Hensyn  til 
Tid  og  Oprindelse.  Den  er  derfor  hidtil  hverken  bleven  af- 
bildet eller  omtalt. 

Det  eiendommelige  ved  Ringen  ligger  i  de  to  store,  hule 
Endeknopper  med  deres  stærkt  hvælvede,  glatte  Afslutning, 
hvorunder  et  tragtformet  Parti.  I  begge  de  glatte  Flader 
findes  et  ret  stort  Hul,  og  ved  Siden  af  det  ene  af  disse 
viser  sig  en  lille,  ved  Enden  bredere  Tap,  der  øiensynlig  har 
været  bestemt  til  at  gribe  ind  i  det  modstaaende  Hul  for 
saaledes  at  holde  Endeknopperne  nær  sammen.  Det  tragt- 
formede Parti  er  ornamenteret  med  riflet  Guldtraad,  navnlig 
anbragt  i  koncentriske  Halvbuer ;  mellem  disse  findes  rækkevis 
ordnede  Perler,  der  ere  forbundne  to  og  to  ved  et  s-formet 
Baand.  Dette  er  dog  saa  fint  udført,  at  det  næppe  kan 
opfattes  tydelig  uden  Forstørrelse.  Hele  Ringbøilen  har  intet 
eiendommeligt;  det  er  en  trind,  massiv  Stang,  der  er  ganske 
raat  tilspidset  i  det  yderste  Parti,  som  griber  ind  i  de  hule, 
tilloddede  Endeknopper. 

To  Guldringe  af  lignende  Form  og  Størrelse  fandtes  1876 
ved  Sméla  ikke  langt  fra  Dnieper-Floden  syd  forKjew1.  Lig- 
heden er  saa  nøie,  at  der  ikke  kan  være  Tvivl  om  det  ganske 
nære  Slægtskab.  De  samme  Endeknopper  med  hvælvede, 
glatte  Afslutningsplader,  hvori  Hul  og  en  lille  Krog,  det 
samme,  kun  noget  længere,  kegleformede  Parti,  ornamenteret 
med  Guldtraad,  vel  noget  forskjelligt  i  Mønstret,  men  dog 
frembydende  de  s-formede  Forbindelser  mellem  to  og  to  større 
Korn.     Ringbøilen  er  derimod  afvigende,    snoet  ved  den  ene 


1  Se  Greve  Alexis  Bobrinskis  Værk,  St.  Petersborg  1874,  4°, 
om  »Udgravninger  af  Hoie  og  tilfældige  Fund  i  Omegnen  af 
Sméla«,  PL  21.  Arkivsekretær  Grove  har  velvillig  meddelt 
Indholdet  af  dette  russiske   Skrift. 


142         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

af  Ringene,  flettet  ved  den  anden.  Sammen  med  disse  to 
Halsringe  fandtes  flere  andre  Guldsager,  der  vel  ikke  kunne 
bestemt  dateres,  men  dog  sikkert  maa  være  noget  ældre  end 
Chr.  F. 

Af  tilsvarende  Størrelse  og  i  det  Hele  kun  lidet  afvi- 
gende er  en  Halsring  af  Guld1,  der  tilligemed  en  Maske  af 
Guld  til  Dækning  af  Ligets  Ansigt  og  en  Guldfingerring  blev 
optaget  1842-  i  en  af  de  talrige  Gravhøie,  der  betegne  Plad- 
sen for  det  græske  Olbia  ikke  langt  fra  Dnieperens  Udløb  i 
det  sorte  Hav.  At  dette  Fund  maa  henføres  til  de  sidste 
Aarhundreder  f.  Chr.  F.,  turde  være  utvivlsomt.  Ringbøileu 
ender  ogsaa  her  i  tragtformede  Partier,  der  ere  ornamenterede 
med  s-bøiet  Guldtraad,  og  de  afsluttes  af  den  glatte,  hvæl- 
vede Plade.  Om  Lukket  har  været  det  samme  som  ved 
de  andre  Ringe,  er  tvivlsomt;  Ringbøilen  er  dannet  af  sam- 
mensnoede Traade.  Nogen  Tidsforskjel  kan  der  vel,  efter 
Forskellighederne  mellem  den  danske  og  de  russiske  Ringe 
og  atter  mellem  disse  indbyrdes,  være  mellem  de  4  her  om- 
talte Stykker;  men  Slægtskabet  er  i  hvert  Fald  meget  nært. 
Den  i  Danmark  fundne  Ring  maa  sikkert  efter  alle  Forhold 
antages  at  være  hidbragt  fra  det  sydlige  Rusland  og  at  til- 
høre de  sidste  Aarhundreder  f.  Chr.  F.  eller  mulig  Tiden 
nærmest  efter.  En  særlig  Interesse  har  dette,  fordi  der  kun 
haves  ganske  faa  Guldsager  fra  denne  Tid  og  intet  af  større 
Værdi. 

Væsentlig  støttes  den  givne  Bestemmelse  ved,  at  den 
samme  Form,  den  store  Halsring  med  hule,  kegleformede 
Endeknopper,  der  undertiden  hægtes  sammen  ved  en  liden 
Krog  anbragt  paa  den  ene  Knop  og  gribende  ind  i  et  Hul 
paa  den  anden ,  kjendes  fra  forskjellige  Steder  i  Rusland, 
Linand,  Estland,  Lithauen  og  Østpreussen 2.  Ringene  ere  her 


1  Alexis   Ouvaroff,  Recherches   sur  les   Antiquités   de  la  Russie 
méridionale,   St.   Pétersbourg  1855,   S.  116  og  Atlas  PI.  XIV. 

2  Rich.   Hausmann,   Grabfunde  aus  Estland,  Reval  1896,   S.   51, 
PL  IV,  15.    Sitzungsberichte  d.  kurlandischen  Gesellschaft  1892, 


EN    FREMMED    HALSR1NG    AF   GULD    FRA    FØRROMERSK    TID. 


143 


stedse  af  Bronze,  og  de  naa  noget  længere  ned  i  Tiden,  til 
de  første  Aarhundreder  eft.  Chr.  F.,  hvad  der  er  forstaaeligt 
ved  disse  øiensynlig  senere  Efterligninger.  Formen  kan  saa- 
ledes  følges  over  hele  Landbæltet  mellem  det  sorte  Hav  og 
Østersøen.  Til  Danmark  er  kun  det  ene  meget  kostbare 
Stykke  naaet,  trolig  gjennem  Tildragelser  af  ualmindelig  Art. 
Hvis  den  oven  foretagne  Sammenstilling  ikke  gav,  som 
det  synes,  gode  Grunde  for  at  henføre  den  her  omhandlede 
Guldring  til  det  græsk-skytiske  Omraade  i  Sydrusland,  vilde 
det  ingenlunde  ligge  fjærnt  at  henvise  den  til  det  galliske 
Vesteuropa,  Gallernes  Torqvis  findes  under  Former,  der 
ikke  ere  meget  afvigende.  Endog  den  lille  Krog  til  Lukke 
mellem  Ringens  Endepartier  sees  ved  en  stor,  massiv  Armring 
af  Guld  funden  i  Frankrig  ved  Villers  Cotteret  og  opbevaret  i 
Musée  Cluny.  At  der  kan  paavises  Ligheder  ogsaa  til  denne 
Side,  kan  dog  ikke  undre.  De  galliske  og  de  skytiske  Hals- 
ringe  fra  de  nærmeste  Aarhundreder  f.  Chr.  F.  kunne  meget 
vel  have  fælles  Oprindelse  fra  en  Grundform  optagen  fra 
den  klassiske  Kultur.  Ogsaa  vestfra  er  Kjendskabet  til  denne 
vidt  udbredte  Ringform  naaet  til  Danmark ;  den  sees  i  de 
mærkelige  Fremstillinger  paa  Sølvkarret  fra  Gundestrup  og 
paa  Bronzekjedlen  fra  Rynkeby,  men  er  iøvrigt  næsten  ukjendt 
i  de  danske  Fund1. 

S-s  M-r. 


S.  78.  Photographiscb.es  Album  d.  Ausstellung  zu  Berlin  1880, 
1,  PI.  13  og  Katalog  d.  Ausstellung,  S.  402.  Schriften  d. 
physik.-okonom.  Gesellschaft,  Konigsberg,  37  (1896)  S.  122, 
PL  II,  25:  32  (1891)  S.  8  og,  10  (1869)  PI.  3.  I.  R.  Aspelin, 
Antiquités  du  Nord  Finno-Ougrien,  S.  332  flg.  fl.  St.  I.  Undset, 
Jernalderens  Begyndelse,  PI.  16,  9. 
1   Nordiske  Fortidsminder,   I.   S.   54. 


ET  BORNHOLMSK  LERKAR  AF  KLASSISK  FORM. 


Et  Lerkar  fra  Bornholm,  der  er  af  saa  fremmed  og  klas- 
sisk en  Form,  at  det  meget  vel  kunde  være  fundet  i  Italien, 
er  et  tiltrækkende  Stykke.  Det  turde  give  Sikkerhed  for 
de  personlige  Forbindelser  mellem  Norden  og  Syden,  som 
mangt  et  Træk  i  de  nordiske  Oldsager  synes   at  melde   om, 

og  som  man  dog  sædvan- 
lig ugjærne  troer  paa,  naar 
Talen  er  om  den  fjærnere 
Oldtid, 

Karret  er  her  gjengivet 
i  halv  Størrelse.  Den  bredt 
udrundede  Side  er  opadtil 
lige  afskaaren,  saaledes  at 
der  dannes  en  0,06  M.  bred 
Munding  uden  nogen  For- 
tykning af  Kanten.  Foden 
er  lukket  baade  mod  Kar- 
rets Indre  og  nedenfra  og 
er  saaledes  vistnok  massiv;  Underfladen  maaler0,05  M.  Laa- 
get  har  en  0,008  M.  fremspringende  Fals,  der  slutter  ganske 
nøie  i  Mundingen.  Dets  Overflade  skraaner  jævnt  opad  i 
Fortsættelse  af  Beholderens  Side,  men  udvider  sig  derefter 
til  en  bred,  oventil  flad  Knop. 

Meget  nøiagtig  og  regelmæssig  formet,  er  Karret  dog  ikke 
dannet  paa  mekanisk  dreiet  Skive.  Væggen  er  temmelig  tyk, 
og  navnlig  frembyder  de  let  indtrykkede  Linier,  der  løbe 
rundt  om  Bug  og  Fod,  og  Kredsene  paa  Laagets  flade  Knop, 
skjøndt  de  ere  omhyggelig  udførte,  saadanne  mindre  Unøi- 
agtigheder,  som  komme  ved  Frihaandsarbeide. 

Lermassen  er  ret  fin  og  ensartet,  og  yderst  har  der  været 
et  tyndt,  meget  fintkornet  Dæklag,  der  var  jævnt  og  vel  næ- 


Mus.  Nr.  C  8743.    Vz. 


ET    BORNHOLMSK    LERKAR    AF    KLASSISK    FORM.  145 

sten  glat  afstrøget.  Dette  Lag  er  dog  nu  kun  bevaret  i  mindre 
Pletter  og  i  de  fordybede  Linier,  medens  det  iøvrigt  er  af- 
skallet, saaledes  at  den  noget  ru  og  revnede  Lermasse  træder 
frem.  En  yderligere,  dog  kun  ubetydelig  Afsmuldring  er  fore- 
gaaet  ved  Laagets  og  Fodens  Kanter.  Farven  er  mørk  graa- 
lig,  hvor  Overfladen  er  bedst  bevaret;  de  øvrige  Partier  ere  noget 
lysere.  Føies  hertil,  at  Karret  synes  kun  at  være  let  brændt, 
vil  det  af  alle  anførte  Enkeltheder  fremgaa,  at  det  med  Hen- 
syn til  Overflade  og  Forarbeidning  ikke  skiller  sig  kjendelig 
fra  de  bedste  blandt  de  talrig  foreliggende  bornholmske  Ler- 
kar fra  de  ældre  Brandpletter1. 

I  Formen  fj  æraer  det  sig  derimod  stærkt  fra  samtlige 
paa  denne  0  og  i  det  øvrige  Skandinavien  fundne  Lervarer. 
Dette  dog  ikke  ved  Enkelthederne  tagne  hver  for  sig.  Den 
romerske  Tid  i  Danmark  frembyder  en  saa  rig  Afvexling  af 
Former,  og  Keramiken  er  saa  gjennemsprængt  med  klassiske 
Elementer,  at  det  ikke  er  paafaldende,  at  lignende  Enkelt- 
heder træffes  ved  andre  Kar.  Der  haves  smaa,  kugleformede 
Beholdere,  men  da  uden  Fod  og  Laag2;  ved  anderledes  for- 
mede Kar  kan  der  findes  en  Fod  som  her3;  et  Laag  med 
Fals  er  truffet  ved  enkelte  Stykker,  men  da  uden  Knop,  og 
andre  fremvise  denne,  men  ingen  Fals4.  Som  Helhed,  ved 
den  Maade,  hvorpaa  Enkelthederne  her  ere  samlede,  skiller 
dette  Kar  sig  derimod  fra  alle  andre. 

Nogen  nærmere  Tidsbestemmelse  give  Fundforholdene 
ikke.  Der  vides  kun,  at  Karret  er  optaget  i  en  Brandplet 
ved  Egebygaard  i  Aaker  Sogn.  Fra  Gravpladser  i  Holsten, 
der  gaa  tilbage  til  den  førromerske  Tid,  foreligge  dog  en- 
kelte  nærbeslægtede  Stykker5,    og   at   det  bornholmske  Kar 


1  E.   Vedel,    Bornholms  Oldtidsminder  og  Oldsager,  1886,   S.  105. 

2  Muller,    Ordning  o.  s.  v.,   Jernalderen,   167. 

3  Engelhardt,   Vimose-Fundet,  PL   16,  14. 

4  Muller,   anf.    St.  49  a  og  146. 

5  J.   Mestorf,    Vorgeschichtliche    Alterthumer,    Hamburg    1885, 
PI.   36,  387.      Prof.   J.   Mestorf  har  godhedsfuldt  meddelt,    at 


146         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

har  samme  Ælde  eller  i  det  seneste  hidrører  fra  romersk  Tid, 
kan  skjønnes,  naar  Blikket  vendes  mod  Syden. 

Her  vil  det  strax  sees,  at  Formen  har  hjemme  i  den 
antike  Verden;  men  gj ælder  det  nøiere  at  angive  Grænserne 
for  Tid  og  Udbredelse,  da  ville  atter  Enkelthederne  een  for 
een  ikke  bringe  nogen  Vished.  At  sætte  en  særskilt  Fod 
midt  under  Karrets  Bund,  den  være  massiv  eller  hul,  er  et 
Kulturtræk,  der  ikke  viser  sig  nogetsteds  nord  for  Alperne 
uden  som  et  Laan  fra  Syden  —  i  Danmark  kun  i  den  ro- 
merske Tid  og  i  Folkevandringstiden,  og  dertil  meget  sjælden. 
Men  dette  gaaer  i  Grækenland  tilbage  til  det  2.  Aartusinde 
f.  Chr.  og  bevaredes  senere  bestandig1.  Laag  med  Knop,  der 
afsluttes  i  en  rund  Skive,  træffes  almindelig  ved  de  ældste 
italiske  Kar  og  endnu  i  romersk  Tid2.  Smaa  rundt  udbugede 
Beholdere  ere  i  Italien  saa  almindelige,  at  det  vil  være  van- 
skeligt at  angive  en  Tid,  da  de  ikke  anvendtes. 

Sees  derimod  paa  Helheden,  paa  Forbindelsen  af  alle 
Enkelthederne  —  Udlinie,  Fod,  Laag  og  Tværbaand,  da  vil 
der  næppe  være  Tvivl  om,  at  der  frembyder  sig  en  nøie  Til- 
knytning til  den  Fundgruppe  i  Norditalien,  der  fyldigst  er 
fremkommen  paa  den  store  Gravplads  ved  Este.  Navnlig 
blandt  Karrene  fra  de  sidste  Aarhundreder  f.  Chr.  gjenfindes 
den  lille,  kugleformede  Beholder,  dertil  den  nedad  udvidede 
Fod,  Laaget  med  Fals  og  flad  Knap  og  Inddelingen  af  Over- 
fladen i  Tværbaand  af  samme  Bredde.  Fremdeles  er  Leret 
formetuden  Dreieskive;  det  er  kun  let  brændt  og  har  en  lys, 
graalig  Farve3. 


enkelte  Kar  og  Laag  foreligge  fra  Gravpladserne  ved  Docken- 

huden   og    Tinsdal    i    Holsten   (se    J.   Mestorf,   Urnenfriedhdfe, 

Hamburg  1886),   samt  i  et  nyt  Fund  fra  Seedorf  red  Beversee, 

i   Hannover. 

Chr.  Blinkenberg  i  Aarb.   f.   nord.    Oldkynd.   1896. 

F.  Ex.    Monument!    dall'    Instituto,     1874,    X,    10  c.   Mitthei- 

lungen  der  anthropolog-ischen  Gesellschaft  in  Wien,  1888,  PI.  II. 

Notizie  degli  scavi  di  antichita,   Roma  1882,  PI.  8;   1888,  PI.  15. 


ET    BORNHOLMSK    LERKAR    AF    KLASSISK    FORM.  147 

Saa  stor  er  Ligheden  dog  ingenlunde,  at  det  behøver  at 
overveies,  om  det  bornholmske  Kar  kan  være  indført;  det 
staaer  jo  desuden,  som  alt  nævnt,  omgivet  af  andre  Lervarer, 
der  ere  af  tilsvarende  Arbeide,  baade  ligesaa  godt  og  ikke 
mindre  tydelig  præget  af  klassisk  Smag,  kun  at  dette  ved 
de  nydelige,  ribbede  Skaale 1  og  andre  Smaakar  fra  Bornholm 
er  mindre  let  beviseligt  med  det  Samlingsstof,  som  endnu 
staaer  til  Raadighed.  Fremdeles  kan  der  ikke  tænkes  paa,  at 
Lerkarret  er  dannet  efter  et  indført  Forbillede  i  Metal;  thi 
saadanne  haves  hverken  fra  Italien  eller  fra  Norden.  Til- 
bage staaer  da  kun  den  Mulighed,  at  Kjendskabet  til  Ler- 
karrets Form  og  Lysten  som  Evnen  til  at  fremstille  den  er 
overført  fra  Italien  til  Norden;  men  dette  kan  alene  være 
sket  gjennem  personlige  Forbindelser. 

Saa  paafaldende  bliver  dette  Forhold  dog  ikke,  naar 
det  mindes,  at  andre  Former  for  Lerkar  i  ligesaa  uforandret 
Skikkelse  fra  de  samme  norditalienske  Egne  ere  naaede  ind- 
til England2.  Der  som  her  kan  der  til  Forstaaelse  af  de  op- 
tagne klassiske  Former  i  førromersk  Tid  ikke  tænkes  paa 
Import  eller  paa  Efterligning  af  indførte  Sager,  men  først  og 
fremmest  paa  personligt  Samkvem. 

S-s  M-r. 


1  E.   Vedel  anf.   St. 

2  A.   John  Evans,   i  Archæologia,  London,  LII,   S.   344. 


Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  10 


ET  FUND  FRA  OVERGANGEN  MELLEM  DEN  FØR- 
ROMERSKE OG  DEN  ROMERSKE  TID. 


Et  i  1897  ved  Hoby  paa  Lolland  fremdraget  Fund  har 
en  egen  Betydning,  idet  det  indeholder  to  Stykker,  der  hen- 
høre under  forskjellige,  paa  hinanden  følgende  Kulturperioder, 
den  førromerske  og  den  romerske.  Det  hidrører  saaledes  just 
fra  Overgangen  mellem  de  to  Tidsafsnit  og  oplyser  da  om, 
hvad  der  senest  var  i  Brug  i  den  ældre  Tid  og,  hvad  der 
først  kom  frem  i  den  yngre. 

Det  ene  af  de  her  fundne  Stykker,  den  omstaaende  afbil- 
dede Bronzespand,  er  tilmed  af  en  Form,  der  hidtil  ikke  er 
truffen  i  Norden,  og  som,  forsaavidt  den  overhovedet  er  frem- 
kommen andetsteds,  maa  være  særdeles  sjælden,  idet  den 
ikke  vides  at  være  indført  i  Literaturen;  den  maatte  dog 
sikkert  ved  sit  smukke  Præg  og  gode  Arbeide  have  tildraget 
sig  Opmærksomheden. 

Karrets  hele  Side,  den  lave  Hals,  det  bredere,  afrundede 
Parti  nærmest  derunder  og  den  noget  indskraanende  Underdel, 
er  dannet  i  eet  Stykke.  Indvendig  sees  Hammerslagene  meget 
tydelig,  og  tillige  spores  det  her  gjennem  en  Stribe  fra  Mun- 
dingsranden  indtil  Bunden,  hvor  Metalpladen  er  sammenføiet, 
Udvendig  dækker  just  et  af  Hankbeslagene  over  dette  Sted, 
og  nedenfor  findes  en  Belægning  af  tyk  Rust.  Den  samme 
tykke  Skorpe  sees  ogsaa  andre  Steder,  og  desuden  er  Me- 
tallet delvis  bristet  i  den  øvre  Runding,  hvor  ogsaa  mindre 
Stykker  ere  afbrudte.  For  største  Delen  er  dog  Karret  vel 
bevaret  og  har  pletvis  en  blank  og  kun  ganske  tynd,  brunlig 
Patina,  gjennem  hvilken  den  skinnende,  meget  lyse  Bronze 
træder  frem  hist  og  her;  Karret  har  været  nedsat  blank 
afpudset.  Metallet  er  gjennem  hele  Siden  ligelig  tyndt  ud- 
hamret;   øverst   findes   derimod    en   Forstærkning,    der  ligger 


ET    FUND    FRA    DEN    FØRROMERSKE    OG    DEN    ROMERSKE    TID.  149 


som  et  smalt,  udadtil  hvælvet  Baand  omkring  Mundingen. 
Høiden  er  0,215  M.,  Bredden  foroven  0,15  M.,  forneden 
0,125  M. 

Bunden  er  noget  sværere  og  sees   at  være  gjort  for   sig 

10* 


150  NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

og  loddet  til.  Baade  spores  Sammenføiningen  udvendig,  og 
indenfor  ligger  Lodningsmassen  i  en  tyk  Stribe  rundtom  i 
Vinkelen  mellem  Bund  og  Side.  Paa  Underfladen  findes 
Kredse  af  fordybede  Linier  med  mellemliggende,  svagt  op- 
høiede  og  udhulede  Baand.  De  skjønnes  at  være  inddreiede, 
og  i  Midten  findes  et  fordybet  Punkt;  dog  ere  Kredsene  ikke 
ganske  koncentriske.  Bunden  er  noget  hvælvet,  vel  ikke  be- 
tydelig, men  dog  saa  meget,  at  den  ikke  har  kunnet  danne 
den  Flade,  hvorpaa  Karret  hvilede.  Paa  tre  Steder,  med 
indbyrdes  lige  store  Afstande,  sees  da  ogsaa  ved  Yderkanten 
Rester  af  en  blank,  sølvlignende  Lodning,  der  har  fastholdt 
Fødder.  Disse  have  været  lave,  massive  Klodser,  som  lig- 
nende kjendes  fra  mange  andre  Kar1,  c.  0,035  M.  brede,  ud- 
adtil følgende  Bundens  Runding  og  indadtil  udfligede,  dels 
af  Skjønhedshensyn,  dels  for  at  formindske  Tyngden.  I  Af- 
bildningen ere  saadanne  Fødder  tilsatte.  De  manglede  vistnok 
ikke,  da  Karret  blev  anbragt  paa  det  Sted,  hvor  det  optoges. 
Lodningsmassen  har  vel  løsnet  sig  i  Tidens  Løb,  og  de  smaa 
Metalstykker  ere  undgaaede  Finderens  Opmærksomhed. 

Ogsaa  begge  Hankbeslagene  fandtes  løsnede  fra  Karret; 
tydelige  Rester  af  den  blanke  Lodning  angive  dog  Stederne, 
hvor  de  have  været  anbragte,  saaledes  som  dette  sees  i  Af- 
bildningen. Beslagene  ere  støbte  og  meget  tykke,  navnlig  i 
det  Parti,  som  slutter  ind  til  Karrets  Hals,  og  i  Ringen,  som 
rager  op  over  Mundingsranden.  Den  nedre,  mindre  svære 
Del  har  nogen  Lighed  med  et  Blad;  Ribben  gjennem  Midten 
er  dog  meget  fremtrædende  og  forlænget  nedadtil,  med  Flige 
udgaaende  til  begge  Sider. 

I  Beslagenes  Ringe  hænger  en  Bærehank,  der  er  afslut- 
tet i  ret  tydelig  udformede  Svanehoveder.  Hanken  er  flad  paa 
begge  Sider,  saaledes  at  den  havde  et  godt  Leie  mod  Mun- 
dingsranden; den  er  en  Del  afslidt  indvendig  i  Ombøiningerne, 


Sophus  Muller,  Ordning  af  Danmarks  Oldsager,  Jernalderen  187. 


ET    FUND    FRA    DEN    FØRROMERSKE    OG    DEN    ROMERSKE    TID.      151 

og  ved  Ringene  sees  et  tilsvarende  Slid.  Karret  har  saaledes 
været  brugt  i  længere  Tid. 

Ved  hele  Formen  og  navnlig  ved  de  lave,  indadtil  ud- 
skaarne  Fødder  slutter  Karret  sig  ret  nær  til  de  ogsaa  i 
Norden  ikke  sjælden  forekommende,  romerske  Bronzespande, 
hvis  Hankbeslag  ere  prydede  med  en  oftest  kvindelig  Maske 
mellem  to  Dyrehoveder1.  Disse  Spandes  Tid  er  forsaavidt 
sikker  nok,  som  de  foreligge  i  Fundene  fra  Herculanum  og 
Pompeii;  men  efter  det  høist  forskjellige,  snart  skjønne,  snart 
tarvelige  Arbeide,  maa  denne  Form  dog  være  anvendt  gjen- 
nem  lange  Tider.  En  sikrere  Bestemmelse  for  Hoby-Karret 
kan  hentes  fra  et  stort  bøhmisk  Fund2,  der  indeholder  et 
Par  Brudstykker  af  Hankbeslag,  der  paa  det  nøieste,  i  Rin- 
genes Form,  med  Knoppen  foroven  og  Sidefligene,  med  Hen- 
syn til  den  svære  Stang  derunder  og  ved  det  bladformede 
Parti,  ligne  de  tilsvarende  Dele  af  Beslagene  paa  Karret  fra 
Hoby.  De  maa  være  fra  samme  Tid.  Fundet  fra  Holubice 
indeholder  fremdeles  en  Mængde  smukke  romerske  Sager, 
samt  fuldstændige  Beslag  til  to  Drikkehorn  og  to  baandfor- 
mede  Bøilenaale,  ganske  af  de  i  Norden  fra  den  romerske 
Periode  vel  bekjendte  Former3.  Herefter  skulde  Hoby-Karret 
henføres  til  dette  Tidsafsnit. 

Men  indenfor  dette  Tidsrum,  som  havde  en  Varighed  at 
et  Par  Aarhundreder,  maa  det  føres  muligst  langt  tilbage, 
til  Begyndelsen  af  d.  1.  Aarh.  eft.  Chr.;  dette  fremgaaer 
utvivlsomt  af  en  Sammenligning  med  en  Række  af  6  ganske 
ensartede  Bronzespande,  der  ere  trufne  spredt  i  Nord-  og 
Mellemtydskland,    samt  i  Bøhmen4.     De  ligne  ganske  Hoby- 


1  Sidst  anf.  St.  og  Festschrift  des  Vereins  von  Alterthumsfreunden 
im  Rheinlande,  Bonn  1891,  23. 

2  Mittheilungen  d.  K.  K.  Central-Commission,  Wien  1884,  N.  F.  X, 
S.  LXXXVII. 

3  Muller,   anf.   St.  94  og  178. 

4  Ingvald  Undset,   Jernalderens  Begyndelse.   1881,   S.  202,    250. 
Correspondenz-Blatt   der  deutschcn  Gesellschaft   fur  Anthropo- 


152        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Karret  i  Form  og  Størrelse,  ligesom  med  Hensyn  til  Bære- 
hank, Fødder,  den  anvendte  Lodningsmasse  og  ogsaa  til 
Hankbeslagenes  øvre  Parti.  Nedadtil  ere  derimod  Beslagene 
ved  disse  Kar  afvigende,  idet  de  dele  sig  i  to  udfligede  Arme, 
vistnok  mere  eller   mindre   slet  udførte  Delphiner. 

Det  tilsvarende  Parti  af  Beslagene  paa  Spanden  fra 
Hoby  er  øiensynlig  mindre  oprindeligt;  det  er  uden  egentlig 
Mening  og  maa  være  fremkommet  ved  Omdannelse  af  noget 
andet  og  ældre.  Sandsynligvis  repræsentere  de  6  omtalte 
Kar  dette  tidligere  Stadium.  Efterat  Delphin-Motivet  var  op- 
brugt og  forvansket,  er  den  simplere  og  nok  saa  praktiske 
Bladform  traadt  i  Stedet.  Disse  i  Tydskland  fremdragne 
Spande  ere  nu  undertiden  trufne  i  Forbindelse  med  førromerske, 
men  ikke  med  romerske  Sager.  Saaledes  drages  Hoby-Karret 
nær  hen  til  Begyndelsen  af  den  romerske  Tid  i  Norden. 

Det  bliver  da  forstaaeligt,  at  det  andet  ved  Hoby  op- 
tagne Stykke  er  af  førromersk  Form.  Det  er  et  0,09  M.  langt 
Brudstykke  af  en  Sværdskede,  dannet  af  to  tynde  Jernplader, 
der  sammenholdes  ved  Kantbaand  og  med  smalle  Baand 
imellem  disse  tværs  over  Skeden.  Nøie  tilsvarende  ere  Ske- 
derne til  de  andetsteds,  fra  Østerrig  og  Frankrig  til  Eng- 
land og  Skandinavien,  fremdragne  Sværd,  der  antages  at  hid- 
røre fra  den  sidste  førromerske  Tid1. 

Hoby-Fundet  som  Helhed  maa  da  sættes  ved  Skjellet 
mellem  de  to  Tidspunkter,    til   Tiden    omkring   Chr.  F.     Det 


logie,  Ethnologie  und  Urgeschichte,  Munchen  1885,  XVI,  160. 
Katalog  der  Ausstellung  pråhist.  u.  anthropol.  Funde  Deutsch- 
lands,  Berlin  1880,  325  Nr.  114.  Estorff,  Heidnische  Alter- 
thiimer  von  Uelzen.  Hannover  1846  (Titelafbildning).  I.  H. 
Muller,  Vor-  und  fruhgeschichtliche  Alterthumer  der  Prorinz 
Hannover,  1893,  119.  J.  L.  Pie,  Archæologicky  vyzkum,  Praze 
1897,  68.  Schlesiens  Vorzeit  in  Bild  u.  Schrift,  Breslau  1897, 
VII,  436.  Anger,  Die  Gråberfelder  zu  Rondsen  1890.  Zeit- 
schrift  fiir  Ethnologie,  Berlin  1885,  XVII,  7. 
1  Correspondenz-Blatt  o.  s.  v  anf.  St.  Svenska  fornminnesfor- 
eningens   tidsskrift,   IX,    173. 


ET    FUND    FRA    DEN    FØRROMERSKE    OG    DEN    ROMERSKE    TID.      153 

staaer  ved  Indledningen  til  den  store  romerske  Import  i  Nor- 
den, der  bragte  Spandene  med  Hoveder  ved  Hankbeslagene 
og  de  dem  stadig  ledsagende  Bronzekasseroller.  Nogen  syn- 
derlig Tidstbrskjel  kan  der  dog  ikke  have  været,  som  dette 
fremgaaer  af,  at  det  ganske  samtidige  bøhmiske  Fund  inde- 
holder de  Drikkehorn  og  Bøilenaale,  der  i  Norden  stadig 
findes  sammen  med  de  senere  Spande  og  Kasseroller. 

Som  det  kjendes  fra  mange  andre  Fund,  er  dette  Kar, 
der  i  Syden  tjente  til  husligt  Brug,  blevet  anvendt  som 
Gravkar  i  Norden.  Hoby-Spanden  fandtes  fyldt  med  brændte 
Ben.  Ved  disse  laa  det  omtalte  Brudstykke  af  det  Vaaben, 
der  havde  fulgt  den  Døde  paa  Baalet.  Mulig  har  Karret 
indeholdt  mere1;  det  fandtes  tilfældig,  ved  Grusgravning  paa 
en  Mark  ved  Hoby,  Gloslunde  Sogn,  Lollands  Sønder  Herred, 
staaende  c.   1  Alen  dybt. 

S-s  M-r. 


1  Finderen  angiver  bestemt,  at  der  var  Laag  paa  Karret  med 
en  Art  Hank  (Skjoldbule?),  og  at  dette  er  bortkommet  ved 
Indsendelsen.  Fundet  afsendtes  ved  et  Bud  til  Stiftsmuseet 
i  Maribo   og  blev  herfra  velvillig  overgivet  til  Nationalmuseet. 


JYDSKE  LERKAR  MED  KLASSISKE  ENKELTHEDER. 


Det  er  allerede  blevet  paavist,  hvorledes  Indflydelserne 
fra  den  klassiske  Verden  førte  Pottemageriet  i  Danmark  et 
mægtigt  Skridt  fremad.  Samtidig  med  at  romerske  Metal- 
sager i  det  første  Aarhundrede  eft.  Chr.  vise  sig  i  Fundene, 
faa  Lervarerne  som  Helhed  et  hidtil  ukjendt  Kulturpræg,  og 
tillige  har  en   og   anden   Enkelthed   kunnet  udpeges   som    et 


Fig.  1.     Vs- 

sikkert  Laan  fra  romersk  Grund1.  Hertil  kan  der,  under 
den  bestandig  fortsatte  Tilvæxt  af  Stoffet,  føies  nye  Træk,  vig- 
tige til  ret  Forstaaelse  af  den  mærkelige  og  dybtgaaende  ro- 
merske Paavirkning,  der  naaede  endog  det  ringeste  Stof, 
Leret,  og  den  dertil  knyttede,  mest  stedbundne  Industri. 

Naar  Lerskaalen  i  den  romerske  Tid,  men  aldrig  forud, 
har  en  vandret  anbragt  Hank,  og  dette  ligesaa  almindelig, 
som  det  lodret  stillede  Øre  træffes  forud,  i  Bronzealderen,  og 
den  lille,  fremspringende  Knop  til  en  Bæresnor  atter  tidligere, 
i  Stenalderen,  da  kunde  det  vel  formodes,  at  dette  Træk 
var  optaget  fra  den  romerske  Verden.  Men  Beviset  for  denne 
Forbindelse   gav   først   den   her   som  Fig.  1  afbildede  Skaal, 


1  Muller,  Vor  Oldtid   S.   485,  517. 


JYDSKE    LERKAR    MED    KLASSISKE    ENKELTHEDER. 


155 


hvis  Hanke  i  alle  Enkeltheder  ere  som  ved  romerske  Kar  — 
og  da  tillige  af  almindelig  klassisk  Form,  idet  de  ganske 
saaledes  findes  i  Grækenland  allerede  i  d.  2.  Aartusinde 
f.  Chr.  F.  og  senere  aldrig  ganske  gik  af  Brug1.  Maaden 
hvorpaa  Hanken  er  formet  og  buet,  idet  den  som  et  særskilt 
Led  er  føiet  til  Mundingsranden,    efterlader    ingen  Tvivl  om, 


Fig.  2. 


at  der   her   er   en  umiddelbar,  bevidst  og   forstaaet  Efterlig- 
ning af  den  klassiske  Form. 

Karret  er  med  flere  andre  optaget  i  en  Høi  paa  Balle 
Mark  i  Todbjerg  Sogn,  Randers  Amt2.  Det  er  det  eneste 
Stykke,  hvis  Hankeparti  nøie  slutter  sig  til  den  romerske 
Form.  Men  en  talrig  Række  Skaale  viser  den  samme  Hank 
med  de  Forandringer,  den  efterhaanden  modtog  under  Anven- 
delsen i  Norden  (Fig.  2).     Den  fik  mere  eller  mindre  Form  af  en 


1  F.  Ex.  Monumenti  dalT  Instituto,  X,  PL  10  c.  Perrot  et  Chi- 
piez,  Histoire  de  l'Art,  VII,  S.  169.  K.  Koenen,  Gefåss- 
kunde,  Bonn   1895,  PI.   14. 

2  Mus.    Nr.   C  7246. 


156    NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 

fladt  udskydende  Plade,  hvis  udskaarne  Kant  snart  fjærnede 
sig  langt  fra  Forbilledet;  ofte  rykkedes  den  ned  paa  Karrets 
Side;  Hullet  blev  efterhaanden  mindre  og  faldt  sluttelig  bort. 
I  denne  sidste  Skikkelse,  der  træffes  under  mange  Variationer, 


Fig.  3.     Vt. 

er  Grebet  dog  mulig  snarere  en  Efterligning  af  et  andet  romersk 
Hankparti,  den  fladt  udstaaende,  ofte  skjønt  formede  og  de- 
korerede Plade,  der  ikke  sjælden  møder  ved  de  romerske 
Metalkar1  fra  d.  1.  Aarh.  eft.  Chr.  Intet  af  alle  disse  Hank- 
partier paa  de  jydske  Lerkar  er  nordisk  i  sin  første  Oprindelse. 


Ligesaa  gammelt  som  at  forme  den  vandrette  Karhank  var 
det  i  Grækenland  at  danne  en  aaben  Rende  ved  Mundingen 
til  at  hælde  af.  Det  fik  tidlig  Udbredelse  i  hele  den  klas- 
siske Verden  og  bevaredes  derefter  til  den  seneste  romerske 


1  F.  Ex.   Th.   Schreiber  ndfr.   anf.   St.  329. 


JYDSKE    LERKAR    MED    KLASSISKE    ENKELTHEDER.  157 

Tid  —  som  til  vore  Dage,  og  som  det  bestandig  vil  bevares, 
idet  det,  ligesom  de  andre  her  omhandlede  Enkeltheder,  hører 
til  de  Opfindelser,  hvorfor  Menneskeheden  for  bestandig  vil 
staa  i  Gjæld  til  den  ældste  Kultur  i  Syden  og  Østen.  Barba- 
rerne nord  for  Alperne  have  derimod  intetsteds  selvstændig 
givet  Karret  denne  Skjænketud.  Den  viser  sig  først  med  Ind- 
flydelserne sydfra,  og  navnlig  i  Norden  er  dette  klart,  idet 
der  blandt  alle  Kander,  Fade  og  Skaale  af  Ler  fra  Danmarks 
Oldtid  kun  findes  to  Stykker,  der  frembyde  denne  Enkelthed. 
Det  ene  af  dem,  Fig.  3,  er  en  kredsrund  Skaal,  med  to  mod- 
stillede Udløb  ved  Randen  og  med  en  lille  Hank  midt  imellem  dem 
til  den  ene  Side;  der  vides  kun  om  den,  at  den  er  funden  paa 
Fløistrup  Mark,  Hørning  Sogn  i  Randers  Amt1.  Det  andet, 
Fig.  4,  der  er  af  noget  oval  Form,  har  et  bredere  og  dybere 
udhulet  Fremspring  og  modstillet  dette  en  lille,  vandret  an- 
bragt Hank;  det  er  fremdraget  i  en  Gravhøi  ved  Veilby  i 
Randers  Sønder  Herred2. 

Det  under  Fig.  5  afbildede  Kar  er  af  samme,  i  den 
romerske  Tid  saa  almindelig  forekommende  Form  som  de 
foran  omtalte  Stykker:  en  aaben  Skaal  med  lille,  flad  Bund 
og  svagt  udbuet  Side.  Men  ved  Mundingsranden  findes 
to  modstillede,  uens  formede  Fremspring.  Vare  de  begge  be- 
stemte til  at  tjene  som  Greb,  vilde  de  være  ens;  der  skulde 
vanskelig  findes  Undtagelser  fra  denne  Regel,  der  fremgaaer 
af  Menneskets  Sands  for  Symmetri.  At  dernæst  det  ene  af 
dem,  den  flade,  rundt  afskaarne  Plade,  er  et  Slags  Greb 
skjønnes  af,  at  det  har  et  Hul  bestemt  til  Optagelse  af  en 
Snor,  hvorved  Karret  ophængtes.  Det  andet,  en  Del  tyk- 
kere Fremspring  er  derimod  af  eiendommelig  Form,  lige  af- 
skaaret  for  Enden,  med  runde  Indskjæringer  fra  begge  Sider 
og  med  en  bestemt  angiven  Rende  gjennem  Midten.  Dette 
i  det  Enkelte  omhyggelig  udformede  Led  maa  have  havt  en 
særlig  Bestemmelse.   Mulig  er  det  en  Rende  til  at  hælde  af; 


1  Aarhus,  Mus.  5128  b.  2  Nat,  Mus.   8825. 


158        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

men  lidet  praktisk  er  den  da  indrettet,   og  den  brede  Afslut- 
ning forklares  ikke  herved.    Karret  hidrører  ligesom  de  i  det 


Fig.  5. 


Fig.  6.    V«. 

foregaaende  omhandlede  Stykker  fra  den  romerske  Tid;  det 
er  optaget  i  en  charakteristisk  jydsk  Lerkargrav,  ved  Haag 
i  Thorsager  Sogn,  Randers  Amt,  sammen  med  7  andre  Kar, 


JYDSKE    LERKAR    MED    KLASSISKE    ENKELTHEDER. 


159 


Krakker,  Fade  og  Skaale,  samt  en  større  og  en  mindre  Jern- 
kniv1. Det  maa  da  undersøges,  om  det  eiendommelige  Frem- 
spring skulde  være  afledt  af  en  romersk  Form  som  saa- 
meget  andet  i  denne  Periode. 


Fig.  7.     Vi. 

Der  findes  dog,  saavidt  vides,  kun  et  enkelt  Stykke  fra 
klassisk  Grund,  det  her  som  Fig.  6  afbildede  Sølvkar,  fundet  i 
Pompeii  og  opbevaret  i  Antiquarium  iMunchen2,  med  hvilket 


Fig.  8.    Vi. 

vort  Kar  har  en  væsentlig  Lighed.  Form  og  Størrelse  er  om- 
trent den  samme;  det  flade  Greb  svarer  til  den  smukke 
Hank   paa  Sølvkarret,   prydet   med   et   Kvindehoved,    og   det 

1  Mus.   Nr.   C  8693. 

2  Th.  Schreiber,  Die  alexandrinische  Toreutik,  i  Abhandlungen 
d.  philol.  hist.  Classe  d.  kdnigl.  såchischen  Gesellschaft  d. 
Wissenschaften,  14,  Leipzig  1894,  S.  333.  Den  her  meddelte 
Afbildning  skyldes  Prof.   A.   Furtwanglers   Godhed. 


160        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

modstaaende  Fremspring  er  ret  overensstemmende  i  Enkelt- 
hederne; endelig  hidrøre  Karrene  omtrent  fra  samme  Tid. 
Ligheden  er  vistnok  saa  stor,  at  det  vel  kunde  tillades  at 
antage,  at  den  jydske  Lerskaal  er  dannet  efter  et  romersk 
Kar  af  denne  Art. 

Og  dog  ledes  Tanken  snarere  i  anden  Retning.  Der  findes 
en  ikke  ringe  Lighed  mellem  Fremspringet  paa  Lerskaalen 
og  Forpartiet  paa  den  romerske  Lampe,  som  dette  var  dan- 
net i  det  1.  Aarhundrede  eft.  Chr. L  Vel  er  Lampen  lukket 
oventil,  med  et  Hul  til  Vægen;  der  findes  en  fladbuet  eller 
stumpvinklet  Afslutning  fortil  og  dertil  anden  Ulighed;  men 
Formen  i  det  Hele,  med  de  runde  Indskjæringer  fra  begge 
Sider,  frembyder  dog  nok  saa  megen  virkelig  Lighed  som 
Sølvkarret. 

Hertil  kommer,  at  Fremspringet  paa  Lerkarret  er 
vel  egnet  ti)  at  danne  et  Leie  for  Vægen,  og  at  der  fore- 
ligger enkelte  andre  Kar,  der  synes  at  være  formede  som 
Lamper.  Dette  gjælder  navnlig  om  den  lille  under  Fig.  7 
afbildede,  trekantede  Skaal.  Med  en  Række  andre  Lerkar  af 
de  i  den  romerske  Tid  sædvanlig  forekommende  Former  er 
den  opgravet  i  Slettemose  ved  Jerup  By,  Elling  Sogn  i 
Jyllands  Horns  Herred2.  Det  under  Fig.  8  gjengivne  Lerkar, 
af  noget  aflang  Form,  har  ved  Mundingsranden  to  modstaa- 
ende, fladt  udhulede  Fremspring,  der  ikke  ret  vel  ere  an- 
vendelige enten  som  Greb  eller  som  Tud,  hvorimod  de  synes 
passende  til  Støtteplade  for  Spidsen  af  Vægen;  der  skulde 
altsaa  her  have  været  to  Blus.  Dette  Kar  er  fundet  sammen 
med  en  Del  andre  paa  en  Gravplads  ved  Thorsager,  Randers 
Amt3.  Et  andet  ganske  lignende  foreligger  fra  Viborg  Eg- 
nen4. Og  angive  virkelig  disse  Kar,  at  Lampen  er  kommen 
i  Brug  i  den  romerske  Tid,  da  har  jo  ethvert  af  de  smaa, 
ofte   eiendoinmelig  formede   Kar,    som    forekomme   i  Lerkar- 


1  F.   Ex.   Bonner  Jahrbiicher,   1897,   101,   S.  4. 

2  Mus.  Nr.  C  3706,     3  Aarhus  Mus.  4050.    4  National  Mus.  C  1295. 


JYDSKE    LERKAR    MED    KLASSISKE    ENKELTHEDER.  161 

fundene,  kunnet  have  samme  Bestemmelse.  At  Skaalen  er 
aaben  og  ikke  lukket  opadtil,  stiller  ingen  Vanskelighed.  Den 
aabne  Skaal,  kun  med  en  lille  særskilt  Udvidelse  til  Vægens 
Spids,  blev  anvendt  i  Oldtiden  paa  klassisk  Grund  som  rundt 
om  i  Europa  indtil  ned  imod  vor  Tid  —  og  som  endnu  af 
Eskimoerne l. 

Alle  de  her  særlig  omtalte  Kar,  der  hidtil  ikke  have 
været  afbildede  eller  nævnte,  foreligge  kun  i  et  enkelt 
eller  i  et  Par  Exemplarer  og  ere  for  en  Del  først  fremkomne 
i  de  senere  Aar.  De  hidrøre  fra  en  ret  kort  Periode  og  fra 
de  særegne  Udstyr,  som  fremdrages  i  de  jydske  Lerkargrave, 
hvis  Undersøgelse  egentlig  først  nu  er  paabegyndt.  Sikkert 
nok  danner  da,  hvad  der  endnu  foreligger,  kun  en  Slags 
Prøve  paa,  hvad  der  engang  var  til  og  paa,  hvad  der  mulig 
fremtidig  vil  findes.  Men  tillige  staaer  vistnok  Fundenes  Spar- 
somhed og  i  hvert  Fald  den  stærke,  baade  stedlige  og  krono- 
logiske Begrænsning  i  nøie  Forbindelse  med,  at  alle  de  an- 
førte Enkeltheder  ere  Laan  fra  fremmed  Grund.  De  svandt 
da  ligesaa  hurtig,  som  de  modtoges;  de  fik  ikke  en  videre 
Udbredelse  og  bevaredes  ikke  i  de  paafølgende  Tider.  Skulde 
noget  udtales  om,  hvorledes  de  fremmede  Træk  bleve  over- 
førte paa  de  danske  Lervarer,  da  maatte  der  vel  siges,  at 
det,  som  fremsat  med  Hensyn  til  lignende  Forhold2,  er  skeet 
ved  enkelte  bereiste  Mænd.  De  klassiske  Elementer  se  ud, 
som  vare  de  gjengivne  efter  Hukommelsen  af  den,  der  hos 
Romerne  havde  kjendt  og  brugt  saadanne  Sager,  maaske 
medvirket  ved  deres  Forarbeidning.  g      -»*_ 


C.  Tsountas  and  I.  Irving  Manatt,  The  Mycenæan  age,  Lon- 
don 1897,  79.  Francesco  Coppi,  Monografia  della  Terramara 
di  Gorzano,  Modena  1871,  PL  V,  8.  Revue  archéologique, 
Paris  1889,  XIII,  173;  1899,  XXXV,  302,  312.  —  Proceedings 
of  the  Society  of  Antiquaries  of  Scotland ,  Edinburgh  1888, 
X,  70.  Mittheilungen  d.  K.  oesterreich.  Centralcommission, 
Wien,  VI.  S.  XLII.  —  Report  of  the  U.  S.  National  Museum, 
Washington  1898,  S.  1027. 
Nordiske  Portidsminder,  3,    S.  60  og  foran    S.   147. 


FREMMEDE  LERKAR  FRA  ROMERSK  TID. 

Blandt  de  danske  Oldsager  er  der  fundet  mangt  et 
Stykke,  tilført  ved  Handel  og  andet  Samkvem  fra  fjærnt- 
eller  nærboende  Folk;  herimellem  dog  kun  et  eneste  Lerkar, 
en  romersk  Skaal,  der  ved  Farve  og  billedlig  Fremstilling 
staaer  langt  over  de  danske  Lervarer.  Der  kunde  nemlig, 
ialfald  hos   de    nærmere  boende  Folk,   hverken  hentes  bedre 


Mus.  Nr.  C  9042.     Fra  Troelstrup.  Vs. 

Frembringelser  af  denne  Art  end  de  hjemlige,  ei  heller  vare 
de  saa  særegne,  at  de  lettelig  kunne  gjenkjendes.  Anderledes 
var  det  kun  paa  et  enkelt  Tidspunkt,  i  den  romerske  Periode. 
De  oftest  dybt  sorte  og  blanke  Lerkar  med  Ornamenter, 
jævnlig  i  mæanderagtig  Tegning,  der  ere  dannede  paa  en  egen 
Maade,  ved  let  indtrykkede  Punktrækker  udførte  med  et  sam- 
mensat Instrument,  en  Kam  eller  et  Tandhjul,  ere  baade  af 
fortrinlig  Art  og  skille  sig  fra  alle  andre.  Disse  Lerkar1  fore- 


1  Ingrald  Undset,  Jernalderens  Begyndelse  i  Nordeuropa,  Kri- 
stiania  1881.  Chr.  Hostmann,  Der  Urnenfriedhof  bei  Dar- 
zau,  Braunschweig  1874.  A.  Voss  u.  G.  Stimming.  Vorge- 
schichtliche    Alterthumer    aus    d.   Mark  Brandenburg,    Berlin 


FREMMEDE    LERKAR    FRA    ROMERSK    TID.  163 

komme  i  Nordtydskland  kun  paa  begge  Sider  af  Elben  —  tal- 
rig i  Meklenburg  og  Hannover,  ganske  enkeltvis  i  Lauen- 
burg  og  Holsten  —  og  sydpaa  ligeledes  kun  i  Elbegnene, 
men  med  alle  Eiendommeligheder  i  Farve,  Form  og  Orna- 
menter endnu  i  Bøhmen.  Den  fine  Behandling  af  Leret  og 
dettes  Farvning  og  Ornamenteringen  ved  Punktlinier  er  op- 
rindelig udgaaet  fra  Etrurien,  før  Midten  af  Aartusindet  f.  Chr.1, 
og  er  derefter  langsomt  udbredt  fra  Folk  til  Folk.  Den 
nøie  Overensstemmelse  mellem  de  sorte,  punktornamenterede 
Lerkar  langs  Elbveien,  fra  Bøhmen  og  nordpaa,  hvor  de 
overalt  findes  med  Sager  fra  ganske  samme  Tid,  Begyndelsen 
af  den  romerske  Periode,  maa  dog  ogsaa  tyde  paa,  at  selve 
Lervarerne,  ialfald  for  en  stor  Del,  ere  spredte  fra  visse 
Produktionssteder. 

Medens  der  tidligere  overhovedet  intet  kjendtes  af  denne 
Art  fra  Norden,  er  der  i  1897  fremdraget  to  saadanne  gan- 
ske ensartede  og  lige  store  Kar,  det  ene  af  dem  vist  foran- 
staaende  i  halv  Størrelse.  Samme  Form  træffes  ofte  ved 
de  fremmede  punkterede  Lerkar :  den  aabne  Skaal,  hvis  Side 
trækker  sig  meget  stærkt  sammen  mod  den  smalle  Bund. 
Væggen  er  meget  tynd  og  Overfladen  glat,  dybt  sort  og  blank, 
med  Ornamenter,  der  ere  dannede  af  dobbelte  Punktlinier, 
let  indtrykkede  med  et  dobbelttandet  Hjul.  P>a  de  tilsva- 
rende, fremmede  Kar  er  Mønstret  vel  bekjendt:  et  Bælte  af 
nedadvendende  Spidser,  fra  hvilke  der  med  visse  Mellemrum 
løber  parvis  sammenstillede  Linier  ned  til  Bunden. 

Karrene  hidrøre  fra  en  Høi  af  anseelig  Størrelse,  3,75  M. 
høi,  paa  Troelstrup  Mark  i  Tørring  Sogn,  Aarhus  Amt.  Dy- 
best i  Høiens  Midte,  paa  den  oprindelige  Jordflade,  fandtes 
en  Grav  fra  Stenalderens  Slutning,  derover  en  Bronzealders 
Grav,  og  atter  derover,  i  en  Høide  af  2,10  M.  over  Bunden, 


1887,  Abtheil.  V,  PI.  10 — 15.   J.  L.  Pie,  Archæologicky  vyzkura, 
Prag  1897.   Julius  Naue,    Die  Hiigelgråber  zwischen  Ammer- 
u.  Staffelsee,   Stuttgart  1887. 
1  F.  Ex.  Jules   Martha,  L'art  étrusque,  Paris   1889,   S.,  463. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og:  Hist.  1900.  11 


164 


NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 


afdækkedes  dels  de  to  sorte  Kar,  dels  to  lave  Skaale  af  al- 
mindelig Jydsk  Art,  med  brunlig  Overflade  og  i  det  Hele  rin- 
gere. De  stode  alle  ganske  tæt  sammen,  de  grovere,  jydske  Kar 
ubeskadigede,  de  finere  fremmede  derimod  stærkt  itubrudte; 
et  af  dem  vendte  Bunden  opad,  og  under  det  laa  en  Finger- 
ring af  Guld.      Ved  Sammensætningen  af  Brudstykkerne  har 


Mus.  Nr.  C  8347.     Fra  Errindlev.     l/t. 

det  vist  sig,  at  nogle  smaa  Partier  mangle;  de  maa  være 
oversete  ved  Optagelsen.  Karrene  ere  sikkert  blevne  ned- 
lagte som  Gravgods;  men  Rester  af  Knogler  fandtes  ikke, 
og  Gravens  Omrids  kunde  ikke  følges  i  den  ensartede  Høi- 
fyld.  I  ringe  Afstand,  men  noget  høiere  og  vistnok  hørende 
til  en  anden  Grav,  fandtes  endnu  to  Guldfingerringe  og  en 
Endedop  af  Bronze  til  et  Drikkehorn.  Atter  høiere,  tæt 
under  Toppen,  stode  to  Lerkar  af  sædvanlig  Jydsk  Art,  der 
have  hørt  til  en  særskilt  Grav. 

At  de  to   fremmed   udseende   Lerkar,    der  her   fremkom 
blandt  lutter  velbekjendte  danske  Oldsager,  kunne  hidrøre  fra 


FREMMEDE    LERKAR    FRA    ROMERSK    TID.  165 

en  hjemlig  Industri,  af  hvilken  der  tilfældigvis  hidtil  ikke  er 
truffet  noget  andet  Spor,  er  ikke  umuligt.  Beviset  herfor  vil 
da  Fremtiden  bringe,  idet  der  fremdrages  lignende  Lervarer 
i  større  Antal.  Men  i  hvert  Fald  er  da  Technik  og  Orna- 
menteringsmaade  indført,  og  tillige  anvendt  ganske  uforandret, 
hvad  der  ikke  pleier  at  være  Tilfældet.  Sandsynligere  er  det 
dog,  efter  Alt  foreliggende,  at  selve  Karrene  ere  indførte, 
enten  under  mere  tilfældige  Forhold,  eller  fordi  de  vare  frem- 
mede og  finere  end,  hvad  man  havde  i  Jylland. 

Et  Kar  af  ikke  meget  afvigende  Form,  kun  noget  større 
og  prydet  med  de  samme  eiendommelige  Punktlinier,  er  i 
1896  optaget  paa  en  Gravplads  ganske  nær  Lollands  sydlige 
Kyst,  ved  Errindlev,  Fuglse  Herred.  Farven  er  ved  denne 
Skaal  lys  brunlig,  som  dette  ogsaa  ofte  er  Tilfældet  med  de 
tilsvarende  nordtydske  Kar.  Det  ved  disse  jævnlig  forekom- 
mende Mønster  af  vinkelbøiede  Linier  strækker  sig  om  Karrets 
Bug,  og  herfra  løber  der  som  sædvanlig  Linier  ned  til  Bun- 
den. Det  er  et  regelmæssigt,  godt  formet  og  ret  tyndvægget 
Kar;  men  Punktlinierne  ere,  som  det  sees  af  omstaaende 
Afbildning,  ikke  nøiagtig  udførte.  Hjulet  har  kun  havt  en 
lille  Række  Tænder,  og  det  er  ofte  løbet  skjævt  og  ud  af 
Mønstret.  Utvivlsomt  er  ogsaa  dette  i  det  østlige  Danmark 
ganske  enestaaende  Kar  indført,  men  da  ikke  fordi  det  havde 
noget  egentligt  Fortrin  fremfor  de  samtidige  Lerkar  i  Norden. 
Det  kan  være  ført  over  Vandet,  fra  den  nære  Kyst  mod  Syd, 
enten  gjennem  Samkvem  ad  Søvejen,  eller  fordi  der  paa  dette 
Sted  er  foregaaet  en  Overflytning.  Visse  dog  endnu  kun  usik- 
kert bestemmelige  Eiendommeligheder  ved  de  øvrige  Lerkar 
fra  Errindlev-Gravpladsen  kunne  tyde  herpaa. 

S-s  M-r. 


11" 


DYREKNOGLER  FRA  LICxBAALET. 


Om  Gravofferet  hos  de  hedensk-barbariske  Folk  i  Europa 
har  man  gjennem  Aarhundreder  alene  kunnet  ty  til  de  gamle 
Forfatteres  Beretninger;  de  ere  trolig  blevne  gjentagne  Slægt 
efter  Slægt.  Lidet  frisk  er  da  denne  Kilde  nu;  baade  uklar 
og  kun  draabevis  flydende  har  den  altid  været.  Først  vor 
Tid  blev  der  givet  en  bedre  Udvei  til  sikker  Viden:  i  de 
fyldige  og  uforstyrrede  Gravindhold  fra  Oldtiden  —  kun  at 
der  herved  kræves  Zoologens  Kyndighed.  Dyrelevningerne 
fra  Ligbaalet  ligge  velforvarede  i  Urnen,  blot  at  nogen 
mægter  at  bestemme  dem. 

Hermed  maa  det  dog  have  sin  Vanskelighed,  som  man 
hidtil  ikke  har  overvundet,  ialfald  ikke  i  større  Omfang.  Det 
sees  saaledes  vel,  at  Urneindholdene  fra  N.  F.  B.  Sehesteds 
Udgravning  i  1878 — 81  paa  Broholm-Gravpladsen,  fra  den 
romerske  Periode  og  Folkevandringstiden,  have  været  under- 
søgte af  Jap.  Steenstrup1;  men  dette  førte  ikke  til  en  nær- 
mere Bestemmelse  af  Dyreknoglerne.  Kun  angaves  det,  at 
saadanne  fandtes  i  13  Grave,  og  at  blandt  disse  Fund  1 
indeholdt  Fugleknogler  og  9  Knogler  af  en  lille  Drøvtygger. 
Mere  fuldstændige  Bestemmelser,  givne  af  Herluf  Winge  efter 
Undersøgelsen  af  alt  det  Stof  af  denne  Art  fra  Jernalderen, 
der  for  Tiden  foreligger  i  Nationalmuseet,  meddeles  her  for 
første  Gang.  S-s  M-r. 

Af  de  forebragte  164  Prøver  af  Knogle-Indhold  af 
Urner  fra  Jernalders-Grave  er  der  kun  26,  der  for- 
uden brændte  Menneske-Ben  afgjort  indeholde  brændte  Knogler 
af  Dyr.    I  adskillige  andre  af  Prøverne  findes  Knoglestykker, 


1   N.  F.  B.  Sehested,   Archæologiske  Undersøgelser,   Kjøbenhavn 
1884,  Forordet  og  Registret. 


DYREKNOGLER    FRA    LIGBAALET.  167 

der  maaske  ere  af  Dyr,  men  som  i  deres  yderst  medtagne 
Tilstand  ikke  lade  sig  bestemme.  Om  en  Del  af  Prøverne 
kan  det  siges  sikkert,  at  de  ikke  indeholde  andet  end  Men- 
neske-Knogler; om  Dyr  have  været  med  paa  Baalet,  eller 
ej,  maa  derimod  henstaa  som  ganske  uvist;  det  kan  bero 
paa  Tilfælde,  at  Dyre-Knogler  ikke  ere  medkomne  i  den 
Haandfuld  Knoglestumper,  der  er  gjemt  i  Urnen,  skjønt  Dyr 
have  været  brændte  sammen  med  Liget.  —  De  Dyre-Arter, 
af  hvilke  Knogler  ere  fundne,  ere:  Høne  eller  Hane,  (Gallus 
ferrugineus),  Bjørn  (Ursus  arctus)  og  Faar  (Ovis  aries)  (eller 
maaske  Ged,  Capra  hircus).  Af  Hønse-Knoglerne  er  der  nogle, 
deriblandt  et  Stykke  af  en  Mellemfod  med  stor  Spore,  hvis 
Bestemmelse  er  ganske  utvivlsom ;  i  deres  indskrumpne,  rev- 
nede og  forvredne  Tilstand  kunne  andre  af  dem  være  mindre 
lette  at  svare  for;  dog  er  der  ingen  af  dem,  der  viser 
større  Overensstemmelse  med  andre  Hønsefugle,  som  Urfug- 
lene o.  a. ;  alle  stemme  godt  med  vore  tamme  Høns.  Bjør- 
nens Art  er  ogsaa  utvivlsom;  der  er  ingen  Grund  til  at 
tænke  paa  Isbjørn;  dertil  er  Kloleddet  for  spinkelt.  De  Knog- 
ler, der  ere  henførte  til  Faaret,  ere  derimod  neppe  til  at 
skjelne  sikkert  fra  Knogler  af  Geden,  med  Undtagelse  af  en 
nedre  Ende  af  en  Mellemfod  (C.  8575);  ogsaa  om  Raadyret 
(Cervus  capreolus)  kunde  der  i  enkelte  Tilfælde  være  Spørgs- 
maal;  men  intet  særligt  taler  derfor. —  Almindeligst,  ganske 
overvejende,  ere Faare- (eller  Gede-)  Knoglerne,  der  oftest  ere  af 
fuldvoxne  Dyr.  —  Af  Hønen  er  der  i  et  Par  Tilfælde  (o:  i  to 
af  de  tre  foreliggende),  af  Faaret  oftere  fundet  saa  mange 
Knogler  af  Skelettet  samlede,  at  man  tør  skjønne,  at  hele 
Dyret  har  været  brændt.  Af  Bjørnen  er  der  derimod  ikke 
fundet  andet  end  et  Kloled1  (uden  Mærker  af  Snit  eller 
Indfatning,   i  Modsætning    til    et    Kloled    af.   Havørn    fundet 


1  Bjørnekloled  foreligge  ogsaa  i  andre  Urnefund  i  Nationalmuseet, 
om  hvilke  der  dog  ikke  haves  nogensomhelst  Oplysning 
(C.   9093—4). 


168        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

paa  en  Jernalders -Boplads  ved  Vejleby,  Lolland),  vistnok 
fordi  kun  Bjørnens  Hud,  med  Kløerne,  har  været  med  paa 
Baalet,  tjenende  enten  som  Klædning  (smlgn.  Ordet  Ber- 
serk)  eller  som  Leje  (se  dog  Fortællingen  om  den  lithauiske 
Fyrste,  hvis  Lig,  Aar  1341,  blev  brændt;  paa  Baalet  kastede 
man  Kløer  af  Los  og  Bjørn:  Hehn,  Kulturpflanzen,  etc,  6.  Aufl., 
p.  522).  —  Kun  i  tre  af  Prøverne  (C.  8622—27,  9232, 
9139 — 40)  har  der  været  Knogler  af  mere  end  et  enkelt 
Dyr,  bortset  fra  Bjørnen.  Hvad  der  fandtes  af  Dyre-Knogler, 
var  i  det  enkelte  følgende: 

1.  Faar,  Stykker  af  øvre  Ender  af  højre  og  venstre 
Albueben.    C.  8374. 

2.  Faar?,  Stykker  af  2  Ribben.    C.  8397. 

3.  Faar,  Stump  af  nedre  Ende  af  Overarm,  Stump  af 
øvre  Ende  af  Albueben,  Stykke  af  Midten  og  af  nedre  Ende 
af  venstre  Skinneben,  venstre  Rulleben,  Stump  af  nedre  Ende 
af  Mellemhaand  eller  Mellemfod.    C.  8409. 

4.  Faar?,  Stump  af  et  Ribben.    C.  8434. 

5.  Faar,  nedre  Ende  af  et  Skinneben.    C.  8452. 

6.  Faar ,  nedre  Ende  af  Skulderblad,  Midtstykke  af  Spole- 
ben, lidt  af  øvre  Ende  af  Skinneben,  Midtstykke  af  Mellemfod 
og  flere  andre  Benfliser.    C.  8463. 

7.  Faar,  Stykke  af  nedre  Ende  af  etSkinneben,  ungt,  Stykke 
af  et  Finger- eller  Taaled,  Stump  af  en  Rørknogle.    C.  8551. 

8.  Faar,  en  Haandrodsknogle  (Capitatum),  Stykker  af 
For-  og  Bagsiden  af  en  Mellemhaand,  Stykke  af  nedre  Ende 
af  Mellemhaand  eller  Mellemfod,  Stump  af  nedre  Ende  af  et 
Laarben,  en  Fodrodsknogle  (Naviculare-Cuboideum),  Stykke 
af  Midten  af  en  Mellemfod.    C.  8575. 

9.  Faar,  Stumper  af  øvre  Ende  af  højre  og  venstre 
Mellemhaand,  Stump  af  nedre  Ende  af  en  Mellemhaand  eller 
Mellemfod,  Stump  af  et  Hælben,  Stykke  af  et  Finger-  eller 
Taaled.    C.  8579. 

10.  Stump  af  en  Fugle-Knogle.  Faar,  Stump  af  Midten 
af  Spoleben,  Stump    af  nedre   Ende   af  Laarben,   Stykke   af 


DYREKNOGLER    FRA    LIGBAALET. 


169 


en  Fodrodsknogle  (Naviculare-Cuboideum),  et  Par  Stumper  af 
Midten  af  Mellemfod,  Stump  af  nedre  Ende  af  Mellemhaand 
eller  Mellemfod,  flere  Knoglefliser.    C.  8622. 

11.  Faar,  Stump  af  Midten  af  et  Spoleben,  Stykke  af 
et  Finger-  eller  Taaled,  nogle  Benfliser.    C.  8628. 

12.  Faar,  Stykke  af  Tindingben  (Petrosum),  nedre  Ende 
af  Mellemhaand,  begge  Dele  af  ungt  Dyr.     C.  8634. 

13.  Faar,  Stumper  af  et  Par  Ribben,  nedre  Ende  af 
Overarm,  Stump  af  nedre  Ende  af  Spoleben,  Stykke  af  Bæk- 
kenben, Stump  af  nedre  Ende  af  Laarben,  nedre  Ende  af 
Lægben,  Stykker  af  Rulleben  og  Hælben.    C.  9226. 

14.  Faar,  Stykker  af  nedre  Ender  af  2  venstre  og  et 
højre  Skulderblad,  Stump  af  nedre  Ende  af  en  Overarm, 
Stump  af  øvre  Ende  af  et  Spoleben,  Stykker  af  nedre  Ender 
af  2  højre  og  et  venstre  Spoleben,  Stump  af  øvre  Ende  af 
et  Albueben,  en  Haandrodsknogle  (Scaphoideum),  Stump  af 
et  Bækkenben,  et  Laarbens-Hoved,  Stump  af  øvre  Ende  af 
et  Skinneben,  Stykke  af  en  Fodrodsknogle  (Naviculare-Cu- 
boideum), nogle  Bensplinter.    C.  9232. 

15.  Faar,  Stump  af  øvre  Ende  af  et  Skinneben.    C  9234. 

16.  Faar,  Stykke  af  nedre  Ende  af  Overarm,  nogle 
Bensplinter.    C.  9238. 

17.  Faar,  Knæskal.    C.  9241. 

18.  Faar,  Stykker  af  Midten  af  højre  og  venstre  Spole- 
ben, Stump  af  øvre  Ende  af  et  Albueben ;  Stump  af  et  Rib- 
ben, maaske  af  Faar.    C    9244. 

19.  Faar,  nedre  Ende  af  Skulderblad,  Midtstykke  og 
nedre  Ende  af  Spoleben.    C.  9247. 

20.  Faar,  nedre  Ende  af  Skulderblad,  Stykker  af  nedre 
Ende  af  Overarm,  Laarbens-Hoved  og  Stump  af  nedre  Ende 
af  et  Laarben,  Stykke  af  øvre  og  af  nedre  Ende  af  et  Skinne- 
ben, Stykker  af  2  uens  Rulleben,  Stump  af  nedre  Ende  af 
en  Mellemhaand  eller  Mellemfod;  Stykket  af  Mellemfoden  er 
af  et  ganske  ungt  Dyr,  ligeledes  maaske  det  ene  Rulleben, 
alt  det  øvrige  af  et  fuldvoxent  Dyr.    C.  9139. 


170        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

21.  Faar,  Stump  af  den  ydre  Øregang  af  et  Tromme- 
ben, Stykker  af  øvre  Ende,  af  Midten  og  af  nedre  Ende  af 
Spoleben,  nedre  Ende  af  venstre  Skinneben  og  nedre  Ende 
af  venstre  Lægben ,  venstre  Rulleben  og  Stykke  af  en  venstre 
Fodrodsknogle  (Naviculare-Cuboideum),  nogle  Bensplinter. 
C.  9141. 

22.  Faar,  Stykke  af  Midten  af  Spoleben.    C.  8793. 

23.  Faar,  tre  Stykker  af  et  Laarben,  Ledhoved,  noget 
af  Midtstykke  og  lidt  af  nedre  Ende.    C.  6187. 

24.  Høne,  nedre  Ende  af  Skinneben.    C.  8151. 

25.  Høne,  Stykker  af  Hovedskal,  Bækkenhvirvler,  Laar- 
ben og  Skinneben.     Bjørn,  et  Kloled.    C.  6645. 

26.  Hane,  nedre  Ende  af  Ravnenæbsben,  Midtstykke  af 
Albueben,  Midtstykke  af  Laarben,  Stykke  af  Mellemfod  med 
stor  Spore,  nogle  Knoglestumper.    C.  8705. 

Herluf  Winge. 

Til  den  zoologiske  Bestemmelse  af  Dyreknoglerne  slutter 
sig  den  efterfølgende  archæologiske  Bestemmelse  fra  alle  de 
Sider,  hvor  der  enten  allerede  nu  eller  dog  fremtidig,  ved 
en  Forøgelse  af  Stoffet,  vil  kunne  findes  sikre  Angivelser. 
Der  skal  oplyses  om  Fundenes  Tid  og  deres  hele  Proveniens, 
om  de  Forhold,  hvorunder  Dyreknoglerne  have  faaet  Plads 
mellem  Resterne  af  det  menneskelige  Legeme,  og  navnlig  om, 
hvilken   Bestemmelse   Dyrene   egentlig  havde  ved    Ligfærden. 

De  12  første  Fund  hidrøre  fra  en  Gravplads  paa 
Fraugde  Bymark  i  Aasum  Herred,  øst  for  Odense1.  Der  er 
her  undersøgt  henved  80  Grave,  og  mange  andre  vides  forud 
at  være  uagtsomt  aabnede  og  saaledes,  at  intet  nærmere  fore- 
ligger om  deres  Indhold.  Alt  hvad  der  her  er  fremdraget, 
hidrører  fra  Folkevandringstiden,  og  samtlige  Oldsager  have 
deres  tilsvarende  i  andre  Fund,  navnlig  blandt  de  paa  Grav- 


Undersøgt  for  Nationalmuseet  1896 — 97  af  G.  V.  Blom  og 
Carl  Neergaard;  tidligere  omtalt  i  Aarb.  f.  nord.  Oldkynd. 
1897,   S.  193. 


DYREKNOGLER    FRA    LIGBAALET. 


171 


pladsen  ved  Broholm  i  Sydfyen  fremdragne  Sager,  i  Fundet 
fra  den  ikke  fjærntliggende  Vimose  og  i  Udstyret  af  mange 
sjællandske  Skeletgrave.  Sammenlignet  med  dette  sidste 
tyder  Gravgodset  fra  Fraugde  ikke  paa,  at  der  her  boede  en 
særlig  velhavende  Befolkning.  Der  er  i  disse  Grave  hverken 
fundet  Sølv  eller  Guld,  ei  heller  Glaskar,  der  sikkert  hørte 
til  Tidens  Kostbarheder.     Dog  var   man   rigelig  forsynet  med 


Fig.  1. 

alle  de  Smaasager  af  Bronze  og  Jern,  som  dengang  tjente 
til  Pynt  eller  henhørte  til  det  personlige  Udstyr;  det  var  da 
heller  ikke  nogen  fattig  Befolkning.  Adskillige  fuldstændige 
Yaabenudstyr  vise  ogsaa,  at  der  her  levede  mere  betydelige 
Folk.  De  her  anvendte  Gravskikke  vare  da  sikkert  de,  som 
fulgtes  af  den  almindelige,  velstaaende  Befolkning  i  disse  Egne. 
Det  var  en  naturlig,  svag  Høining  i  det  flade  Terrain, 
som  var  benyttet  til  Hvileplads  for  de  Døde.  Gravene  laa  i 
ringe  Dybde,  og  enkelte  saa  høit,  at  Ploven  har  kunnet  naa 
og  beskadige  dem.  Omgivende  eller  dækkende  Stenlag  fandtes 
ikke.  Gravskikken  var  iøvrigt  meget  vexlende.  Der  blev 
truffet   en   Del    ubrændte  Lig,   dernæst   enkelte   grubeformede 


172        NYK    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Fordybninger,  i  hvilke  Baalresterne  vare  nedlagte  frit,  uden 
at  være  indesluttede  i  et  Lerkar  —  altsaa  »Brandpletter«, 
fremdeles  større  Gravkar  indeholdende  brændte  Ben,  »Urners 
og  endelig  saadanne  i  Forbindelse  med  Brandpletter,  hvilket 
sidste,  kun  sjælden  trufne  Forhold  ikke  er  uden  Betydning 
for  Opfattelsen  af  de  nærmere  Enkeltheder  ved  Gravlæg- 
gelsen.  Dyreknoglerne  hidrøre  dog  udelukkende  fra  Urner. 
I  foranstaaende  Billede  sees  tre  saadanne  Grave  fuldt  afdæk- 
kede og  med  indbyrdes  Afstand  af  3  og  5  M.  Bagved  ligger 
den  undersøgte  Del  af  Pladsen,  foran  den  endnu  urørte 
Markflade.  Om  de  12  Grave,  fra  hvilke  der  er  paavist 
Dyreknogler,  foreligge  følgende  videre  Oplysninger. 

1.  Kun  Bunden  af  Urnen,  hvori  en  ringe  Mængde  Knog- 
ler, var  bevaret,  idet  Graven  var  bleven  forstyret  ved  Mark- 
arbejdet. 

2.  Urnen  stod  paa  Bunden  af  en  grubeformet  Fordyb- 
ning, foroven  0,90  M.  bred,  0,50  M.  dyb  og  fyldt  med  kul- 
blandet  Jord.  Heri  fandtes  nogle  smaa  Potteskaar  og  et 
lille,  ubestemmeligt  Stykke  Bronze.  Over  Urnens  Munding 
laa  Dele  af  et  middelstort,  ornamenteret  Hankekar,  og  umid- 
delbart herved  fandtes  et  andet  lignende  Kar  og  en  lille  Kop 
med  Hank,  begge  fuldstændig  bevarede,  omend  sikkert  ikke 
uberørte  af  Ligbaalet.  Imellem  Knoglerne  laa  nogle  smaa 
Bronzefragmenter  ganske  som  det  udenfor  Urnen  fundne 
Stykke. 

3.  Urnen  var  fyldt  med  stærkt  jordblandede  Knogler. 
Op  til  dens  Bug  og  med  Mundingen  ind  imod  den  laa  et 
forbrændt  og  ufuldstændigt  Hankekar.  Mellem  Knoglerne 
fandtes  en  Jernkam  (S.  M.1  276),  en  lille  Jernnagle,  ganske 
som  de  der  findes  foroven  i  Benkammene,  hvor  de  have 
sammenholdt  Yderpladerne  (274 — 5),  en  Bøilenaal  af  Bronze 
(252),  lidt  sammensmeltet,    hvidligt   og   gulligt  Glas,  vistnok 

1    Saaledes   henvises   i   det   følgende  til :    Sophus  Muller,    Ordning 
af  Danmarks   Oldsager,    Jernalderen. 


DYREKNOGLER    FRA    LIGBAALET.  173 

af  Perler,  en  Del  Fragmenter  af  et  Remspænde  af  Jern1,  samt 
nogle  smaa  Brudstykker  af  et  Lerkar. 

4.  Urnen   indeholdt   kun  Knogler   og   Jord,    hvorved    et 
lille,  forbrændt  Potteskaar. 

5.  Mellem    Knoglerne    fandtes    nogle    Bronzebeslag    til 


Fig.  2. 

Grebet  af  en  større  Kniv  (S.  M.  121),  Spiralvindingen  og 
en  Del  af  Tornen  til  en  Bøilenaal  af  Bronze  (som  245 — 52), 
en  Del  smaa  Brudstykker  af  en  Benkam  med  Jernnagler 
(274 — 5),  en  forbrændt,  lang  Glasperle  (212),  lidt  smeltet, 
blaaligt  Glas,  sikkert  af  en  Perle,  samt  en  lille  Jernring, 
hængende  i  en  Øsken,  der  ved  en  Nagle  har  været  fastgjort 
til  en  Rem  el.  lign.2. 

6.    Mellem  Knoglerne  laa  en  Bøilenaal  af  Bronze  (nær- 
mest S.  M.  250),  til  hvilken  der  var  fastrustet  et  Remspænde 


1  Som   Sehested  anf.   St,   PL   XX,  3. 

2  Som   Sehested,  Fortidsminder  og  Oldsager,  PI.  XXXIV,   54  ni. 


174        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

af    Jern    (107);    fremdeles     et    lille,    ubestemmeligt    Stykke 
Bronze. 

7.  I  en  Dybde  under  Overfladen  af  0,17  M.  tegnede 
der  sig  i  den  gulgraa  Sandjord  en  kredsrund,  0,50  M.  bred 
Plet  med  mørk,  noget  kulblandet  Jord,  fortsat  grubeformet 
til  en  Dybde  af  0,43  M.  Paa  Bunden  stod  en  stor  Urne.  I 
denne  fandtes  mellem  de  brændte  Knogler  en  Jernsyl  (S.  M. 
456),  nogle  smaa  Stykker  af  en  Benkam  (274 — 5)  og  et 
lille,  ubestemmeligt  Bronzefragment.  Tæt  over  Urnen,  i  den 
mørke  Jord,  laa  andre  smaa  Stykker  Bronze  og  enkelte 
brændte  Ben. 

8.  Urnen  var  fyldt  med  brændte  Knogler  og  Jord,  hvor- 
imellem Spiralvindingen  og  det  nærmest  tilstødende  Parti  af 
Bøilen  af  to  spinkle  Jern-Bøilenaale.  Nogle  brændte  Ben 
fandtes  udenfor  Urnen,  og  tæt  op  til  den,  som  dette  sees 
af  foranstaaende  Billede,  stede  to  noget  mindre,  ornamenterede 
Lerkar.  Begge  indeholdt  Jord  og  smaa  Stykker  brændte 
Ben;  idet  ene  fandtes  desuden  foroven  en  halvsmeltet  Glas- 
perle og  dybere  nede  nogle  smaa  Stykker  af  en  Benkam. 

9.  Oveni  Urnen  og  trykket  stærkt  ned  i  den  laa  som 
Laag  et  stærkt  forbrændt  Hankekar  med  Bunden  opad.  Et 
lignende  Lerkar  fandtes  udenfor  Urnen,  tæt  op  til  den  og 
omvæltet  paa  Siden.  Mellem  Urnens  Indhold  af  brændte 
Ben  fandtes  to  Bøilenaale  af  Bronze  (nærmest  S.  M.  246 — 7), 
en  Jernnøgle  (134),  en  lang,  smal  Jernkniv1,  et  lille  Stykke 
af  en  Benkam  med  Jernnagle  (274 — 5),  nogle  sammensmeltede 
Millefiori-Perler  og  nogle  Jernbaand  til  et  Træskrin. 

10.  Urnen  var  omgiven  af  en  større  Plet  mørk  Jord. 
En  fast  Masse  af  brændte  Ben  fyldte  dens  nederste  Halvdel, 
og  herimellem  laa  9  Skaar  af  mindst  to  Kar,  to  smaa  Styk- 
ker af  en  Benkam  (S.  M.  274 — 5),  et  lille  Stykke  af  en 
Pincet  af  Jern  (273),  samt  11  mere  eller  mindre  smeltede 
Glasperler.     Paa  Bunden    af  Urnen    laa   en   Tensten  af  Ler. 


1    Som   Sehested,    Archæologiske    Undersøgelser,    PI.    XIV,   1   d. 


DYREKNOGLER    FRA    LIGBAALET.  175 

1 1.  Urnen  indeholdt  kun  brændte  Knogler. 

12.  Foroven  i  Urnen  og  lidt  under  Mundingen  laa  et 
Hankekar  i  omvendt  Stilling,  med  Bunden  opad.  Allerede 
herunder  viste  sig  brændte  Ben  og  smeltet  Bronze.  I  Kar- 
rets nederste  Halvdel  og  hvilende  paa  dets  Bund  laa  en 
stor  Klump  sammenbøiede  Jernsager  indstukne  mellem  hver- 
andre og  rustede  sammen ,  og  herimellem  brændte  Ben  og 
smeltet  Bronze.  Det  er  et  fuldstændigt  Vaabenudstyr,  som 
her  er  nedlagt,  men  stærkt  forbrændt,  søndret  og  forbøiet 
for  at  faa  Plads  i  Karret:  et  langt,  sammenrullet  Sværd 
(S.  M.  360  Ag.),  Dopskoen  til  Skeden  (nærmest  369)  og 
Rembøilen  (375 — 6),  en  helt  sammenbøiet  Spydspids,  flere 
Stykker  af  en  spids  Skjoldbule  (349 — 50),  samt  Haandtaget 
til  Skjoldet  (347)  og  to  Sporer  af  forskjellig  Størrelse  (440). 
Hertil  kommer  endnu  en  fuldstændig  forbøiet  Jernsax  (128) 
og  to  smaa  Knive.  Af  sammensmeltet  Bronze  fandtes  en 
ikke  ringe  Mængde;  bestemmeligt  var  kun  et  Stykke  af 
Randen  af  et  Kar  og  nogle  Dele  af  store  Bæreringe.  Det 
maa  Alt  have  hørt  til  et  stort,  romersk  Kar. 

Af  denne  Redegjørelse  for  de  12  Grave,  fra  hvilke  der 
foreligger  Dyreknogler,  vil  det  ret  tydelig  fremgaa  baade, 
hvorledes  disse  Knogler  ere  komne  mellem  det  øvrige  Grav- 
indhold, og  hvilken  Del  de  efter  alle  Forhold  maa  udgjøre 
heraf.  Yderligere  Oplysninger  i  samme  Retning  give  de 
øvrige  Grave  paa  denne  Plads. 

Der  var  gravet  en  lille,  grubeformet  Fordybning,  hvori 
Urnen  nedsattes.  I  dette  Kar  blev  sædvanlig  Alt  nedlagt,  hvad 
der  var  optaget  paa  Baalpladsen.  Undertiden  blev  dette  dog 
mere,  end  Urnen  kunde  rumme,  og  det  blev  da  fyldt  i 
Hullet  omkring  den.  Saaledes  fremkom  Forbindelsen  af  Brand- 
plet og  Urne.  De  enten  hele  eller  søndrede  Lerkar  fra  Lig- 
baalet  vare  dernæst  oftest  for  store  til  at  faa  Plads  i  Urnen; 
de  lagdes  derfor  ved  Siden  af  den  eller  anvendtes  til  Dække 
over  Mundingen.  Egentlig  var  der  kun  een  Urne,  eet  Lerkar, 
hvori  Knogler  og  Gravgods  samledes;  men  Baalresterne  kunde 


176        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

ogsaa  fyldes  i  andre  Kar,  der  havde  hørt  til  Udstyret  paa 
Baalet.  Med  Undtagelse  af  selve  Urnen  har  Alt  været  i 
Ilden;  intet  er  tilføiet  senere. 

Naar  Baalet  var  slnkt,  og  Resterne  samledes,  toges  først 
alle  de  større  Stykker,  der  faldt  mest  i  Øinene,  baade  Knog- 
ler og  de  vigtigere  Gjenstande;  disse  kom  nederst  i  Karret. 
Derefter  er  der  taget  haandfuldvis  ganske  smaa  Ben,  Smuld 
og  Stumper  af  de  medgivne  Gjenstande  og  ogsaa  Aske  og 
Jord  fra  Baalstedet,  Et  og  andet  vigtigere  Stykke  kom  først 
nu  frem  og  fik  saaledes  Plads  høiere  i  Karret.  Foroven  synes 
Indholdet  vel  oftest  at  bestaa  af  Jord,  der  iøvrigt  ogsaa 
fylder  Mellemrummene  dybere  nede;  men  Karret  er  dog,  om 
ikke  altid,  saa  dog  ofte  blevet  fyldt  indtil  Randen,  hvad  der 
sees  af,  at  Knoglestykker  og  Oldsager  kunne  findes  helt 
foroven. 

Vistnok  har  man  søgt  at  faa  de  større  og  bedre  Gjen- 
stande samlede  til  Urnen;  men  nogen  særlig  Vægt  blev  der 
ikke  lagt  herpaa.  Beslaget  til  Knivskaftet  medtoges,  men 
ikke  Bladet;  nogle  Dele  af  et  Kar  eller  et  Smykke,  men  ikke 
alle.  Fremdeles  blev  der  ikke  gjort  sønderlig  Forskjel; 
Potteskaarene  opsamledes  ikke  mindre  end  Vaaben  og  Smyk- 
ker. Vanskeligt  har  det  været  at  faa  Alt  med,  idet  Sagerne 
vare  i  høi  Grad  medtagne  af  Ilden.  Mindst  angrebne  ere 
sædvanlig  Lerkarrene;  men  Jernet  er  krummet  og  sprunget, 
Bronzen  og  Glasset  smeltet,  og  Knoglerne  ere  fuldstændig 
brændte,  sædvanlig  ogsaa  skilte  i  Smaastykker.  Naar  Smuld 
og  Jord  er  fraskilt,  indeholde  faa  Urner  c.  0,15  Kub.  M. 
Knogler,  de  fleste  kun  halvt  saa  meget  og  mange  langt 
mindre,  indtil  een  eller  et  Par  Haandfulde. 

Under  saadanne  Forhold  ere  Dyreknoglerne  fra  Ligbaalet 
komne  med  i  Urnen.  Ganske  vist  kan  dette  være  skeet, 
uden  at  man  har  villet  det,  idet  man  ikke  saa  godt  som 
Nutidens  Zoolog  har  forstaaet  at  adskille- de  forskjellige  smaa 
Knogler.  Dog  skulde  det  snarere  antages,  naar  der  sees  paa 
det  øvrige  Urneindhold,   paa  de  ubetydelige    Smaasager,   der 


DYREKNOGLER    FRA    LIGBAALET.  177 

ligge  spredt  imellem  Menneskebenene,  at  man  ingenlunde  har 
villet  undgaa  Knoglerne  af  de  Dyr,  der  havde  hørt  til  den 
Dødes  Udstyr  paa  Baalet.  Menneskets  Knogler  ere  jo  ikke 
blevne  skilte  fra  eller  regnede  for  bedre  end  Potteskaarene. 
Dyreknoglerne  ere  vistnok  medtagne  forsætlig  iflæng  med  det 
øvrige.  At  de  dernæst  ikke  foreligge  i  større  Antal,  kan  ikke 
undre  efter  alle  de  anførte  Forhold.  Naar  der  blandt  ialt 
49  Urneindhold  fra  Fraugde  er  12,  som  frembyde  Faare- 
knogler,  da  maa  dette  snarest  regnes  for  meget,  og  der 
synes  ikke  at  være  noget  til  Hinder  for  at  antage,  at  det 
i  denne  Egn  har  været  en  almindelig,  eller  endog  en  ufra- 
vigelig fulgt  Skik,  at  et  helt  Faar  eller  dog  Stykker  af  det 
havde  Plads  paa  Menneskets  Gravbaal.  Dette  er  skeet,  som 
det  sees  af  foranstaaende  Beretning,  baade  hvor  der  var 
meget  Gravgods,  og  hvor  der  var  lidet  eller  intet,  og  ingen 
Forskjel  gjorde  det,  om  det  var  en  Kvinde  (Nr.  10)  eller  en 
Krigsmand  (Nr.   12),  som  gravlagdes. 

De  under  13—19  opførte  Dyreknogler  hidrøre  fra  en 
Gravplads  paa  Leirskov  Mark  i  Anst  Herred,  Ribe  Amt1.  Der 
er  her  afdækket  10  Urner,  der  stode  enten  ganske  nær  hin- 
anden eller  med  nogen  indbyrdes  Afstand,  indtil  7  M.  De 
fandtes  i  ringe  Dybde,  nogle  endog  næsten  i  Jordfladen,  saa- 
ledes  at  de  vare  blevne  mere  eller  mindre  stærkt  beskadigede 
ved  Markarbeidet.  Ved  nogle  var  kun  den  allernederste 
Del  bevaret,  ved  flere  dog  omtrent  Halvdelen,  og  Indholdet 
af  Knogler  og  Oldsager  var  da  uforstyrret,  omend  blandet 
med  nedtrængt  Jord.  I  og  ved  den  knuste  Overdel  af  Kar- 
jene  saaes  kun  Jord.  Gravpladsen  er  fra  den  romerske  Tid. 
Baade  den  store,  krukkeformede  Urne  og  de  mindre  Lerkar 
have  den  tykke  Mundingsrand,  som  er  eiendommelig  for  de 
jydske  Lerkar  fra  denne  Tid.  Herhen  peger  ogsaa  Grav- 
godset, der  udelukkende  dannes  af  den  lange  Kniv,  Spyd- 
spidsen og  Ragekniven,  enten  kun  et  af  disse  Stykker,   eller 


1   Undersøgt  af  G.  V.  Blom   1898. 


178         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

to  af  dem  i  Forening.  Kun  i  een  af  Gravene,  der  var  næ- 
sten fuldstændig  forstyrret,  fandtes  intet.  Om  de  Grave 
hvori  Dyreknoglerne  fandtes,  kan  følgende  oplyses. 

13.  Knoglerne,  der  fyldte  den  nederste  Halvdel  af  Urnen, 
vare  foroven  dækkede  af  Kul.  Omtrent  midt  i  Benlaget 
laa  en  Kniv  i  vandret  Stilling.  Til  Indholdet  af  denne  Grav 
høre  fremdeles  nogle  Skaar  af  et  mindre  Lerkar. 

14.  Kun  Urnens  Bund  var  bevaret  med  de  deri  liggende 
Knogler. 

15.  Omtrent  midt  i  Karret  fandtes  en  Kniv  i  vandret 
Leie  og  lige  over  den  en  Ragekniv. 

16.  En  Kniv  laa  vandret  omtrent  midt  i  Karret  og  for- 
oven, mulig  anvendt  som  Dække,  en  Del  Brudstykker  af 
et  mindre,  stærkt  forbrændt  Lerkar. 

17.  Graven  var  forstyrret  ved  Markarbeide.  Der  fand- 
tes kun  nogle  Lerkarskaar,  Knogler,  en  fuldstændig  Kniv  og 
Brudstykker  af  en  anden. 

18.  Den  fuldstændig  knuste  Urne  indeholdt  foruden 
Knoglerne  nogle  Brudstykker  af  en  Kniv,  en  Spydspids  og 
af  et  lille,  udglødet  Lerkar. 

1 9.  Omtrent  midt  i  Karret  fandtes  en  Kniv  i  vandret  Leie. 
Til  denne  Grav  høre  endnu  nogle  Skaar  af  et  mindre  Lerkar. 

Med  det  her  anførte  stemme  Forholdene  i  de  øvrige 
Grave.  Kniven  ligger  stedse  paa  et  bestemt  Sted,  ikke  vedBun- 
den  af  Karret,  men  omtrent  midt  i  Benmassen.  Ved  de  fleste 
Urner  er  der  Skaar  af  et  mindre  Lerkar,  der  oftere  sees  at 
være  forbrændt.  Fra  8  Grave  ere  de  brændte  Knogler  be- 
varede, og  i  7  af  disse  Fund  er  der  paavist  Faareknogler. 
Disses  Tilstedeværelse  kan  saaledes  betegnes  som  et  almindeligt 
Forhold  og   som  Regel  for  denne  Gravplads'  Vedkommende. 

Dyreknoglerne  20  og  21  høre  til  Indholdet  af  to  Urner, 
der  ere  fremdragne  tæt  under  Jordfladen  paa  Bredstrup  Mark 
i  Elbo  Herred,  VeileAmt1.  Lerkarrenes  Form  henviser  dette 


Undersøgt   1898   af  Carl   Fredstrup. 


DYREKNOGLER    FRA    LIGBAALET.  179 

Fund  til  den  romerske  Periode.  Det  turde  være  ganske 
samtidigt  med  det  sidst  omtalte  Leirskov-Fund,  hvad  de 
øvrige  her  fundne  Sager  vistnok  ogsaa  angive. 

20.  Urnen  indeholdt  foroven  Jord  og  derunder  stærkt 
jordblandede,  baalbrændte  Knogler.  Temmelig  høit  imellem 
disse,  omtrent  midt  i  Karret,  fandtes  den  i  det  følgende 
Afsnit  omtalte,  lange  Bronzenaal  indesluttet  i  et  Foderal  be- 
staaende  af  en  Faareknogle,  begge  Dele  stærkt  medtagne  at  Ild. 

21.  Indholdet  af  Knogler  og  Jord  var  som  ved  det 
foregaaende  Kar.  Ligeledes  midt  i  Urnen  laa  en  Jernkniv 
og  Brudstykker  af  en  lang  Naal,  som  den  sidst  omtalte, 
men  af  Jern. 

I  en  tredie  sammesteds  optagen  Urne  fandtes  en  Jern- 
kniv og  en  særdeles  fint  og  nydelig  tildannet  Bennaal  med 
lille,  rundt  og  hvælvet  Hoved1,  begge  atter  liggende  omtrent 
midt  i  Karret.  Der  synes  virkelig  ved  det  iøvrigt  saa  spar- 
somme Udstyr  i  alle  disse  Urner  fra  Leirskov  og  Bredstrup 
at  være  iagttaget  en  betænksom  Placering  af  Oldsagerne, 
som  havde  det  sin  Betydning,  at  de  laa  netop  midt  i 
Knoglemassen.  Men  overfor  en  saadan  Paapassenhed  med 
Hensyn  til  Gravkarrets  Indhold  kan  det  ikke  ret  vel  antages, 
at  Dyreknoglerne,  der  i  nogle  af  disse  Urner  ere  tilstede  i 
ikke  ringe  Antal,  skulde  være  uagtsomt  medtagne,  og  naar 
de  dernæst  findes  i  2  af  de  3  ved  Bredstrup  optagne  Urner, 
da  tør  vel  dette  opfattes  som  tydende  paa  en  Regel,  omend 
Sikkerheden  her  er  ringere  end  ved  Leirskov-Fundet,  hvor 
Gravenes  Antal  er  større. 

De  to  sidst  opførte  Fund  af  Faareknogler,  22 — 23,  hid- 
røre fra  enkeltvis  og  tilfældig  trufne  Grave,  hvis  Indhold  er 
tilsendt  Museet.  Saaledes  have  de  væsentlig  kun  Betydning 
ved  deres  Tid  og  ved  Stedet,  hvorfra  de  hidrøre,  idet  herved 
Grænserne  for  de  andetsteds  gjorte  Iagttagelser  noget  sikres 
og  udvides. 


1   Som   Sehested,  Fortidsminder  og   Oldsager,  XXXV,   s. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  12 


180       NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

22.  Fra  Emmerlev,  Høier  Herred,  Slesvig.  Urnen  synes 
at  hidrøre  fra  Slutningen  af  den  romerske  Tid.  Den  stod 
c.  0,60  M.  under  Markfladen  og  indeholdt  foruden  Knoglerne 
kun  nogle  Jernfragmenter. 

23.  Fra  Eskelund  i  Brørup  Sogn,  Ribe  Amt.  Urnen 
er  af  typisk  Form  fra  romersk  Tid1.  Den  opgravedes  paa 
flad  Mark  c.  0,60  M.  dybt;  foruden  Knoglerne  indeholdt  den 
3  Bøilenaale  af  Bronze  som  S.  M.  95,  stærkt  medtagne  af  Ild. 

De  tre  Fund  af  Hane  eller  Høne,  24 — 26,  hidrøre  alle 
fra  Folkevandringstiden,  og  vistnok  fra  denne  Periodes  Slut- 
ning. Skjøndt  fremkomne  ved  paalidelige  Undersøgelser  have 
disse  Fund  mindre  Vægt,  idet  der  kun  er  en  enkelt  Iagt- 
tagelse fra  hvert  Sted;  paa  den  anden  Side  er  det  af  Betyd- 
ning at  træffe  det  samme  Dyr  i  Urnen  baade  nordlig  og 
sydlig  paa  Halvøen  og  det  ganske  samtidig. 

Det  under  24  opførte  Fund  hidrører  fra  en  Gruppe  Høie 
ved  Janum  i  Øster  Svenstrup  Sogn,  Hjørring  Amt2.  Herfra 
foreligge  de  i  16  Grave  optagne  Knoglesamlinger,  hvis  Ind- 
hold ingenlunde  er  mindre  fyldigt  end  sædvanlig,  og  dog  er 
der  herimellem  kun  paavist  en  eneste  Dyreknogle  og  denne 
af  Høne.  Ogsaa  i  andre  Retninger  frembyder  denne  nordligst 
paa  Halvøen  beliggende  Gravplads  særegne  Forhold,  dog  at 
Oldsagerne,  der  fremkom  i  ikke  ringe  Antal,  vare  af  vel- 
bekjendt  Art  fra  Folkevandringstiden.  Graven  var  her  dækket 
af  en  ganske  lav  Høi,  under  hvilken  der  fandtes  en  Urne 
med  brændte  Ben,  der  var  omgiven  af  et  stort,  tyndt  Lag 
Rester  fra  Ligbaalet,  fornemlig  Kul  med  enkelte  Benstumper 
og  forbrændte  Dele  af  den  Dødes  Udstyr;  eller  der  fandtes 
ikke  nogen  Urne,  og  samtlige  Levninger  fra  Baalet  vare 
spredte  i  et  større  Lag  over  Bunden  af  en  Udgravning  under 
Høiens  Bund.  Den  eneste  her  fundne  Dyreknogle  hører  til 
Indholdet  af  et  saadant  Lag,   hvori   der  desuden   var   spredt 


1  Afbildet  Fig.  144  i  Muller,   Ordning  o.  s.  v.   Jernalderen. 

2  Undersøgt  1896  af  Carl  Neergaard. 


DYREKNOGLER    FRA    LIGBAALET.  181 

nogle  Glasperler,  noget  smeltet  Bronze  og  Skaar  af  et  fint 
og  ornamenteret  Hankekar  (af  Form  som  S.  M.  298). 

Fundet  25  hidrører  fra  en  betydelig  Gravhøi  paa  Voer- 
bjerg Banke  i  Underup  Sogn,  Skanderborg  Amt1,  der  hævede 
sig  c.  4,50  M.,  og  som  frembød  flere  ualmindelige  Forhold. 
En  omfalden  Bautasten  henlaa  under  Lyngdækket  paa  Top- 
pen af  Høien.  Det  saaes,  at  der  i  Midten  har  været  reist 
en  tyk  Stang,  der  stod  lodret  op  gjennem  Høien,  hvilket  var 
kjendeligt,  dels  af  det  Hul,  der  var  efterladt  efter  Forraad- 
nelsen,  dels  af  de  herved  fundne  Trærester.  Kun  fra  to 
andre  Gravhøie  foreligge  tilsvarende  Iagttagelser2.  Frem- 
deles dannedes  Høiens  Indre  af  en  mægtig  Stenkjærne,  under 
hvis  Midte  der  fandtes  en  i  Jordfladen  nedgravet  Urne  fra 
Folkevandringstiden.  Knoglerne  fyldte  c.  3/*  af  Karret,  som 
iøvrigt  næsten  var  frit  for  nedfalden  Jord.  P2t  Bæltebeslag 
af  Sølv  og  Dele  af  en  Benkam  fandtes  imellem  de  brændte  Ben. 

Knoglerne  af  Hane.  Nr.  26,  ere  fra  en  Urne,  der  afdæk- 
kedes i  en  lav  Høi  ved  Hundshoved,  Nørre  Snede  Sogn, 
Aarhus  Amt3.  Lerkarret  er  smukt  ornamenteret  og  af  ud- 
præget Form  fra  Folkevandringstiden  (som  S.  M.  298).  Over 
Mundingen  dækkede  Bunden  af  et  Lerkar;  Indholdet  var 
kun  Knogler. 

Det  er  da  ialt  ikke  nogen  stor  Række  af  Iagt- 
tagelser, som  endnu  foreligge  vedrørende  Dyreknogler  fra 
Ligbaalet.  Men  heller  ikke  er  Tallet  af  de  Urneindhold,  som 
havdes  til  Undersøgelse,  ret  stort,  godt  halvandet  Hundrede, 
og  kun  for  en  ganske  ringe  Del  gaaende  tilbage  til  Tiden 
før  1892,  da  Museets  mere  omfattende  Undersøgelser  paa- 
begyndtes. Et  større  Udbytte,  udover  det,  at  der  er  fundet 
en  ny  og  god  Vei  til  et  hidtil  lukket  Omraade,   kan  sikkert 

1  Undersøgt  1889—90  af  A.   Reeh  og  G.   V.   Smith. 

2  Aarb.  f.   nord.   Oldkynd.   1877   S.   391    og  det    følgende    Fund 
fra  Hundshoved,  Mus.   Nr.    C  8705. 

3  Undersøgelse  1896  ved   G.   Sarauw. 


182        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

ikke  ventes  heraf;  og  dog  synes  visse  almindelige  Forhold 
alt  nu  at  træde  frem  eller  dog  at  kunne  spores. 

Det  er  Faaret,  hvis  Knogler  fornemlig,  i  23  Tilfælde, 
ere  fundne  indblandede  i  Baalresterne,  og  for  tre  Funds  Ved- 
kommende, sikkert  de  yngste  i  hele  Rækken,  Knogler  af 
Høne  eller  Hane.  Dette  er  meget  oplysende  med  Hensyn 
til  den  langt  overveiende  Betydning,  som  Faaret  i  Sammen- 
ligning med  Hest,  Ko  og  Svin  havde  for  Befolkningen,  eller 
ialfald  havde  ved  Ligfærden.  Dog  falder  dette  vistnok  gan- 
ske sammen,  idet  Faaret  næppe  fik  Plads  paa  Ligbaalet  som 
et  Offerdyr,  dræbt  og  brændt  ifølge  hellig  Skik,  men  derimod 
som  det  sædvanlige  Maddyr,  der  hørte  til  den  Anretning,  der 
beredtes  den  Døde.  At  dette  Maaltid  dannede  Ligfærdens 
Form  og  Indhold,  er  allerede  tidligere  paavist  efter  den  frem- 
trædende Plads,  som  Kar  til  Mad  og  Drikke,  samt  Dyrelev- 
ninger indtage  i  store  Fundgrupper  fra  de  Tider,  hvorom  Ta- 
len her  er.  Faar  og  Høns  maa  antages  at  have  hørt  til 
den  Opdækning,  som  stod  omkring  den  Døde  paa  Ligbaalet, 
og  som  Madrester  ere  deres  Knogler  komne  blandt  Menne- 
skebenene. 

Det  er  i  den  romerske  Periode  og  Folkevandringstiden, 
at  Mad-  og  Drikkekar  forekomme  i  Fundene,  og  just  fra 
disse  Tider  ere  samtlige  foran  omhandlede  Fund.  Der  har 
dog  ogsaa  foreligget  en  Del  Undersøgelsesstof  fra  den  ældste 
Jernalder,  saaledes  navnlig  en  Snes  Fund  fra  Gravpladserne 
ved  Aarre  og  Gunderup1;  men  intet  af  disse  har  indeholdt 
Dyreknogler.  Skulde  dette  Forhold  fremtidig  vise  sig  ufor- 
andret, da  vilde  dette  have  Betydning  som  Vidnesbyrd  om 
den  Vexlen  i  Forestillingerne  om  Døden  og  om  Livet  efter 
dette,  som  gjentagende  kan  erkj endes  i  Løbet  af  Oldtiden. 
I  Stedet  for  Ofringen  af  Dyr,  som  utvivlsomt  er  foregaaet  i 
ældre  Tider2,  kan  Gravmaaltidet  være  traadt  i  den  romerske 

Periode  og  Folkevandringstiden. 

S-s  M-r. 


Aarb.  f.  nord.  Oldkynd.  1894.  2   Muller,   Vor  Oldtid.  S.  374. 


ASTRA  GAL,  NAALEGJEMME,  ORNAMENTSTEMPEL, 
FRA  DEN  ROMERSKE  TID. 


Et  og  andet  nyt  kan  føies  til  de  ikke  faa  alt  fremdragne 
Træk,  som  vise,  hvorledes  Sydens  Brug  og  Skik  i  den  ro- 
merske Tid  bleve  optagne  i  Norden.  Saaledes  er  der  i  en 
jydsk  Grav  blevet  fundet  et  Sæt  Astragaler.  Som  velbe- 
kjendt  blev  denne  eiendommelige  lille  Knogle  fra  Faarets 
Fod,  Rullebenet,  Astragalus,  —  ofte  ogsaa 
efterformet  i  forskjellige  Stoffer,  —  alminde- 
lig anvendt  hos  Grækerne  og  Romerne 
til  Spil  og  Leg  for  Voxne  og  Børn.  Der 
kastedes  som  med  Tærninger  med  et  Sæt 
af  disse  Knogler,  idet  de  4  mere  plane  ~.  1  t. 
Sider  havde  hver  sin  Betydning1.  Sæd- 
vanlig anvendtes  kun  4  eller  5;  enkelte  Gange  er  der  dog 
i  Grave  fundet  langt  flere,  indtil  100 2. 

Et  Antal  af  22  af  disse  ensartede  Knogler,  af  hvilke 
een  er  afbildet  hosstaaende,  er  optaget  i  en  Grav  paa  Skjelle- 
rup Mark,  Onsild  Herred,  Randers  Amt3.  Ifølge  Herluf 
Winge  ere  11  fra  høire  og  11  fra  venstre  Side;  flere  af 
dem,  men  ikke  alle,  høre  parvis  sammen.  Det  var  en  baade 
i  Form  og  Udstyr  meget  charakteristisk  Lerkargrav  fra  ro- 
mersk Tid4,  hvori  dette  Spillesæt  var  nedlagt.  Mandslang, 
med   stensatte   Sider   og   dækket   af  Sten   var  den   kun   be- 


1  Report  of  the  U.  S,  National  Museum,  Washington  1898,  S.  826. 
L.  Becq  de  Fouquiéres,  Les  jeux  des  Anciens ,  Paris  1869, 
S.   325. 

2  J.  Boehlau,  Aus  jonischen  u.  italischen  Nekropolen,  Leipzig 
1898,   S.  21. 

3  Mus.  Nr.   C  9013. 

4  Muller,   Vor  Oldtid,   S.   496. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  13 


184         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

skyttet  af  en  lav  Jordhøining.  I  et  af  Hjørnerne  stod,  som 
det  saa  ofte  er  Tilfældet,  et  stort  Fad,  og  en  Række  af 
Lerskaale,  Bægre  og  Kopper  var  opstillet  ved  den  ene 
Langside.  Her  laa  ogsaa,  omtrent  ved  Midten,  en  halv- 
rund Ragekniv  af  sædvanlig  Form1,  to  almindelige,  enæggede 
Jernknive  og  alle  Rullebenene,  samlede  i  en  Hob.  Efter  deres 
Plads  maa  disse  Smaasager  antages  at  have 
ligget  ved  Mandens  Hofte  eller  Liv;  Skelet- 
rester fandtes  ikke.  Om  Rullebenenes  An- 
vendelse til  Spil  og  om  dettes  Optagelse  fra 
Romerne  kan  der  efter  alle  Forhold  næppe 
tvivles.  Romerske  Tærninger  og  Spillebrikker 
træffes  i  samtidige  Grave  i  Norden,  og  intet 
tyder  paa,  at  slige  Spil  skulde  tidligere  være 
fremkomne  hos  Barbarerne. 

Til  Italien  fører  ogsaa  det  her  afbildede 
Naalegjemme.  Det  er,  efter  HerlufWinges 
Bestemmelse,  dannet  af  et  Mellemfodsben  af 
Faar,  idet  den  øvre,  flade  Ledende  er  rundt 
udskaaren,  ind  til  Knoglens  indre  Hulhed; 
heri  ligger  en  spinkel  Bronzenaal  med  af- 
langt Øie.  Hullet  var  sikkert  lukket  med  en 
Prop.  Som  dette  Stykke  her  er  gjengivet, 
kun  at  Naalen  er  trukken  noget  frem,  fandtes 
det  liggende  mellem  de  brændte  Ben  i  et  stort 

Gravkar  fra  den  romerske  Tid2,    der  ved  Si- 
Fig.  2.   Vi. 

den    af  flere   samtidige  Grave   blev   afdækket 

under  flad  Mark  ved  Bredstrup,  Elbo  Herred  i  Veile  Amt. 
Naalehuset  har  været  paa  Ligbaalet  og  er  saaledes  krum- 
met og  revnet;  Naalens  Hoved  er  halvsmeltet,  og  hele  dens 
nedre  Ende  mangler. 


1  Miiller,   Ordning,   Jernalderen,   125. 

2  Mus.  Nr.  C  9140.  Lignende :   Muller,  Jernalderen,   150. 


ASTRAGAL,  NAALEGJEMME,  ORNAMENTSTEMPEL. 


185 


Det  kan  ikke  ventes,  at  et  saa  spinkelt  og  skrøbeligt 
Redskab,  der  har  været  udsat  for  Ilden  ved  Baalfærden,  og 
som  senere  længe  har  rustet  i  Jorden,  ret  ofte  skulde  frem- 
drages i  saa  god  en  Stand,  at  det  sikkert  kan 
gjenkjendes.  Et  tilsvarende,  i  visse  Retninger 
fuldstændigere  Stykke  er  dog  tidligere  fundet  i 
en  ganske  samtidig  Grav  paa  Bornholm1.  Denne 
Knogle  har  sin  fulde  Længde,  0,125  M.,  og  den 
indeslutter  to  fine,  lange  Naale,  af  Jern  og 
Bronze.  Ogsaa  dette  Stykke  bestaaer  af  et 
Mellemfodsben  af  Faar. 

Ved  et  andet,  her  under  Fig.  3  gjengivet 
Exemplar  er  derimod  Knoglen  afbrudt  fra  begge 
Ender  og  kun  et  lille  Midtparti  bevaret,  tilstræk- 
keligt dog  til,  at  Bestemmelsen:  Mellemfod  af  . 
Faar  har  kunnet  gives  med  Sikkerhed;  ved  Siden 
heraf  er  den  øvre  Ende  af  Naalen,  der  i  dette 
Tilfælde  er  af  Jern,  bedre  bevaret  end  ved  alle 
de  øvrige  Stykker  og  egentlig  ganske  uskadt. 
Henimod  Spidsen  er  Naalen  afbrudt  tæt  udenfor 
Knoglestykket;  Længden  har  mindst  været  som 
ved  det  bornholmske  Stykke.  Tilligemed  nogle 
Lerkar  af  almindelig  trufne  Former  fra  den  ro- 
merske Periode  er  dette  Stykke  opgravet  paa 
Ramten  Hede,  Ørum  Sogn  i  Randers  Amt2. 

Atter  i  et  romersk  Fund  fra  Slesvig  fore- 
ligger en  lignende  Knogle,  sandsynligvis  af  Faar3, 
hvori  en  lang  Jernnaal,  og  endelig  kjendes  Knogle- 
hylsteret, indeholdende  en  lang,  spinkel  Bronzenaal 
med  aflangt  Øie,  fra  Gravpladsen  ved  S.  Lucia 

i  Norditalien.     Det   er   her   Faarets    Skinneben, 

Fig.  3.    Vi. 


1  Beskrevet    og    afbildet  af  E.  Vedel,   i  Aarb.  f.  nord.  Oldkynd. 
1872,  S.  45,  PI.  4. 

2  Mus.  Nr.   C   7434. 

3  Ifølge  velvillig  Meddelelse  af  Prof.  J.  Mestorf ;   se  Umenfried- 
hofe,  S.  86  og  Tab.  VIL 

13* 


186 


NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 


som  er  benyttet1.  At  bruge  den  lange  og  lige  Faareknogle 
til  Naalehus  er  sikkert  sammen  med  selve  Naalen  blevet  til- 
ført Norden.  Det  omtalte  italienske  Stykke  kan  ikke  bestemt 
tidsættes;  dog  gaaer  det  tilbage  hinsides  Chr.  F.  I  Norden, 
baade  paa  Bornholm,  i  Jylland  og  i  Slesvig,  er 
denne  Form  ikke  ældre  end  den  romerske  Tid. 

Hvad  den  lange  og  saa  omhyggelig  bevarede 
Naal  har  været  anvendt  til,  skal  ikke  afgjøres. 
Mulig  har  den  blot  været  etSyredskab;  ogsaa  de 
almindelige,  korte  Synaale  opbevaredes  i  et  Knogle- 
gjemme2,  hvad  der  vel  ikke  ofte  er  iagttaget,  men 
dog  i  saa  langt  fra  hinanden  fjærnede  Egne,  at 
det  maa  antages  at  have  været  ret  almindeligt. 
Bestemmelsen  for  de  her  omhandlede  Naale  kan 
dog  have  været  en  anden.  Allerede  tidligere 
kj endtes  flere  Fund  af  Naale  opbevarede  i  Fode- 
ral, der  ikke  kunne  betragtes  som  Syredskaber3, 
og  hertil  slutter  sig  et  nyt  og  meget  eiendomme- 
ligt  Fund. 

I  en  Mose  under  Sanderumgaard4  paa  Fyen 
opgravedes  en  smuk  Bøilenaal  af  Bronze  fra  den 
første  efterromerske  Tid5,  samt  tre  Bronzerør,  af 
hvilke  eet  her  er  afbildet,  Alt  liggende  tæt  sam- 
men, de  tre  Rør  jævnsides.  De  ere  paa  ensartet  Maade  dan- 
nede  af  en   tynd,   sammenbøiet   Bronzeplade,   med  Længde- 


Vi. 


Carlo  Marchesetti,  Scavi  nella  necropoli  di  S.  Lucia,  Triest  1893. 

PI.  23  og  S.  169. 

Tischler,   Ostpreussische  Gråberfelder,  111,1879,  S.  249.   L.  Lin- 

denschmit,   Handbuch,   S.   421. 

E.  Vedel,  Bornholms   Oldtidsminder  og  Oldsager,  1886,  S.  133. 

Muller,   Ordning  o.  s.  v.,   Jernalderen,  278 — 79. 

Museet  skylder  Kammerherre   S.   H.   G.  Vinds  Velvillie   dette 

Fund. 

Nærmest  som  Muller,  Ordning  o.  s.  v.  Jernalderen  516,  men  med 

kortere    Spiralviuding    og    uden  Forlængelse    af    Bøilen  bagtil 

(Mus.  Nr.   C  9523). 


ASTRAGAL,  NAALEGJEMME,  ORNAMENTSTEMPEL.  187 

kanterne  forenede  ved  Lodning1.  Da  Finderen  vilde  rense 
Rørene  indvendig  og  derfor  stak  et  Straa  ind  fra  den  ene  Ende, 
skod  der  sig  en  tynd  Bronzenaal  ud  af  de  to  af  dem2.  Det  var 
ganske  ensdannede,  spinkle  og  trinde 
Naale,  den  ene  afbildet  foran,  Fig.  4, 
af  samme  Længde  som  Røret  og  meget 
spidse,  navnlig  i  den  ene  Ende.  At  an- 
give Bestemmelsen  for  disse  ligesom  for 
de  andre  foreliggende  Naale  med  meget 
fin  Spids  og  indesluttede  i  Foderal  er 
vel  ikke  muligt.  Dog  kan  man  ikke 
undlade  at  mindes,  at  Tatovering  i  Old- 
tiden var  vidt  udbredt  hos  Folkene  i 
Europa  og  flere  Steder  blev  bevaret  til 
en  sen  Tid8. 

Til  de  Enkeltheder  ved  de  jydske 
Lerkar,  der  fra  den  romerske  Tid  i  Nor- 
den kunne  følges  sydpaa  indtil  Italien, 
hvor  de  have  en  langt  høiere  Ælde4, 
hører  det  lille  runde,  i  Leret  indtryk- 
kede Felt,  hvori  et  Kryds  eller  en 
Stjerne5.  Dette  Ornament  viser  sig  i 
Norden  ikke   før   den   romerske   Tid   og 


Fis.  5 


1  Ganske  lignende  Foderaler  kjendes  an-        Mus.  Nr.  C  9505. 
detsteds   fra ,    men    uden    at   der  rides 

noget  om  deres  Indhold  :  Sitzungsberichte  d.  Berliner  Gesellschaft 
f.  Anthropologie  etc.  1872,  S.  181.  Niederlausitzer  Mittheilungen, 
Guben,  IV,  S.  31  og  82.    O.  Rygh,  Norske  Oldsager,  175. 

2  Før  Fundets  Indsendelse  til  Museet  gik  een  af  Naalene  tabt. 
Ved  det  tredie  Ror  bemærkedes  intet,  hvad  der  dog  ikke 
udelukker,   at  ogsaa  dette  kan   have  indeholdt  en  Naal. 

3  Muller,   Vor   Oldtid,   S.   237.        4  Muller,   Vor   Oldtid,   S.  491. 
5  F.  Ex.  G.  Gozzadini,  Intorno  agli  scavi  presso  Bologna,  Bologna 

1877,  S.  16.  G.  Conestabile,  Due  dischi  in  bronzo,  Torino  1874, 
PL  3.  J.  M.  Kemble,  Horæ  ferales,  London  1863,  PI.  30.  Julius 
Naue,  Die  Hiigelgråber  zwischen  Ammer-  und  Staffelsee,  Stutt- 
gart 1887,  PI.  49—50. 


188        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

forsvinder  med  den.  At  den  her  afbildede  Raadyrtak,  Fig.  5, 
er  et  Redskab  til  Udførelsen  af  saadanne  Ornamenter, 
kan  ikke  betvivles.  Takken  er  afskaaren  indenfor  Roden, 
en  Sidegren,  som  stod  i  Veien  for  Benyttelsen,  er  fjærnet  og 
Arret  glattet,  en  anden  er  knækket  nær  Spidsen,  mulig  ved 
Brug,  og  endelig  er  den  længst  fremskydende  Spids  lige  og  glat 
afskaaren,  hvorefter  der  i  den  lille,  runde  Flade  er  indskaaret 


Kig.  6.    Aftryk  af  Fig.  7.    Indtrykket 

Raadyrtaks  Ornament-  Ornamentpaa  Lerkarret 

stemplet.    Vi.  Mus.  Nr.  C  1292.  Vi. 

et  Kryds.  Denne  Flade  giver  Indtryk,  der  paa  det  nøieste 
svare  til  det  indtrykkede  Ornament  paa  Lerkarrene,  som 
dette  sees  af  de  her  photographisk  gjengivne  Rosetter,  dels 
udførte  med  Raadyrtakken,  Fig.  6,  dels  hentede  fra  et  jydsk 
Lerkar,  Fig.  7.  Ligheden  er  saa  stor,  at  der  virkelig 
her  synes  at  foreligge  et  saa  sjældent  Stykke  som  Stemplet 
til  Lerkar-Ornamenter,  hvad  der  hidtil  ikke  kj endtes  fra 
Norden.  Dog  maa  det  vække  Betænkelighed,  at  dette  Stykke 
er  optaget  paa  Møen,  medens  den  tilsvarende  Ornamentik 
endnu  kun  er  truffen  paa  jydske  Lerkar;  det  fandtes,  ved 
Kloakgravning  i  Stege,  i  et  Kulturlag,  der  indeholdt  talrige 
Knogler.  Forholdene  henpege  snarest  til  Middelalderen. 
Der  haves  nu  virkelig  ogsaa  fra  den  sene  Middelalder  og 
Renaissancetiden  en  Del  Lervarer,  Lysestager  o.  a.,  med  ind- 
trykkede Ornamenter;  men  hvad  der  opbevares  af  denne  Art 
i  Museerne,  viser  en  betydelig  Forskjel,  baade  i  Stemplets 
Form,  Størrelse  og  Tegning.  Umuligt  er  det  dog  ikke,  at 
nye  Fund  kunne  vise,  at  det  her  omhandlede  Stykke  hen- 
hører til  en  senere,  historisk  Tid. 

S-s  M-k. 


EN  STØBEFORM  TIL  »THORSHAMRE«. 


Ihvorvel  det  efter  alt  foreliggende  maa  betragtes  som 
fuldt  sikkert,  at  de  ofte  omtalte  smaa  hammerformede  Hænge- 
prydelser  af  Sølv  fra  Vikingetiden1  ere  »Thorshamre«  og 
forestille  Mjølnir,  kan  det  dog  ikke  nægtes,  at  de  frembyde 
visse  Forhold,  der  kunne  give  Anledning  til  Tvivl.  De  kjendes 
ikke  fra  Grave,  men  alene  fra  Sølvfundene,  der  ikke  blot 
indeholde  langveis  fra  tilført  Mønt,  men  ogsaa  andre  fremmede 
Værdisager,  og  alle  de  paagjældende  Fund  ere  fra  en  sildig 
Tid,  Slutningen  af  d.  10.  og  Begyndelsen  af  d.  11.  Aarh.  Den 
Formodning  maatte  da  naturlig  fremkomme,  at  disse  Sølv- 
prydelser ikke  ere  af  nordisk  Arbeide,  og  at  deres  særegne 
Form  har  en  anden  Betydning  end  almindelig  antaget,  mulig 
endog  en  kristelig  Betydning,  idet  den  kunde  gjengive  det 
saakaldte  Antonius-Kors,  hvis  Hovedarm  ikke  er  forlænget 
op  over  Tværarmen.  Saaledes  var  det  heldigt,  om  det 
kunde  godtgjøres,  at  Thorshamrene  ere  forarbejdede  i  Norden, 
hvorved  Sandsynligheden  for,  at  den  givne  Bestemmelse  er 
rigtig,  væsentlig  vilde  forøges. 

Afgjørende  i  saa  Henseende  er  det  omstaaende  afbildede 
Stykke,  der  er  fundet  ved  Strandbredden  paa  den  lille  0  Eg- 
holm i  Store  Belt,  ud  for  Skjelskør.  Det  er  en  Støbeform 
af  Sten,  og  midt  paa  den  ene  Side  er  der  udskaaret  en 
Form  til  Thorshamre.  Dette  er  umiskj endeligt:  Hovedet  og 
Skaftet  have  den  Længde  og  Bredde,  som  træffes  ved  Hænge- 
prydelserne;  der  kjendes  Stykker,  hvis  Tykkelse  svarer  til 
Formens  Dybde,  og  Hovedets  større  Bredde  ved  Midten, 
ligesom  Udvidelsen  opadtil,  der  afsluttes  under  en  stump 
Vinkel,    ere   velbekjendte  Træk.  —  Disse   sidste  Enkeltheder 


1   Sophus  Muller,  Ordning  af  Danmarks  Oldsager,  Jernalderen  651 


190       NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

ere  dog  ikke  komne  tydelig  frem  i  den  photographiske  Gjen- 
givelse. 

Paa  samme  Side  af  Stenen  er  der  langs  Kanterne  ud- 
skaaret  fire  aflange  Fordybninger  af  noget  forskjellig  Længde 
og  paa  den  modstaaende  Flade  (se  S.  191)  tre  andre  Fordyb- 
ninger, blandt  hvilke  een  meget  større  og  een  ganske  lille.  De 
have  alle  været  bestemte  til  Støbning  af  Sølvbarrer;  saadanne 
foreligge    i    stort  Antal   i   Fundene,    snart  hele,    snart  ogsaa 


overskaarne,  som  de  behøvedes  ved  Afveiningen  af  større  og 
mindre  Beløb.  Formen  viser,  hvorledes  man  dannede  disse 
Sølvstykker  af  forskjellig  Værdi,  der  benyttedes  som  et  Slags 
Mønt,  og  det  skjønnes  tillige  af  den  dels  ganske  lille,  dels 
meget  store  Forskjel,  der  er  i  Udskjæringens  Størrelse,  at 
Betalingsstykkerne  ikke  støbtes  med  et  bestemt  indbyrdes 
Vægtforhold.  Man  vilde  kun  have  baade  smaa  og  store 
Stykker,  der  kunde  passes  sammen  paa  forskjellig  Maade 
ved  Afveining. 

Det  er  en  blød  Vægsten,  hvori  Formerne  ere  udskaarne, 
den  samme  Stenart,  der  allerede  i  Bronzealderen  blev  an- 
vendt   til   Støbeformer.      Den    træffes    vel    i   Danmark    som 


EN    STØBEFORM    TIL     »THORSHAMRE« .  191 

Marksten,  men  kun  tilfældig  og  saa  sjælden,  at  det  er  lidet 
sandsynligt,  at  man  til  de  i  Oldtidens  ældre  og  yngre  Tids- 
rum benyttede  Støbeformer  har  kunnet  nøies  med  dette 
indenlandske  Materiale.  Stenen  er  sikkert  oftest  indført  fra 
den  skandinaviske  Halvø;  men  Tilskjæringen  er  bleven  ud- 
ført her  i  Landet.  Oplysende  i  saa  Henseende  ere  flere 
endnu  ikke  publicerede  Stykker  af  Yægsten  fra  Bronzealderen. 
De    ere    udvendig    tildannede    som    Støbeformer,    men    den 


C.    73. 

egentlige,  fordybede  Form  er  endnu  ikke  udskaaren  i  dem; 
hint  er  vistnok  foretaget  paa  Stedet,  hvorfra  Materialet  ud- 
førtes, —  dette  skulde  gjøres  af  Metalstøberen  selv,  naar  han 
havde  forskaffet  sig  den  fremmede  Sten,  der  ved  Blødhed, 
Finhed  og  Ensartethed  var  vel  egnet  til  Former. 

Det  her  omhandlede  Stykke  frembyder  en  egen  blank 
Afglatning  over  hele  Udsiden,  utvivlsomt  hidrørende  fra  Slid 
ved  en  ofte  gjentagen  Benyttelse.  Stenens  Tykkelse  er 
c.  0,02  M.,  Bredden  c.  0,07  og  0,09  M.  Den  ene  Side  er  svagt 
indbuet,  den  anden  noget  hvælvet;  hvis  Stenen  havde  været 
bestemt  til  at  slutte  mod  en  anden  Form,  saaledes  at  Ud- 
skjæringerne  lukkedes,  vilde  Siderne  have  været  lige  tildannede. 


192         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Der  er  saaledes  bleven  støbt  i  de  aabne  Udskjæringer,  snart 
paa  den  ene,  snart  paa  den  anden  Side. 

Maa  det  end  efter  dette  Stykkes  Fremkomst  betragtes 
som  afgjort,  at  de  smaa  hammerformede  Hængesmykker  ere 
gjorte  i  Norden,  kunde  det  dog  endnu  ønskes  oplyst  til 
Støtte  for  den  givne  Bestemmelse  som  Thorshamre,  hvorfra 
Mjølnir  havde  denne  Form,  der  sikkert  er  meget  paafaldende. 
Tordengudens  Hammer  var  først  og  fremmest  et  Vaaben  til 
Kamp.  Den  skulde  da  antages  at  være  formet  som  et 
Vaaben;  men  fra  ingen  Del  af  Nordens  Oldtid  kjendes  der 
et  Vaaben  af  denne  Form.  Derimod  er  »Thorshamren« 
dannet  ganske  som  en  Smedehammer.  Dette  fremgaaer  af 
samtidige  Klippeudhugninger  i  Sverige x :  Sigurd  Fafnes- 
bane  sidder  ved  Ilden  for  at  stege  Dragens  Hjerte,  og  Regin 
Smeds  Værktøi  ligger  omkring  ham,  Blæsebælgen,  Smede- 
tangen, Ambolten  og  dertil  Hamren  med  kort  Skaft  og 
bredt  Hoved,  lige  afskaaret  for  Enderne  og  med  en  trekantet 
Udvidelse  foroven  til  Støtte  for  Skaftet.  Ganske  saaledes  er 
Formen  ved  Sølvhamrene.  Naar  Vikingen  saa  paa  den 
Hammer,  der  hængte  paa  hans  Bryst,  maa  han  have  tænkt, 
at  den  lignede  en  Smedehammer.  Men  hvorledes  faldt  man 
paa  at  give  Thor  et  saadant  Vaaben  til  Kamp  mod  Jætterne? 
Han  var  jo  ikke  Smedenes  Gud. 

Dette  Spørgsmaal  er  nylig  besvaret  saaledes,  at  det 
skulde  være  selve  Ordet  hamarr,  der  havde  givet  Gudens 
Attribut  dets  Form  2.  I  længst  svundne  Tider,  i  Stenalderen, 
havde  Tordenguden  været  væbnet  med  en  Stenøxe,  og  hamarr 
betød  dengang:  Sten.  Senere  brugte  man  vel  kun  Øxer  af 
Metal;  men  den  gamle  Betegnelse  blev  fastholdt,  og  nu  havde 
hamarr  en  ny  Betydning:  Smedehammer.  Thors  Vaaben  skulde 
da  være  formet  efter  Ordets  Betydning. 

1  Kgl.  Vitterhets  Historie  och  Antiquitets  Akademiens  Handlinger, 
XXVI,  Ny  Foljd  VI,  PI.  I. 

2  Oscar  Montelius,  Solgudens  yxa  och  Tors  hammare,  i  Svenska 
Fornminnesforeningens   tidskrift,    X,   277. 


EN    STØBEFORM    TIL     »•  THORSHAMKE« . 


193 


Der  er  dog  et  Forhold,  som  afgjort  tyder  paa,  at 
Sammenhængen  maa  være  en  anden:  ogsaa  andre  Folk,  hvis 
Sprog  ikke  indeholdt  Ordet  hamarr,  have  givet  Tordenguden 
et  ganske  lignende  Vaaben.  Fra  Frankrig,  fra  Rhinegnene 
og  fra  Siebenburgen  kjendes  en  stor  Række  Billeder1  af  en 
Gud,  der  er  væbnet  med  en  Hammer  eller  en  Kølle  af 
lignende  Form  som  den  nordiske  Thorshammer,  med  tykt 
og  bredt  Tværhoved,  lige  langt  til  begge  Sider  af  Skaftet 
og  bredt  afskaaret  for  Enderne.  Af  og  til  er  Skaftet  kort 
ligesom  ved  Thorshamren,  og  Guden  holder  sit  Emblem 
løftet  i  Haanden  eller  sænket,  som  man  fører  en  Hammer. 
Oftest  er  dog  Skaftet  blevet  forlænget  til  en  Stav  eller  et 
Scepter,  hvad  der  kan  være  laant  fra  de  romerske  Gude- 
billeder, efter  hvilke  Barbarerne  delvis  formede  deres  na- 
tionale Guder.  Thorshamren  var  i  de  første  Aarhundreder 
eft.  Chr.  et  almindeligt  Gudeattribut  hos  de  tidligere  barba- 
riske Folk  i  Romerrigets  Grænselande  og  spores  allerede  i 
ældre  Tider.  Paa  en  gallisk  Mønt  fra  Tiden  før  den  romerske 
Erobring  seer  man  Hamren  udslynget  af  den  kjørende 
Gud 2.  Grundlaget  for  Vaabnets  Form  maa  da  være  et 
andet  end  et  Ords  Betydning. 

I  Norden  kjendes  Thorshamren  med  Sikkerhed  først  fra 
d.  10.  Aarh.  Forud  herfor,  i  Sten-  og  Bronzealderen,  gjengav 
Tordengudens  Værge  de  virkelig  anvendte  Vaabenformer,  og 
i  den  ældre  Jernalder  sees  Thorshamre  intetsteds,  hverken 
paa  Sølvkjedlen  fra  Gundestrup,  paa  Guldhornene  eller  paa 
Guldbracteaterne,  hvor  dog  Guderne  ere  fremstillede.    Ham- 


1  Bulletin  des  Antiquaires  de  France,  1888,  134;  1889,  249;  1891. 
83  og  93;  1892,  140.  Revue  archéologique,  Paris  1879,  1, 
S.  376;  1884,  2,  PI.  8;  1885,  1,  S.  7;  1890,  1,  S.  153.  An- 
zeiger  fur  Schweizerische  Alterthumskunde  1872 — 75,  S.  634. 
Salomon  Reinach,  Antiquités  Nationales,  Bronzes,  S.  137. 
Gazette  archéologique,  Paris,  XII,  178  og  306.  Musée  archéo- 
logique,  Paris,   II,   5. 

2  H.  de  la  Tour,  Atlas  de  Monnaies  Gauloises,  Paris  1892, 
PI.   20,  Nr.   6931. 


194         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

ren  skulde  da  antages  ikke  at  være  oprindelig  nordisk,  men 
at  være  et,  tidligst  i  Folkevandringstiden,  fra  sydligere  boende, 
germanske  Folk  optaget  Gudeattribut. 

Men  ogsaa  hos  de  germanske  og  keltiske  Folk  maa 
Dobbeltkøllen  findes  at  være  et  mærkeligt  Gudevaaben,  og 
man  har  søgt  at  efterspore  dets  Oprindelse  og  ældste  Form. 
Der  er  da  mindet  om,  at  Smedehamren  var  Hephaistos'  faste 
Attribut.  Men  imellem  den  Tordengud,  som  i  den  første 
romerske  Tid,  undertiden  ledsaget  af  Underverdenens  tre- 
hovedede  Hund,  saa  ofte  træffes  mellem  de  billedlige  Frem- 
stillinger nord  for  Alperne,  og  Smedenes  Gud  hos  de  klassiske 
Folk  kan  der  ikke  være  nogen  nærmere  Forbindelse;  selve 
Gudeforestillingerne  ere  indbyrdes  altfor  forskjellige.  Lig- 
heden mellem  Gudeattributerne  maa  antages  at  være  til- 
fældig og  uden  Betydning  for  Spørgsmaalet  om  Thorshamrens 
Tilblivelse. 

Oprindelige,  men  længst  udviskede  Berøringer  har  der 
vel  været  mellem  Tordenguden  hos  Barbarerne  og  de  æld- 
gamle, men  endnu  i  den  romerske  Tid  dyrkede  Tordenguder 
i  Syden  og  Orienten,  der  ere  væbnede  med  en  Dobbeltøxe, 
et  virkeligt  Vaaben  til  Kamp,  der  anvendtes  i  Bronzealderen 
og  i  den  ældste  Jernalder.  Men  atter  gjennem  en  Slags 
Misforstaaelse  at  aflede  Hamren  fra  denne  Dobbeltøxe  — 
begge  af  omtrent  samme  Form,  naar  de  sees  fra  Siden,  — 
vilde  ikke  være  heldigt.  Der  var  nemlig  ikke  for  Barbarerne 
nogen  Grund  til  at  foretage  denne  Omdannelse.  Hamren 
vilde  som  Gudevaaben  være  ligesaa  uforstaaelig  som  Dobbelt- 
øxen. 

Snarest  maa  det  antages,  at  Hamren  gjengiver  et 
virkeligt,  ældgammelt  Vaaben,  en  Dobbeltkølle  af  Træ.  Hos 
de  klassiske  Folk  synes  Mindet  om  et  saadant  Vaaben  at 
være  bevaret.  I  et  enkelt  Vasebillede  sees  Dike  svingende 
en    saadan    Kølle   mod   Adikia l.     Det  kunde   maaske   ogsaa 


1   Roscher,  Lexikon   d.   griech.   u.   rom.   Mythologie,  Dike. 


EN    STØBEFORM    TIL     »THORSHAMRE« .  195 

anføres,    at  Theseus,    naar  han  overvælder  Prokrustes,    fører 

denne  Kølle,  vel  selve  den  grumme  Voldsmands  Vaaben,  som 

han    har    bemægtiget    sig 1.      Endelig    er    der    den    etruriske 

Charon,     der    har    Dobbeltkøllen    som    fast   Attribut.      Man 

vilde  ikke  have  udstyret  Guder  og  Mennesker  med  en  saadan 

Kølle,    dersom    det    ikke    var   overleveret,    at  dette  Vaaben 

engang    var    blevet    anvendt.      Dette    turde   være    det   første 

Grundlag    for    det    Vaaben,  som  føres  af  Hammerguden  hos 

de  tidligere  barbariske  Folk  paa  Romerrigets  Grund,  og  som 

derefter,   sent  i  Tiden,   blev    lagt  i  den  nordiske  Tordenguds 

Haand. 

S-s  M-r. 


F.  Ex.  Millingen,  Peintures  de  rases  grecs,  Rome  1873,  PI.  9 
og*  10.  Ved  disse  Fremstillinger  kunde  der  dog  være  tænkt 
paa  Smedehamren,  idet  Navnet  Prokrustes  hentyder  til  Smed- 
ning. Naar  Palikerne  føre  en  lignende  Hammer,  er  dermed 
utvivlsomt  ment  Smedehamre  (f.  Ex.  Welcker,  Alte  Denk- 
måler,   Gottingen  1851,  201). 


DRIKKEHORNSBESLAG  FRA  OLDTIDENS  SLUTNING. 


Det  er  20  Aar  siden,  at  den  nordisk-irske  Ornamentik, 
som  den  foreligger  i  Fundet  fra  Jellinge  og  en  lille  Række 
samtidige  Fund,  blev  behandlet  efter  Væsen,  Tid  og  Op- 
rindelse \  og  først  nu  kan  der  til  det  ældre,  begrænsede 
Materiale    føies    et   ret   charakteristisk    ornamenteret  Stykke: 


Mundingsringen  fra  en  af  dens  bredere  Sider,  photographisk 
gjengiven     Vi.    Mus.  Nr.  G  9487. 

det  her  afbildede,  forgyldte  Bronzebeslag  til  et  Drikkehorn. 
Med  saa  lange  Mellemrum  og  i  det  Hele  saa  sparsomt  frem- 
komme Minderne  om  denne  i  Danmark  under  særegne  historiske 
Forhold  udviklede  Kunststil,  at  dette  nye  Fund  maa  mod- 
tages med  al  Opmærksomhed. 

Sex  rækkevis  ordnede  Fuglefigurer,  delvis  gribende  ind 
over  hinanden,  dække  hele  Beslagets  Flade,  fra  den  afrundede 
Kantning  foroven  til  Baandslyngningen  langs  den  udfligede 
Underkant.  Det  er  Fugle  af  velbekjendt,  nordisk-irsk  Form  og 
Snit;  om  Arten  skulde  bestemmes,  maatte  de  vel  kaldes  Ørne. 


1   Aarb.  f.  nord.  Oldk.     1880,   295. 


DR1KKEH0RNSBESLAG    FHA    OLDTIDENS    SLUTNING.  197 

Overnæbet  skyder  ud  over  Undernæbet  og  bøier  ned  om 
det;  ved  to  af  Hovederne  sees  et  lille  Indsnit  foroven  i  Næbet, 
til  Betegnelse  af  Næseboret.  Øjet  er  stort  og  bredt  lindse- 
f  orm  et;  Tilspidsningen  mod  begge  Ender  sees  overalt  tydelig. 
Fra  Hovedets  Bagside  udgaaer  den  for  disse  Ornament- 
dyr ejendommelige  Nakketop,  lier  udtunget  til  et  trefliget, 
romansk  Blad  i  den  Form,  hvorunder  det  undertiden  træffes 
i  denne  Stil,  Afknappet  til  en  enkelt,  kort  Flig  —  en  lille 
Rest  af  dette  oprindelig  fremmede,  men  i  sin  Afstumpning 
fuldt    nordiske    Motiv  —  sees   Bladet    fremdeles    bagtil    ved 


r 


Afstøbning  i  Gibs,  nøjagtig  eftergaaet  og  suppleret  med 
Hensyn  til  de  manglende  Dele.     Vi. 

Benet,  hvor  dette  skiller  sig  fra  Kroppen,  ved  den  underste 
Vingefjers  sidste  Sving  og  tillige  ved  Baandslyngningen  langs 
Beslagets  Underkant.  Konsekvent  er  det  dog  ikke  anvendt 
paa  alle  disse  Steder,  men  kun  hvor  der  under  den  noget 
unøiagtige  Tegning  var  fremkommet  et  vel  bredt  Parti,  der 
trængte  til  at  deles  og  fyldes. 

Halsens  Udlinie  fortil  gaaer  umiddelbart  over  i  Brystet 
og  fortsættes  i  et  Ben,  der  er  strakt  lige  bagud,  som  dette 
kjendes  fra  samtidige  Fuglebilleder.  Sandsynligt  er  det,  at 
kun  den  smalle  Plads  og  tillige  Ønsket  om  saavidt  muligt 
at  udfylde  hele  Rummet  —  hvad  der  hører  Stilen  til  —  har 
foranlediget   denne  Stilling   af  Benet.     Vistnok  har  man  dog 


198    NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 

herved  ogsaa  tænkt  at  vise  Fuglen  i  Flugt.  Foden  har  to 
store,  krumme  Tæer,  uden  Kløer,  enten  lige  lange,  eller  den 
forreste  længst  —  Alt,  som  dette  kj endes  fra  andre  Billeder. 
Saaledes  ogsaa  den  store  Spiral,  der  er  indlagt  i  Kroppen 
indenfor  Benet,   til  Betegnelse  af  Laaret  og  Ledforbindelsen. 

Bagtil  fortsættes  Halsen  af  en  dyb  Bue,  der  tegner 
Fuglens  Ryg  og  Forkanten  af  Vingen.  I  denne  findes  to 
lange,  smalle  Fjer.  Den  øverste  gaaer  under  den  efterfølgende 
Fugls  Hals,  over  Halen  paa  den  Fugl,  hvortil  den  selv  hører, 
og  atter  et  Stykke  ind  over  den  anden  Fugls  Krop.  Mere 
virker  dog  den  underste  Fjer  til  at  frembringe  den  Forening 
og  Sammenslyngning  af  Dyrefigurerne,  som  stadig  søgtes  op- 
naaet.  Den  ligger  over  den  efterfølgende  Fugls  Hals,  under 
Halen,  derpaa  under  Kroppen  for  sluttelig  stærkt  forlænget 
at  bøie  tilbage  over  Halsen,  under  sit  eget  tidligere  Sving 
og  endelig  over  den  første  Fjers  Spids.  Hvor  den  bøier  til- 
bage, breder  den  sig  i  et  udfliget  Parti,  som  omfattes  af 
Tæerne.  Herved  opnaaedes  baade,  at  Pladsen  blev  fyldt, 
og  at  Figurernes  enkelte  Led  forenedes:  Fuglen  griber  i 
sin  egen  Vinge.  Paa  et  enkelt  Sted  mangler  dog  denne 
Forbindelse;  den  blev  øiensynlig  opgiven,  fordi  Pladsen  ved 
unøiagtig  Beregning  var  bleven  for  stor,  saaledes  at  Ud- 
videlsen paa  Vingefjeren  vilde  blive  bredere,  end  det  kunde 
tillades,  og  uskjøn.  Kun  ved  to  efter  hinanden  stillede  Fugle 
have  Fjerene  inderst  en  Del  Tværstreger  til  nærmere  Be- 
tegnelse af  Fanen;  Arbejderen  er  vel  bleven  kjed  af  disse 
Enkeltheder  og  har  derfor  undladt  at  gjennemføre  dem  ved 
de  øvrige  Dyr. 

Kroppen  tilspidses  bagtil  og  afsluttes  i  en  stor,  vifte- 
formet Hale,  som  ogsaa  kjendes  fra  andre  Billeder.  Den 
har  4  mere  eller  mindre  dybt  indskaarne  Fjer,  og  i  det  Hele 
noget  forskjellige  i  Tegningen. 

Som  det  hører  sig  til,  er  der  Dobbeltlinier  baade  ved 
Omkredsen  af  Kroppen  og  i  Laarspiralen,  ligesom  der  ved 
denne,   tværs   over  Benet   og  ved  Foden  sees  de  sædvanlige, 


DRIKKEIIORNSBESLAG    FRA    OLDTIDENS    SLUTNING. 


199 


smaa  Tværbaand.  Hist  og  her  mangle  dog  disse  Enkeltheder. 
I  det  Hele  er  Arbejdet  ikke  udført  med  den  Nøiagtighed, 
som  præger  flere  andre  samtidige  Metalsager.  Pladsen  er 
ikke  bleven  rigtig  beregnet,  saa  at  nogle  af  Fuglene  ere  for 
langstrakte;  forskjellige  Enkeltheder  ere  temmelig  vaklende 
behandlede;  Et  og  Andet  har  ikke  det  rette  og  sikre  Snit, 
som  hører  Stilen  til.  Billedrækken  kan  vel  saaledes  ikke 
henregnes  til  det  Bedste,  som  haves  fra  Vikingetiden,  men 
er  dog  gjort  med  baade  dygtig  og  øvet  Haand. 

Tegningen  staaer  med  kraftige,  dybe  Linier,  der  ere  ind- 
skaarne  med  et  spidst  Redskab.  Ved  nøiere  Paasyn  bemærkes 
det,  at  Linierne  have  takkede  Rande,  med  Mærker  af  de 
enkelte,  ganske  nær  efter  hinanden  gjorte  Indsnit.  Der  er 
skaaret  ned  gjennem  den  forud  guldbelagte  Plade,  saaledes 
at  Tegningen  oprindelig  ligesom  nu  har  staaet  mørkt  mod 
det  blanke  Guld.  For  at  fremhæve  Billederne  er  Grunden 
omkring  dem  tæt  dækket  med  indslagne  Smaakredse.  Inde 
i  Figuren  er  der  med  det  samme  Jern  anbragt  en  enkelt 
lille  Kreds  næsten  overalt,  hvor  en  Linie  afbrydes  frit  i 
Fladen,  saaledes  ved  den  Streg,  der  skiller  Over-  og  Under- 
næb, ved  Enden  af  Indskjæringerne  i  Nakketoppen,  hvor 
Vingefjerene  begynde  og  ved  Fjerlinierne  i  Halen,  ved  de 
smaa  Tværstreger  i  Vingen  o.  s.  v.  Disse  Smaakredse  gjøre 
sig  saa  lidt  gjældende,  at  man  ikke  forstaaer,  hvorfor  den 
Arbejder,  der  iøvrigt  ikke  var  særlig  omhyggelig,  har  gjort 
sig  den  Ulejlighed  at  anbringe  dem  overalt.  Mulig  ere  de 
indslagne  til  en  Begyndelse,  før  Linierne  bleve  trukne,  for 
at  de  skulde  tjene  til  Støtte  under  Udførelsen  af  Billedet. 

Alle  de  anførte,  tildels  meget  fine  Enkeltheder  ere 
overalt  fuldt  synlige  for  det  blotte  Øie.  Det  fremgaaer  heraf, 
hvor  friskt  og  godt  bevaret  Metallets  Overflade  er.  For  en 
stor  Del  skyldes  dette  Guldbelægningen.  Over  større  Partier 
er  dog  den  meget  tynde  P'orgyldning  affalden,  idet  den  vist- 
nok har  løsnet  sig  ved  Bronzens  Oxydering;  øverst  ved  selve 
Mundingsranden  synes  derimod  Guldet  snarere  at  være  bort- 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  14 


200         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

slidt.  Paa  alle  disse  Steder  har  Bronzen  nu,  efterat  den 
grønne  Ir  er  fjærnet  ved  Rensning,  en  mat,  mørk  brunlig 
Overflade. 

Beslaget  dannes  af  en  ret  svær  Plade,  dog  noget  tyndere 
langs  begge  Kanter,  hvor  der  da  ogsaa  er  afbrudt  mindre 
Stykker.  Nogen  Beskadigelse  sees  ligeledes,  hvor  Pladen  var 
samlet,  væsentlig  hidrørende  fra,  at  Forbindelsen  er  bristet. 
De  lige  afskaarne  Ender  have  gaaet  ubetydelig  over  hinanden 
og  sammenholdtes  ved  Nitter. 

Øverst  ved  Mundingen  er  Metalpladen  rundt  ombøiet 
udadtil,  og  under  den  saaledes  dannede  rørformede  Ring  er 
der  paaloddet  en  riflet  Bronzetraad.  Forneden  er  Beslaget 
udtunget  efter  det  udgraverede  Baandornament,  der  strækker 
sig  hen  under  Fuglefigurerne,  for  en  Del  umiddelbart  be- 
rørende dem.  Ved  de  ensartet  gjentagne,  fremspringende 
Partier  sees  den  bekjendte  irske  Slyngning  l.  Her  er  der  dog 
tilføiet  et  særskilt  Element,  et  lille  Baand,  der  løber  buet 
over  Roden  af  Midtfligen  og  hænger  med  sine  Ender  ned  paa 
begge  Sider  af  den. 

I  den  midterste  af  de  tre,  hver  for  sig  rundt  afskaarne 
Flige  sidder  en  spinkel  Nagle  med  fremtrædende,  rundt  Hoved. 
Beslaget  blev  ved  disse  Nagler  fastholdt  til  Hornet.  Af 
dette  findes  intet  bevaret;  men  de  korte  Nagler,  som  have 
naaet  helt  igjennem  Hornmassen,  vise,  at  Drikkehornet  har 
været  stærkt  udhulet,  saaledes  at  dets  Væg  kun  har  havt 
en  Tykkelse  af  c.  0,002  M.  Fremdeles  angiver  en  tydelig 
Linie  i  Bronzeoxyden  paa  Metalringens  Bagside,  at  Hornet 
kun  har  naaet  halvt  op  i  Beslaget;  dette  har  skudt  frem 
over  Hornet  som  en  Ring.  Foroven  er  Bredden  i  modsat 
Retning  0,088  og  0,075  M..  forneden  0,08  og  0,07  M. 
Metallet  har  saaledes  nøie  sluttet  sig  til  Hornet,  følgende 
dets  tiltagende  Bredde.  Den  noget  ovale  Form  er  mulig 
ikke  oprindelig. 

1   Aarb.  f.  nord.  Oldkynd.   1880,  306. 


DRIKKEHORNSBESLAG    FRA    OLDTIDENS    SLUTNING.  201 

Foruden  Mundingsbeslaget  fremdroges  den  her  afbildede, 
runde  Bronzeplade,  af  samme  Tykkelse,  ligeledes  forgyldt 
paa  Udsiden  og  med  Ornamenter,  der  ere  indskaarne  paa 
samme  Maade.  De  4  fra  Randen  fremstaaende  Flige  svare 
ganske  til  Mundingsringens  udskydende  Partier  og  have  hver 
en  Nagle  af  samme  Art  som  hist.  Endelig  er  Pladen  bøiet 
over  Midten,  omtrent  saa  meget  som  Mundingsbeslaget  runder 
sig.     Det  kan  da  med  Sikkerhed  antages,  at  ogsaa  den  lille 


Sidebeslaget  photographisk  gjengivet  efter  Originalen  og  efter  en 
restaureret  Gibsafstøbning.     Vi. 

Plade  har  hørt  til  Drikkehornet,  og  at  den  har  været  anbragt 
paa  dets  Side  ikke  fjærnt  fra  Mundingen. 

Om  den  rundt  opdrevne  Bule  i  Pladens  Midte  er  der 
udskaaret  et  Baand  med  8  symmetrisk  anbragte,  udadvendende 
Løkker,  gjennem  hvilke  der  løber  et  særskilt,  kredslagt 
Baand.  Det  første  har  delvis  dobbelte  Udlinier,  og  langs 
med  Pladens  Rand.  sees  de  ofte  forekommende,  smaa  Tvær- 
baand;  Grunden  er  fyldt  med  indslagne  Smaakredse.  De 
trefligede  Fremspring  ere  her  vistnok  tænkte  som  en  umiddelbar 
Fortsættelse  af  selve  Baandløkkerne,  der  skyde  sig  ud  gjennem 
en  lille,  særskilt  Ring. 

S-s.  M-r. 
14* 


202         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Det  var  ved  Jordarbejderne  til  Aarhus  nye  Theater 
paa  Bispetorvet,  at  de  omtalte  Gjenstande  bleve  fundne. 
Hele  Grunden  under  Theatret  var  gravet  ud  til  Kælder,  og 
i  den  forsænkede  Plan  blev  der  gravet  Render  til  Funda- 
menterne, gj  en  nem  snitlig  2  Fod  dybe,  ned  til  fast  Sandbund. 
I  den  opkastede  Fyld  fra  en  af  disse  Render  blev  Mund- 
stykket fundet  af  en  Arbejder  og  bragt  op  paa  Tegnestuen, 
hvor  jeg  fik  det  fat.  Da  det  var  gaaet  op  for  mig,  at  det 
maatte  være  en  Del  af  et  gammelt  Drikkehorn  fra  Oldtiden, 
lod  jeg  omhyggeligt  al  den  nærmest  liggende  Fyld  nøje 
iijennemsøge,  og  efter  et  Par  Dages  Arbejde  fandtes  den 
lille  Plade  med  Bulen  paa  Midten. 

Det  maatte  strax  være  øjensynligt,  at  Pladen  havde 
siddet  paa  det  samme  Drikkehorn,  hvilket  ogsaa  den  buede 
Form  i  to  modsatte  Retninger  tydede  paa. 

En  yderligere  Gravning  i  Nærheden  af  Fundstedet  gav 
intet  Resultat. 

Stedet  er  120  Alen  syd  for  Domkirkens  Kor,  og  Tiden 
Mai  Maaned  1898. 

Gjenstandene  maa  have  ligget  paa  Sandbunden  eller  i 
det  nærmest  liggende  Jordlag. 

Sandbunden  er  her  4  Fod  over  daglig  Vande  og  Torvets 
Plan  15  Fod  o.  d.  V.  Det  mellemliggende  jordblandede 
Kulturlag  paa  11  Fod  var  fyldt  med  megen  Ragelse  af  Ben, 
Potteskaar  og  Bygningsaffald  med  Brokker  af  Mur-  og 
Tagsten  og  Fundamenter  fra  Middelalderen. 

H.  Kampmann. 


OLDTIDENS  PLOV. 

Det  er  allerede  en  Aarrække  siden,  at  der,  i  1884,  blev 
tilsendt  Nationalmuseet  en  mærkelig,  gammel  Plov.  Den  an- 
toges at  hidrøre  fra  Oldtiden  og  fik  sin  Plads  i  Jernalderens 
sidste  Afdeling.  Saamange  Aar  ere  dog  gaaede,  uden  at 
Ploven  er  bleven  omtalt  og  afbildet;  ikke  fordi  den  jo  ikke 
bestandig  er  bleven  betragtet  med  stor  Interesse,  men  fordi 
det  var  saare  vanskeligt  at  sige  stort  mere  om  den,  end  hvad 
det  første  Syn  gav.  Navnlig  var  det  betænkeligt  at  udtale 
noget  nærmere  om  Tiden,  fra  hvilken  den  kunde  hidrøre,  og 
dette  var  det  dog,  som  først  og  fremmest  maatte  søges  op- 
lyst; Tidsættelsen  er  det,  som  giver  Fortidslevningerne  deres 
egentlige  Betydning.  Imidlertid  bør  dette  Stykke,  hvilken 
Tvivl  det  end  kan  frembyde,  ikke  bestandig  forblive  i  sin 
Usikkerhed;  det  maa  engang  forsøges,  om  der  kan  anvises 
det  en  noget  bestemtere  Plads  i  vor  Archæologi.  Hvad  der 
herved  mangler,  og  hvad  der  feiles,  derpaa  vil  der  blive 
bødet  fra  anden  Side,  enten  snart  eller  fremtidig. 

Til  en  Begyndelse  maa  det  tilstaaes,  at  Ploven,  som  den 
er  afbildet  S.  205,  efter  Photographi,  ikke  er  fuldstændig 
fri  for  Tvivlsmaal  med  Hensyn  til  Bygning  og  Form.  Det  var 
en  ung  Mand,  som  traf  paa  den  i  en  Tørvemose  ved  Døstrup, 
i  Hindsted  Herred,  og  som  derefter  »med  ualmindelig  For- 
sigtighed og  Taalmodighed  udgravede  den«,  saaledes  som  det 
hedder    i    den    til    Museet    om   Fundet    indsendte  Beretning. 

Denne  hidrører  fra  Eieren  af  Døstrup  Mølle  og  er  sær- 
deles omhyggelig  og  intelligent  affattet.  »Findestedet«,  hedder 
det,  »er  en  smal  Tørvemose,  ca.  130  Alen  bred,  liggende 
mellem  temmelig  brat  opstigende  Bakker.  Ploven  laa  c.  30  Al. 
fra  Land,  i  en  Dybte  af  c.  21/*  Al.  under  den  oprindelige 
Overflade,  men  kun  c.  V«  Al.  under  den  Dybde,  hvortil  Tørve- 


204    NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 

gravningen  tidligere  er  naaet.  Mosen  er  meget  dyb,  for- 
mentlig mindst  8  Al.«  »Ploven  er  skjør  og  brudt  paa  flere 
Steder«,  skrives  der  fremdeles,  »men  dog  fuldstændig,  idet 
alle  Stykkerne  ere  fundne  og  stillede  sammen.«  En  net  ud-, 
ført  Tegning  medfulgte,  som  viser  Plovens  Dele  sammen- 
stillede ganske  som  i  den  her  S.  205  meddelte  Afbildning. 
Forsaavidt  er  Sagen  i  Orden.  Men  skulde  der  næres 
Tvivl  om  Betydningen  af  det  anførte,  skriftlige  Vidnesbyrd, 
da  maatte  det  tilstaaes,  at  der  er  eet  Sted,  hvor  Brudene 
ikke  slutte  saa  nøie  sammen,  at  der  jo  kunde  mangle  et 
mindre  Stykke,  nemlig  nedenfor  Styrets  Midte,  hvor  der  i  Af- 
bildningerne 1  og  2  sees  et  Brud.  Dette  er,  som  det  nedenfor 
skal  berøres,  et  Punkt  af  Betydning.  Ogsaa  kunde  det  øverste 
Parti  af  Styret  dreies  om,  hvad  der  giver  en  ganske  anden 
Form;  men  Haandfanget  vilde  da  komme  til  at  sidde  altfor 
lavt.  Der  er  næppe  nogen  Anledning  til  at  tvivle  om,  at  Ploven 
som  Helhed  er  rigtig  opstillet.  At  ringe  Betydning  er  det, 
at  Haandgrebet  i  den  indsendte  Tegning,  ligesom  ogsaa  i  den 
her  meddelte,  photographiske  Afbildning,  er  anbragt  med  den 
stærkest  indbuede  Side  vendende  opad,  medens  det  vistnok 
vilde  have  været  mere  praktisk,  om  det  var  stillet  omvendt. 
Grebet  er  løst  og  passer  i  begge  Stillinger  lige  godt  i  Taphullet. 

Afbildningen  inaa  da  antages  rigtig  at  gjengive  Ploven 
med  dens  eiendommelige  Form  og  Bygning.  Størrelsen  er 
noget  under  V20;  mellem  Yderenderne  til  begge  Sider  maales 
i  lige  Linie  3,40  M. 

To  særskilte,  store  Træstykker,  Aasen  og  Styret  med 
Plovhovedet,  danne  hele  Redskabet. 

Det  første  Parti  er  firsidet  tildannet  gjennem  hele  Længden, 
lige  afskaaret  ved  Spidsen  og  fuldstændig  jævnt  afrundet  om 
den  modsatte,  tykkere  Ende.  Bøiningen  hidrører  ikke  fra 
Tilhugning;  der  er  benyttet  et  krumt  voxet  Stykke  Træ.  Ved 
Midten  ere  Sidefladerne  0,10  M.  brede,  medens  der  i  modsat 
Retning  maales  0,05  M.  Det  bageste,  svære  Parti  i  Aasen  har 
en  Bredde  og  en  Tykkelse  af  c.  0,13  M.  Nær  den  forreste  Ende 


OLDTIDENS    PLOV. 


205 


findes  et  firkantet  Hul,  hvori 
der  er  indtappet  en  bagud 
vendende  Krog,  der  er  0,43  M. 
lang,  maalt  indvendig  i  Vinkelen. 
Den  er  udskaaren  af  en  kroget 
Gren;  Tappen  slutter  nøie  i  et 
firkantet  Hul  og  har,  just  hvor 
den  rager  frem  under  Stangen, 
en  firkantet  0,01  M.  bred  Ud- 
skjæring  til  en  Pløk,  som  fæst- 
nede den. 

Styret  er  ført  igjennem  et 
firkantet  0,14M.  langt  og  0,05  M. 
bredt  Hul  i  Aasens  bageste, 
svære  Parti;  det  fylder  Hullets 
Bredde,  men  ikke  dets  Længde, 
idet  der  er  efterladt  en  Aabning 
paa  c.  0,05—0,06  M.  Haand- 
grebet  er  firkantet  indtappet  og 
har,  ligesom  den  omtalte  Krog, 
hvor  det  rager  frem,  et  firkantet 
Hul  til  en  Pløk.  Styret  fort- 
sættes af  Plovhovedet,  der  har 
ganske  samme  Bredde  som  den 
tilstødende  Del  af  Aasen;  under- 
neden er  det  jævnt  afrandet, 
opadtil  har  det  en  indskaaren 
Rende,  0,05-0,06  M.  bred, 
0,02  M.  dyb  og  med  flad  Bund, 
der  løber  jævnt  over  i  Styrets 
noget  smallere  Overkant. 

Den  0,90  M.lange  Stang,  som 
Afbildningen  Fig.  2  c.  1/io  viser 
stukken  gjennem  Hullet  i  Aasen 
og  liggende  ned  gjennem  Renden 


206        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERiNALDEREN. 

i  Plovhovedet,  er  ogsaa  saaledes  anbragt  i  den  foran  om- 
talte, fra  Finderen  meddelte  Tegning.  Den  kun  0,03x0,04  M. 
tyk  og  fylder  saaledes  hverken  Hullet  eller  Renden.  Dernæst 
er  den  noget  buet,  hvilket  ikke  hidrører  fra,  at  Træet  har 
kastet  sig;  det  sees  tydelig  paa  Løbet  af  Aarerne  i  Træet, 
at  den  buede  Form  er  fremkommen  ved  Tilskjæring.  Under- 
neden er  Stangen  helt  igjennem  flad,  og  gjennem  største  Delen 
af  Længden  er  den  firkantet,  hvorimod  den  opadtil,  nærmest 
begge  de  tilspidsede  Ender,  er  jævnt  afrundet.  Alle  disse 
Enkeltheder    angive    formentlig,   hvorledes   denne   Stang  har 


Fig.  2. 

været  anvendt.  Den  har  ligget  ned  ad  den  indbuede  Flade, 
som  dannes  af  Styrets  Overkant  og  af  Renden  i  Plovhovedet, 
og  det  at  den  var  buet  i  modsat  Retning,  har  bidraget  til  at 
holde  den  fast  i  denne  Stilling,  idet  Træets  Elasticitet  ud- 
øvede et  Tryk  nedad;  nu  har  imidlertid  den  oprindelig 
smidige  Stang  tabt  sin  Elasticitet  og  kan  saaledes  ikke 
bringes  i  rette  Leie.  Yderligere  fastholdt  maa  Stangen  der- 
næst have  været  ved  en  ovenover  inddreven  Kile;  dette  kan 
vel  sluttes  deraf,  at  Hullet  i  Aasen,  som  foran  nævnt,  er 
for  stort  til,  hvad  der  nu  fylder  det.  Ogsaa  kunde  det  jo 
tænkes,  at  man  ved  i  dette  Hul  at  anbringe  Kiler  af  passende 
Størrelse  over  eller  under  Styret  har  stillet  Ploven  høiere 
eller  lavere,  efter  som  den  forskjellige  Jordbund  krævede  det. 


OLDTIDENS    PLOV. 


207 


I  hvert  Fald  er  Stangen  at  opfatte  som  en  Forstærkning 
eller  en  Slidflade  paa  Plovhovedet.  Afrundingen  af  dens  Ender 
raaa  være  fremkommen  ved  Slid,  idet  begge  Spidser  afvexlende 
have  været  vendte  nedad.  Utvivlsomt  ere  ogsaa  Plovhovedets 
jævnt  afrundede  Underflade  og  Aasens  runde  Afslutning 
stærkt  slidte.  Næsten  hele  den  øvrige  Overflade  viser  der- 
imod ret  friske  og  skarpe  Mærker  af  en  Tilskjæring  eller 
Tilhugning  med  korte  og  brede  Snit. 

Det  Træk,  som  førte  Ploven  fremad,  har  alene  virket 
mod  den  ved  Aasenden  anbragte  Krog.  Nogen  Indretning 
til  Hammel  og  Skagler  findes  nemlig  ikke.  Hellerikke  er 
der  noget,  som  tyder  paa,  at  Aasen  har  hvilet  paa  en  For- 
stilling med  Hjul,  hvortil  da  Trækket  kunde  være  knyttet, 
idet  Dyrene  havde  Plads  helt  foran.  Aasens  Længde  passer 
godt  til,  at  Oxerne  gik  med  Aastræet  mellem  sig,  saaledes 
at  dets  Spids  var  fastgjort  til  et  Aag. 

Hvor  høit  og  hvor  skraat  Aasen  da  laa,  er  det  vanskeligt 
at  afgjøre  med  Sikkerhed;  dog  turde  det  fremgaa  af  mange 
Enkeltheder,  at  Stillingen  har  været  omtrent  som  angivet 
ved  Afbildningen  Side  205,  hvorefter  Aasendens  Underkant 
vilde  have  en  Høide  af  c.  1  M.  over  Jordfladen.  Saaledes 
komme  nemlig'  for  det  første  Underfladerne  i  Plovhovedet  og 
i  den  tykke  Aasende  til  at  ligge  nogenlunde  i  Flugt  og  hori- 
zontalt;  de  have  da  kunnet  virke  sammen,  næsten  som  et 
langt,  sluttet  Løb 1.  Dernæst  har  Hovedets  Overflade  en 
passende,  svag  Skraaning;  med  en  steilere  Stilling  vilde 
Fladen    have   givet   altfor   stor  Modstand.     Endvidere   frem- 


1  Herpaa  synes  der  at  maatte  lægges  Vægt,  og  dermed  er  Aasens 
Skraaning  opad  til  et  Aag  bestemt  angivet.  Lægges  Aasen 
derimod  vandret,  i  den  Stilling,  den  havde  ved  det  gamle,  her  i 
Landet  brugte  Pløieredskab :  Krogen,  naar  denne  droges  ved  et 
Bugaag  under  Dyrenes  Krop,  bliver  det  svære  Bagparti  loftet 
helt  op  fra  Jordfladen.  —  Prof.  v.  Landbohøiskolen  V.  Maar 
har  godhedsfuldt  meddelt  Oplysninger  om  Bugaaget  og  dets 
Anvendelse. 


208         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

byder  det  tykke  Aasparti  bagtil  en  bred  Skraaflade,  just 
tilpas  til,  at  Plovmanden  kunde  sætte  en  Fod  paa  den  for 
at  retstille  Ploven  eller  forøge  Trykket;  dette  har  sikkert 
ofte  været  nødvendigt  ved  dette  store  uhaandterlige  Redskab, 
og  et  og  andet  tyder  paa,  at  Fortidens  Plove  vare  beregnede 
paa,  at  Mandens  Fod  saaledes  af  og  til  skulde  hjælpe  med1. 
Fremdeles  staaer  Haandgrebet  under  den  antagne  Stilling  af 
Ploven  saaledes,  at  en  middelhøi  Mand  med  udstrakt  Arm 
just  kan  fatte  om  det  —  c.  0,75  M.  over  Jordlinien.  Og 
sluttelig  kan  der  mindes  om,  at  Aasendens  Høide  af  1  M. 
over  Jordfladen  ret  vel  svarer  til  Trækdyrenes  Høide  over 
Ryggen,  naar  der  ikke  tænkes  paa  Stenalderens  eller  paa  de 
nyere  Tiders  store  Kvæg,  men  paa  de  Oxer,  som  havdes  i 
den  senere  Oldtid  og  i  Middelalderen.  Aaget  har  næppe 
behøvet  at  være  synderlig  buet,  forat  Trykket  af  Oxemes 
Bringe  mod  et  Stavtøi  har  kunnet  gjennem  Aaget  virke  mod 
Aaskrogen  —  og  mangler  der,  som  foran  berørt,  blot  et 
lille  Stykke  af  Styret,  vil  den  lange  Aasstang  have  peget 
kjendelig  høiere. 

Den  nøiere  Betragtning  af  dette  store  og  svære  Mark- 
redskab, forfærdiget  udelukkende  af  Træ,  simpelt  og  ube- 
hjælpsomt i  sin  Bygning,  men  ved  Siden  heraf  dog  godt  og 
omhyggelig  formet,  vil  sikkert  have  efterladt  det  Indtryk,  at 
det  hidrører  fra  en  meget  fjærn  Tid.  Føies  hertil,  at  Plov- 
hovedet ikke  er  dækket  af  Jern?  og  at  hellerikke  et  saadant 
bredt  omsluttende  Plovskjær  af  Jern,  der  var  almindelig  i 
Brug  ved  Oldtidens  Slutning,  som  dette  vides  fra  norske 
Fund 2,  kan  have  været  anbragt  paa  vor  Plov,  og  mindes 
det  fremdeles,  at  Ploven  er  opgravet  dybt  i  en  Mose,  som 
Sager  fra  den  fjærne  Oldtid  ofte  findes,  da  vil  man  sikkert 
ikke  være  utilbøielig  til  at  henføre  Ploven  til  en  tidligere  Del  af 
Oldtiden,  den  ældre  Jernalder  eller  mulig  endog  Bronzealderen. 

1  Se  ndfr.  .anf.  Skrift  af  Jahn.    Plovmanden  sees  at  sætte  Foden 
paa  Plovens   bagtil  udskydende  Parti. 

2  O.  Kygh,  Norske   Oldsager,  383. 


OLDTIDENS    PLOV. 


209 


Nogen  Betænkelighed  herved  kan  ikke  vækkes  af  Træets 
forholdsvis  gode  Bevaringstilstand;  det  er,  skjøndt  det  har 
bevaret  sin  Form,  og  sk] ondt  Yderfladen  er  uforandret,  dog 
særdeles  skjørt  og  mørt  i  flere  af  Delene  og  skiller  sig  ikke 
kjendelig  fra  de  bedst  bevarede  Træsager  fra  Oldtiden,  der 
ere  fremdragne  i  Moser  og  Gravhøie.  Af  Træsorten  kan  der 
intet  sluttes  med  Hensyn  til  Plovens  Ælde.  Ifølge  den  i 
Nationalmuseet  foretagne  Bestemmelse  ere  Styret,  Grebet  og 
den  slanke,  tilspidsede  Stang  af  Løn,  Aasen  og  Krogen  der- 
imod af  Birk  eller  El. 

Ønskeligt  vilde  det  dog  være,  om  det  kunde  bestemtere 
paavises,  at  Ploven  hidrører  fra  Oldtiden,  eller  at  i  alt  Fald 
dens  Form  og  Konstruktion  gaaer  saa  langt  tilbage,  og  det 
maatte  da  forsøges,  om  der  ved  en  Sammenligning  med  andre 
ældre  og  yngre  Plove  kunde  tilveiebringes  et  Vidnesbyrd  i 
saa  Henseende.  Paa  Forhaand  er  det  dog  klart,  at  der 
herved  ikke  kan  tænkes  paa  en  Undersøgelse,  hvorved  det 
tilsigtes  ad  Sammenligningens  Vei  at  tilveiebringe  et  egentligt 
Bevis.  Hertil  mangler  det  fornødne  Stof.  Først  er  nemlig 
Kundskaben  om  Ploven  i  Fortiden,  ligesaavel  i  Udlandet 
som  i  Norden,  temmelig  ringe,  naar  man  gaaer  tilbage  til 
noget  fjærnere  Tider.  De  først  sent  paabegyndte  Samlinger 
af  Landbrugsredskaber  yde  i  saa  Henseende  ikke  noget 
synderligt  Supplement  til,  hvad  der  vides  ad  literær  Vei  og 
fra  gamle  Fremstillinger,  og  ligeledes  pege  kun  ganske  enkelte 
Fund  tilbage  til  de  fjærnere  Tider  K  Dernæst  er  det  foreliggende, 
sparsomme  Stof  ikke  let  at  vurdere  og  at  benytte,  idet  det 
efter  sin  Art  kan  være  stærkt  lokalt  præget,  og  dette  paa 
vidt  forskjellig  Maade,  snart  staaende  langt  fremme  i  Ud- 
viklingen, snart  efterladt  paa  et  tidligt  Stadium.  Et  Redskab 
som  Ploven  egner  sig  kun  daarlig  for  archæologisk  Under- 
søgelse.   Fremdeles  har  Plovens  Historie  vel  i  et  Aarhundrede 


1  Mårkische  Forschungen,  Berlin  1865,  IX,  S.  323.  F.  Liger, 
La  Ferronnerie,  Paris  1873,  II,  S.  94.  Tidsangivelserne  for 
disse   Plove  ere   dog  vistnok  meget  tvivlsomme. 


210        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

været  Gjenstand  for  meget  Studium,  saaledes  at  der  til- 
syneladende fra  mange  Sider  er  blevet  samlet  et  rigt 
Sammenligningsstof 1.  Men  dette  har  strax  den  Mangel,  at 
der  om  de  i  vort  Land  og  i  det  øvrige  Norden  anvendte 
Pløieredskaber  kun  er  optegnet  lidt.  Dernæst  er  det  ikke 
uklart,  at  den  paagjældende  Literatur,  bortseet  fra  de  nyeste, 
særdeles  dygtige  Arbejder,  er  lidet  tilfredsstillende,  navnlig 
fordi  der  bestandig  næsten  alene  gjentages  det  samme,  for 
en  Del  upaalidelige   Stof2   og  de  samme  unøiagtige  Afbild- 


Mongez,  Sur  les  instrumens  d'agriculture  des  andens,  i  Mémoires 
de  l'lnstitut  de  France,  Classe  d'hist.  et  de  littér.  Paris  1815,  II, 
S.  616.  I.  C.  Ginzrot,  Die  Wågen  u.  Fahrwerke  der  Griechen  u. 
Romer  etc,  Miinchen  1817.  I.  C.  Loudon,  Encyclopådie  d.  Land- 
wirthschaft.  Weimar  1827,  I,  fl.  St.  K.  H.  Rau,  Geschichte  des 
Pfluges,  Heidelberg  1845.  L.  Rau,  Ueber  die  Zochen  u.  Be- 
trachtungen  iiber  die  Entstehung  der  Pfliige  uberhaupt ,  i 
Annalen  d.  Landwirthschaft,  Berlin  1861,  37,  S.  327.  F.  Liger, 
La  Ferronnerie,  Paris  1875,  II,  S.  94.  Richard  Braungart,  Die 
Ackerbaugeråthe,  Heidelberg  1881.  L.  v.  Rau,  Geschichte  des 
Pflugs,  i  Correspondenz -Blatt  d.  deutschen  Gesellschaft  fur 
Anthropologie,  Ethnologie  u.  Urgeschichte,  Miinchen  1882,  XIII, 
S.  134.  August  Meitzen,  Wanderungen,  Anbau  u.  Agrarrecht 
der  Volker  Europas,  Berlin  1895,  I,  S.  272.  I.  Peisker,  Zur 
Socialgeschichte  Bohmens,  i  Zeitschrift  fur  Social-  u.  Wirth- 
schaftsgeschichte,  Weimar  1897,  V.  Hertil  komme  Artikler 
i  Dictionnærer  og  en  Del  Skrifter,  der  ikke  have  været  til- 
gjængelige. 

Endnu  det  allernyeste  vedrørende  Skrift  af  Prof.  Dr.  R.  Braun- 
gart i  Baiern  og  publiceret  i  et  af  Tvdsklands  første  viden- 
skabelige Tidskrifter  :  Archiv  fur  Arthropologie,  Braunschweig 
1900,  Band  XXVI,  indeholder  saa  slemme  Forsyndelser,  som 
kun  sjælden  træffes  i  Literaturen.  Et  velbekjendt  angelsaxisk 
Manuscript,  der  citeres  som  »Bibi.  Cotton.  Tiber  B5«,  gjøres 
til  et  Haandskrift  fra  Tibers  Tid ,  og  heraf  drages  vigtige 
Slutninger  (S.  1014  og  1020).  Det  mere  end  mistænkelige 
Plovbillede,  der  saa  ofte  —  ogsaa  i  Daremberg  og  Saglios 
Dictionnaire  —  er  blevet  gjengivet  som  Exempel  paa  en  græsk 
Plov,  fra  Magnesia  i  Lilleasien,  antages  endnu  af  Braungart 
for  antikt  og  hidrørende  fra  "Insel  Magnesia'«  (S.  1038).  Se 
fremdeles   ndfr.  S.  216  Anm. 


OLDTIDENS    PLOV. 


211 


ninger,  som  findes  allerede  i  de  første  Behandlinger.  Endelig 
have  vel  mange  syslet  med  Plovens  Historie,  men  ingen 
hidtil  ret  magtet  at  opfatte  Stoffet  i  dets  indre  Sammenhæng 
—  idetmindste  saavidt  dette  vides;  thi  til  de  øvrige  Vanske- 
ligheder kommer  ogsaa  den,  at  Behandlingen  af  dette  Æmne 
er  spredt  ad  mange  Veie,  saaledes  at  det  maa  antages,  at 
meget,  trods  al  anvendt  Umage,  er  undgaaet  Opmærksomheden. 
Saaledes  er  det  i  Virkeligheden  ikke  noget  stort  Stof,  der 
staaer  til  Raadighed,  og  det  er  ikke  egnet  til  egentlig  viden- 
skabelig Behandling.  Men  dog  kan  det  ikke  ret  vel  undgaaes 
at  forsøge,  hvorvidt  det  kan  benyttes  til  Bestemmelsen  af 
vor  Plov.  I  det  følgende  er  dette  Forsøg  gjort,  dog  uden 
at  herved  noget  af  det  alt  indsamlede  Stof  er  gjentaget. 
Der  er  kun  givet  en  kort  Redegjørelse,  oplyst  ved  enkelte 
hidtil  ikke  kjendte  Exempler  og  under  Fremhævelse  af  de 
Hovedpunkter,  der  synes  at  have  gjort  sig  gjældende  i  Plovens 
Udviklingshistorie.  Saaledes  byder  der  sig  en  Opfattelse  af 
den  hele  Sammenhæng  fra  den  fjærneste  Oldtid  indtil  vore  Dage. 
Betragtes  først  de  os  nærmest  liggende  ældre  Tider,  og 
Aarhundrederne  tilbage  til  Middelalderens  Begyndelse,  da  er 
det  klart,  at  den  her  omhandlede  Plov  er  grundforskjellig  fra 
de  Markredskaber,  der  almindelig  anvendtes  i  de  omgivende 
Lande,  England,  Frankrig  og  Tydskland,  til  hvilke  Udvik- 
lingen i  Danmark  saa  ofte  støttede  sig.  Det  var  den  store, 
komplicerede  Hjulplov1,    eller   naar  Hjul   ikke  vare  tilføiede, 


1  En  Plov  forspændt  med  4  Oxer  i  et  angelsaxisk  Calendarium 
fra  sidste  Halvdel  af  10.  Aarh. ,  ved  Januar  Maaned.  Det 
findes  i  Brit.  Mus.,  Bibi.  Cott.  Tiber  B  5.  Billedet  er  gjen- 
givet  i  Joseph  Strutt,  Manners,  Customs  etc.  London  1774, 
PI.  10.  Se  J.  O.  Westwood ,  Fac-Similes  of  Miniatures  and 
Ornaments,  London  1868,  S.  113.  —  Samme  Billede  gjentaget 
i  et  angelsaxisk  Calendarium  fra  første  Halvdel  af  11.  Aarh. 
Bibi.  Cott.  Julius  A  6;  se  J.  O.  Westwood  anf.  St.  Det  er 
gjengivet  i  Henry  Shaw,  Dresses  and  Decorations,  London 
1858.  —  En  Pløiescene  i  det  bekjendte  Bayeux-Tapet ; 
Borden    nær  Billedrækkens  Begyndelse.   —   En  mærkelig  og 


212         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

saa  dog  Plove,  der  iovrigt  vare  af  samme  Form  og  Indret- 
ning. Selve  Plovlegemet  var  oftest  firkantet,  idet  der  fortil 
^  findes    en    Sule:    en   Forbindelse   mellem   Plov- 

V — r  hovedet   og  Aasen;    der   var   fremdeles  et  langt, 

lige  Løb,  med  bredt  Jern  ved  Plovhovedet,  og 
foran  dette  en  Kniv.  Som  Exempel  maa  tjene  den  her  efter 
et    fransk    Haandskrift    fra    d.    12.  Aarh.    gjengivne    Plov l, 


Ganske    saaledes    sees    Ploven    fremstillet    i    et    angelsaxisk 
Haandskrift   fra   d.   10.  Aarh.,   og  ikke  væsentlig   anderledes 


hidtil  ikke  omtalt  Fremstilling  af  en  Hjulplov  fra  den  tidlige 
Middelalder  sees  i  et  af  Felterne  paa  Bronzedørene  til  Kirken 
S.  Zeno  i  Verona.  Velvillig  meddelt  af  Kunstmaler  G.  V.  Blom. 
—  En  Plov  forspændt  med  2  Oxer  i  et  fransk  Haandskrift  fra 
12.  Aarh.  I  Bibi.  National,  N.  N.  Latin  15674.  Se  Bibliothéque 
de  l'école  des  Chartes,  XXXI,  Paris  1871,  S.  20.  —  Alwin 
Schultz,  Deutsches  Leben  im  XIV.  u.  XV.  Jahrhundert,  Grosse 
Ausgabe,  Wien  1892,  Fig.  215:  Plov  med  to  Oxer,  fra  et 
tydsk  Calendarium,  Passau  1445.  —  A.  Essenwein,  Mittel- 
alterliches  Hausbuch,  Frankfurt  a.  M.  1887,  PL  11  a,  Pløie- 
scene;  tydsk  Haandskrift  fra  15.  Aarh.  —  Se  fremdeles: 
Peisker  anf.  St.  A.  Thaer,  Grundsåtze  der  rationellen  Land- 
wirthschaft,  Berlin  1837,  III,  S.  33.  O.  Henne  am  Rhyn,  Kultur- 
geschichte  d.  deutschen  Volkes ,  Berlin  1897,  I,  S.  462 — 3, 
Pløiescene  med  to  Oxer  under  Aag  fra  Slutningen  af  15.  Aarh. 
Paul  Lacroix,  Moeurs ,  usages  et  costumes  au  Moyen-åge, 
Paris  1871,  S.  19.  Kulturhistorischer  Bilderatlas,  II,  Leipzig 
1883,  PL  48. 
Se   foranstaaende   Anm. 


OLDTIDENS    PLOV.  213 

vare  de  senere  Hjulplove,  der  endelig  bleve  fortrængte  i  første 
Halvdel  af  d.  19.  Aarh.  Et  mærkeligere  Exempel  paa 
Fastholden  af  gammel  Form  gives  ikke. 

Da  denne  Plov  anvendtes  tidlig  baade  i  England  ogiTydsk- 
land,  maa  den  sikkert  gaa  tilbage  til  Tiden  før  Angelsaxernes 
Udvandring  fra  Fastlandet  og  da  enten  i  begge  Lande  være 
optagen  fra  Romerne  eller  være  af  germansk  Oprindelse.  Et 
dog  noget  dunkelt  Sted  hos  Plinius  angiver,  at  man  den- 
gang nylig  i  Norditalien  havde  begyndt  at  udstyre  Plove 
med  Hjul l.  I  hvert  Fald  kan  Brugen  af  Hjulploven  i  Romer- 
riget ikke  gaa  tilbage  over  Keisertiden.  Den  kom  i  Middel- 
alderen i  fast  Anvendelse  i  de  her  nævnte  Lande  og  ind- 
førtes ogsaa  mange  Steder  i  det  østligere  Europa. 

Ogsaa  i  Sverige  og  i  Danmark  havdes  tilsvarende  Plove 
med  det  firkantede  Plovlegeme,  hvortil  hørte  Sule  og  Kniv, 
og  med  eller  uden  Hjul2 .  De  sees  i  Billeder  fra  Middel- 
alderen og  fra  senere  Tider,  og  mange  saadanne  Plove  findes 
bevarede  i  de  nordiske  Museer.  Med  alt  dette  for  Øie 
skulde  det  siges,  at  den  her  omhandlede  jydske  Plov  ikke 
hører  hjemme  i  Middelalderen  eller  senere  Tider. 

Saa  let  er  Sagen  dog  ikke  afgjort.  Der  kjendes  fra 
Tydskland  og  Frankrig  ogsaa  gamle  Plove  af  anden  Art, 
for  en  Del  naaende  ned  til  d.  19.  Aarh.,  og 
mellem  disse  adskillige,  der  ligne  vor  Plov  ret 
meget,    idet    Grundformen    væsentlig    er    den 


1  Peisker,  S.  17.  Meitzen,  S.  273.  M.  Much,  i  Mittheil.  d.  anthro- 
pologischen  Gesellsch.  in  Wien,   1879,  VIII,   S.  256. 

2  I.  Magnus -Pet  er  s  en,  Kalkmalerier  i  danske  Kirker,  PI.  33. 
—  T.  Westermann,  Landmandsbogen,  I,  S.  167.  —  Møller- 
Holst,  Landbrugsordbog:  Plov.  —  Tidskrift  for  Landøkonomi, 
udg.  af  I.  C.  la  Cour,  1869,  III,  S.  378.  —  Hans  Hildebrand, 
Sveriges  Medeltid,  I,  S.  185.  —  P.  v.  Møller,  Svenska  Jord- 
brukets  Historie,  Stockholm  1881,  S.  132.  —  Carl  Linnæi, 
Skanska  resa,  Stockholm  1751,  S.  258.  —  Andr.  Rerch, 
Methodus  investigandi  origines  gentium  ope  instrument, 
rural.,  i  Nova  acta  reg.  societatis  scientiarum  Upsaliensis, 
Upsaliæ,  I,   S.  32.   —   Olaus   Magni,  Historia,  Basileæ,  S.  512. 


214       NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

sammme.  Dog  findes  der  ikke  nogen  videre  Lighed  i  Udstyr 
og  Enkeltheder  K  At  dette  i  hvert  Fald  er  en  ældre  Form, 
lokalt  bevaret  udover  sin  Tid,  kan  vistnok  sluttes  af  For- 
holdene i  det  østligere  Europa  og  i  Asien.  Her  anvendtes 
atter  den  samme  Grundform,  oftest  dog  ved  Siden  af  Ploven 
med  det  firkantede  Legeme.  Det  kan  ikke  være  andet  end, 
at  dette  sidste,  den  middelalderlige  Form,  er  en  yngre,  hint 
derimod  en  ældre  Konstruktion ,  der  i  alle  Lande  lidt  efter 
lidt  er  bleven  trængt  tilbage. 

Ogsaa  i  Norden  har  Forholdet  været  saaledes.  Alt 
hvad  der  indtil  vor  Tid  er  blevet  bevaret  af  Plove  og  nu 
findes  samlet  i  Museerne,  altsaa  hvad  der  hidrører  fra  den 
nærmere  Fortid,  høist  et  Par  Aarhundreder  tilbage,  har  det 
firkantede  Legeme  med  Sule;  men  fra  gamle  Afbildninger 
vides  det,  at  der  tidligere  har  været  anvendt  en  simplere 
Form,  uden  Sule  og  lignende  vor  Plov. 

Mindst  60  gamle  Plove  ere  blevne  besete  i  forskjellige 
Samlinger2,  og  de  ere  alle  fundne  at  være  af  den  sædvan- 
lige middelalderlige  og  firkantede  Form.  Mangler  ogsaa 
Sulen  en  enkelt  Gang,  saa  viser  den  øvrige  Form  og  andre 
Enkeltheder,  at  dette  er  en  Tilfældighed.  Alle  disse  gamle 
Redskaber  have  i  den  firkantede  Grundform  et  fælles  Tids- 
mærke,  løvrigt  ere  Enkelthederne  meget  foranderlige.  Skjæret 
og  Kniven  findes  eller  mangle.  Muldfjæl  træffes  ved  de 
fleste,  men  kan  erstattes  ved  skraat  udstaaende  Pinde  eller 
mangler  ganske.  Aasen  kan  være  meget  lang  som  ved  vor 
Plov  eller  kort  og  da  oftest  bestemt  til  at  bæres  af  en  For- 
stilling med  Hjul,  eller  der  træder,  ved  de  svenske  Plove, 
i  Stedet  herfor  en  lang,  nedadvendt  Krog,  der,  slæbende  hen 
over  Jorden,  holdt  Aasen  oppe.     Det  var  de  tarveligere  ud- 


1  Peisker,  fl.  St.  Thaer,  anf.  St.  S.  44.  Rau,  anf.  St.  og  iøvrigt 
de   S.  210  anførte   Skrifter. 

2  Den  kgl.  Landbohøiskoles  Redskabssamling.  Landbrugsmuseet 
i  Lyngby.  De  danske  Provindsmuseer.  Kulturhistoriska 
Museet  i  Lund.      Nordiska  Museet  i   Stockholm. 


OLDTIDENS    PLOV. 


215 


styrede  Redskaber,  uden  Hjul,  Kniv  og  Muldfjæl  og  dertil 
smaa1,  der  ned  imod  vor  Tid  betegnedes  som  »Kroge«,  men 
ogsaa  disse  havde  den  firkantede  Bygning. 

Derimod  findes  der  enkelte  Fremstillinger  af  Plove  fra 
d.  15.  og  16.  Aarh.,  som  vise  den  simplere  og  ældre  Kon- 
struktion med  kun  to  Hovedelementer,  Aasen  og  Styret 2. 
Saadanne,  meget  lignende  den  her  omhandlede  Plov,  have 
altsaa  langt  ned  i  den  historiske  Tid  været  anvendte  i  Norden 
ligesom  i  andre  Lande,  og  det  kunde  da  tænkes,  at  Døstrup- 
Ploven  er  et  Stykke  af  denne  Art,  f.  Ex.  fra  den  tidligere 
Middelalder.  Men  eet  Træk  er  der,  og  det  vistnok  et  meget 
væsenligt,  der  ikke  synes  at  kunne  forliges  med  denne  Op- 
fattelse, det  nemlig,  at  de  fra  Afbildninger  kj  endte  gamle 
Plove  trækkes  ved  Hammel,  medens  denne  mangler  ved  vor 
Plov.  Og  saameget  vil  der  i  hvert  Fald  være  vundet  ved 
Sammenstillinger  med  de  gamle  Pløieredskaber  fra  andre 
Lande  og  fra  Norden,  at  det  skjønnes,  at  vor  Plov  er  af  en 
ældgammel  Konstruktion,  der  fra  Middelalderen  af  blev  efter- 
haanden  fortrængt  af  det  firkantet  dannede  Plovlegeme.  At 
hin  Konstruktion  tillige  er  den  ældste,  som  kjendes,  vil  findes, 


1  Christian  Olufsen,  Lærebog  i  den  danske  Landoeconomi,  1814, 
S.  171.  O.  Kaikar,  Ordbog:  Krog.  Tidsskrift  f.  Landøkonomi 
1869,  III,  S.  379.  Møller-Holst,  Landbrugsordbog :  Krog.  Hans 
Hildebrand,  Sveriges  Medeltid,  S.  184.  CarlLinnæi,  Skanska  resa, 
Stockholm  1751,  S.  391.  Gosta  Grotenfelt,  Det  primitiya  jord- 
brukets  metoder  i  Finland,  Helsingfors  1899,  S.  330.  Se  ogsaa 
Svenska  fornminnesforeningens  tidskrift,  IX,   S.  19. 

2  Et  Billede  fra  et  svensk  Haandskrift,  c.  Midten  af  15.  Aarh., 
er  gjengivet  i  Hans  Hildebrand,  Sveriges  Medeltid,  I,  S.  184. 
Krogen  kjøres  med  een  Hest  og  er  udstyret  med  Hammel. 
Et  lignende  Redskab  sees  i  Olaus  Magni,  Historia,  Romæ  1555, 
S.  431  (Liber  XIII,  cap.  IV) ;  her  findes  ogsaa  Hammel.  — 
P.  v.  Møller,  anf.  St.  S.  133.  —  G.  O.  Hyltén- Cavallius, 
Wårend  oeh  Wirdarne,  Stockholm  1868,  S.  111.  —  GOsta 
Grotenfelt,  Det  primitiva  jordbrukets  metoder  i  Finland,  Hel- 
singfors 1899,   S.  102,  328. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  15 


216        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

naar  Blikket  vendes  endnu  længere  tilbage,  ud  over  Middel- 
alderen. 

Afvigende    herfra    og    ingenlunde    primitiv    er    dog    den 
almindelig  paa   det  græsk-italiske  Omraade  anvendte  Plov1. 


1  Ant.  Zannoni,  Gli  scavi  della  Certosa  di  Bologna,  1884,  PI.  35. 
Ch.  Lenormant  et  J.  de  Witte,  Elite  des  monuments  céramo- 
graphiques ,  Paris  1858,  III,  PI.  64.  Bulletin  de  correspon- 
dance  Hellénique,  1893,  XVII,  S.  80,  PI.  I.  Jahn,  Uber 
Darstellung  des  Handwerks  und  Handelsverkehrs  auf  Vasen- 
bildern ,  i  Ber.  uber  die  Verhandl.  d.  konigl.  såchsischen 
Gesellsch.  d.  Wissensch.,  Leipzig  1867,  XIX.  Se  fremdeles 
S.  210  anf.   Skrifter. 

At  mange  af  de  Afbildninger  af  Plove,  som  angives  at 
være  hentede  fra  den  klassiske  Oldtid,  ingenlunde  have  denne 
Oprindelse,  eller  dog  ere  saa  unøiagtig  gjengivne,  at  der 
ganske  maa  sees  bort  fra  dem,  behøver  ikke  at  bemærkes; 
se  herom  Peisker  anf.  St.  S.  47  og  63.  Et  af  disse  Billeder 
har  megen  Lighed  med  Ploven  fra  Døstrup  Mose.  Sammen 
med  et  andet  findes  det  næsten  overalt,  hvor  Plovens  Historie 
behandles,  med  den  Angivelse,  at  Billederne  hidrøre  fra  et 
gammelt  Haandskrift  af  Hesiod,  og  at  de  saaledes  vise  Formen 
for  den  antike  Plov.  Hvad  dette  er  for  et  Haandskrift, 
kan  dog  ikke  oplyses.  Billederne  fremkomme  i  en  Udgave 
af  Hesiodus,  Venetiis  1537,  S.  113,  i  Conradi  Gesneri,  De 
Quadrupedibus,  1551,  S.  81,  derefter  i  Danielis  Heinsii,  Hesiodi 
qvæ  exstant,  1603,  S.  310,  og  i  andre  ældre  Udgaver  af 
Hesiod ,  hvorfra  de  ere  gaaede  over  til  Mongez ,  Rau  o.  A. 
se  S.  210,  for  endnu  at  nævnes  i  Daremberg  et  Saglio, 
Dictionnaire.  For  det  første  have  disse  Billeder  dog  næppe 
oprindelig  hørt  hjemme  i  et  Haandskrift  af  Hesiods  Op.  et 
dies,  idet  de,  hvor  de  først  forekomme,  ere  omgivne  af  mange 
andre  Billeder  af  Redskaber,  der  hverken  nævnes  af  Hesiod 
eller  i  Skolierne  til  Op.  et  dies.  Dernæst  ere  idetmindste 
enkelte  af  disse  ledsagende  Billeder  af  middelalderlig  eller 
senere  Form  (saaledes  navnlig  en  Øxe).  Den  hele  Række 
af  Figurer  er  vistnok  ikke  ældre  end  d.  15.  Aarh. ,  og  de 
maa  formentlig  være  overførte  til  Hesiods  Opera  fra  et  andet 
Skrift,  hvor  de  have  skullet  forklare  de  græske  Betegnelser 
for  forskjellige  Redskaber.  Det  Billede,  der  saa  meget  minder 
om  vor  Plov ,  maa  sikkert  gjengive  en  middelalderlig  eller 
endnu  yngre  Form. 


OLDTIDENS    PLOV.  217 

Det   er   en   egen  Kulturform,    saa  stærkt   mindende   om   det 
middelalderlige,   firkantede  Skema,   at  det  ikke  er  vanskeligt 
at  se,  at  dette  oprindelig  er  hentet  fra  romersk 
Grund.     Det    vigtigste    Parti,    det    lange,    lige      \S* 
Løb    bag    det   med  Jern   beklædte  Hoved,    er  •  ■ 
ganske   overensstemmende.     Væsentlig  afvigende   er  dog   det 
lige  opstaaende  Styr  med  dets  Haandgreb. 

Som  Exempel  paa  denne  græsk-romerske  Plov  gjengives 
her  en  af  de  ældste  og  en  af  de  yngste  Fremstillinger.  Den 
lille  Gruppe  i  Bronze,  Fig.  4,  som  viser  Bonden  bag  den  af 


Fig.  4.  2/3. 

Oxer  trukne  Plov,  opbevares  i  Nationalmuseets  Antiksamling. 
Om  dens  Herkomst  haves  ingen  Angivelse;  utvivlsomt  er 
det  et  italisk,  mulig  etrurisk  Stykke,  der  tilhører  Tiden  hin- 
sides Midten  af  Aartusindet  f.  Chr.  F.  For  ret  tydelig  at  vise 
Ploven  ere  Figurerne  kun  gjengivne  i  Omrids.  Formningen  er 
plump  og  raa,  og  Bronzen  er  kun  lidet  overarbeidet  efter 
Støbningen.  Noget  Plovjern  er  ikke  angivet.  Den  Saminen- 
føining,  der  sees  tværs  over  Aasen,  kunde  muligvis  alene  hidrøre 
fra  Modellens  Formning,  men  skal  dog  vistnok  snarere  angive, 
at  Aastræet  var  gjort  af  to  Stykker.  Aaget  er  ikke  tydelig 
udarbeidet  i  Enkelthederne,  ligesom  det  hellerikke  skiller  sig 
bestemt  fra  Oxens  Horn,  med  hvilke  det  er  støbt  sammen. 
Til  den  ene  Side  er  Aaget  afbrudt,  og  den  her  stillede  Oxe 

15* 


218       NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

mangler;  ved  den  anden  er  et  Forben  afbrudt.  Pløiemanden 
har  den  venstre  Haand  hvilende  paa  Styret;  den  høire  Arm 
er  bøiet  bag  om  Ryggen.  Der  kj endes  enkelte  lignende  Grupper1. 
Fig.  5  viser  en  Plov  af  ganske  tilsvarende  Bygning,  men 
fra  Keisertiden,  dog  næppe  senere  end  det  2.  Aarh.  efter  Chr. 
Billedet  er  hentet  fra  en  tyndtdreven 
Bronzeplade,  der  er  tæt  dækket  med 
symbolske  og  religiøse  Fremstillinger 
grupperede  omkring  et  Billede  af  en 
orientalsk  Guddom.  Dette  mærkelige 
Stykke  er  erhvervet  til  Nationalmuseet 
Plovbilledet  stemmer  i  alt  væsentligt  med 
der  er  i  Løbet  af  de  mange  Aarhundreder 
ikke  foregaaet  nogen  kjendelig  Forandring2.  Langjernet  er 
endnu  ikke  tilføiet;  dog  kom  dette  i  Anvendelse  i  den  romerske 
Tid  og  gik  derefter  over  til  Middelalderen.     Saaledes  staaer 


Fig.  5.  Vi. 

ved  Kjøb  i  Italien, 
den  olditaliske  Plov 


1  Kemble,  Horse  ferales,  PI.  33  (Jfr.  Salomon  Reinach  i  l'An- 
thropologie,  Paris,  VII,  S.  177  og  Moriz  Hoernes,  i  Mitthei- 
lungen  d.  pråhist.   Commission,  Wien,  1897,  I,  4,   S.  233. 

2  Den  under  Fig.  6  gjengivne  Plov  er  hentet  fra  en  lille,  sent 
etrurisk  Askekiste  i  Nationalmuseet,  et  af  de  mange  og  vel- 
bekjendte  Stykker  af  denne  Art,   der  have  en  billedlig  Frem- 


Fig.  6. 

stilling,  hvori  en  Heros  sees  svingende  en  Plov  som  Vaaben. 
Sædvanlig  antages  det  (efter  Winckelmann,  Monumenti  an- 
tichi  inediti,  Roma,  I,  S.  105),  at  denne  Plov  gjengiver  en 
ældgammel  Form  uden  Styr.  Dog  viser  den  sikkert  kun 
den  sædvanlige  græsk-italiske  Form,  blot  at  Styret  er  fjærnet, 
naturligvis  for  at  det  ikke  skulde  hindre  under  Plovens  An- 
vendelse som  Vaaben.  At  Ploven  jo  altid  var  forsynet  med 
Haandtag,  naar  den  brugtes,  kan  næppe  betvivles. 


OLDTIDENS    PLOV.  219 

det  vistnok  ogsaa  med  Sulen  og  med  Hamlen;  noget  sikkert 
kan  ikke  siges,  om  disse  Elementer  ere  enten  af  sent  romersk 
eller  af  middelalderlig  Oprindelse. 

Men  ved  Siden  af  denne  Grækernes  og  Romernes  al- 
mindelige Plov  træftes  af  og  til  andre l,  der  mere  eller 
mindre  nøie  slutte  sig  til  det  primitive  Skema.  Ogsaa  her 
synes  da,  ligesom  hos  Folkene  nord  for  Alperne,  en  ældre 
Form  at  have  holdt  sig  ved  Siden  af  den  mere  udviklede; 
og  at  dette  er  den  oprindelige,  først  opfundne  Plov,  synes  at 
fremgaa  af,  at  denne  Form  brugtes  i  det  gamle  Ægypten, 
det  i  Tiden  fjærnest  liggende  Punkt,  hvortil  Ploven  kan 
følges  tilbage  2. 

I  d.  2.  Aartusinde  f.  Chr.  F.  var  Grundformen  som  ved 
vor  Plov,  med  kun  to  Elementer,  det  ene  Aasen,  det  andet 
Styret,  som  var  indleddet  ved  Enden  af  Aasen  og  fortsattes 
i  det  skraatliggende  Plovhoved;  dog  gjør  det  en  Forskjel, 
at  Vinklen  mellem  Aas  og  Hoved  er  styrket  ved  et  Reb, 
og  at  Styret  er  tvedelt3.  I  den  ældre  Tid  synes  Hovedet 
ikke  at  have  været  forsynet  med  Metal 4.  Overhovedet  er 
et  større  og  omsluttende  Plovjern,  som  saadanne  kjendes 
fra  romersk  Grund,   vistnok  af  en  forholdvis  sen  Oprindelse, 


1  Se  de  S.  210  anf.   Skrifter. 

2  Om  Ploven  i  Assyrien  og  Babylonien  vides  meget  lidt ;  se  A.  H. 
Layard,  Nineveh  and  itu  remains,  London  1849,  II,  S.  422 ; 
George  Rawlinson,  The  five  great  monarchies,  London  1879,  I, 
S.  567. 

3  F.  Ex.  Lepsius,  Denkmåler,  V  og  VI.  Rosellini,  II,  Monumenti 
civili,  PI.  82.  Archæological  survey  of  Egypt,  ed.  F.  L.  Griffith, 
Beni  Hasan,  London  1893,  I,  PI.  11,  29;  II,  PI.  17;  El  Bersheh, 
1895,  II,  PI.  8;    1894,  I,  PI.  31. 

4  Wilkinson,  Manners  and  Customs,  Sec.  Ser.  I,  S.  40  og  45. 
Description  de  l'Egypte,  Antiquités-Mémoires,  Paris  1822,  S.  108. 
Berliner  Museet  har  dog  nylig  erhvervet  en  Plov  med  Skjære. 
der  efter  Formen  henføres  til  det  Nye  Rige.  Den  kan  her- 
efter være  fra  c.  Aar  1000.  Konigliche  Museen  zu  Berlin, 
Verzeichnis   d.   ægyptischen  Alterthumer,   1899,   S.   224. 


220        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

mulig    fra    efterhomerisk   Tid,    og   Mangelen    heraf   ved    vor 
Plov  maa  da  være  af  Betydning  l. 

Der    er    en   stor  Lighed   mellem   denne  Plov  i  Ægypten 
fra  d.  2.  Aartusinde    og    den    samtidig    anvendte  Jordhakke; 


Fig.  7. 


den  er  kun  en  saadan  Hakke  forsynet  med  Plovstyr,  og 
man  pleier  heraf  at  slutte,  at  Pløieredskabet  oprindelig  var 
en  omdannet  Jordhakke  2.  Dette  kan  dog  næppe  være  saa, 
idet  de  langt  ældre  Pløiescener  fra  det  gamle  Rige  (5.  Dynasti)3 


1  Det  brede,  trekantede  Skjære,  som  ofte  sees  paa  de  til  vor 
Tid  bevarede  gamle  Plove,  er  væsentlig  som  det  i  Middel- 
alderen anvendte  Plovjern.  Dette  var  allerede  ved  Oldtidens 
Slutning  almindeligt  i  Norden  (O.  Rygh,  Norske  Oldsager  383), 
og  det  er  den  samme  Form,  som  kjendes  fra  romersk  Tid 
(F.  Liger,  La  Ferronnerie,  Paris  1875,  II,  93).  Ældre,  sikkert 
daterede  Plovjern  kjendes  næppe.  Hverken  Homer  eller  Hesiod 
nævner  Plovjernet,  medens  den  første  dog  oftere  taler  om  Ploven 
og  den  sidste  udførlig  behandler  dens  Tildannelse  (Op.  et  dies 
427—36,  467—9). 

2  F.  Ex.  F.  Chabas,  Etudes  sur  l'antiquité  historique,  Paris  1873, 
S.  69.  Description  de  l'Egypte,  Antiquités-Mémoires,  Paris  1822, 
VI,   S.  106 ;   -  Planches,   1820,  I,  PI.  68  flg. 

3  F.  Ex.  Lepsius,  Denkmåler,  III,  PI.  43,  51,  56. 


OLDTIDENS    PLOV. 


221 


vise  et  Redskab,  der  ikke  ligner  en  Hakke.  Det  har  et 
stort,  buet  Element,  svarende  til  Bagpartiet  i  vor  Plov,  med 
et  bredt,  kiledannet  Hoved,  der  umiddelbart  fortsættes  i  et 
tvedelt  Styr;  ved  Hovedet  er  der  i  Stedet  for  en  Aas  af 
Træ  fæstet  et  Reb  eller  en  Stang,  hvori  Oxerne  trække.  I 
denne  Skikkelse  synes  Ploven  at  være  opfunden,  flere  Aar- 
tusinder  f.  Chr.  F. 

At  Ploven  i  sin  primitive  Form,  bestaaende  af  kun  to 
Led,  allerede  tidlig  er  bleven  anvendt  i  Norden,  turde  frem- 
gaa  af  de  svenske  Klippebilleder  fra  Bronzealderen  (Fig.  7)1. 


Dette  Billede  har  hidtil  kun  været  afbildet  i  meget  lille 
Maalestok.  Ovenstaaende  gjengives  det  noget  større ,  efter 
en  fortræffelig  Gibsafstøbning,  som  Helleristningernes  fortjente 
Gransker,  L.  Baltzer,  i  sin  Tid  har  skjænket  Nationalmuseet. 
I  det  originale  Billede  har  Plovmanden  en  Høide  af  0,35  M. 
Et  tydeligt  Photographi  har  dog  ikke  kunnet  udføres  efter 
Gibset,  hvorfor  Billedet  er  blevet  let  opmålet  med  Lervand. 
Men  Fig.  7  er  saaledes  ikke  et  uberørt  Billede  efter  Naturen ; 
det  er  en  opfattet  og  tydet  Gjengivelse.  Selve  Ploven  efter- 
lader imidlertid  kun  liden  Tvivl.  Det  sees,  at  Styret  gaaer 
gjennem  Aasen  ligesom  ved  Døstrup-Ploven.  Manden  griber 
om  Styrets  Ende.  Aasen  bærer  en  stor  Krog  ligesom  ved 
Træploven.  Mindre  sikkert  er  det  derimod,  at  Aasens  op- 
adbøjede Forende  er  rigtig  opfattet.  For  Mandens  Arme  kan 
der  ikke  gjøres  Rede;  den  ene  synes  at  være  strakt  opad. 
Tvivlsomt  er  det  fremdeles,  om  den  i  Helleristningerne  sæd- 
vanlige Betegnelse  af  Mandens  Kjøn  ogsaa  findes  her.  De 
to  Dyr  ere  fuldkommen  sikre  med  Hensyn  til  Krop,  Ben, 
Hale  og  Betegnelsen  af  Kjønnet.  Om  de  fire  svagt  buede 
Linier  fortil  rigtig  ere  opfattede  som  Oxernes  Horn,  er  der- 
imod tvivlsomt.  Som  det  hele  Billede  her  er  gjengivet,  har 
det  imidlertid  vist  sig  for  3  Iagttagere,  der  have  undersøgt 
det  sammen  (Dr.  phil.  Chr.  Blinkenberg,  Konservator  Rosen- 
berg og  Dr.  phil.  Sophus  Muller).  En  Undersøgelse  paa  selve 
Klippefladen  burde  dog  foretages,  under  Sammenligning  med 
3  andre,  mindre  tydelige  Billeder  af  Plove,  der  alle  findes  i 
L.  Baltzers  Glyphes  des  rochers,  Gothembourg  1881  (PI.  27 — 29, 
Nr.  6,  øverst  tilvenstre,  og  PI.  55 — 56,  Nr.  4,  øverst  tilvenstre 
og  i  Midten  tilhøire).  Ved  disse  3  Plove  synes  der  at  være 
en  Forbindelse  mellem  Plovhovedet  og  Aasen  ligesom  ved  de 
gamle  ægyptiske  Plove. 


222         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Den  her  omhandlede  jydske  Plov  er  ganske  af  samme  Art,  og 
omkring  i  Europa  skulde  da,  efter  hvad  der  foran  er  fremsat, 
denne  gamle  Form  i  væsentlig  uforandret  Skikkelse  være  be- 
varet indtil  ned  imod  vore  Dage,  i  Asien  indtil  Nutiden1. 

Ad  Sammenligningens  Vei  at  føre  et  egenligt  Bevis  for 
vor  Plovs  høie  Ælde  er  saaledes  vistnok  umuligt;  kun 
Formens  Oprindelighed  er  uomtvistelig.  Enkelthederne  vise 
ingen  bestemt  Tilknytning  til  Ploven  fra  historisk  Tid,  og 
Fundforholdene  synes  at  vise  tilbage  til  Oldtiden. 

Overfor  denne  primitive,  men  endnu  ikke  ganske  for- 
trængte Form  staaer  Kulturformen,  den  tidlige  græske  Form, 
der  forbedredes  i  den  romerske  Tid  og  derefter  omdannedes 
i  Middelalderen  for  i  sin  sidste  Skikkelse  i  d.  18.  og 
19.  Aarh.  at  danne  Grundlaget  for  de  nu  brugte  Plove. 
Dette  Redskabs  Udviklingshistorie  viser  saaledes  en  mærkelig 
Vedhængen  ved  det  Oprindelige  ved  Siden  af  en  bestandig 
fremadskridende  Udvikling. 

Overfor  disse  to  jævnsides  løbende  Rækker  kan  man 
ikke  undlade  at  tillægge  det  Betydning,  at  der  findes  to 
gamle  Betegnelser  for  Pløieredskabet,  Arl  og  Plov 2.  Den 
første  gaaer  tilbage  til  det  nordiske  Oldsprog  og  har  en  vid 
Udbredelse  blandt  de  ariske  Sprog  —  det  er  endog  forsøgt 
at  føre  den  tilbage  til  den  ægyptiske  Oldtid.  Det  sidste 
Ord  træder  først  frem  i  den  tidlige  Middelalder  og  fore- 
kommer indenfor  snævrere  Grænser.  Dette  svarer  fuldstændig 
til  Resultatet  af  den  archæologiske  Undersøgelse. 
S-s  M-r. 

1  I  flere  Museer  opbevares  moderne  Plove  fra  Indien  og  fra 
forskjellige  Egne  af  Forasien,  som  have  en  ganske  mærkelig 
Lighed  i  Enkelthederne  med  Ploven  fra  Døstrup. 

2  F.  Ex.  O.  Schrader,  Sprachvergleichung  und  Urgeschichte,  Jena 
1890,  S.  410  og  418.  M.  Much,  i  Mittheilungen  d.  anthropolo- 
gischen  Gesellschaft  in  Wien  1879,  VIII,  S.  256.  Peisker, 
anf.  St.  S.  40.  Meitzen,  anf.  St.  S.  282.  Victor  Hehn,  Kultur- 
pflanzen  u.  Hausthiere,  6   Aufl.,  Berlin  1894,   S.  541. 


VOGNAAG  TIL  TRÆKDYR. 


Over  hele  det  oldklassiske  Omraade,  fra 
Assyrien  og  Ægypten  til  det  romerske  Vesten, 
var  Aaget  et  nødvendigt  Led  af  Kjøretøiet.  Det 
var  nemlig  Aag  og  Stang,  der  trak  Vognen,  og 
ikke  Hammel  og  Skagler.  Først  sent,  vistnok  ikke 
forud  for  den  romerske  Keisertid,  spores  der  en 
begyndende  Forandring  heri1;  men  endnu  i  vore 
Dage  er  det  sikkert  allerældste  og  mest  primitive 
Middel  til  at  overføre  Trækdyrets  Kraft  til  Vognen 
ikke  ganske  fjærnet.  At  det  da  ogsaa  er  blevet 
anvendt  af  de  barbariske  Befolkninger  i  Europa 
og  i  Danmarks  Oldtid,  kunde  paa  Forhaand  an- 
tages; men  tillige  foreligger  der  Vidnesbyrd  herom: 
fire  i  de  væsentligste  Dele  velbevarede  Aag  fra 
jydske  Moser. 

Afbildningen  Fig.  1  viser  et  af  disse  Stykker 
i  knap  V12  Størrelse  (Mus.  Nr.  C  5740).  Det  er  en 
solid  Træstang,  ved  Midten  c.  0,06  X  0,08  M.  tyk, 
overalt  tilskaaren  og  glattet,  og  som  det  vil  sees, 
udformet  regelmæssig  og  nøiagtig  i  sine  enkelte 
Dele.  Hele  Midtpartiet  er  trindt  tildannet.  Der 
findes  her  en  opstaaende,  c.  0,02  M.  tyk  Kam, 
hvori   en    oval,    c.  0,05  M.  lang   Udskjæring;    de 


1  Endnu  paa  Trajansøilen  (Froehner,  La  Colonne 
Trajane,  Paris  1872,  PI,  18,  83  og  fl.  St.)  og  paa 
Marc  Aurel-Søilen  (E.  Petersen,  Die  Marcus - 
Såule,  Munchen  1896)  sees  mange  Forspand  med 
Aag  og  uden  Trækliner.  Forskjellige  andre 
romerske  Frem  stillinger  vise  dog  Trækstænger 
(Ginzrot,  det  S.  210  anf  St.  PI.   X— XI). 


224        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

fra  begge  Sider  fremskydende  Flige  ere  dog  beskadigede, 
næppe  ganske  fuldstændige  og  usikkert  restaurerede.  Fra 
Midten  aftager  Tykkelsen  noget  henimod  de  eiendommelig 
formede  yderste  Partier.  Disse  ere  nedadtil  ganske  flade, 
opadtil  derimod  hvælvede  fra  begge  Sider  til  en  Ryg  hen 
gjennem  Længden.  Gjennemsnittet  er  saaledes  her  tresidet, 
med  een  lige  og  to  udbuede  Sider.  Ved  begge  Ender  af  dette 
Parti  og  med  en  indbyrdes  Afstand  af  0,25  M.  er  der  ført 
to  runde  Huller  tværs  gennem  Træet,  saaledes  at  de  ligge 
omtrent  i  modsat  Retning  af  Gjennembrydningen  i  Midt- 
kammen. Ved  den  ene  Ende  er  dog  Træstykket  afbrudt 
just  gjennem  det  yderste  af  disse  smalle  Huller. 

At  dette  Stykke  er  et  Aag,  kan  efter  dets  hele  Form 
og  efter  Enkelthederne  ikke  betvivles.  I  Hullerne  nær 
begge  Ender  har  den  Rem  eller  det  Stavtei  været  anbragt, 
der  laa  om  Trækdyrets  Hals,  saaledes  som  dette  bruges  ved 
Aag  baade  fra  gammel  og  ny  Tid;  mangfoldige  Billeder  fra 
den  klassiske  Oldtid  vise  denne  Indretning,  intet  dog  tyde- 
ligere end  de  assyriske  og  ægyptiske  Reliefbilleder  1.  Med  sin 
Længde  af  oprindelig  c.  1,40  M.  var  Træstykket  tilstrækkelig 
langt  til  at  naa  hen  over  to  Trækdyr,  og  Afstanden  mellem 
de  Huller,  der  bare  Stavtøiet,  var  stor  nok  til  en  Hests  eller 
en  Oxes  Hals;  det  vides  tilmed,  at  disse  Dyr  i  den  senere 
Oldtid  vare  meget  smaa.  Endelig  synes  Træet  svært  nok 
til  at  føre  Kjøretøiet  fremad  uden  Bistand  af  Trækliner. 

Aaget  er  opgravet  i  Havdals  Mose  ved  Finderup,  Nør- 
lyng Herred  i  Viborg  Amt,  liggende  et  Par  Alen  under 
Overfladen    og  omtrent  midt  i  Tørvelaget.     Umiddelbart  ved 


1  Se  Afbildninger  i  de  ovenfor  S.  210  anførte  Skrifter.  Frem- 
deles navnlig:  P.  E.  Botta,  Monument  de  Ninive,  Paris  1849, 
I — II,  PI.  17  og  20.  A.  H.  Layard,  Monuments  of  Nineveh, 
Second  Series,  London  1853,  PI.  22  og  36.  Rossellini,  I 
Monumenti  dell'  Egipto,  I,  PL  46,  58,  96;  II,  PI.  63,  122. 
Lepsius,  Denkmaler,  VI.  Konigliche  Museen  zu  Berlin, 
Verzeichnis   der  ægyptischen  Alterthiimer,   1899,   S.  224. 


VOGNAAG    TIL    TRÆKDYR.  225 

Siden  af  det  optoges  fire  ensdannede,  aflange  Træstykker, 
af  hvilke  dog  kun  to  ere  bevarede  i  deres  hele  Længde 
(Fig.  2 — 3).  Størrelsen  er  noget  forskjellig,  0,25  og  0,28  M. 
Alle  Stykkerne  ere  firsidede,  dog  med  fuldstændig  afrundede 
Kanter  navnlig  gjennem  hele  Midten,  og  noget  bredere  paa 
den  ene  Led.  Ved  Enderne  findes  et  rundt  og  et  aflangt  Hul 
med  stærke  Slidmærker  indvendig  ved  den  ydre  Del  af 
Randen.  Der  maa  i  disse  Aabninger  have  været  anbragt 
Baand,  der  have  sluttet  nær  til  Træet, 
men  dog  saaledes,  at  de  kunde  bevæge 
sig  og  slide;  det  sees,  at  de  have 
virket  udad  og  til  Siden.  Sandsynlig- 
vis have  disse  Træstykker  hørt  sammen 
med  Aaget  og  dannet  det  Stavtøi,  som 
maa  antages  at  have  været  ophængt 
i  Gj  ennemboringerne  nær  Aagets  En  der l. 
Gjennem  de  mindre  Huller  have  de 
formentlig  været  fastbundne  til  Aaget; 
i  de  aflange  Udskjæringer  er  der  blevet 
anbragt  en  bred  Rem  foran  om  Dyrets 
Hals,  naar  det  var  stillet  under  Aaget  pig  2—3. 

og    blev   forspændt.      Finderen    mente 

at  have  seet  Rester  af  Læderbaand  baade  i  et  af  de  yderste 
Huller  i  Aaget  og  i  et  af  de  mindre  Træstykkers  Huller. 

Af  de  tre  andre  foreliggende  Aag2  er  det  Fig.  6 — 7  af- 
bildede fra  Knudsbøl  Mose  i  Jordrup  Sogn,  Ribe  Amt,  Fig.  4 
fra  en  Mose  i  Sevel  Sogn,  Ringkjøbing  Amt,  og  Fig.  5  fra 
samme  Amt,  Deibjerg  Sogn,  hvor  dette  Stykke  opgravedes  i  et 
lille  Mosedrag,  der  kun  er  300  Al.  fjærnet  fra  det  Sted,  hvor  de 


1  Ved  Aag  fra  nyere  Tid  (f.  Ex.  i  Kulturhistoriska  Museet, 
Lund)  findes  ganske  tilsvarende  Træstykker.  Om  lignende 
Stykker  fra  Oldtiden,  se  Oscar  Montelius,  La  Civilisation 
primitive  en  Italie,   Stockholm  1895,   Texte   S.  100,   PI.   13. 

2  Mus.  Nr.  C  9639,   C  6226,   C  7976. 


226        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

to  mærkelige,  bronzebeslagne  Vogne  ere  fremdragne.     Aaget 
laa  paa  Sandbunden,  under  det  her  c.  1  M.  dybe  Tørvelag. 

Disse  tre  Træstykker  skille  sig  noget  fra  det  først  om- 
talte, men  saavidt  skjønnes  kun  saaledes,  at  Forskjellen  just 
bekræfter  den  fremsatte  Tydning;  kan  det  ogsaa  ved  hint 
være  tvivlsomt,  hvorledes  en  og  anden  Enkelthed  skal  op- 
fattes, da  frembyde  de  tilsvarende  Partier  ved  disse  ingen 
Vanskelighed,    og   saaledes   omvendt.     Meget   forøges   tillige 


Fig.  4. 

Værdien  af  disse  tre  Stykker  derved,  at  de  ere  indbyrdes 
overensstemmende.  Det  har  saaledes  kun  været  nødvendigt 
at  afbilde  det  ene  fuldstændigt  (Fig.  5)  og  dertil  at  føie 
Midten  og  en  af  Enderne  af  det  andet  (Fig  6 — 7),  samt 
Midtpartiet  af  det  tredie  (Fig.  4). 

Ved  begge  Enderne  ere  de  tre  Aag  paa  ensartet  Maade 
særdeles  omhyggelig  og  zirlig  formede,  og  dertil  ret  tyndt  og 
spinkelt  udskaarne.  Opadtil  vise  sig  to  retvinklede  Knæ; 
nedadtil  danner  Stangen  en  flad  Bue,  hvorved  der  langs 
den  ene  Side  løber  en  fremtrædende,  forneden  flad  Kam 
(Fig.  5  og  7).  Denne  er  ved  sin  hele  Form  vel  egnet  til 
at  hvile  paa  Dyrets  Hals,  hvor  den  ved  sin  bredere  Flade 
har  skullet  lette  og  fordele  Aagets  Tryk.  Hermed  er  Op- 
fattelsen af  disse  Stykker  fuldt  sikret,  navnlig  med  Hensyn 
til  deres  Stilling  og  Anbringelsesmaade:  Kammen  i  Midten 
saavelsom  de  ombøiede  Ender  ved  det  første  Aag  og  de 
retvinklede  Knæ  ved  de  nu  omhandlede  have  vendt  opad. 
Kun  ved  et  af  disse  Stykker  (Fig.  6 — 7)  findes  der,  under 
det  inderste  Knæ,  en  Gjennemboring  til  Anbringelsen  af 
Dyrets  Halstøi,  hvorved  Vognen  blev  trukken;  dette  maa  da 


VOGNAAG    TIL    TRÆKDYR. 


227 


ellers  have  været  tilbundet,  og  tydelige  Mærker 
af  Baandene  sees  paa  eet  af  Aagene  nederst  i 
Vinklen  indenfor  Knæene.  Størrelsen  af  disse 
tre  Aag  er  noget  forskjellig;  de  maale  mellem 
de  inderste  Knæ:  0,90,  1,03  og  1,11  M.  Den 
hele  Længde  er  ved  Fig.  5:  1,80  M.  Fig,  4  er 
afbrudt  yderst  ved  begge  Ender.  Fig.  6 — 7 
foreligger  vel  fuldstændig,  men  er  en  Del  for- 
andret og  krummet  ved  Indtørring. 

En  særlig  Opmærksomhed  kræver  Midtpartiet, 
der  ved  disse  tre  Stykker,  ligesom  ved  det  først 
beskrevne  Aag,  har  en  høi  og  ret  tynd  Kam, 
hvori  en  oval  Udskjæring  aabner  sig  ud  gjennem 
Kammens  Rand;  men  ved  de  to  af  Stykkerne 
kunde  det  muligvis  drages  i  Tvivl,  at  det  nærmest 
tilstødende  Parti  er  ganske  ubeskadiget,  saaledes 
at  den  Formodning  kunde  opstaa,  at  Udskjæringen 
oprindelig  ikke  har  været  aaben,  men  tværtimod 
lukket  udadtil,  og  altsaa  dannende  et  sluttet, 
rundt  Hul.  Den  rigtige  Opfattelse  af  dette  Parti 
er  dog  sikret  ved  Stykket  Fig.  6,  der  er  fuld- 
stændig ubeskadiget.  Det  sees,  at  Udskjæringen  er 
og  oprindelig  har  været  aaben  ud  gjennem  Kam- 
mens Rand,  og  at  der  har  været  et  Mellemrum 
mellem  de  to  fra  begge  Sider  fremskydende,  for 
Enden  lige  afskaarne  Flige.  Træets  Sammen- 
trækning ved  Indtørring  har  dog  kjendeli^  for- 
mindsket dette  Mellemrum,  medens  det  oprindelig 
maa  have  været  tilstrækkelig  stort  til  at  lade  en 
Rem  passere.  Naar  det  nu  erindres,  at  det  baade 
i  Oldtiden  og  jævnlig  i  senere  Tider  har  været 
Brug  at  fastbinde  Aaget  til  Vognstangen,  ligger 
det  nær  at  antage,  at  Udskjæringen  kan  have 
tjent  til  at  optage  og  fastholde  den  hertil  anvendte 
Rem.     Saaledes    hindredes   Baandene    i    at    glide 


228         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

paa  Aaget,  ligesom  selve  dette  hindredes  i  at  glide  paa 
Vognstangen  ved  en  paa  denne  anbragt  Tap  eller  Krog.  Det 
vilde  nu  have  været  upraktisk  at  stikke  Remmen  ved  Enden 
ind  gjennem  et  Hul,  medens  den  bekvemt,  naar  den  førtes 
krydsvis  frem  og  tilbage  omkring  Vognstangen  kunde  hver 
Gang  lægges  gjennem  den  smalle  Aabning  ned  i  den  ovale 
Udvidelse.  Ved  to  af  Aagene  (Fig.  4  og  6)  sees  da  ogsaa 
indvendig  i  Udskjæringen  et  stærkt  Slid  forneden  og  navnlig 
til  begge   Sider,   midt  for   Enden   af  det   aflange  Hul,   som 


Fig.  6-7. 


dette  Slid  maatte  fremkomme,  naar  Baand  eller  Remme  idelig 
skurede  og  sled  paa  disse  Steder.  Fremdeles  findes  der  ved 
det  Fig.  4  afbildede  Stykke  en  bred  Afskjæring  i  Stangen 
just  under  Hullet,  og  et  lignende  bredt  Leie  for  det  Baand, 
som  fastgiorde  Aaget  til  Vognstangen,  sees  omend  mindre 
tydelig  paa  alle  de  andre  Aag. 

Ikke  usandsynligt  har  den  ovale  Udskjæring  dog  tillige 
havt  en  anden  Bestemmelse.  Der  er,  som  alt  nævnt,  et 
særlig  dybt  Slid  midt  for  begge  Ender  af  Hullet,  og  dette 
Slid  falder  noget  skraat  udad  til  den  ene  Side  af  Aaget. 
Fra  Tilbindings-Remmen  synes  dette  ikke  ret  vel  at  kunne 
hidrøre,  idet  denne  især  maa  have  afgivet  Slid  nedad,  og  i 
hvert  Fald  lige  stærkt  baade  forud  og  bagud  paa  Aaget. 
Mulig   er   da  Forholdet   det,    at  Aaget  vel,   enten   een  Gang 


VOGNAAG    TIL    TRÆKDYR.  229 

for  alle,  eller  først  naar  der  blev  forspændt,  blev  fastbundet  paa 
ovenangivne  Maade,  men  at  de  dybe  Slidmærker  ved  Hullets 
Ender  ere  afsatte  af  andre  og  mere  bevægelige  Remme. 
Ogsaa  Tøilerne  kunne  have  været  førte  gjennem  den  ovale 
Udskjæring;  dens  Aabning  opadtil  gav  tilstrækkelig  Plads  til, 
at  de  kunde  bringes  derind,  medens  Hullet  paa  den  anden 
Side  var  saameget  lukket,  at  de  ikke  let  under  Kjørslen  kunde 
slippe  ud.  De  vilde  just  afgive  et  Slid  ved  begge  Ender  af 
Hullet  og  faldende   mere   skraat  forud  mod  Dyrets  Hoved, 


M-P- 


Fig.  8. 

hvor  de  skraanede  ud  fra  hinanden,  end  bagud,  hvor  de 
samlede  løb  hen  til  Vognstyrerens  Haand.  Midten  af  Aaget 
med  Vognstang,  Tilbindingsrem  og  Tøiler  maa  da  have  seet 
ud  omtrent  som  angivet  i  Fig.  8. 

Som  i  vore  Dage  blev  der  allerede  i  den  fjærneste 
Oldtid,  i  Ægypten  og  i  Assyrien,  ved  lignende  særlige  Ind- 
retninger paa  Aagtøiet  sørget  for,  at  Tømmerne  ikke  skulde 
komme  i  Uorden,  og  hellerikke  i  den  archaisk-græske  Tid 
hang  Linerne  frit,  men  vare  alle  strax  bagved  Hestens  Hals 
trukne  sammen  til  det  Sted  nær  Vognstangens  Ende  l,    hvor 


1  Noget  lignende  træffes  ogsaa  red  Nutidens  Aag ,  se  f.  Ex. 
R.  Braungart,  i  Archiv  f.  Anthropologie,  Braunschweig  1900, 
XXVI.  At  den  sammesteds  meddelte  ethnographiske  Inddeling 
af  Aag-Formerne  er  temmelig  værdiløs,  vil  let  bemærkes. 


230        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Aaget  var  anbragt.  Der  maa  her  have  været  et  Led,  hvori- 
gjennem  alle  Tømmerne  vare  førte  som  et  samlet  Bundt. 
Ikke  sjælden  sees  det  tydelig,  at  de  løbe  gjennem  en  Ring 
eller  en  Bøile1,  eller  mulig  gjennem  flere  fremstaaende 
Stropper  2.  Derimod  er  det  formentlig  først  i  senere  Frem- 
stillinger, at  det  sees,  at  Tøilerne  fra  hver  enkelt  Hest  have 
deres  egen  Ring3,  ligesom  ved  Nutidens  Hestetøi  hver 
Tøile  løber  gjennem  sin  Ring.  For  en  moderne  Betragtning 
synes  det  vel  meget  ubehjælpsomt  saaledes  at  føre  alle  fire 
Liner  gjennem  et  enkelt  Hul;  men  dette  kan  have  hængt 
sammen  med,  at  der  kjørtes  paa  anden  Maade  end  nutildags, 
og  at  det  slet  ikke  fordredes,  at  Tømmerne  skulde  kunne  be- 
væges hver  for  sig.  At  dette  var  saa,  fremgaaer  klarlig  af  en 
anden  Enkelthed  i  de  samme  oldgræske  Fremstillinger,  idet 
mærkeligt  nok  Tømmerne  omtrent  midt  imellem  Aaget  og  Vognen 
stadig  ere  fast  sammenbundne  i  en  stor  Knude  4.  De  kunde 
saaledes  kun  bevæges  i  samlet  Bundt,  og  det  maa  have 
været  Pidsken  og  ikke  Tøilerne,  som  dreiede  Hestene  tilhøire 
og  tilvenstre  5.  Til,  i  Lighed  med  hvad  der  var  Brug  i  den 
fjærne  græske  Oldtid,  at  samle  alle  Tøilerne  ved  Aaget  synes 
den  ovale  Udskjæring  i  de  her  omhandlede  Aag  at  have 
været  vel  egnet.  Hullet  har  ikke  været  for  lille;  dette  kan 
siges,  da  det  fra  de  velbevarede  Metalbeslag  til  Mankestolene 
fra  Vikingetiden  vides,  hvad  der  i  saa  Henseende  fordredes 
i  Norden  6.  Der  er  ved  disse  Stykker  fra  Oldtidens  Slutning 
indført  en  Deling,   saaledes   at  hver  Hests  Tøiler  have  havt 


1  Monumenti  dall  instituto,  I,  Tav.  34;  IV,  Tav.  54;  VIII,  Tav.  9. 
Otto  Benndorf ,  Griechische  und  sicilische  Vasenbilder,  PI.  53. 
Otto  Benndorf,  Wiener  Vorlegeblåtter,  1889,  PL  I,  II  i  d; 
1890,  PI.   I. 

2  Monumenti  dall  instituto,  VI,  Tav.  10.  Deutsches  archæol. 
Institut,  Antike   Denkmåler,  II,  PI.   24,  4:   XI,  PI.   10,  4. 

3  Daremberg  et  Saglio,  Dictionnaire,  jugum,   Fig.  4150. 

4  F.  Ex.  Wiener  Vorlegeblåtter  1889,  PI.   I,  PI.   V  4  c. 

5  En  anden  Forklaring  heraf  gives  i  Jahreshefte  d.  osterrei- 
chischen  Archæologischen  Institutes,   1899,  II,   S.   200. 

6  Sophus  Muller,   Ordning  o.  s.  v.,   Jernalderen,  625. 


VOGNAAG    TIL    TRÆKDYR.  231 

deres  Hul,  og  dette  er  knap  halvt  saa  stort  som  Gjennem- 
brydningen  i  Træ-Aagenes  Midte,  der  har  skullet  optage  begge 
Hestenes  Tøiler.  At  det  desuden  var  smalle  og  fine  Tømmer, 
der  brugtes  i  den  nordiske  Oldtid,  vides  fra  Kjøretømmerne 
i  Thorsbjerg-Fundet 1. 

Det  er  da  Aag  til  to  Trækdyr,  som  her  foreligge,  vel 
værd  at  skjænke  Opmærksomheden,  saafremt  de  virkelig  ere 
fra  Oldtiden,  idet  de  vilde  være  næsten  det  eneste,  der  er 
bevaret  af  denne  Art.  Men  at  føre  et  egentligt  Bevis  for,  at 
de  hidrøre  fra  Oldtiden  og  ikke  fra  senere  Tider,  er  umuligt. 
Træsorten,  hvoraf  de  ere  gjorte,  —  for  først  at  nævne  dette 
—  giver  ingen  sikker  Oplysning.  Den  i  Nationalmuseet  ved 
G.  Sarauw  udførte  Undersøgelse  har  kun  vist,  at  alle  Aagene 
ere  af  Løvtræ,  snarest  Hæssel,  El  eller  Ahorn.  Udelukket 
er  Eeg,  Ask  og  Elm,  og  vistnok  ogsaa  Bøg.  Havde  det 
blot  med  Sikkerhed  kunnet  siges,  at  samtlige  4  Stokke  ikke 
ere  af  Bøgetræ,  da  vilde  dette  jo  have  været  af  ikke  ringe 
Vægt  for  Henføringen  af  Aagene  til  fjærne  Tider.  Flere 
Løvtræers  Ved  afvige  imidlertid  meget  lidt  fra  hverandre  i 
anatomisk  Bygning,  saaledes  at  en  fuldt  sikker  Bestemmelse 
er  forbunden  med  stor  Vanskelighed,  naar  Træet  er  stærkt 
destrueret.  Hvad  dernæst  Formen  angaaer,  da  foreligger  der 
hverken  fra  den  historiske  eller  fra  den  forhistoriske  Oldtid 
noget,  som  afgjort  beviser,  og  fra  Middelalderen  ligesaa 
lidt,  som  modbeviser  Aagenes  høie  Ælde.  Man  faaer  da 
nøies  med,  at  der  intet  kjendes,  som  paa  nogen  Maade  gjør 
det  sandsynligt,  at  de  skulde  hidrøre  fra  en  senere  Tid  — 
Alt,  hvad  der  har  kunnet  benyttes  til  Sammenligning,  er 
enten  lidet  oplysende  eller  viser  anden  Form  og  Indretning2. 


1   Conr.  Engelhardt,   Thorsbjerg  Mosefund,  PL  16. 

I  Danmark  har  der  ikke  kunnet  opspørges  noget  Aag. 
Museerne  i  Lund  og  Stockholm  eie  en  Del  gamle  Aag,  dels 
Nakke-  dels  Bugaag,  dels  en  Forening  af  begge  disse  Red- 
skaber. De  ere  dog  alle  plumpe  og  uden  nærmere  Berøring 
med  de  her  omhandlede   Stykker. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  16 


232  NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Paa  den  anden  Side  findes  der  en  Del,  som  taler  for,  at 
Aagene  hidrøre  fra  Oldtiden  og  da  vel  snarest  den  tidligere 
Jernalder,  om  ikke  Bronzealderen. 

Noget  betyder  dog  altid  Træets  stærkt  medtagne  Til- 
stand og  Findestedet  dybt  i  Moser.  Den  smukke  Form  og 
den  omhyggelige  Tildannelse  peger  tilbage  til  en  Tid,  da 
Aaget  var  et  fornemt  Redskab.  De  tilskaarne  Endepartier 
ere  ikke  uden  Stilcharakter  og  minde  om  Formgivningen  i 
den  efterromerske  Tid;  den  flade  Bue  mellem  retvinklede 
Hjørner  sees  ofte  baade  i  og  udenfor  Norden  ved  Bælte- 
beslag og  Bøilenaale  fra  dette  Tidsafsnit,  men  træffes  næppe 
andetsteds  indenfor  Nordens  Oldtid.  Det  peger  tilbage  i 
Tiden,  at  der,  som  dette  vides  fra  talrige  Fund  i  alle  de 
nordiske  Lande,  blev  mod  Oldtidens  Slutning  i  Stedet  for 
dette  lange,  lige  Aag  anvendt  et  ganske  andet  og  mere  ud- 
viklet Element,  den  saakaldte  Mankestol  *.  Nævnes  maa 
det  ogsaa,  at  der  i  Havdals  Mose,  hvor  Aaget  Fig.  1  blev 
opgravet,  fandtes  paa  forskjellige  Steder,  og  ogsaa  ganske 
nær  ved  Aaget  og  i  samme  Dybde  som  dette,  Skaar  af  flere 
Lerkar,  der  maa  henføres  til  en  tidlig  Del  af  Jernalderen. 

Den  langt  gjennem  Tiderne  strakte  Række  af  Data 
fra  klassisk  Grund  giver  ingen  nærmere  Tidsbestemmelse  for 
vore  Aag 2  og  ligesaalidt  de  forhistoriske  Fund  i  det  øvrige 
Europa.     I  Schweiz    er  der  dog  fremdraget  et  Aag  af  meget 


Sophus  Muller,  Ordning  o.  s.  v.,  Jernalderen,  625. 
Da  den  af  den  fortjente  Forsker  W.  Helbig  i  Das  homerische 
Epos,  Leipzig  1887,  S.  125,  forsøgte  Rekonstruktion  af  det 
homeriske  Aag  frembyder  en  paafaldende,  omend  ganske  til- 
fældig Lighed  med  de  her  omhandlede  nordiske  Aag,  og  da 
dette  kunde  forlede  til  feilagtige  Slutninger,  kan  det  ikke  und- 
gaaes  her  at  advare  mod  at  fæste  Lid  til  det  Billede  af  et 
Aag,  som  Prof.  Helbig  bringer.  Det  er  formentlig  af  en  lige- 
saa  umulig  Konstruktion  som  det  tidligere  i  Journal  of  Hellenic 
Studies,  London  1884,  V,  S.  189  optegnede  Aag.  Jahreshefte  d. 
østerreichischen  archæologischen  Institutes,  1899,  II,  S.  137, 
har  bragt  den  rette  Forstaaelse  af  det  antike  Aag. 


VOGNAAG    TIL    TRÆKDYR.  233 

lignende  Form  \  i  en  af  Norditaliens  Terramarer  et  Stavtræ 
som  de  Fig.  2 — 3  afbildede2;  dette  er  Alt,  hvad  der  kan 
anføres  af  bevarede  Oldtidsaag  fra  Europa. 

Men  iøvrigt  vides  det  vel,  at  Vognaag  vare  i  Brug,  at 
de  anbragtes  ved  en  Tap  i  Vognstangen,  og  at  Kjøretøiet 
bevægedes  ved  Dyrets  Stavtøi  og  ikke  ved  Trækliner.  Det 
lidet,  som  foreligger  herom  fra  Danmark,  har  allerede  tidligere 
været  omtalt 3.  Ved  de  i  de  svenske  Helleristninger  fra 
Bronzealderen  ret  hyppig  forekommende  Vogne  sees  Aag 
eller  Stavtøi  —  hvilken  af  Delene,  der  menes,  er  det  vanskeligt 
at  afgjøre  —  dertil  ogsaa  Tømmerne,  men  aldrig  Trækliner. 
Hellerikke  disse,  men  vel  Aag  og  Tømmer  ere  tydelig  an- 
givne ved  forskjellige  Fremstillinger  af  Kjøretøier  fra  Øst- 
preussen,  Ungarn  og  Alpelandene  4. 

Alle  disse  Billeder  vilde,  om  det  krævedes,  bevise,  at 
ikke  blot  Oxen,  men  ogsaa  Hesten  gik  under  Aag  i  den  for- 
historiske Tid;  men  at  de  her  omhandlede  Aag,  snarere  end 
at  have  tjent  ved  et  Forspand  for  Plov  eller  Lastvogn,  have 
hørt  til  Hestetøi  ved  Reise-  eller  endog  ved  Stridsvogne, 
skal  ikke  paastaaes.  Dog  kunde  deres  slanke  og  zirlige 
Form  vel  tyde  herpaa,  og  i  hvert  Fald  vilde  de  almindelige 
Forhold  tillade  at  antage  det.  Fra  svenske  Billeder  i  Sten5 
vides  det,  at  den  nordiske  Bronzealder  havde  den  oldklassiske 
tohjulede  Stridsvogn,  der  engang  i  Syden  dannede  Hoved- 
vaabnet    og   afgjorde   Kampens   Skjæbne,   ligesom   til   senere 


1  Victor  Gross,  Les  Protohelvétes,  Berlin  1883,  S.  19.  Jfr. 
Robert  Munro,  The  Lake-Dwellings   of  Europe,  1890,   S.  499. 

2  Se  foran  S.  225  Anm.   1. 

3  Nordiske  Fortidsminder,  3.   Hefte,   S.   77. 

4  Nord.  Fortidsminder  anf.  St.  S.  78  Anm.  Se  ogsaa  Mittheil. 
d.  anthropol.  Gesellsch.  in  Wien ,  Sitzungsber.  1891 ,  PL  9. 
1894,  S.  60.  F.  v.  Hochstetter,  Die  neuesten  Gråberfunde  von 
Watsch  u.   St.   Margarethen,  Wien  1883,  PI.   I. 

5  L.  Baltzer,  Glyphes  des  rochers,  Gothembourg  1881,  PL  20 
øverst.  Oscar  Montelius,  Les  temps  préhistoriques  en  Suede, 
Paris  1895,   S.  104. 

16* 


234         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Tider  Hestfolket,  Panseret  eller  Kanonen.  Den  samme 
Stridsvogn  var  endnu  et  Par  Aarhundreder  f.  Chr.  F.  i  Brug 
i  Frankrig,  hvor  Rester  af  disse  Vogne  ere  fundne  i  mange 
Gravhøie.  Endnu  paa  Cæsars  Tid  kjørte  Britterne  i  Kamp, 
og  det  berettes  udtrykkelig,  at  Forspandet  løb  under  Aag  l. 
At  Stridsvognen  mindst  ligesaa  længe  er  bleven  anvendt  i  det 
ogsaa  afsides  liggende  Danmark,  er  det  vistnok  tilladt  at 
antage,  og  mulig  staa  de  her  omhandlede  Aag  just  i  For- 
bindelse med  denne  Oldtidens  eiendommelige  Krigsbrug. 

S-s  M-r. 

1  Cæsar,  De  bello  Gallico,  IV,  33.  Ogsaa  i  Irland  synes  Strids- 
vognen at  have  været  anvendt;  se  Revue  archéologique,  Paris 
1877,  34,   S.  133. 


BIDSELSTÆNGER  AF  HJORTETAK. 


Hvad  der  dreier  sig  om  Hesten  som  Husdyr  i  Oldtiden 
har  altid  i  lige  Grad  vakt  Interesse  og  frembudt  Vanskelig- 
heder. Saaledes  staaer  det  ogsaa  med  de  to  her  afbildede 
Bidselstænger  af  Hjortetak,  fremdragne  i  1899  i  en  Mose 
i  Emb  Sogn,  Hjørring  Amt.  De  ere  de  eneste  af  denne  Form, 
som  endnu  ere  fremkomne  i  Dan- 
mark *.  Hvorledes  kan  dette  være 
Tilfældet  med  en  saa  almindelig 
Brugsgjenstand  som  Bidslet? 

Det  har  nemlig  ikke  været  en 
enkelt  Mands  Indfald  at  udstyre 
Hestens  Hovedtøi  med  disse  Stæn- 
ger. Formen  er  velbekjendt,  idet 
ikke  faa  lignende  ere  fundne  spredt 
i  Tydskland,  adskillige  endog  paa 
det  nøieste  tilsvarende  i  Schweiz, 
andre  af  samme  Art  i  Italien  og 
nogle  saa  fjærnt  som  i  Kaukasus- 
egnene  2.  Ad  sædvanlig  Vej  syd- 
fra maa  saaledes  denne  Form  være 
kommen  til  Norden.  Men  denkjendes 
fra    endnu  langt  fjærnere   Steder. 


I  Museet  i  Lund  opbevares  en  en-  pig.  1.  Mus.  Nr.  C  9637.  Vi. 
kelt,  væsentlig  tilsvarende  Bidsel- 
stang. Et  noget  lignende  Stykke  findes  i  Aarhus  -  Museet. 
Literaturen  findes  anført:  Sophus  Muller,  Ordning  o.  s.  v. 
Bronzealderen,  161  og  Jernalderen,  445.  Fremdeles :  J.  George 
et  G.  Chauvet,  Cachette  d'objets  en  bronze,  Angouléme  1895, 
S.  133.  Schliemann,  Ilios,  London  1880,  S.  605.  Oscar  Montelius, 
La  Civilisation  primitive  en  Italie,  Stockholm  1895,  fl.  St.  Ar- 
chæologia,  London  1894,  54,  S.  109.  M.  Much,  Kunsthistorischer 
Atlas,  Wien  1889,  fl.  St. 


236         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Talrige  assyriske  Relieffremstillinger  fra  Paladset  i  Khor- 
sabad,  opført  i  Slutningen  af  d.  8.  Aarh.  før  Chr. ,  vise 
Heste,  baade  for  Vogn  og  benyttede  som  Ridedyr,  der  ere 
udstyrede  med  en  halvrund  Bidselstang,  ikke  sjælden  krummet 
paa  samme  Maade  og  af  samme  Størrelse  som  de  her 
afbildede,  og  med  et  Hovedtøj,  hvori  alle  Enkelthederne  ere 
angivne1.  Reglen  er,  at  der  fra  Stangen  udgaaer  tre  Baand, 
der  samles  strax  bagved  og  fortsættes  i  et  enkelt  Baand  op 
bag  Ørerne;  dog  findes  der  ogsaa  Exempler  paa,  at  Stangen 
kun  bærer  to  Baand.  Tøilen  er  knyttet  enten  til  Stangens 
Midte  eller  udgaaer  fra  det  nederste 
Hul;  heri  kan  der  ogsaa  findes  en 
særskilt  lille  Ring,  hvori  Tøilen  er 
fæstet.  Det  er  væsentlig  disse  Billeder, 
som  angive,  hvorledes  vore  Bidsel- 
stænger have  været  anbragte,  som 
dette  er  vist  i  hosstaaende  Skizze, 
Fig.  2.  Selve  Mundbidet  har  været 
dannet  af  en  Rem;  kun  ved  et  enkelt 
Stykke  fra  Schweiz  er  dette  Parti 
Flg-  2-  af   Træ.      De    to    Bidselstænger    ere 

stærkt  slidte  i  alle  Hullerne,  navnlig  dog  —  hvad  der  sees 
af  Afbildningen  Fig.  1  —  i  Midthullet,  som  dette  naturligt  er 
fulgt  af,  at  Remmene  her  virkede  stærkest.  løvrigt  ere  begge 
Stængerne  blankt  afslidte  helt  over;  de  maa  længe  have  været 
i  Brug. 

Som  Slidet  viser,  at  de  to  Hjortetaksstænger  have 
været  anbragte,  saaledes  ligger  det  halvrunde  Bidsel  paa 
Hestehovedet  i  Sargons  Palads  i  Khorsabad,  og  saaledes  sees 
det  ikke  mindre  hyppig  paa  Monumenter  fra  Kouioundjik, 
der    hidrøre   fra   hans   Søn   og   Efterfølger2;    dog   findes   her 


1  P.  E.  Botta,  Monument  de  Niniye,  Paris   1849.   I— II,  PI.  21, 
39,  59,  63,  73,  76,  77,  135,  136. 

2  A.  H.  Layard,   Monuments   of  Nineveh.   Second  Series,  London 
1853,  fl.  St.  Place,  Ninive  et  l'Assyrie,  Paris   1867,  III,  PI.  50, 


BIDSELSTÆNGER    AF    HJORTETAK. 


237 


ofte  kun  to  sammenløbende  Baand.  Den  halvrunde  Stang 
er  altsaa  sikkert  knyttet  til  Tiden  omkring  700  og  er  vel 
fremkommen  allerede  tidligere.  Men  oprindelig  er  den  ikke. 
I  d.  10.  Aarh.  havde  Bidselstangen  i  Assyrien  en  ganske 
anden  Form,  som  dette  sees  af  Reliefbillederne  fra  Nord- 
vest-Paladset i  Nimroud x ;  den  bestaaer  her  stedse  af  en 
bred,  aflang  firkantet  Plade,  noget  indkneben  ved  Midten. 
Og  gaaer  man  tilbage  til  endnu  ældre,  ægyptiske  Monu- 
menter, fra  d.  2.  Aartusinde  før  Chr.  F.,  da  viser  Hestens 
Hovedtøi  aldrig  nogen  Stang;  det  dannes  af  Remme  med 
en  knapformet  Forbindelse.  Det  ældste,  som  vides  om 
denne  Sag,  er  altsaa,  at  Hovedtøiet  var  samlet  som  en 
Grime;  Stangen  viser  sig  først  i  Assyrien  i  d.  10.  Aarh.  og 
har  i  d.  8.  Aarh.  den  samme  halvrunde  Form  som  det  her 
omhandlede  Hjortetaksbidsel. 

Naar  denne  samme  Form  nu  er  den  allerældste,  som 
kj  endes  fra  Grækenland,  —  naar  dens  Fremtræden  her  om- 
trent falder  sammen  med  Tiden  for  Anvendelsen  i  Orienten, 
—  naar  fremdeles  den  assyriske  Indflydelse  just  til  denne 
Tid  havde  en  indgribende  Betydning  for  Grækenland  og 
Italien,  da  maa  det  antages,  at  Formen  er  indført  til  Europa 
fra  Assyrien.  Forud  maa  Hesten  have  baaret  et  Hovedtøi 
af  lignende  Art  som  Grimen  i  Ægypten.  Denne  sees 
endnu,  med  al  ønskelig  Tydelighed  i  Enkelthederne,  paa 
græske  Vasebilleder 2  fra  Tiden  for  den  første  orientalske 
Indflydelse,  d.  8.  Aarh.,  medens  den  halvrunde  Bidselstang 
har  faaet  en  fast  Plads  ved  Hestens  Hovedtøi  i  de  noget 
senere  Vasebilleder,   fra  d.  7.  og  6.  Aarh.3.     Ved  de  ældste 


51,  53,  59,  61.  Jvfr.  A.  H,  Layard,  Nineveh  and  its  remains, 
London  1849,  II.  S.  354  og  Monuments  of  Nineveh,  London 
1849.  PI.  80. 

1  A.  H.  Layard,  Monuments   of  Nineveh,  London  1849,  PI.  10 — 
14,  18,  21— 23,  26—28,  31, 

2  Alexander  Conze,  Melische  Thongefåsse,  Leipzig,  PL  II  og  IV. 

3  F.  Ex.  Longpérier,    Musée  Napoleon  III,    PI.  72.    Monumenti 
dall'  Instituto,  IV,  PI.  54—55. 


238         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

billedlige  Fremstillinger  fra  Grækenland,  tilbage  til  Aar  1000 
og  endnu  tidligere,  ere  Enkelthederne  i  Hestens  Hovedtøi 
ikke  gjengivne.  Et  andet  Omraade,  hvor  Forbindelsen  mellem 
den  orientalske  Indflydelse  og  det  halvrunde  Bidsel  kan 
sikkert  paavises,  er  det  nordøstlige  Italien  og  de  nærmest 
tilstødende  Alpelande.  De  ikke  faa  Bronzekar,  der  efter- 
haanden  ere  fremdragne  her,  vise  talrige  Billeder  af  Heste 
med  tydelig  angivet  Hovedtøi  og  herved  den  halvrunde 
Stang,  der  ganske  er  formet  som  de  her  omhandlede,  tykkere 
nedad  og  tilspidset  opefter1. 

Dette  eneste  fuldstændige  Bidsel  af  denne  Form,  som 
foreligger  fra  Norden,  skulde  da  være  et  Minde  om  den 
sidste  og  yderste  Virkning  af  Indflydelsen  fra  Orienten,  og 
hvor  disse  Stykker  af  Ben  eller  nærstaaende  Former  af  Bronze 
træffes  i  Italien,  Schweiz  og  ellers  i  Europa,  skulde  de  tidligst 
være  fra  d.  8.  Aarh.  Denne  Bidselform  bliver  saaledes  en 
vigtig  Tidsbestemmer.  Mange  af  de  Fund,  hvori  den  optræder, 
antages  vel  i  Almindelighed  for  at  være  en  Del  ældre;  men 
nøiere  betragtet  synes  intet  bestemt  at  tale  imod  den  her 
angivne  Datering. 

Hvad  der  foreligger  fra  Danmark  stemmer  vel  hermed. 
Bortseet  fra  et  enkelt  Bidseltøi  af  anden  Form  fra  Bronze- 
alderens sidste  Tid  2,  haves  der  i  danske  Fund  kun  to  Par 
Bidselstænger,  det  ene  af  Bronze,  det  andet,  smukt  orna- 
menteret, af  Hjortetak,  og  begge  omend  afvigende  i  Enkelt- 
hederne fra  det  her  omhandlede  Par,  saa  dog  af  lignende 
buet  Form  og  af  samme  Indretning  s.  De  kunne  begge  med 
temmelig  Sikkerhed  henføres  til  det  første  Afsnit  af  den 
yngre  Bronzealder  —  skulde  der  nævnes  et  Aarstal,  maatte 
dette  nærmest  blive  d.  7.  Aarh.  Forud,  i  Danmarks  ældre 
Bronzealder,  da  Hesten  allerede  spillede  en  vigtig  Rolle,  maa 

1  Se  foran  S.  232,  Anm.  4. 

2  Muller,   Ordning  o.  s.  v.   Bronzealderen,  395. 

3  A.  P.  Madsen,  Afbildninger  af  danske  Oldsager,  Bronzealderen, 
Kjøbenhavn  1872,  PI.   40. 


BIDSELSTÆNGER    AF    HJORTETAK.  239 

der  da,  som  i  den  ældste  Tid  i  Orienten,  have  været  anvendt 
en  Grime,  og  ogsaa  senere  har  den  fremmede  Indretning 
med  Stænger  ikke  været  almindelig,  hvad 
der  vel  tør  sluttes  af  Fundenes  Sparsomhed. 
Formen  er  dog  bleven  fuldt  optagen  i 
Norden  og  er,  omend  i  forandret  Skikkelse, 
bleven  bevaret  meget  længe.  Der  er  vel 
nemlig  god  Grund  til  at  henføre  det  her  be- 
skrevne Par  Stænger  til  en  fjærn  Tid,  den 
yngre  Bronzealder,  idet  Formen  paa  det 
noieste  stemmer  med  de  tidligste  fra  Ud- 
landet kjendte  Stykker.  Men  der  foreligger 
en  Række  Hjortetaksstykker,  vel  af  lignende 
Form,  men  saa  tarvelig  tildannede  og  saa 
ubehjælpsomt  indrettede,  at  man  tidligere 
ikke  har  kunnet  erkjende  dem  som  Bidsel- 
stænger l.  Et  af  disse  Stykker  hører  til  et 
sikkert  Jernalders  Fund.  Et  nyt  Stykke  af 
samme  Art  er  fremkommet  paa  den  store,  i 
de  senere  Aar  undersøgte  Boplads  fra  den 
ældre  Jernalder  ved  Veileby  paa  Lolland. 
Som  den  hosstaaende  Afbildning,  Fig.  3, 
viser,  har  det  i  Stedet  for  Gjennemboringerne 

ns.   O      "72. 

kun  to  lidet  dybe  Indskjæringer  til  Remmene. 
I    denne   tarvelige  Skikkelse  bevaredes  indtil  d.  4. — 5.  Aarh. 
eft.    Chr.  F.  den   oprindelig  fra  Assyrien  udgaaede,    smukke 
og  velberegnede  Form.  S-s  M-r. 


Miiller,   anf.  St.  445. 


HALVKREDSVOLDEN  VED  DANEVIRKE. 

Foredrag  i  det  Kgl.  nord.  Oldskriftselskab,  den  20.  November  19001. 


Høitærede  Vice-Præsident  og  Selskab! 

Den  lille  Meddelelse,  jeg  har  at  forebringe,  om  nogle 
nye  Iagttagelser  vedrørende  et  hidtil  vanskelig  forstaaeligt 
Led  af  de  samlede  Voldanlæg  ved  Danevirke,  vil  kunne 
gives  i  faa  Ord.  Tillige  ønskede  jeg  dog  at  vise  den  fulde 
Betydning  af,  hvad  der  nylig  er  fremkommet,  og  jeg  maa  da 
til  en  Begyndelse  fremstille,  hvorledes  Sagen  foreligger.  Dette 
kan  paa  Grund  af  visse  Forhold  ikke  gjøres  ganske  kort. 

Den  ældre  Forskning,  om  hvis  Fortjenester  jeg  ikke  be- 
høver at  minde,  overgav  vor  Tid  omtrent  følgende  Opfattelse 
af  de  forskjellige  Hovedled  i  Jordværkerne  ved  Danevirke. 

Den  lange,  sammenhængende  Vold  fra  Sliens  inderste  Vig 
til  de  første  Vandløb  mod  Vest  er  Thyras  Danevirke.  Dette 
er  ubestrideligt  og  antaget  af  Alle. 

Den  lavere  og  kortere  Vold  mod  Syd,  Kovirket,  skulde 
være  ældre  og  opført  af  Kong  Gøtrik  kort  efter  800.  Man 
er  saadan  bleven  enig  herom.  Det  antages  almindelig,  og 
jeg  vil  ugjærne  vække  Tvivl,  naar  det  ikke  er  ganske  nød- 
vendigt. 


1  Hvad  der  er  anført  i  Anmærkningerne ,  berørtes  ikke  i  det 
mundlige  Foredrag.  For  de  i  denne  Artikel  nævnte  Fakta 
henvises  i  Almindelighed  til  de  bekjendte,  nyere  Skrifter: 
J.  J.  A.Worsaae,  Danevirke,  1848.  P.  G.  Thorsen,  Stadsretter, 
1855.  Chr.  C.  Lorenzen,  i  Annaler  f.  nord.  Oldkynd.  1859. 
A.  D.  Jørgensen,  Bidrag  til  Nordens  Historie,  1871,  og  Den 
nordiske  Kirkes  Grundlæggelse ,  1874 — 76.  A.  Sach ,  Ge- 
schichte  der  Stadt  Schleswig,  1875.  Ludv.  F.  A.  Wimmer, 
De  danske  Runemindesmærker,  1895.  Sophus  Muller,  Vor 
Oldtid,  1897.   Johannes  Steenstrup,  Danmarks  Sydgrænse,  1900. 


HALVKREDSVOLDEN    VED    DANEVIRKE.  241 

Om  tre  andre  Led  kunde  der  derimod  tidligere  ikke 
fremsættes  noget  fyldestgjørende:  den  store  Halvkredsvold 
ved  Hadeby  Nor  —  den  voldkrandsede  Banke,  hvis  nederste 
Fod  berører  denne  Vold,  —  og  Margretevolden,  der  strækker 
sig  mellem  Thyras  Virke  og  Halvkredsvolden.  Der  blev  om 
disse  Værker,  der  ligge  saa  paafaldende  midt  imellem  de 
to  Langvolde,  fremsat  en  og  anden  Formodning,  dog  uden 
at  deres  Bestemmelse  derved  sikredes. 

Det  første  Skridt  til  en  Forstaaelse  af  disse  Partier 
gjorde  A.  D.  Jørgensen  ved  rigtig  at  se,  at  Margretevolden 
er  et  senere,  »i  Middelalderen«,  tilføiet  Led,  bestemt  til  at 
dække  Vinklen  mellem  Halvkredsvolden  og  Thyras  Vold  og 
sikre  dette  svage  Punkt.  Denne  smukke  Paavisning  har 
staaet  ubestridt  i  30  Aar.  Det  maa  betragtes  som  fuld- 
stændig sikkert,  at  dette  Voldstykke  er  senere  indføiet,  selv 
om  der  vel  fremdeles  kan  tales  om,  hvornaar  dette  er  skeet. 

Hermed  blev  tillige  Grundlaget  givet  for  Opfattelsen  af 
de  to  sidste  ubestemmelige  Led,  Halvkredsvolden  og  den  til- 
stødende, befæstede  Banke,  der  nu  saaes,  før  Margrete- 
voldens Opførelse,  at  have  ligget  isolerede,  uden  Forbindelse 
enten  med  Kograven  eller  med  Thyras  Virke.  Det  var  nu 
let  at  se,  at  de  to  Værker  udgjøre  et  selvstændigt  og  sam- 
menhørende Hele:  at  den  buede  Vold  har  været  Værn  for 
en  Byplads,  medens  den  befæstede  Høide  var  den  dertil 
hørende  Borgplads. 

Dette  kunde  dog  endnu  ikke  fremsættes;  thi  hvad  for 
en  By  og  Borg  skulde  dette  vel  have  været?  Oplysning 
herom  bragte  først  Prof.  Wimmers  i  saa  mange  Retninger 
betydningsfulde  Undersøgelser  over  de  4  Runestene,  der  hid- 
røre fra  det  nærmeste  Terrain  omkring  Halvkredsvolden. 
De  to  af  dem  nævne  Byens  Navn,  de  to  fortælle  om  en 
egen,  mod  Gorm  og  Thyra  fjendlig  stillet  Herskerslægt  der 
paa  Stedet.  Her  laa  altsaa  Hedeby,  og  her  boede  Danmarks 
Fjender  baade  ved  Begyndelsen  og  ved  Slutningen  af  det 
10.  Aarh.    Saaledes  blev  Alt  forstaaeligt :  Runestenenes  Plads 


242         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

i  Nærheden  af  Volden,  det  hele  Anlæg  med  By  og  Borg, 
dets  Adskillelse  fra  og  Modsætning  til  Thyras  Vold,  det  at 
der  i  ringe  Afstand  foran  en  Befæstningslinie  ligger  en  ikke 
mindre  stærk  Fæstning,  det  at  Thyra  undlod  at  drage  sin 
Vold  herhen,  hvad  alle  Forhold  ellers  maatte  anbefale,  og 
hvad  der  senere  bødedes  paa,  ved  Opførelsen  af  Margrete- 
volden. 

Denne  Opfattelse  har  jeg  havt  den  Ære  for  nogle  Aar 
siden  nærmere  at  begrunde  i  dette  Selskab,  og  jeg  har  tillige 
fremsat  den  skriftlig.  Jeg  kunde  da  strax  vende  mig  til  at 
meddele,  hvad  der  er  fremkommet  af  Nyt  til  Sagens  videre 
Belysning,  dersom  ikke  en  fremragende  Historiker,  Prof.  Jo- 
hannes Steenstrup,  som  ogsaa  er  Medlem  af  dette  Selskab, 
i  Universitetsskriftet  fra  dette  Foraar  havde  fremført  og  ud- 
førlig begrundet  en  fuldstændig  Afvisning  af  den  hele,  nys 
udviklede  Opfattelse. 

Dette  kom  mig  ikke  ganske  uventet.  Prof.  Steenstrups 
nylig  givne  Skildring  af  Danmarks  Oldtid,  der  indleder  det 
monumentale  Værk  »Danmarks  Riges  Historie«,  har  efter 
mit  Skjøn  tilstrækkelig  godtgjort,  at  han  paa  flere  Maader 
staaer  den  archæologiske  Forskning  temmelig  fjærnt.  Til  disse 
lette  og  afmaalte  Ord  kan  jeg  indskrænke  mig,  idet  Prof. 
Steenstrups  Arbeide  allerede  er  blevet  behandlet  med  væg- 
tigere Ord  og  dertil  indgaaende  af  Seminarieforstander  Martin 
Kristensen1.  Denne  kyndige  og  dygtige  Talsmand  for  vor  for- 
historiske Archæologi,  der  viste  sig  vor  fælles  lærde  Modstander 
fuldkommen  voxen,  fritog  mig  for  et  Forsvar  overfor  det  tid- 


I  Tidskriftet  »Vor  Ungdom«,  1899  S.  127.  Herved  maa  det 
ogsaa  nævnes,  at  Distriktslæge  W.  Dreyer  i  »Nordens  Oldtid« 
(i  Tidskriftet  »Frem«)  har  taget  bestemt  til  Gjenmæle  imod 
de  af  Prof.  Joh.  Steenstrup  fremsatte  Anskuelser.  Hellerikke 
i  den  videre  Kreds  af  Fagmænd  synes  man  saaledes  nu  at 
ville  tillade,  at  der  paany  etableres  et  lignende  Forhold  til 
den  forhistoriske  Archæologi  som  det,  Etatsraad  Jap.  Steen- 
strup længe  indtog  (se  Aarb.  f.  nord.  Oldkynd.  1890,   S.  297). 


HALVKREDSVOLDEN    VED    DANEVIRKE. 


243 


ligere  Arbeide.  Derimod  kan  jeg  desværre  ikke  lade  det  nye 
Skrift  upaaagtet,  der  direkte  griber  ind  i,  hvad  jeg  her  har 
at  meddele.  Jeg  maa  imødegaa  de  »alvorlige  Indvendinger 
mod  den  hele  Slutningsrække«,  der  af  Prof.  Steenstrup  ere 
fremførte  som  Grundlag  for  den  Udtalelse,  at  mine  »Betragt- 
ninger næppe  holde  Stik«. 

Først  maa  jeg  dog  bemærke,  at  jeg  alene  tager  mig  af 
de  Indvendinger,  der  gjælde  den  archæologiske  Behandling 
af  Monumenterne,  men  ikke  af,  hvad  der  er  rettet  mod  Prof. 
Wimmers  Forskning.  Med  en  vis  Forvexling  af  Personerne, 
synes  det  mig  nemlig,  at  den  høitærede  Forfatter  holder  sig 
til  mig  for  flere  af  de  Enkeltheder,  der  tydelig  nok  af  mig 
vare  betegnede  som  modtagne  fra  Prof.  Wimmer1.  For  at 
forkorte  Sagen  lader  jeg  alle  disse  Enkeltheder  fare;  de  ere 
nemlig  ikke  nødvendige  for  mine  Undersøgelser.  Det  hele 
Apparat,  jeg  behøver,  som  Laan  fra  Prof.  Wimmers  Studier, 
er  kun,  hvad  jeg  allerede  har  nævnt,  nemlig:  at  den  Plads, 
som  er  Gjenstand  for  vor  Betragtning,  var  Sæde  for  Gorms 
og  Thyras  Fjender,  og  at  Sven  Tveskjæg  der  paa  Stedet 
beleirede  Hedeby.  Saaledes  indskrænkes  Indvendingerne  meget 
betydelig,  til  kun  to  Punkter,  som  det  ikke  vil  blive  vidt- 
løftigt at  behandle. 

Det  første  er  Runestenenes  Plads  og  deres  stedlige  For- 
hold til  Halvkredsvolden,  hvoraf  jeg  mente,  det  maatte  sluttes, 
at  de  hørte  sammen.  Denne  Forbindelse  mellem  Runestenene 
og  Bypladsen  søger  Prof.  Steenstrup  at  opløse  ved  at  gjøre 
gj ældende,  at  Stenenes  Plads  alene  er  bestemt  »ved  de  store 
Landeveie«,  som  løb  her,  »Veien  over  Selk  Nor,  Oxeveien 
gjennem  Bustrup  ned  til  Kurvirke   og  Selk,   samt   selve   den 


Om  de  af  mig  fra  Prof.  Wimmer  laante  Enkeltheder  hedder 
det  i  en  Anmærkning  og  med  Petit:  »Prof.  Wimmer  bruger 
efter  min  Opfattelse  for  vide  Udtryk«  .  .  .;  men  i  Textens 
Corpus:  »Dermed  bortfalder  al  den  Bestyrkelse,  som  Ud- 
sagnene i  de  historiske  Kilder  kunde  gire  Dr.  Sophus  Mullers 
Tolkning   af  selve   Voldene«. 


244 


NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 


store  Landevei  mellem  Slesvig  og  Rendsborg«.  ...  »Man  har 
jo  Erfaring  fra  mange  forhistoriske  Tider  for,  at  Gravmæler 
lagdes  ...  ved  Veie,  hvor  mange  færdedes«. 

Som  Prof.  Steenstrup  gj engiver  dette  optegnet  paa  et 
Kort,  seer  det  særdeles  tiltalende  ud.  Men  i  Virkeligheden 
er  Sagen  ganske  anderledes.  Hvad  den  første  Vei  angaaer, 
»over  Selk  Nor«,  saa  have  ganske  vist  en  Del  nyere  Kort 
paa  dette  Sted  en  ringe  Markvei,  der  ender  i  Engen  ved  en 
Overkjørsel  mellem  Hadeby  og  Selk  Nor;  men,  saavidt  vides, 
findes  den  ikke  afsat  paa  noget  Kort  før  1800 \  og  paa  det 
ældste  og  bedste  Kort,  haandtegnet  af  Johannes  Mejer  1641, 
sees  den  ikke2.    Hvad  der  skulde  kunne  fremkalde  Formod- 


1  Kortene  fra  Udskiftningstiden,  som  ikke  opbevares  i  Dan- 
mark, har  jeg  dog  ikke  havt  Leilighed  til  at  benytte.  Om 
den  omhandlede  Vei  findes  paa  disse  Kort  eller  ikke,  har 
dog  ingen  sønderlig  Betydning,  da  det  jo  vides,  at  der  ved 
Slutningen   af  d.   18.   Aarh.   ialfald  kunde  kjøres  her. 

2  Dette  interessante  Blad ,  som  findes  i  St.  Kgl.  Bibliothek, 
GI.  Kgl.  Saml.  714  Fol.,  har  hidtil  ikke  været  inddraget  i 
Discussionen  om  Halvkredsvolden,  skjøndt  det  sikkert  i  visse 
Punkter  er  det  paalideligste  af  alle  de  gamle  Kort  og  dertil 
det  ældste.  Kortet  er  omstaaende  delvis  gjengivet  i  Origi- 
nalens Størrelse.  Det  synes  tilforladeligt  med  Hensyn  til 
de  Enkeltheder,  som  her  omhandles,  hvorved  tillige  maa  be- 
mærkes, at  Forstaaelsen  væsentlig  lettes  ved  en  omhyggelig 
rød  og  grøn  Farvepaalægning,  som  ikke  har  kunnet  gives  i 
den  her  meddelte  Kopi.  Man  gjenfinder  Halvkredsvolden, 
Oldenburg,  med  dens  Vandløb  og  nord  herfor  den  befæstede 
Banke,  vestigia  d.  Margraffe  Sloss,  dernæst  Margrete  volden, 
opus  Danorum,  Veiene  fra  Slesvig  til  Hadeby,  Rendsburg 
og  Eckernforde  o.  s.  v.  Sammenstødet  mellem  Margretevolden 
og  Halvkredsvolden,  just  ved  Vandløbet,  er  rigtig  gjengivet. 
Indbyrdes  forskjellige  Signaturer  ere  omhyggelig"  gjennem- 
førte  for  Vold,  Vei  og  Hegn.  En  enkelt  Linie  angiver  Grænsen 
for  det  dyrkede  Areal  omkring  Bustorp  og  Wedelspang.  Uden- 
for findes  Skov,  baade  nord  for  Halvkredsvolden  indtil  Hadeby 
Kirke,  udenfor  Volden  og  delvis  ind  over  den,  og  ligeledes 
øst  for  Vedelspang  ud  til  Noret.  Flere  af  disse  Enkeltheder 
ere  ikke    uden  Betydning    for  Opfattelsen    af   de    ældre  For- 


HALVKREDSVOLDEN    VED    DANEVIRKE. 


245 


ningen    om,   at   dette   engang  har  været  »en  stor  Landevei«, 
er  det  hellerikke  let  at  se.    Det  er  en  af  disse  Gjenveie,  der 


hold.      Det    sees    ogsaa,    at    der    ligesom    nutildags    har  gaaet  en 
Vei  fra  Vedelspang  til  Halvkredsvolden. 


Af  særlig  Interesse  er  den  tydelige  Angivelse  af  en  ydre 
Vold  omkring  Halvkredsvolden,  strækkende  sig  buet  i  omtrent 
samme  Afstand  fra  den  og  betegnet  foroven  som  Alte  Schantzen, 
nedenfor  som  Alte  wall.  Denne  Vold  maa  oprindelig  have  været 
meget  lav ,  idet  den  nu  kun  er  ganske  svagt  kjendelig  paa  en- 
kelte  Steder.    Mulig   har    den    beskyttet    en  Udvidelse    af  eller  et 


246        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

kun  have  Betydning  for  selve  Egnen,  og  dertil  er  den  næsten 
ufarbar.     I    1799   hedder    det,    at   man    ad   denne   Vei    kan 


ydre  Tilbehør  til  den  By,  der  laa  indenfor  Halvkreds  volden. 
Nok  saa  tiltalende  er  det  dog  vistnok  at  antage  den  for 
en  Beleiringsvold ,  opkastet  for  at  indeslutte  Byen.  Den 
kunde  jo  hidrøre  fra  Sven  Tveskjægs  Beleiring;  de  to  Rune- 
stene havde  deres  Plads  udenfor  den.  Mod  denne  Opfattelse 
kunde  dog  indvendes ,  at  Kortet  i  Danske  Atlas  fra  1757, 
som  delvis  har  denne  Ydervold ,  tillige  viser  to  Volde  ud- 
gaaende  mod  Syd  fra  Halvkredsvolden,  og  den  ene  af  dem 
stødende  sammen  med  Ydervolden.  Dette  synes  at  støtte 
den  først  angivne  Forklaring.  Fremdeles  har  Kortet  i  An- 
naler f.  nord.  Oldkynd.  fra  1859  en  lignende  Forbindelses- 
vold  ,  men  i  Stedet  for  den  anden  en  Vei.  At  der  ligger 
noget  til  Grund  for  disse  Angivelser  fra  d.  18.  og  19.  Aarh., 
kan  ikke  betvivles.  Kortet  fra  1757  er  delvis  et  Original- 
kort og  foi tjener  Tiltro.  Ved  Siden  af  er  det  dog  stærkt 
paavirket  af  Danckwerths  Kort  S.  112 ,  der  viser  Dane- 
virke  og  Slesvig  »wie  es  Anno  1154  gewesen«  og  dette 
forringer  dets  Værd ;  men  de  her  omhandlede  Enkeltheder 
ere  ikke  tagne  fra  Danckwerth.  Ogsaa  Kortet  fra  1859  er 
et  Originalkort,  om  det  end  just  i  dette  Punkt,  som  Texten 
viser,  er  paavirket  af  Kortet  1757.  Sikkert  er  det  dog,  at 
der  paa  de  Steder,  hvor  de  to  anførte  Kort  angive  Vei  eller 
Vold,  maa  have  været  Høininger  at  se,  men  ganske  ube- 
tydelige —  og  ikke  anseeligere  i  1641 ,  siden  de  ikke  af 
Mejer  ere  blevne  opfattede  som  Volde.  De  have  da  mulig 
aldrig  været  det,  men  derimod  Veie.  Der  findes  andetsteds 
i  Landet  lignende  lave  Høininger,  der  syntes  at  maatte  op- 
fattes  paa  denne  Maade. 

Efterat  ovenstaaende  var  nedskrevet  har  P.  Lauridsen, 
hvem  man  skylder  det  smukke  og  interessante  Skrift  »Karto- 
grafen Johannes  Mejer«,  Kjøbenhavn  1888,  velvillig  gjort 
opmærksom  paa  andre,  samtidige  Kort  af  Joh.  Mejer  over 
Danevirke  og  Slesvig,  opbevarede  i  Rigsarkivet,  Gottorp  77. 
De  ere  ikke  saa  pyntelig  udførte  som  Bladene  i  det  Kgl. 
Bibliothek;  men  til  Gjengjæld  ere  de  for  en  Del  større,  og 
tillige  meddeler  eet  af  dem  (10)  nogle  flere  Enkeltheder. 
Disse  noget  varierede  Gjengivelser  af  samme  Kort  fra  samme 
Haand  forøge  ikke  lidet  Tilliden  til  Indholdet.  En  væsentlig 
Oplysning  giver  Kortet  10  med  Hensyn  til  det  ovenberørte 
Spørgsmaal ,    om    det    er    Veie    eller  Volde ,    som   udgaa    fra 


HALVKREDSVOLDEN    VED    DANEVIRKE.  247 

slippe  over  Noret  til  Vogns  og  til  Hest,  og  ved  Midten  af 
det  19.  Aarh.  lyder  det,  at  Vadestedet  saa  godt  som  aldrig 
benyttes  og  kun  ved  ualmindeligt  Lavvande1. 

Den  anden  af  Prof.  Steenstrup  nævnte  Vei,  gjennem 
Bustrup  til  Selk,  findes  vel  paa  ældre  Kort;  men  naar  den 
belægges  med  det  ærværdige  Navn  »Oxeveien«,  er  dette  sikkert 
uden  lovlig  Hjemmel.  Dernæst  kan  det  baade  om  denne  og 
om  den  sidstnævnte  Vei,  »selve  den  store  Landevei  imellem 
Slesvig  og  Rendsborg«,  vistnok  siges  med  al  Sikkerhed,  at 
de  ikke  fandtes  i  Oldtiden.  Et  Blik  paa  Kortet  vil  vise  dette2. 
Havde  nemlig  disse  Veie  kunnet  føre  udenom  Danevirkes  østlige 
Fløi,  saa  vilde  den  hele  Befæstning  have  været  ganske  uden 
Betydning.  Saaledes  have  alle  Andre  opfattet  disse  Forhold3, 
og  det  vides  jo  desuden,  at  de  gamle  Veie  fra  Syd  til  Nord, 
»Oxeveien«,  gik  igjennem  selve  Danevirke  længere  Vest  paa, 
ved  »Kalegat«4.  Herom  behøves  vistnok  ikke  flere  Ord. 
Prof.  Steenstrup  har  for  at  bortforklare  Betydningen  af  Rune- 
stenenes Plads  opereret  med  Veie,  der  ere  to  eller  flere  Aar- 
hundreder  yngre  end  den  Tid,  hvorom  Talen  er.  Stenenes 
Plads,  i  Kreds  omkring  Volden,  maa  fremdeles  betragtes  som 
værende  af  Betydning.    Give  Indskrifterne  Navnet  paa  en  By, 


Halvkreds  vol  den  mod  Syd,  henimod  Vedelspang.  Det  viser 
nemlig  her  tre  Veie,  der  fortsættes  tværs  igjennem  Halv- 
kredsvolden  og  videre  nordpaa  til  Hadeby  Kirke ;  det  er  alt- 
saa  gamle  Kirkeveje  sydfra.  Baade  Danske  Atlas  og  An- 
naler f.  nord.  Oldkynd.  have  følgelig  urigtig  opfattet  Vei- 
sporene  som  Volde.  Saaledes  bortfalder  den  Indvending,  der 
fra  denne  Side  kunde  reises  mod  den  fremsatte  Tydning  af 
Ydervolden   som  en  Beleiringsvold. 

1  Annaler  f.  nord.   Oldk.   1859   S.  132  og  205. 

2  Se  f.  Ex.   Annaler  f.  nord.   Oldkynd.   1859. 

3  Annaler  f.  nord.  Oldkynd.  1859  S.  99  Anm. :  »Thi  paa  Thyras 
Tid,  var  der  naturligvis  ikke  Tale  om  nogen  Dæmning  eller 
Vei  over  Slien  til  Slesvig  ved  Maageøen  eller  ved  det  et 
Par  Aarhundreder  senere  anlagte  Gottorp«. 

4  Her  findes  Navnet  »Oxeveien«  ogsaa  paa  det  sidste  preus- 
siske  Maalebordskort. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  17 


248    NYE  FUND  OG  IAGTTAGELSER  VEDRØRENDE  JERNALDEREN. 

da  raaa  det  være  den  By,  ved  hvilken  Stenene  ere  reiste; 
tale  de  om  en  Herskerslægt,  da  har  denne  dog  vistnok  raadet 
for  samme  Stad.  At  antage,  at  det  Hedeby,  hvorom  Stenene 
melde,  har  ligget  andetsteds,  paa  det  nuværende  Slesvigs 
Plads,  fører  desuden  til  ganske  urimelige  Forhold.  Man  be- 
tænke blot,  at  i  saa  Fald  maatte  de  Stridsmænd,  som  »sade 
om  Hedeby«,  for  at  stede  deres  Faldne  til  Jorde,  være  reiste 
den  lange  Vei  vesten  om  Sliens  inderste  Lavninger  og  atter 
gjennem  Danevirkes  Kaiegat  være  dragne  med  Ligene  mod 
Øst  til  Halvkredsvolden,  eller  de  maatte  være  seilede  over 
Fjorden  for  inde  i  Landet  at  opsøge  denne  Plads  foran 
Volden.  Og  hvilket  underligt  Tilfælde,  at  ogsaa  Gnupas 
og  Sønnen  Sigtryggs  Gravminder  ere  blevne  reiste  foran 
samme  afsides  liggende  Vold. 

Den  anden  Indvending  er,  at  Halvkredsvolden  og  den 
voldkronede  Banke  slet  ikke  kunne  betragtes  som  en  By 
med  sin  Borg.  Her  troer  jeg  nu  dog,  at  Historikeren  har 
havt  noget  vanskelig  ved  at  dømme.  Den  givne  Bestem- 
melse grunder  i  det  hele  Anlægs  Lighed  med  andre  Anlæg, 
der  vides  at  have  været  By  og  Borg;  men  ved  saadan 
Sammenligning  har  Fagmanden  visse  Fordele  fremfor  den, 
der  ikke  kan  støtte  sig  til  et  erfarent  Skjøn.  Prof.  Steen- 
strup  er  saaledes  utvivlsomt  bleven  lidt  vel  fordringsfuld  med 
Hensyn  til  Lighed  og  har  ikke  seet,  at  Forskjelle  i  det 
givne  Terrain  og  i  andre  foreliggende  Forhold  maa  tillade 
en  vis  Bevægelighed.  At  nu  i  dette  Tilfælde  Forskellig- 
hederne ikke  ere  saa  store,  at  Ligheden  brister,  vil  man 
utvivlsomt  finde  ved  Betragtningen  af  de  Enkeltheder,  der 
efter  Prof.  Steenstrups  Mening  volde  Vanskelighed. 

Det  findes,  at  Sammenligningen  med  det  gamle  Birka 
ikke  er  heldig,  fordi  denne  navnkundige  Handelsby  kun 
dækkede  en  Trediedel  af  det  Areal,  der  omsluttes  af  Halv- 
kredsvolden. Tværtimod  finder  jeg,  at  det,  at  denne  Plads 
er  saameget  større,  gjør  det  end  mere  sandsynligt,  at  den 
rummede    en  By,    det   ligesaa   navnkundige  Hedeby,   og   end 


HALVKREDS  VOLDEN    VED    DANEVIRKE.  249 

mere  urimeligt,  at  den  kun  skulde  have  været  et  Militær- 
anlæg. 

At  Borghøiden  hverken  ved  Birka  eller  ved  Hedeby 
ligger  umiddelbart  i  Ringvolden,  kan  hellerikke  vække  be- 
rettiget Anstød.  Paa  mangt  et  Sted  laa  Middelalderens  By  og 
Borg  i  lignende  Afstand  fra  hinanden.  Vore  svenske  Kolle- 
gaer have  ikke  tøvet  med  at  erkjende  Høiden  ved  Birka  som 
en  Borgplads,  og  sikkert  vil  Ingen,  der  har  et  noget  videre 
Kjendskab  til  den  ældre  Middelalders  befæstede  Pladser,  være 
i  Tvivl  om,  at  baade  Birka  og  Hedeby  have  bestaaet  af  By 
og  Borg.  At  tale  om,  at  den  befæstede  Høide  har  været  et 
Tilflugtsted  for  Omegnens  Bønder1,  savner  virkelig  al  Grund. 
Man  indrømmede  ikke  dengang  Bonden  den  fornemste  Plads; 
men  Høiden  afgav  efter  Datidens  Krigsbrug  den  bedste  For- 
svarsstilling.  Dog  al  Tale  om,  hvorvidt  den  befæstede  Høide, 
der  endnu  sees  ved  Birka,  var  en  Borgplads  eller  ikke,  maa 
ophøre,  naar  det  erindres,  at  en  samtidig  Skribent  beretter, 
at  der  umiddelbart  ved  (juxta)  Byen  (vicus)  Birka  var  en 
Borg  (civitasj,  hvortil  man  trak  sig  tilbage  ved  det  sidste 
Forsvar2. 

Afseet  fra  denne  Hentydning  til  Bønderne,  der  dog 
mulig  alene  skal  gjælde  Birka,  er  der  intet,  som  tyder 
paa,  at  Prof.  Steenstrup  vil  paatage  sig  at  angive,  hvilken 
Rolle  da  Borghøiden  ved  Hedeby  har  spillet,  hvilken  Betyd- 
ning den  har  havt  i  det  samlede  Anlæg.  Mulig  er  dette  en 
Forglemmelse,    ligesom   Borghøiden    er   glemt   paa   det   Kort, 


Prof.  Steenstrup  synes  at  have  faaet  dette  ved  at  oversætte 
Ordet  »Bauernburg«,  idet  han  henviser  til  en  lille  Publikation 
med  denne  Titel.  Men  »Bauernburg«  er  kun  en  folkelig  Be- 
tegnelse for  gamle  Befæstninger,  af  omtrent  samme  viden- 
skabelige Værdi  som  »Schwedenschanzen« . 
S.  Ansgarii  vita,  cap.  XVI.  Dr.  Sofus  Larsen  har  velvillig 
bekræftet,  at  denne  Forstaaelse  af  Stedet  er  rigtig.  A.  D. 
Jørgensen  (Den  nordiske  Kirke)  har  opfattet  det  paa  sanmie 
Maade ;  Prof.  Steenstrup  derimod  anderledes  (Venderne  og 
de  Danske,   1900,   S.  28). 

17* 


250        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

der  ledsager  Prof.  Steenstrups  Afhandling;  der  findes  intet 
Spor  af  den.  Men  i  hvert  Fald  er  det  i  saadanne  Materier, 
hvor  det  gjælder  at  forklare  en  Helhed,  særdeles  betænkeligt 
at  udelade  et  enkelt  Led1.  Dette  viser  sig  da  ogsaa  her. 
Halvkredsvolden  præpareres  ud  af  Helheden  og  forklares  som 
en  Retraitestilling  for  den  danske  Hær,  der  var  opstillet  ved 
Kovirket.  Men  saa  melder  Borghøiden  sig  strax.  Den  maa 
ved  sin  umiddelbare  Nærhed  have  havt  Betydning  for  Re- 
traitestillingen  og  have  hørt  til  den.  Ingen  Stridsmagt  vil  i 
den  ældre  Middelalder  have  indrettet  sig  indenfor  Halvkreds- 
volden og  samtidig  rolig  have  overgivet  Borghøiden  til  Fjen- 
den, ligesaa  lidt  som  det  omvendte  kan  tænkes.  Men  saa 
danne  disse  to  Led  jo  netop  en  Helhed,  hvad  Prof.  Steen- 
strup  ikke  vil  anerkjende.  Deres  Uadskillelighed  er  et  Hoved- 
punkt i  min  Argumentation. 

Men  overhovedet  kan  Halvkredsvolden  ikke  sættes  i  For- 
bindelse med  Kovirket  og  ligesaa  lidt  med  Danevirkevolden. 
Dette  sidste  vilde  da  være  ganske  umuligt,  idet  Hæren  ikke 
kunde  have  sin  Basis  foran  Linien,  i  det  af  Fjenden  besatte 
Terrain,  og  det  første  maa  opgives  ved  en  nøiere  Under- 
søgelse af  selve  Voldene.  Optegnet  paa  Papiret,  hvor  jo 
Historikeren  søger  sit  Stof,  seer  vel  Sagen  ikke  ganske 
urimelig  ud;  men  selve  Monumenterne,  som  Archæologen  be- 
tragter, modsætte  sig  det  bestemt.  Kograven  er  et  lavt  og 
uanseeligt  Værk,  Halvkredsvolden  naaer  den  tredobbelte 
Høide.  Kovirket  dannes  af  en  Grav  og  en  Vold,  samlet 
af  den  optagne  Jord.  Halvkredsvolden  har  ligesom  Volden 
om  Birka  ingen  foranliggende  Grav,  men  er  dannet  af  Jord, 
der  er  tagen  fra  hele  den  tilstødende  Flade.  Saa  forskjellige 
Principer  have  raadet  for  disse  Anlæg,  at  de  ikke  kunne 
antages  dannede  samtidig  og  af  de  samme  Mænd. 


Og  dertil  væsentlig  at  udvide  et  andet,  hvilket  Prof.  Steen- 
strup  har  gjort  ved  at  give  et  Kort,  hvorpaa  Markveien  ved 
Vedelspang  har  ganske  samme  Udseende  som  Chausséen  til 
Rendsburg. 


HALVKREDSVOLDEN    VED    DANEVIRKE.  251 

Var  det  dernæst  saa,  at  Kovirket  er  fra  en  langt  senere 
Tid  og  ingenlunde  hidrører  fra  Gøtrik  —  i  hvert  Fald  for- 
tjener dette  at  overlægges,  —  da  maatte  Forklaringen  af 
Halvkredsvolden  som  en  Retraitestilling  ganske  opgives.  Men 
hvorom  alting  er:  kunde  man  virkelig  tænke  sig  den  ud- 
strakte Plads  indenfor  den  mægtige  Halvkredsvold  bestemt 
til  Retraitestilling,  til  Depot-  eller  Flaadestation,  hvortil  intet 
Sidestykke  kunde  opvises  fra  Oldtiden?  Og  er  det  ikke  sand- 
synligere, at  denne  Plads,  som  maaler  c.  48  Tdr.  Land, 
medens  det  ældste  Slesvig  (Altstadt)  kun  dækkede  26  og  Birka 
14  Tdr.  Land1,  har  været  en  virkelig  By?2 

Hermed  ere  formentlig  de  Indvendinger  tilstrækkelig 
imødegaaede,    der    kunne   betegnes  som   »alvorlige«3,    og  jeg 


1  De  to  første  Beregninger  skylder  jeg  Kaptam  A.  Norgaards 
Velvillie. 

2  Til  Sammenligning  tjener,  at  Dybden  af  Pladsen  indenfor 
Halvkredsvolden  er  omtrent  ligesaa  stor  (550  M.)  som  Dybden 
af  Christianshavn,  fra  Knippelsbro  til  Amagerport.  Afstanden 
mellem  Voldens  Ender  er  c.  600  M. ,  omtrent  som  fra  den 
gamle  Vesterport  i  Kjøbenhavn  til  Helliggeist  Kirke. 

3  Forat  dog  intet  skal  siges  forsømt ,  berøres  endnu  følgende 
Punkter.  Jeg  antog,  at  Tilstedeværelsen  af  den  fjendtlige 
By  ved  Hadeby  Nor  har  foranlediget,  at  Danevirke  kom  til 
at  udgaa  fra  Slien ,  længere  mod  Nord.  Prof.  Steenstrup 
giver  helt  andre  Grunde ,  hvorfor  man  opgav  Kurvirket  og 
trak  Værnet  tilbage  til  Sliens  inderste  Vig.  Thyra  har 
frygtet  for,  at  »Hæren  kunde  være  udsat  for  at  omgaaes 
ved,  at  Fjenden  satte  over  det  smalle  Nor«.  Overfor  denne 
Ytring  ligger  det  nær  at  minde  om,  at  ogsaa  Slien  er  meget 
smal ,  og  at  et  Par  Hundrede  Alen  næppe  har  havt  meget 
at  sige  for  en  Fjende,  der  overhovedet  formaaede  at  sætte 
over  Vandet. 

Prof.  Steenstrup  søger  at  begrunde  sin  Opfattelse  af, 
at  Halvkredsvolden  dannede  en  Retraitestilling,  ved  at  hen- 
vise til  Danevirkes  Østervold,  hvor  der  siges  at  have  været 
et  lignende  Anlæg.  Dette  kun  ganske  usikkert  kjendte  og 
ikke  bevarede  Værk  maa  dog  helst  lades  ude  af  Betragtning; 
det  har  blandt  andet  den  Skavank,  at  det  vender  den  aabne 
Side   mod  Fjenden. 


252         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

kan  vende  mig  til  Prof.  Steenstrups  afsluttende  Parti,  som 
han  øiensynlig  tillægger  megen  Vægt.  For  at  modbevise,  at 
det  ældste  Hedeby,  saaledes  som  jeg  antager,  laa  ved 
Hadeby  Nor,  gjør  han  gjældende,  at  det  ældste  Slesvig 
laa  ved  Slien.    Herfor  bringer  han   »et  ret  afgj ørende  Bevis«. 

Dette  hentes  fra  en  oftere  omtalt  Beretning  om  Byen 
Slesvig,  der,  omend  ikke  uden  Tvivl,  føres  tilbage  til  d.  10. 
Aarh.  Den  er  gaaet  gjennem  flere  Hænder.  Mundlig  skal 
den  være  kommen  fra  en  arabisk  Reisende  i  d.  10.  Aarh. 
til  en  Forfatter  id.  11.  Aarh.  og  fra  denne,  hvis  Skrift  er 
tabt,  atter  til  en  Geograph  i  d.  13.  Aarh.  At  der  kan 
hentes  et  afgjørende  Bevis  fra  en  saaledes  foreliggende  Be- 
retning, synes  tvivlsomt,  naar  det  Hele  dreier  sig  om  den 
Meddelelse,  at  Slesvig  »i  sit  Indre  har  Ferskvandskilder« *, 
Dog  dette  faaer  nu  være. 

Men  dette  formentlige  Vidnesbyrd  for  det  ældste  Slesvigs 


For  at  svække  den  Betydning,  som  Runestenene  have 
ved  deres  Plads ,  fremhæver  Prof.  Steenstrup ,  at  ingen  af 
Vedelspang-Stenene  er  funden  paa  det  Sted,  hvor  den  reistes. 
Dette  Forhold  er  imidlertid  ganske  betydningsløst,  naar  der 
ikke  er  Tvivl  om  deres  oprindelige  Plads.  Og  saaledes 
er  det  jo.  »Gnupas  Vi«  (Wimmer),  hvorpaa  den  ene  af 
Stenene  reistes,  var  »i  Nærheden«  (Wimmer  og  Steenstrup) 
af  det  Sted'  ved  Selk  Nor,  hvor  Stenen  fandtes.  Nærmere 
Bestemmelse  af  Stedet  behøves  ikke  for  de  Slutninger,  som 
jeg  drager  af  Stenens  Plads.  Men  »begge  Stene  have« 
dernæst,  som  Indskrifterne  vise,  »hørt  til  et«  (og  det  samme) 
»stort  Gravminde«  (Wimmer);  ogsaa  den  anden  Stens  Plads 
kjendes  da  med  tilstrækkelig  Bestemthed.  At  den  er  frem- 
dragen i  Grunden  ved  Gottorp  Slot  bliver  uden  Betydning. 
Det  ligger  nær  at  tænke,  at  man  fra  Sliens  Kyster  har  ført 
Sten  til  Slottet  paa  Baad.  Den  ene  af  de  to  store  Sten, 
som  fra  det  samlede  Mindesmærke  bragtes  ned  til  Kysten, 
er  kommen  til  Bestemmelsesstedet;  den  anden  har  faaet  et 
Brud  ved  »Uheld  eller  Uforsigtighed  ved  Flytningen«  (Wimmer) 
og  er  bleven   liggende. 

Georg  Jacob,  Studien  aus  arabischen  Geographen,  Hefte  I — IV, 
Berlin  1891—92. 


HALVKREDSVOLDEN    VED    DANEVIRKE.  253 

Beliggenhed  nord  for  Slien  synes  ganske  at  maatte  bortfalde, 
naar  det  bemærkes,  at  der,  tværtimod  hvad  Prof.  Steenstrup 
udtaler,  ikke  synes  at  være  noget  Bevis  eller  blot  nogen 
Sandsynlighed  for,  at  Slesvigs  Altstadt  har  havt  saadanne 
Kilder.  Efter  hvad  der  vides,  laa  det  ældste  Slesvig  paa 
en  lille  Holm  eller  Høining  ved  Kysten,  omgivet  af  Enge  og 
Lavninger.  Den  hævede  sig  kun  lidt  over  Sliens  Vande  — 
ved  Domkirken  kun  8  Fod,  og  Grunden  for  Bygningerne 
maatte  sikres  ved  Pæleværk  og  Risfletninger.  Paa  en  saa- 
dan  lille  Holm  pleier  der  ikke  at  være  Kilder,  og  herom  vides 
heller  intet.  Ved  Byens  Udkant  laa  derimod  en  Dam,  hvis 
Afløb  dannede  en  Del  af  Omkredsen.  Ved  Slutningen  af 
d.  13.  Aarh.  vides  det  dernæst,  at  Byen  var  udvidet  mod 
Nord,  saaledes  at  to  andre  Damme  berørtes.  Prof.  Steen- 
strup fører  denne  Udvidelse  fra  d.  13.  Aarh.  tilbage  til 
»Godfreds  og  Thyras  Tid  o,  men  uden  at  angive  Grunde  og 
ganske  i  Modstrid  med  Lokalforskerne  (Lorenzen  og  Sach), 
der  sætte  den  langt  senere.  Men  i  hvert  Fald  gjøres  der 
herved  kun  Udveie  for  »Damme«,  og  Prof.  Steenstrup  har 
forvisset  sig  om,  at  den  arabiske  Geograph  siger  »Kilder«. 
Disse  finder  nu  Professoren  i  en  Beretning  fra  d.  17.  Aarh. 
om  Forholdene  i  den  dengang  langt  større  By  med  dens 
kunstige  Vandledninger1.  Herfra  kan  man  sikkerlig  ikke 
slutte  7  Aarhundreder  tilbage  i  Tiden.  Vilde  man  endelig 
gjøre  noget  ud  af  den  arabiske  Beretning,  saa  maatte  det 
langt  snarere  siges,  at  den  taler  om  Runestenenes  Hedeby: 
midt  i  Halvkredsvolden  ligger  endnu  en  vandrig  Dam,  som 
har  havt  sit  Afløb  i  en  Sænkning  tværs  igjennem  Bypladsen 
indtil  Noret.     Dette  Bækkeløb   har  Prof.  Steenstrup   vel  be- 


1  Der  tales  endog  udtrykkelig  om  saadanne  kunstige  Led- 
ninger, hvorigjennem  Vandet  føres  ind  i  Byen.  Det  af 
Prof.  Steenstrup  benyttede  Sted  synes  saaledes  snarest  at 
bevise  det  modsatte  af,  hvad  Professoren  har  villet  finde  i 
det.  Se  Nicolaus  Helvaderus,  Beschreibung  der  Stadt  Schleswig 
1603,  3.  Cap. 


254  NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

mærket,  men  mener,  atter  uden  at  angive  Grunde,  at  det 
ikke  kan  tages  i  Betragtning. 

Endnu  et  Vidnesbyrd  bringer  Prof.  Steenstrup  for  det 
ældste  Slesvigs  Beliggenhed  paa  den  nuværende  Bys  Plads, 
det  samme  som  forud  har  været  anført  af  Andre.  Den  Kirke, 
som  Ansgar  ved  Midten  af  d.  9.  Aarh.  byggede  »in  portu 
qvodam  Sleaswic  vocato«,  var  indviet  til  Maria.  Fremdeles 
vides  det,  at  der  allerede  i  d.  12.  Aarh.  fandtes  en  Maria- 
Kirke  i  Slesvig,  dog  uden  at  det  berettes,  at  det  var  Ans- 
gars Kirke.  Af  den  blotte  Tilstedeværelse  af  en  Mariakirke 
i  denne  By  mener  man  nu  at  kunne  slutte,  at  det  var  Ans- 
gars Kirke,  og  deraf  sluttes  atter,  at  Slesvig  i  d.  9.  Aarh. 
laa  paa  dette  Sted.  Men  hvilken  større  By  i  Middelalderen 
havde  ikke  en  Kirke  til  Guds  Moders  Ære?  Og  dersom 
Byen  tidligere  havde  ligget  andetsteds  og  der  havde  havt 
en  Mariakirke,  vilde  en  Bygning  med  samme  Indvielse  vel 
have  reist  sig  paa  den  nye  Byplads. 

Dog  herom  skal  intetsomhelst  udtales.  Lad  Mariakirken 
i  Slesvig  være  Ansgars  Kirke;,  lad  den  nysomtalte  arabiske 
Beretning  gjælde  et  Slesvig  paa  den  nuværende  Plads;  lad 
dette  have  ligget  her  fra  de  ældste  Tider.  Herom  siger  den 
archæologiske  Undersøgelse  af  Danevirke-Monumenterne  intet; 
den  hævder  kun,  at  Hedeby  i  d.  10.  Aarh.  laa  indenfor 
Haivkredsvolden,  og  at  Til  tedeværelsen  af  denne  faste  Plads 
har  havt  sin  Betydning  ved  Anlæget  af  Danevirke. 

Forestillingen  om,  at  de  to  Navne  betegne  forskjellige, 
senere  forenede  Byer,  eller  samme  By  paa  forskjellige  Pladser, 
gaaer  tilbage  til  d.  16.  Aarh.  og  bevaredes  indtil  J.  J.  A. 
Worsaae,  som  endog  med  den  ham  egne  sikre  Sands  for 
archæologiske  Forhold  har  antydet,  at  Haivkredsvolden  var 
en  Byplads1.  Først  i  Halvtredserne  fremsatte  P.G.Thorsen 
den  senere  af  Alle  fastholdte  Opfattelse,  at  »Slesvig«  og 
»Hedeby«   ere  Dobbeltnavne  for  samme  Stad.  Videre  Under- 


I    »Danevirke«.   Kjøbenhavn  1848,   S.  31. 


HALVKREDSVOLDEN    VED    DANEVIRKE.  255 

søgelser  herom  tilhøre  Historikeren.  Sikkert  nok  ere  de 
skriftlige  Kilder  hverken  talrige  eller  vanskelige  at  overse; 
men  den,  som  sysler  med  de  sikre  og  paalidelige  archæolo- 
giske  Monumenter,  kan  ikke  ønske  at  begive  sig  ud  paa  den 
gyngende  Grund,  der  breder  sig  om  de  faa  Holdepunkter, 
som  den  skriftlige  Overlevering  byder. 

Den  nøiere  Betragtning  af  Prof.  Steenstrups  Kritik  synes 
altsaa  ikke  at  rokke  Resultatet  af  den  archæologiske  Under- 
søgelse: at  det  indtil  videre  kan  antages,  at  Halvkredsvolden 
var  Hedeby.  Men  hermed  behøver  man  ikke  at  nøies.  Har 
der  nemlig  ligget  en  By  indenfor  Volden,  og  er  den  blevet 
forstyrret  paa  voldelig  Maade  og  afbrændt,  da  maa  der  være 
efterladt  et  Vidnesbyrd  derom  i  Jorden.  Paa  en  saadan 
Plads  maa  der  findes  et  kulblaniet  Kulturlag,  og  dette  maa 
indeholde  Efterladenskaber  fra  Bebyggelsen.  Fra  at  foretage 
en  Undersøgelse  paa  dette  Sted  var  jeg  dog  udelukket. 
Andre  have  imidlertid  gjort  det,  og  det  er  til  den  lille  Med- 
delelse herom,  at  jeg  har  stilet  ad  den  desværre  lange  Vei 
gjennem  Prof.  Steenstrups  Undersøgelser. 

I  dette  Efteraar  blev  jeg  godhedsfuldt  underrettet  om, 
at  Direktøren  for  Museet  i  Kiel,  yjr  Kollega  i  dette  Selskab, 
Frk.  Professor  J.  Mestorf,  ved  den  dygtige  og  erfarne  Archæolog 
Dr.  Splieth,  havde  ladet  foretage  Udgravninger  indenfor  Halv- 
kredsvolden, hvis  Resultater  fuldstændig  bekræftede  det  af 
mig  tidligere  fremsatte.  Dagen  efter  kom  jeg  til  Kiel  og  havde 
ved  mine  archæologiske  Kollegaers  Venlighed  al  Leilighed  til 
at  undersøge,  hvad  der  var  fremkommet,  ligesom  det  blev  mig 
tilladt  at  offentliggjøre  en  Meddelelse  derom1. 

Der  er  gravet  paa  en  Snes  Steder,  regelmæssig  fordelte 
over  hele  Pladsen  indenfor  Halvkredsvolden,  og  overalt  er 
der  truffet  et  c.  1  M.  tykt,  mørkt  Kulturlag,  hvori  en  Del  Kul- 
levninger samt  talrige  Dyreknogler.    Nogle  Steder  fandtes  Lag 


1    For    en    senere    skriftlig    Meddelelse   om    Fundet    skylder  jeg 
Dr.    Splieth  en   erkjendtlig  Tak. 


256         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

af  halvt  glødet  Ler,  og  hyppig  forekom  brændte  Stykker  af 
Lerklining  fra  Boliger.  For  Spørgsmaalet  om  en  varig  Bo- 
sættelse paa  denne  Plads  er  det  navnlig  af  Vigtighed,  at 
Strækningen  indenfor  Volden  iagttoges  at  være  udvidet  mod 
Noret,  ud  over  den  oprindelige  Bred,  ved  en  Fundamentering 
med  Pæle.  Af  Oldsager  er  der  optaget  en  Del  Glasperler, 
hvis  Tid  dog  ikke  kan  nøie  bestemmes,  adskillige  Skaar  af 
Lerkar,  som  saadanne  kjendes  fra  Vikingetiden,  samt  3  Ten- 
stene af  en  særegen,  konisk  Form,  der  med  al  Sikkerhed 
kan  henføres  til  9. — 10.  Aarh.  Hertil  komme  nogle  store 
Kar  af  Vægsten  af  samme  Art  som  de,  der  ret  almindelig 
træffes  i  Sverige  og  Norge  mod  Oldtidens  Slutning,  medens 
de  endnu  ikke  ere  fremdragne  i  Danmark. 

Fundet  er  ganske,  som  det  maatte  ventes  paa  en  Plads, 
hvor  der  ved  Slutningen  af  Oldtiden  har  ligget  en  stor  By, 
der  er  ødelagt  ved  Ild.  Kulturlagets  Tykkelse  og  Udstræk- 
ning synes  at  udelukke  Muligheden  af,  at  her  kun  skulde 
have  været  en  Militærstation.  Ogsaa  paa  den  tilstødende 
Borgplads  er  der  foretaget  Eftergravninger,  idet  flere  af  de 
der  liggende  Gravhøie  ere  blevne  aabnede.  De  herved  iagt- 
tagne Forhold  stemme  ganske  med,  hvad  der  kjendes  navnlig 
fra  Gravene  i  Sverige,  der  hidrøre  fra  Oldtidens  Slutning. 
Endelig  er  der  paa  Borgen  fundet  to  ovale  Bronzespænder 
og  i  dens  Nærhed  et  Hængesmykke  af  Guld  fra  samme  Tid. 

Efter  disse  nye  Fund  synes  der  ikke  at  kunne  være 
Tvivl  om,  at  Bypladsen  og  Borgen  ere  det  ældste  Hedeby. 
Det  er  gaaet  her,  som  ved  Birka  og  Jomsborg.  De  skriftlige 
Kilder  førte  bestandig  paa  Vildspor,  indtil  de  archæologiske 
Monumenter  afgjorde  Sagen. 

Sophus  Muller. 


€1 


VÆVEDE  STOFFER  FRA  JERNALDEREN. 

Af  de  i  Nationalmuseet  opbevarede  Klædningsdele  og 
andre  Tøjrester  fra  forhistorisk  Tid  er  en  Del  alt  tidligere 
bleven  underkastet  en  mikroskopisk  Undersøgelse1.  Denne, 
der  udførtes  paa  Stoffer  fra  den  ældre  Bronzealders  Egekiste- 
fund,  gav  et  i  flere  Henseender  saa  smukt  Resultat,  at  der 
var  Grund  nok  til  at  forsøge  samme  Fremgangsmaade  over- 
for andre  Dele  af  det  foreliggende  Materiale.  I  den  Anled- 
ning henvendte  Museet  sig  til  Prof.  Steins  Laboratorium  med 
Anmodning  om  Undersøgelse  af  et  større  Antal  Tøjprøver 
fra  Jernalderen ,  hvilken  udførtes  i  Laboratoriet  af  cand. 
Bille  Gram. 

Det  foreliggende  Materiale  udgør  ialt  69  Prøver  fra 
44  Fund.  Den  overvejende  Del  af  disse  Fund  hidrører  fra 
Grave,  af  hvilke  dog  flere  høre  til  samme  Gravplads.  De 
ældste  Stofrester  stamme  fra  romersk  Jernalder,  nemlig 
13  Prøver  fra  11  Fund  i  Jylland  og  paa  Bornholm.  For 
Folkevandringstidens  Vedkommende  ere  Fundene  mere  for- 
delte, idet  27  undersøgte  Tøjdele  fra  denne  Periode  falde  paa 
12  Fund  fra  Slesvig,  Jylland,  Sjælland,  Falster  og  Bornholm. 
Derimod  hidrøre  16  Præparater  fra  efterromersk  Tid ,  ud- 
tagne af  13  Fund,  naar  undtages  eet,  hvis  Findested  er 
ukendt,  alle  fra  Bornholm.  Endelig  er  der  fra  8  Vikinge- 
tidsfund,  fordelte  over  Jylland,  Fyen,  Sjælland  og  Bornholm, 
foretaget  13  Stofanalyser. 

Stærkest  repræsenteret  er  Bornholm  som  Findested  for 
21  af  de  44  Fund.  Naar  denne  Landsdel  har  kunnet  levere 
et  efter  dens  Størrelse  saa  stærkt  overvejende  Kontingent, 
skyldes  dette  Kammerherre   E.  Vedels  mangeaarige,  utrætte- 


1   Aarbøger  f.   nord     Oldkyndighed   og   Historie   1891,   97  ff. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  18 


258        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

lige  Arbejde  for  Øens  Undersøgelse.  Hvor  stor  Overvægten 
for  Bornholms  Vedkommende  er,  ses  klart,  naar  det  anføres, 
at  samtlige  andre  Øer  ere  repræsenterede  ved  ialt  kun  6  Fund. 
Nedenstaaende  Fortegnelse  vil  give  en  Oversigt  over  det 
undersøgte  Materiale  og  Resultatet  af  den  mikroskopiske 
Undersøgelse,  ordnet  topografisk  indenfor  hver  af  de  4  Tids- 
perioder i  Jernalderen,  over  hvilke  Fundene  ere  fordelte. 

Romersk  Jernalder. 

Ribe  Amt.  1.  Brokjær.  Flere  Stykker  Tøj  af  regelmæssig 
firskaftet  Vævning,  indtil  30  Cm.  1.,  13  Cm.  br.1 

Udelukkende  brun2  Faareuld. 

Tøjet,  der  hidrører  fra  et  Gravpladsfund,  synes  at  have 
været  svøbt  om  de  brændte  Ben,  der,  efter  Gravgodset  at 
dømme,  maa  have  tilhørt  Liget  af  en  Mand.  Jfr.  Aarb.  f. 
nord.  Oldkynd.  1881,  160-61.     Mus.  Nr.  C  3290. 

Vejle  Amt.  2.  Gammelby.  4  smaa  Tøjstykker,  1,5 — 2  Cm. 
store,  nemlig:  a)  2  af  grovere  og  b)  2  af  finere  Vævning.  I 
begge  Tilfælde  er  Vævningen  regelmæssig  firskaftet. 

a  bestod  af  Faareuld  og  faa  Hjortehaar.  Traadene  paa 
den  ene  Led  vare  udelukkende  hvid,  paa  den  anden  Led  sort 
og  nogen  hvid  Uld.     b  var  brun  Faareuld. 

Fundet  hidrører  fra  en  Grav  i  Høj.  Gravgodset,  der 
foruden  Lerkar  og  3  Jernknive  indeholdt  Ragekniv  og  Sporer, 
betegner  Graven  som  Mandsgrav.  Tøjet  laa  under  Sporerne. 
Mus.  Nr.  C  7997—98. 

Ringkjøbing  Amt.  3.  Tornebuskehøj  ved  Hammerum.  Flere 
Stykker  Tøj  af  regelmæssig  firskaftet  Vævning,  indtil  25  Cm.  1., 

1  Længde-  og  Breddemaal  ere  i  det  følgende  angivne  uden  Hensyn 
til  Vævningsretningen ,  idet  det  i  de  allerfleste  Tilfælde  er 
umuligt  at  angive ,  hvilken  af  de  2  Traadretninger  der  har 
været   Kæde   og  hvilken  Islæt. 

2  Farveangivelserne  betegne  saavel  her  som  i  det  følgende  Uldens 
naturlige  Farvetone,   ikke   en   kunstig  frembragt   Farve. 


VÆVEDE    STOFFER    FRA    JERNALDEREN.  259 

9  Cm.  br.  I  Tøjet  er  indvævet  en  1  Cm.  bred,  lys  Stribe  af 
en  anden  Vævning  end  selve  Stoffet. 

Tøjet  selv  var  brun  Faareuld,  den  lyse  Stribe  skyldes 
hvid  Faareuld.  Ved  Behandling  med  Kloroform  for  at  fjærne 
den  ved  Præparationen  tilsatte  Kautjukfernis  fremkom  ved 
begge  Prøver  en  dyb  blaa  Farve,  der  dog  fandtes  at  hidrøre, 
ikke  fra  en  kunstig  Farvning,  men  fra  Indvirkning  af  Kobber- 
salt (muldsur  Forbindelse). 

Tøjet  er  fra  en  Grav,  der  efter  Gravgodset  er  bestemt 
som  Kvindegrav.  Det  var  svøbt  om  de  brændte  Ben.  Jfr.  Aarb. 
f.  nord.  Oldkynd.  1881,  170-71  samt  116.    Mus.  Nr.  C  2827. 

Aarhus  Amt.  4.  Mollerup.  Et  4  Cm.  1.,  indtil  2  Cm.  br. 
Stykke  Tøj  af  regelmæssig  firskaftet  Vævning  samt  et  Par 
endnu  mindre  Stykker,  alle  fastrustede  paa  et  Sværd. 

Faareuld.  Haarene  vare  stærkt  angrebne  og  Farven 
ubestemmelig. 

Højfund;  iflg.  Gravgodset  Mandsgrav.  Jfr.  Aarb.  f.  nord. 
Oldkynd.  1900,   117  ff.     Mus.  Nr.  C  8285. 

5.  Nortvig.  En  5  Cm.  1.,  2,5  Cm.  br.  sammenfiltret 
Klump  Tøj  af  løs,  regelmæssig  firskaftet  Vævning,  samt  et 
udfoldet  Stykke  af  samme  Tøj. 

Brun  Faareuld.     Haarene   vare   meget   stærkt  angrebne. 

Gravfund  fra  Høj.  Ligets  Køn  ubestemt.   Mus.  Nr.  C  9410. 

Viborg  Amt.  6.  Bollergaarde.  Et  Nøgle  Garn  1,2-2,2  Cm.  stort. 

Hvid  Faareuld,  i  hvilken  dog  fandtes  enkelte  brune  Haar. 

Fra  Grav  paa  Urnegravplads.  Ligets  Køn  ubestemt. 
Jfr.  Den  danske  Samling:  Etiketter:  Jyske  Gravfund  Nr.  23. 
Mus.  Nr.  C  3534. 

Hjørring  Amt.  7.  Slettemosen  ved  Jerup.  2  Stykker  Tøj 
af  regelmæssig  firskaftet  Vævning,  indtil  9  Cm.  1.,  6  Cm.  br. 
I  begge  Stykker  findes  en  0,8  Cm.  bred  Stribe,  i  hvilken 
Traadene  i  den  ene  Retning  mangle. 

Hvid  Faareuld,  hvori  fandtes  ganske  enkelte  Hjortehaar. 

18* 


260        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Grav  under  fladt  Jordsmon.  Ligets  Køn  ubestemt.  Tøjet 
skal  have  ligget  i  et  Lerkar.  Jfr.  Den  danske  Saml.  Etik. 
Jyske  Gravfund  Nr.  27. 

Thisted  Amt.  8.  Ørding.  Et  Stykke  forrustet  Tøj  af  regel- 
mæssig firskaftet  Vævning,  viklet  om   en  Spydspids  af  Jern. 

Faareuld.  Haarene  ere  meget  stærkt  angrebne  og  Farven 
ubestemmelig. 

Grav  i  Høj;  iflg.  Gravgodset  Mandsgrav.  Jfr.  Aarb.  f. 
nord.  Oldkynd.  1875,  311.     Mus.  Nr.  C  1623. 

Bornholms  Amt.  9.  Dyndalen  Grav  9.  3  smaa  Stykker 
Tøj  af  regelmæssig  firskaftet  Vævning,  indtil  2  Cm.  store. 

Hvid  Faareuld. 

Grav  paa  Gravplads;  iflg.  Gravgodset  bestemt  som  Kvinde- 
grav. Jfr.  E.  Vedel:  Efterskrift  til  Bornholms  Oldtidsminder 
og  Oldsager,  Kbh.  1887,  130  samt  33.  Tøjet  fandtes  i  For- 
bindelse med  en  Bøjlenaal.     Mus.  Nr.  C  6624. 

10.  Stenbæk  Grav  4.  Et  2  Cm.  1.,  0,5  Cm.  br.  Stykke 
Tøj  af  regelmæssig  firskaftet  Vævning. 

Brun  Faareuld. 

Grav  paa  Gravplads.  Jfr.  E.  Vedel:  Efterskrift  130 
samt  33.     Tøjet  laa  ved  en  Hængedop.      Mus.  Nr.  C  6634. 

11.  Bornholm.  (Nærmere  Findested  ukendt).  Et  5  Cm.  1., 
1  Cm.  br.  Stykke  Tøj  af  regelmæssig  firskaftet  Vævning. 

Hvid   Faareuld. 

Tøjet  er  fundet  i  en  Grav  med  ubrændt  Lig  sammen  med 
en  Bøjlenaal  af  Form  som  E.  Vedel:  Bornholms  Oldtidsminder 
og  Oldsager,  Kbh.  1886,  Fig.   126—29*. 


1  Tøjet  formodes   her  efter   Skøn   at  være   Lærred. 

2  Fundbeskrivelsen  skyldes  Bornholms  Museum,  hvor  Tøjet  op- 
bevares under  Nr.  1036.  Det  har  ved  Museets  Velvilje  været 
indsendt  til   Undersøgelse. 


VÆVEDE  STOFFER  FRA  JERNALDEREN.  261 

Folkevandringstiden. 

Slesvig.  12.  Thorsbjerg.  Flere  forskellige  Tøjstykker, 
nemlig: 

a)  Et  35  Cm.  1.,  c.  15  Cm.  br.  Stykke  Tøj  af  regelmæssig 
firskaftet  Vævning;  ved  den  ene  Kant  er  det  udstyret  med 
9—10  Cm.  1.  Fryndser.     Mus.  Nr.  24820. 

Brun  Faareuld.  Haarene  vare  for  største  Delen  af  fin 
Beskaffenhed;  dog  fandtes  nogle  grove. 

b)  Et  9  Cm.  1.,  indtil  40  Cm.  br.  Stykke  Tøj  af  regel- 
mæssig firskaftet  Vævning;  ved  den  ene  Kant  danne  Traadene 
c.   1   Cm.  lange  Løkker.     Mus.  Nr.  24821. 

Brun  og  for  største  Delen  fin  Faareuld;  dog  fandtes  nogle 
grove  Haar. 

c)  Et  11  Cm.  1.,  7,5  Cm.  br.  Stykke  Tøj  af  en  særlig  smuk 
og  fast,  mønstret  Vævning  i  Lighed  med  Engelhardt:  Thors- 
bjerg  Mosefund  PI.  2,  Fig.  5.     Mus.  Nr.  24822. 

Brun  Faareuld. 

d)  Et  indtil  44  Cm.  1.,  26  Cm.  br.  Stykke  Tøj  af  regel- 
mæssig firskaftet  Vævning;  ved  den  ene  Kant  findes  en  smal 
Bort  og  5  Cm.  1.  Fryndser.     Mus.  Nr.  24823. 

Brun,  grov  Faareuld  med  et  ringe  Indhold  af  hvide  Haar. 

e)  Et  26  Cm.  1.,  25  Cm.  br.  Stykke  Tøj  af  regelmæssig 
firskaftet  Vævning,  sammensyet  med  en  grov  Traad  og  sømmet 
ved  den  ene  Kant.     Mus.  Nr.  24824. 

Tøjet  bestod  af  hvid  Faareuld;  Traaden,  hvormed  det 
var  syet,    var  ligeledes  Faareuld,    men  meget  mørk  og  grov. 

f)  Et  16  Cm.  1.,  4—6  Cm.  br.  Stykke  Tøj  af  tæt,  regel- 
mæssig firskaftet  Vævning.     Uden  Mus.  Nr. 

Hvid  Faareuld  af  fin  Beskaffenhed,  dog  med  faa  grove  Haar. 

12  a-f  høre  til  det  bekendte  store  Mosefund  fra  Thors- 
bjerg,  hvoraf  Hovedmængden,  deriblandt  ogsaa  de  større 
Klædningsdele,  nu  opbevares  i  Museet  i  Kiel.  Jfr.  C.  Engel- 
hardt: Thorsbjerg  Mosefund.     Kbh.   1863. 


262         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Ribe  Amt.  13.  Sneumgaard.  Et  Stykke  Tøj  af  regel- 
mæssig firskaftet  Vævning,  liggende  paa  et  c.  10  Cm.  1.. 
6  Cm.  br.  Stykke  Træ;  desuden  flere  mindre  Tøjrester. 

Blanding  af  hvid  og  brun  Faareuld. 

Tøjet,  der  laa  ved  en  Fibula,  stammer  fra  en  af  5  Grave 
(kedelformede  Fordybninser)  med  brændt  Lig.  Jfr.  Aarb.  f. 
nord.  Oldkynd.  1873,  315  ff.;    1875,  34.     Mus.  Nr.  C  1438. 

Hjørring  Amt.    14.   Donbæk.     3  Tøjstykker,  nemlig: 

a.  Et  c.  35  Cm.  1.,  25  Cm.  br.  Stykke  Tøj  af  regel- 
mæssig firskaftet  Vævning  med  Vævesøm  ved  den  ene  Kant. 
b.  Et  andet  Tøjstykke  af  samme  Vævning  og  omtrent  af 
samme  Størrelse  som  foregaaende.  Muligt  have  disse  2 
Stykker  hørt  til  samme  Tøj. 

a — b.  Udelukkende  Faareuld.  Haarene  vise  delvis  en 
ret  fremskreden  Destruktion.  Medens  de  bedst  bevarede  ses 
at  være  hvide,  lader  det  sig  ikke  med  Sikkerhed  afgøre,  om 
der  blandt  de  mere  destruerede  findes  oprindelig  brune  Haar, 
i  hvilke  Farvestoffet  er  destrueret. 

c.  Flere  sammenhørende  Stykker  Tøj,  c.  7,5  Cm.  br. 
med  en  samlet  Længde  af  16 — 20  Cm.  Tøjet  er  vævet  paa 
en  særlig  Maade  i  mønstret  Vævning,  smukt  og  fast  udført 
af  fin  Traad.  Dette  Stof,  der  sikkert  har  dannet  Bort  paa 
det  foregaaende,  har  sin  fulde  oprindelige  Bredde,  idet  der 
ved  den  ene  Kant  ses  en  Søm,  ved  den  modsatte  Spor  af 
Tøj  af  firskaftet  Vævning. 

Udelukkende  hvid  Faareuld.  Haarene  ere  for  største 
Delen  vel  bevarede.  I  det  yderste  Lag  (o:  Kæden)  er  Ulden 
meget  fin,  i  det  indre  (Islætten)  lidt  grovere. 

Grav  i  Høj.  Ligets  Køn  usikkert.  Jfr.  Aarb.  f.  nord. 
Oldkynd.  1892,  305-06.     Mus.  Nr.  C  5798. 

15.  Hjørring  Præstegaards  Mark.  6  stærkt  forrevne 
Tøjstykker  af  regelmæssig  firskaftet  Vævning,  indtil  15  Cm. 
store. 

Hvid  Faareuld.    Haarene  vare  for  største  Delen  vel  be- 


VÆVEDE    STOFFER    FRA    JERNALDEREN. 


263 


varede;  den  blaagrønne  Farve,  som  nogle  Haar  vise,  skyldes 
formentlig  Jern. 

Fundet,  der  bl.  a.  indeholder  Fragmenter  af  Bronzekar 
og  flere  Guld-  og  Sølvsmykker,  er  fremdraget  ved  Pløjning 
over  en  delvis  afgravet  Høj.     Mus.  Nr.  C  2181. 

Præstø  Amt.  16.  Egebjerg  Grav  9.  2  ganske  smaa  Stykker 
vævet  Tøj. 

Udelukkende  Faareuld.  Der  er  paavist  saavel  hvid  som 
brun  Uld;  men  Hovedmængden  af  Haarene  viste  en  De- 
struktion af  Farvestoffet,  der  maa  tilskrives  Berøring  med 
Bronze,  og  der  er  ogsaa  ad  kemisk  Vej  paavist  Kobber. 

Tøjet,  der  stammer  fra  en  Gravplads,  laa  i  en  Grav 
sammen  med  mindre  Bronzefragmenter  og  faa  brændte  Ben. 
Mus.  Nr.  C  7931. 

17.    Himlingøje.     Flere  mindre  Tøjrester,  nemlig: 

a.  Et  2,9  Cm.  1.,  2,3  Cm.  br.  Stykke  Tøj  af  regelmæssig 
firskaftet  Vævning,  fastsiddende  paa  et  Stykke  Bronze. 

Ved  Bronzens  Indvirkning  er  Tøjet  blevet  særdeles  skørt. 
Efter  foreløbig  Behandling  med  Syre  og  Alkali  fandtes,  at 
det  var  tilvirket  af  Uld.  Hovedmængden  var  Faareuld,  dog 
fandtes  faa  Dækhaar  med  tynd  Horncylinder  og  stor  Marv, 
hvilke  hidrøre  fra  Ged  eller  Hjort. 

b.  Et  Par  smaa  Stykker  Tøj,  det  største  c.  2  Cm.  stort.. 
Vævningen  kan  ikke  tydelig  iagttages. 

Traadene  paa  den  ene  Led  bestode  af  Faareuld,  paa 
den  anden  Led  af  Hør.  Ulden  var  stærkt  medtagen,  medens 
Hørren  var  vel  bevaret. 

16  a — b  stamme  fra  en  Mandsgrav  under  flad  Mark, 
udstyret  med  rigt  Gravgods,  tildels  af  fremmed  Arbejde. 
Jfr.  Den  danske  Saml.  Etik.,  Gravfund  fra  Sjælland  Nr.  44. 
Mus.  Nr.  C  7672—84. 

Maribo  Amt.  18.  Corselitze  paa  Falster.  Flere,  tildels 
større  Tøjstykker,  nemlig: 


264         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

a.  En  stærkt  forreven  Kappe,  dannet  af  et  1,30  M.  ]., 
1,50  M.  br.  Tejstykke  af  regelmæssig  firskaftet  Vævning. 
Ved  de  korte  Sider  og  den  ene  Langside  har  været  lagt  en 
c.  1  Cm.  bred  Søm;  ved  den  anden  Langside  findes  en  smal 
Bort  af  et  andet  Mønster  end  Stoffets. 

Faareuld;  for  største  Delen  brun,  dog  fandtes  tillige  et 
ringe  Antal  hvide  Haar. 

b.  Et  uregelmæssigt  Stykke  lysebrunt  Tøj  med  Søm  ved 
den  ene  Side.  Det  er  indtil  55  Cm.  1.,  indtil  45  Cm.  br.  og 
af  regelmæssig  firskaftet  Vævning. 

Faareuld,  for  største  Delen  hvid.  Desuden  fandtes  faa 
Hjortehaar. 

c.  Et  1,25  Cm.  1.,  25—30  Cm.  br.  Tøjstykke  af  toskaftet 
Vævning;  det  har  Vævesøm  ved  Siderne  og  en  Søm  for  den 
ene  Ende,  medens  den  anden  er  afreven. 

Hvid  Faareuld. 

Yderligere  foreligger  et  95  Cm.  1.  Stykke,  aabenbart  af 
samme  Stof.  Det  har  ligeledes  Søm  ved  3  Sider,  endvidere 
findes  ved  den  ene  Ende  Rester  af  Fryndser. 

d.  Et  c.  70  Cm.  1.  Stykke  af  en  0,5  Cm.  br.  Lidse  af 
særlig  Vævning,  6  Traadrækker,  der  danne  et  Skraamønster. 

Faareuld.  Haarene  vare  for  største  Delen  hvide;  de 
vare  vel  bevarede  og  Traadene  af  usædvanlig  Styrke. 

e.  6  Længdetraade,  c.  50  Cm.  1.,  antagelig  af  en  lig- 
nende Lidse. 

Hvid  Faareuld. 

18  a — e  hidrøre  fra  et  Kvindelig,  der  optoges  af  en  Mose 
i  Forbindelse  med  7  Glasperler  og  en  Bøjlenaal.  Jfr.  Anti- 
kvarisk Tidsskrift  1843,  21.     Mus.  Nr.  7325. 

Bornholms  Amt.  19.  Kannikegaard  Grav  187.    a.  Et  6  Cm.  1., 

indtil  4  Cm.  br.,  dobbelt  sammenlagt  Stykke  Tøj  af  toskaftet 
Vævning  med  b.  en  paasyet  Bort  af  anden,  særdeles  fin  Væv- 
ning.    Desuden  flere  mindre  Stykker. 

Baade  Tøj  og  Bort  bestode  af  hvid  Faareuld. 


VÆVEDE    STOFFER    FRA    JERNALDEREN.  265 

Grav  paa  Gravplads.  Iflg.  Gravgodset  bestemt  som 
Kvindegrav.  Tojet  var  fasthæftet  til  en  Bøjlenaal.  Jfr.  E.Vedel : 
Bornholm  338  samt  135.     Mus.  Nr.  C  952. 

20.  Kannikegaard  Grav  321. 

a.  Nogle  smaa  Stykker  Tøj  af  regelmæssig  firskaftet 
Vævning,  indtil  1,7  Cm.  store. 

Faareuld.  Traadene  paa  den  ene  Led  ere  brun,  paa 
den  anden  Led  hvid  Uld. 

b.  Et  3,2  Cm.  1.,  2,3  Cm.  br.  Stykke  fast  og  fint  Stof 
af  en  særlig  Vævning  i  Lighed  med  Fund  14  c. 

Hvid  Faareuld.    Haarene  vare  temmelig  stærkt  angrebne. 

20  a — b  laa  svøbte  om  2  Bronzearmringe  i  en  Grav  paa 
samme  Gravplads  som  foregaaende.  Ligets  Køn  ubestemt. 
Jfr.  E.Vedel:  Bornholm  344  samt  136.    Mus.  Nr.  C  1144. 

21.  Heslegaard  Grav  10.  Et  4  Cm.  1.,  2  Cm.  br.  Stykke 
Tøj  af  regelmæssig  firskaftet  Vævning,  besat  med  en  Række 
Sølvprydelser. 

Hvid  Faareuld. 

Fra  en  ødelagt  Grav  paa  Gravplads.  Jfr.  E.  Vedel: 
Efterskrift  til  Bornholm  131,  hvor  Tøjet  antages  for  Læder, 
samt  33.     Mus.  Nr.  C  7520. 

22.  Heslegaard  Grav  11.  a.  Et  1,7  Cm.  1.,  1,4  Cm.br. 
Stykke  Tøj  af  regelmæssig  firskaftet  Vævning,  b.  Et  ganske 
lille  sammenkrøllet  Stykke  Snor. 

Begge  bestode  af  hvid  Faareuld. 

Grav  paa  samme  Gravplads  som  foregaaende.  Iflg.  Grav- 
godset bestemt  som  Kvindegrav.  Jfr.  E.  Vedel:  Efterskrift 
til  Bornholm   131  samt  33.     Mus.  Nr.  C  7521. 

23.  Risehøj  i  Østermarie  Sogn.  3  Stykker  Tøj  af  regel- 
mæssig firskaftet  Vævning,  indtil  9  Cm.  1.,  6  Cm.  br. 

Brun  Faareuld. 

Grav  i  Høj.  Iflg.  Gravgodset  Mandsgrav.  Den  synes 
at  staa  ved  Overgangen  til  efterromersk  Tid.  Jfr.  E.  Vedel: 
Bornholm  366  samt  142-43.     Mus.  Nr.  C  4856. 


266 


NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 


Efterromersk  Tid. 

24.  Ukendt  Findested.  Et  2,2  Cm.  1.,  1,4  Cm.  br.  Stykke 
flere  Gange  sammenlagt  Tøj  af  fin  Traad  og  ualmindelig 
Vævning.     Det  er  gennemboret  af  2  Bronzenagler. 

Hvid  Faareuld. 

Tøjet  er  fundet  sammen  med  en  større  og  en  mindre 
Bøjlenaal  af  Form  som  Sophus  Muller:  Ordning  af  Danmarks 
Oldsager  II.  548,  samt  et  ringformet  Bronzespænde  med  Naal1. 

Bornholms  Amt.  25.  Saltuna  Grav  3.  Forskellige  smaa 
Tøjrester  nemlig: 

a.  3  smaa  Tøj  stykker  af  regelmæssig  firskaftet  Vævning, 
indtil  3  Cm.  1.,  1  Cm.  br. 

Hvid  Faareuld  af  fin  Beskaffenhed. 

b.  Et  0,7  Cm.  1.,  0,5  Cm.  br.  Stykke  Tøj  af  toskaftet 
Vævning,  gennemtrukket  af  Bronzeoxyd. 

Ligeledes  hvid  Faareuld  af  fin  Beskaffenhed.  Haarene 
vare  stærkt  angrebne. 

25  a-b  hidrøre  fra  Grav  paa  en  mindre  Gravplads.  Iflg. 
Gravgodset  bestemt  som  Kvindegrav.  Fundet  synes  at  staa 
ved  Overgangen  fra  Folkevandringstiden.  Jfr.  E.  Vedel :  Efter- 
skrift   til  Bornholm  149  samt  70  og  76.     Mus.  Nr.  C  5993. 

26.  Bækkegaard  Grav  24.  Et  3,3  Cm.  1.,  2  Cm.  br. 
Stykke  Tøj,  fuldstændig  gennemtrukket  med  Rust.  Usæd- 
vanlig Vævning,  i  hvilken  Mønstret  fremtræder  som  pa- 
rallele  ophøjede  Striber. 

Hør. 

Grav  fra  en  større  Gravplads.  Iflg.  Gravgodset  bestemt 
som  Kvindegrav.  Jfr.  E.Vedel:  Bornholm  378-79  samt  173. 
Mus.  Nr.  C  2351. 

27.  Bækkegaard  Grav  50.     Et  c.  5  Cm.  1.,  2,4  Cm.  br. 


1  Ovenanførte  Oplysninger  skyldes  Odense  Museum,  til  hvis  Sam- 
ling Fundet  hører,  og  som  beredvilligt  har  udlaant  National- 
museet Tøj  stykket  til  Undersøgelse. 


VÆVEDE    STOFFER    FRA    JERNALDEREN.  267 

Stykke  dobbelt  sammenlagt  Tøj  af  toskaftet  Vævning,  siddende 
paa  den  udvendige  Side  af  et  skaalformet  Spænde. 

Hør. 

Grav  fra  samme  Gravplads.  Iflg.  Gravgodset  bestemt  som 
Kvindegrav.  Jfr. E.Vedel:  Bornholm 379 og  173.  Mus.  Nr.  C 2390. 

28.  Bækkegaard  (antagelig  Grav  63).  Et  c.  2,5  Cm. 
stort  Stykke  vævet  Tøj. 

Hør.     Taverne  ere  vel  bevarede. 

Fra  samme  Gravplads.  Mus.  Nr.  C  2583.  Jfr.  Mus.  Nr. 
C  2530  samt  E.  Vedel:  Efterskrift  til  Bornholm  84. 

29.  Bøgebjerget.  Et  2  Cm.  1.,  1  Cm.  br.  Stykke  Tøj 
af  regelmæssig  firskaftet  Vævning,  siddende  indvendig  paa  en 
Bronzenaal;  desuden  et  mindre  Stykke  af  samme  Stof. 

Hvid  Faareuld  af  fin  Beskaffenhed. 
Iflg.  Gravgodset  bestemt  som  Kvindegrav.    Jfr.  E.  Vedel: 
Bornholm  371  og  172.     Mus.  Nr.  C  3124. 

30.  Sandegaard  (Melsted  Grav  22).  Rester  af  Tøj  af 
ubestemmelig  Vævning,  fastrustede  paa  Indersiden  af  en  næb- 
formet  Bøjlen  aal. 

Hvid  Faareuld.  Der  fandtes  nogle  grove  Haar  med 
rigelig  Marv. 

Graven  er  iflg.  Gravgodset  bestemt  som  Kvindegrav. 
Jfr.  E.  Vedel:  Bornholm  376  Nr.  22  og  172.    Mus.  Nr.  C  5289. 

31.  Lousgaard  Grav  10.  Flere  forskellige  Tøjrester, 
nemlig: 

a.  Et  c.  2  Cm.  stort  Stykke  fint  vævet  Tøj,  siddende 
paa  Bagsiden  af  et  pladeformet  Spænde.     Mus.  Nr.  C  5596. 

Hvid  Faareuld. 

b.  Et  sammenkrøllet  Stykke  Tøj  af  fin  Traad,  mindst 
10  Cm.  1.,  7  Cm.  br.,  samt  nogle  mindre  Stykker.  Vævningen 
synes  at  være  regelmæssig  firskaftet,  uden  at  det  dog  med 
Sikkerhed  tør  afgøres. 

Hvid  Faareuld. 

c.  En  c.  5  Cm.  stor  Klump,  bestaaende  af  talrige  mindre 
Stykker  Snor. 


268 


NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 


Temmelig  grov,  hvid  Faareuld.  Paa  flere  Steder  iagt- 
toges en  grønlig  Farve,  der  antagelig  skyldes  Jern.  b-c  laa 
i  en  Haandledsring.     Mus.  Nr.  C  5602. 

31  a-c  hidrøre  fra  en  Grav  paa  en  større  Gravplads. 
Iflg.  Gravgodset  bestemt  som  Kvindegrav.  Jfr.  E.  Vedel: 
Efterskrift  til  Bornholm  145  og  69. 

32.  Lousgaard  Grav  40.  En  Klump  sammenfiltret  Tøj 
af  tilsyneladende  toskaftet  Vævning,  dækkende  det  meste  af 
Indersiden  af  et  knapformet  Spænde. 

Hvid  Faareuld. 

Grav  paa  samme  Gravplads.  Iflg.  Gravgodset  bestemt 
som  Kvindegrav.  Jfr.  E.  Vedel:  Efterskrift  til  Bornholm  147 
og  69.     Mus.  Nr.  C  5689. 

33.  Lousgaard  Grav  9.  Et  c.  2,5  Cm.  1.,  2  Cm.  br. 
Stykke  Tøj  af  en  ikke  almindelig  Vævning. 

Hvid  Faareuld. 

Samme  Gravplads.  Iflg.  Gravgodset  bestemt  som  Kvinde- 
grav. Jfr.  E.  Vedel:  Efterskrift  til  Bornholm  145  og  69. 
Mus.  Nr.  C  5907—16. 

34.  Lousgaard  Grav  11.  En  Klump  Tøj  af  toskaftet 
Vævning,  c.  6  Cm.  1.,  indtil  2,5  Cm.  br.,  siddende  indvendig 
paa  et  skaalformet  Spænde. 

Hør.  Nogle  af  Taverne  vare  stærkt  destruerede;  hist 
og  her  fandtes  Bastceller,  paa  hvilke  der  kunde  iagttages 
en  ulige  stærkt  fremskreden  Destruktion  af  Væggen;  paa 
Steder  var  kun  Cuticula  tilbage. 

Samme  Gravplads.  Iflg.  Gravgodset  bestemt  som  Kvinde- 
grav. Jfr.  E.  Vedel:  Efterskrift  til  Bornholm  145  og  69. 
Mus.  Nr.  C  5603. 

35.  Lousgaard  Grav  12.  Ubetydelige  Tøjrester  paa  Bag- 
siden af  2  skaalformede  Spænder. 

Hør.  Tøjet  var  stærkt  inkrusteret  med  Jernilte,  der  delvis 
er  fjernet  ved  Behandling  med  Saltsyre.  Samme  Gravplads. 
Iflg.  Gravgodset  bestemt  som  Kvindegrav.  Jfr.  E.  Vedel : 
Efterskrift  til  Bornholm   145  og  69.     Mus.  Nr.  C  5608. 


VÆVEDE    STOFFER    FRA    JERNALDEREN. 


269 


36.  Lousgaaard  Grav  47.  Et  c.  6  Cm.  1.,  3  Cm.  br. 
Stykke  Tøj  at'  toskaftet  Vævning  samt  flere  mindre  Stykker, 
hvoriblandt  2  tykke  Løkker. 

Hør. 

Samme  Gravplads.  Iflg.  Gravgodset  bestemt  som  Kvinde- 
grav. Jfr.  E.  Vedel:  Efterskrift  til  Bornholm  148  og  69. 
Mus.  Nr.  C  5706—11. 

Vikingetiden. 

Vejle  Amt.  37.  Jellinge.  Et  c.  10  Cm.  1.,  4  Cm.  br. 
Stykke  rødt  Tøj  af  toskaftet  Vævning;  dog  danne  de  to  Traad- 
systemer  en  noget  skæv  Vinkel  til  hinanden. 

Udelukkende  Silke.  Tøjet  er  farvet.  Ved  Syrer  frem- 
kommer en  mere  rød,  ved  Alkalier  en  violet  Farve;  der  er 
saaledes  anvendt  et  Plantefarvestof. 

Fra  den  nordre  af  Kongehøjene.  Jfr.  J.  Kornerup: 
Kongehøjene  i  Jellinge.     Kbh.   1875. 

Randers  Amt.  38.  Hvilehøj  ved  Randers.  Flere  forskellige 
Tøjrester,  nemlig: 

a.  Flere  indtil  10  Cm.  1.  Brudstykker  af  en  c.  3  Cm.  br. 
mønstret  Bort  af  særlig  Vævning;  ved  Borten  hænge  Rester 
af  en  Skindbræmme.  b.  Flere  Stykker  Tøj  af  toskaftet 
Vævning  med  indsyet  Mønster;  det  største  11  Cm.  1.,  5  Cm.  br. 
c.  Faa  indtil  7  Cm.  store  Stykker  Tøj  af  toskaftet  Vævning. 

Samtlige  Tøjstykker  bestode  af  hvid,  grov  Faareuld; 
Traaden  i  det  indsyede  Mønster  (b)  var  ligeledes  hvid  Faare- 
uld.    Bræmmens  Haar  vare  Bæverhaar. 

Kvindegrav  i  Høj.  Jfr.  Aarb.  f.  nord.  Oldkynd.  1881, 
177  ff.     Mus.  Nr.  C  4280. 

39.   Fløjstrup.     Flere  forskellige  Tøjrester,  nemlig: 

a.  Et  c.  1,5  Cm.  stort,  dobbelt  sammenlagt  Stykke  Tøj 
af  toskaftet  Vævning,  hængende  fast  ved  en  Træpind. 

Hvid  Faareuld  af  fin  Beskaffenhed. 

b.  Et  6  Cm.  1.,  5  Cm.  br.  Stykke*  Tøj  af  firskaftet 
Vævning  samt  flere  mindre  Stykker. 


270        NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Hvid  Faareuld  af  finere  og  grovere  Haar.  Tøjet  viste 
sig  stærkt  angrebet  af  Svamp,  af  hvilken  der  paavistes  mørke- 
brune Mycelier  og  Sporer. 

c.  Et  1,5  Cm.  langt  Stykke  af  en  0,5  Cm.  br.  Bort  af 
fine  Traade,  hvis  Vævning  ikke  med  Sikkerhed  kunde  be- 
stemmes. Den  sad  paa  det  under  b  omtalte  Tøj,  paa  hvilket 
den  synes  paasyet. 

Silke.  Traadene  vare  skøre;  den  lyse  brunlige  Farve 
skyldes  antagelig  Humusstoffer. 

39  a-c  stammer  fra  Grav  i  Høj;  Gravgodset  bestod  af 
3  Bronzespænder,  hvoraf  2  skaalformede ,  en  Jernkniv,  en 
Tenvægt  og  en  Lerskaal.     Mus.  Nr.  C  9266. 

Viborg  Amt.  40.  Mammen.  Et  delvis  polstret  Armbaand  af 
Tøj,  c.  3  Cm.  br.,  c.  8  Cm.  i  Diam.  Ved  Indsyning  er  det 
efter  Bredden  delt  i  3  parallele  Ringe,  af  hvilke  de  2  ere 
udpolstrede;   den   tredje,    der  er  mønstret,    er  ikke  udfyldt1. 

Yderlaget  var  Silke;  Fylden  bestod  af  Faareuld,  dels 
grovere,  dels  finere  Haar  og  saavel  hvid  som  brun  Uld. 

Mandsgrav  i  Høj.  Jfr.  Aarb.  f.  nord.  Oldkynd.  1869,  203  ff. 
Mus.  Nr.  C  139. 

Odense  Amt.  41.  Søllested.  Et  c.  15  Cm.  stort,  noget 
forkrøllet  Stykke  Tøj  af  toskaftet  Vævning. 

Udelukkende  Hør.  Tøjet  var  paa  flere  Steder  dækket 
af  en  grønlig  Skorpe  (Kobber);  efter  Udvaskning  med  for- 
tyndet Saltsyre  viste  Traadene  sig  fuldstændig  hvide.  Taverne 
vare  meget  destruerede,  men  ikke  i  højere  Grad,  end  at  Be- 
stemmelsen med  Sikkerhed  kunde  foretages. 

Grav  i  Høj ;  blandt  Gravgodset  fandtes  Hestetøj.  Jfr. 
Den  danske  Saml.  Etik.:  Gravfund  Nr.  11.    Mus.  Nr.  25594. 


1  Undersøgelsen  af  dette  Stof  foretoges  væsentligst  i  Haab  om, 
at  det  skulde  lykkes  at  bestemme  Farvestoffet.  Da  dette 
viste  sig  ugørligt,  inddroges  de  øvrige  Tøjstykker  fra  dette 
Fund ,  der  delvis  øjensynligt  bestaa  af  Silke ,  ikke  under 
denne   Undersøgelse. 


VÆVEDE    STOFFER    FRA    JERNALDEREN.  271 

Sorø  Amt.  42.  Holsted.  Et  3,5  Cm  1.,  indtil  1,5  Cm.  br. 
Stykke  Tøj  af  en  særlig  Vævning. 

Hvid  Faareuld  af  ret  grov  Beskaffenhed. 

Tøjet  har  dækket  en  Jernøxe,  paa  hvilken  ligeledes 
ses  større  Rester,  saavel  af  dette  Stof  som  af  et  andet,  finere. 
(Indkommen  Aar  1900). 

43.  Slotsbjergby.  Et  c.  6  Cm  1.,  c.  2  Cm.  br.  Stykke 
guldindvirket  Tøj,  stærkt  medtaget. 

Silke,  antagelig  kunstig  farvet. 

De  nærmere  Fundomstændigheder  ere  ukendte.  Mus.  Nr. 
C  9166. 

Bornholms  Amt.  44.  Bøgebjerget  Grav  1.  Et  2  Cm.  1., 
1  Cm.  br.  Stykke  dobbelt  sammenlagt  Tøj  af  firskaftet  Vævning. 

Hvid  Faareuld. 

Grav  paa  Gravplads.  Iflg.  Gravgodset  bestemt  som 
Kvindegrav.  Jfr.  E.  Vedel:  Bornholm  389  og  185.  Mus.  Nr. 
C  3020. 


Beskrivelsen  af  Materialet  i  ovenstaaende  Fortegnelse  vil, 
sammenholdt  med  den  tilsvarende  Liste  over  de  undersøgte 
Stoffer  fra  Bronzealderens  Egekister,  ved  første  Blik  berede 
en  Skuffelse.  Det  er  ikke  her  som  ved  de  tidligere  Stof- 
rester store  og  tildels  velbevarede  Klædningsdele,  der  kunne 
give  fyldige  Oplysninger  om  Datidens  Dragt.  Naar  undtages 
Corselitzefundet  (Nr.  18),  hvis  Betydning  forringes  ved  ukyndig 
Optagelse,  ere  de  øvrige  Tøjstykker  kun  smaa  og  ude  af 
Stand  til  at  give  Vink  angaaende  Klædedragtens  Form. 

Anderledes  stiller  Sagen  sig,  naar  man  indskrænker  Spørgs- 
maalet  til  Stoffets  Art  og  Farve.  Her  have  de  bevarede 
Rester  trods  deres  Lidenhed  været  tilstrækkelige  til,  at  Svaret 
kunde  gives,  for  Stoffets  Vedkommende  i  alle,  for  Farvens  i 
de  allerfleste  Tilfælde. 

Skønt  der  ligger  henved  et  Aartusende  mellem  Egekiste- 


272         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

gravene  og  den  romerske  Jernalder,  ses  det  anvendte  Raa- 
materiale  stadig  at  være  det  samme,  Faareulden,  medens 
der  med  Uldens  Farve  er  sket  en  Forandring.  De  undersøgte 
Bronzealdersdragter  viste  sig  alle  at  være  forarbejdede  af 
Uld  af  mørke  Faar,  og  den  hvide  Uld  paavistes  over- 
hovedet kun  i  eet  enkelt  Tilfælde,  et  Tæppe  fra  Trenhøj- 
fundet.  I  den  romerske  Jernalder  optræder  derimod  den  hvide 
Uld  jævnsides  med  den  mørke.  Af  9  Prøver,  i  hvilke 
Farven  kunde  bestemmes,  ere  de  4  hvid  Uld  (Fund  6,  7, 
9,  11);  i  den  ene  af  disse  (6)  var  dog  indblandet  enkelte 
brune  Haar.  Endvidere  viste  et  Stof  (Nr.  2)  hvid  Uld  i  den 
ene  Retning  og  overvejende  sort  i  den  anden;  endelig  fandtes 
i  et  brunt  Stof  (Nr.  3)  indvævet  en  smal,  hvid  Stribe. 

Gaar  man  fra  den  romerske  Jernalder  længere  frem  i 
Tiden,  tyder  det  foreliggende  Materiale  paa  en  tiltagende  Brug 
af  den  hvide  Uld.  Af  25  farvebestemte  Uldstoffer  fra  Folke- 
vandringstiden ere  saaledes  13  ren  hvid  Uld  (Nr.  12  e-f; 
14;  15;  18  b,  c,  e;  19  a-b;  20  b;  21;  22  a-b).  Endvidere 
ere  2  antagelig  hvid  Uld  (14  a-b),  1  overvejende  hvid  (18d) 
og  2  blandet  hvid  og  brun  Uld  (13  og  16).  Endelig  fore- 
findes som  i  foregaaende  Periode  et  Stykke  med  brun  Uld 
i  den  ene  Retning,  hvid  i  den  anden  (20).  Brun  Uld  findes 
derimod  kun  i  7  Prøver,  hvoraf  de  4  vare  ren  brun  Uld 
(12a-c;  23),  de  3  blandet  med  faa  hvide  Haar  (12  d;  18  c 
og  e). 

1  disse  Tøjer  fremtræder  Sammenstillingen  af  de  2  Farver 
ikke  blot  i  samme  Stof,  men  ogsaa  i  Klædningens  forskellige 
Dele;  saaledes  er  i  Corselitzefundet  (18)  Kappen  (a)  brun, 
medens  de  øvrige  Tøj  stykker  ere  hvide  eller  overvejende  hvide; 
saaledes  den  lange  Strimmel  (c),  der  utvivlsomt  har  været 
et  Bælte,  og  den  smalle  Lidse  (d).  I  Donbækfundet  (14)  har 
det  hvide,  smukt  vævede  Tøj  (c),  etter  alt  at  dømme,  dannet 
Bort  paa  det  brune  Stof. 

Endnu  bestemtere  peger  Materialet  fra  de  2  sidste  Pe- 
rioder indenfor  Oldtiden  paa  den  hvide  Ulds   tiltagende  An- 


VÆVEDE    STOFFER    FRA    JERNALDEREN.  273 

vendelse.  Fra  efterromersk  Tid  foreligge  saaledes  10  Rester  af 
uldent  Stof,  alle  af  hvid  Uld  (24;  25  a-b;  29;  30;  31  a-c;  32; 
33),  og  fra  Vikingetiden  7,  ligeledes  alle  hvide  (38  a-c;  39  a-b; 
42;  44).  Kun  til  Polstringen  af  Silkearmbaandet  fra  Mammen 
(40),  hvor  Ulden  ikke  var  beregnet  paa  at  ses,  har  man  an- 
vendt ganske  usorteret  Uld,  hvid  og  brun,  grov  og  fin. 

Hvorvidt  zoologiske  Forhold  have  været  medvirkende 
Aarsag  til  Forandringen  af  Uldens  Farve,  faar  staa  hen; 
men  det  foreliggende  synes  ikke  at  give  Anledning  til  at 
tro,  at  Forholdet  er  hidført  ved  en  Aftagen  af  de  mørke 
Faar.  Der  er  langt  mere,  der  tyder  paa,  at  det  er  en  Smags- 
retning,  der  ligger  til  Grund,  naar  man  ser,  hvorledes  den 
hvide  Farve  først  trænger  ind  som  Striber  og  Borter  for  til 
Slut  at  være  eneherskende,  medens  den  brune  Uld  kun  op- 
træder som  Polstringsmateriale. 

Ved  Undersøgelsen  af  Egekistefundenes  Tøjer  viste  der 
sig  et  ganske  mærkeligt  Forhold,  idet  Ulden  fandtes  blandet 
i  større  eller  mindre  Grad  med  Hjortehaar.  Denne  Ind- 
blanding var  saa  gennemgaaende,  at  af  37  Prøver  kun  4 
vare  ren  Uld,  og  disse  tilhørte  kun  2,  tilmed  mindre  Klæd- 
ningsdele,  Kvindens  Haarnet  og  en  Mandshue.  Hjortehaarene 
ere  i  sig  selv  intet  praktisk  Raastof  til  dette  Brug  og  deres 
Anvendelse  kan  sikkert  kun  skyldes  Trangen  til,  naar  Faare- 
holdet  var  ringe,  at  spare  paa  Ulden.  Det  var  da  at  vente, 
at  dette  Forhold  vilde  forsvinde  med  den  tiltagende  Faare- 
avl,  og  dette  bekræftes  ogsaa  af  dette  foreliggende  Mate- 
riale. Fra  romersk  Jernalder  forekommer  i  1  Stof  (2)  faa 
Hjortehaar,  i  et  andet  (7)  ganske  enkelte;  fra  Folkevan- 
dringstiden findes  i  en  Prøve  (18  b)  faa  Hjortehaar,  i  en 
anden  (17  a)  faa  Haar  af  Ged  eller  Hjort.  Derimod  er 
ingen  saadan  Indblanding  paavist  i  Fund  fra  de  2  senere 
Perioder.  Tilfældene  ere  saa  faa  og  Mængden  af  Hjorte- 
haar saa  ringe,  at  der  muligt  vil  kunne  tvivles  om,  hvorvidt 
Tilsætningen  er  sket  forsætlig;  men  skyldes  den  et  Tilfælde, 
er  Blandingen   i   hvert  Fald   indkommen  i  selve  Ulden,   idet 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1900.  19 


274         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

der  af  cand.  Bille  Gram  bestemt  hævdedes,  at  Haarene  vare 
indspundne  i  Traaden. 

Naar  det  for  den  romerske  Jernalder  kunde  udtales, 
at  Ulden  endnu  var  eneraadende,  gælder  dette  ikke  overfor 
de  senere  Tidsafsnit,  i  hvilke  ogsaa  andre  Stoffer  tages  i  An- 
vendelse. 

Den  tidligst  optrædende  Medbejler  til  Ulden  er  Hørren. 
Den  er  funden  ialt  i  8  af  de  undersøgte  Prøver.  Tidligst 
forefindes  den  i  et  enkelt  Fund  fra  Folkevandringstiden  (17  b). 
Hovedmængden,  6  Tøjstykker,  høre  til  efterromersk  Tid  og 
stamme  alle  fra  2  større  Gravpladser  paa  Bornholm,  3  fra 
Bækkegaard  (26-28),  3  andre  fra  Lousgaard  (34-36).  Ende- 
lig fandtes  et  Stof  fra  Vikingetiden  fra  Fyen  at  være  Hør  (44). 

Ser  man  nærmere  paa  det  førstnævnte  af  disse  Fund, 
Himlingøjefundet,  ses  det  at  stamme  fra  en  Grav,  hvis  Grav- 
gods er  særdeles  rigt  og  væsentligst  af  indført  Arbejde. 
Det  er  da  ikke  udelukket,  at  ogsaa  Hørren  har  været  en  uden- 
landsk Sjældenhed,  en  Antagelse,  der  synes  at  støttes  af 
den  ejendommelige  Maade,  hvorpaa  man,  vel  af  Sparsomme- 
lighedshensyn,  har  anvendt  den,  som  et  Hvergarn,  halvt  af 
Uld.  Dette  enkeltstaaende  Fund  indenfor  en  hel  Tidsperiode 
vejer  saaledes  ikke  stærkt  til  Oplysning  om  Hørrens  mere  al- 
mindelige Fremtræden  her  i  Landet1. 

Naar  for  efterromersk  Tids  Vedkommende  Hørren  kun 
er  paavist  i  bornholmske  Fund,  hjemler  dette  ikke  Slutninger 
angaaende  en  Lokalejendommelighed;  Fundene  fra  det  øvrige 
Danmark  ere  for  denne  Periode  kun  faatallige,  og  blandt 
det  foreliggende  Materiale  findes  kun  1  ikke  bornholmsk 
Stofrest.  Betragtes  de  bornholmske  Hørstoffer  nærmere, 
ses  det,  at  de  3  fra  Bækkegaard  udgøre  hele  det  fra  denne 
Gravplads  undersøgte  Materiale,   medens    der   fra  Lousgaard 


1  Vil  man  tage  Enkelttilfælde  i  Betragtning,  kan  man  føre 
Hørren  tilbage  til  den  yngre  Kronzealders  sidste  Periode,  hvor 
den  er  paavist  i  et  Gravfund  fra  Voldtofte  paa  Fyen.  Jfr. 
Den  danske   Saml.   Etik.,   Gravfund  Nr.   66. 


VÆVEDE    STOFFER    FRA    JERNALDEREN.  275 

foruden  de  3  Hørprøver  er  undersøgt  3  Rester  af  uldne 
Stoffer.  Da  der  ialt  kun  er  undersøgt  12  Tøjprøver  fra 
Bornholm  fra  denne  Periode,  udgør  Hørren  altsaa  Halvdelen 
af  det  saralede  Materiale. 

Vel  er  Stofmængden  for  ringe  til  at  drage  videregaaende 
Slutninger,  men  det  vil  dog  maaske  ikke  være  uden  Betyd- 
ning at  lægge  Mærke  til  Hørrens  Forhold  til  Gravgodset. 
I  alle  3  Fund  fra  Lousgaard  forekommer  saaledes  Hørren 
i  Grave  med  skaalformede  Spænder,  hvis  Ornamentik  bærer 
irsk  Præg.  Ved  Bækkegaard  fandtes  i  2  Tilfælde  samme  For- 
bindelse mellem  Hør  og  Spænder1,  hvorimod  i  det  tredje 
Graven  indeholdt  2  næbformede  Bøjlenaale  (26).  I  de  6  Fund 
med  Uldstoffer  fra  denne  Periode  forekomme  derimod  ikke 
skaalformede  Spænder.  Desværre  ere  Exemplerne  saa  faa, 
at  Tilfældighedernes  Spil  ikke  er  udelukket,  men  det  kan  paa 
den  anden  Side  ikke  nægtes,  at  her  er  et  bestemt  Sammen- 
spil, der  muligt  ved  en  Forøgelse  af  Materialet  vil  kunne 
føre  til  en  Tidsbestemmelse  for  Hørrens  varigere  Indførelse 
her  i  Landet. 

For  Udlandets  Vedkommende  har  Dr.  G.  Buschan  fore- 
taget lignende  Undersøgelser  af  Stoffet  i  henved  80  Prøver 
fra  forskellige  Landes  Oldtid  og  Middelalder,  dog  uden  at 
indlade  sig  paa  en  Bestemmelse  af  den  oprindelige  Farve. 
Hans  Resultat  angaaende  Hørren  gaar  ud  paa,  at  den  syd 
paa  i  Evropa  allerede  optræder  i  Stenalderen,  i  Pælebygnings- 
fund  fra  Laibach,  Bielersøen  og  Robenhausen;  i  det  nordlige 
Tyskland  har  han  derimod  kun  fundet  den  i  3  Tilfælde  i 
Oldtiden,  at  hvilke  det  ældste,  fra  Corjeiten  i  Østpreussen, 
sættes  til  Begyndelsen  af  4de  Aarh.  e.  Chr.2 

I    Oldtidens    sidste    Tidsafsnit,    Vikingetiden,    optræder 


1  Jfr.  Fortegnelsen  over  skaalformede  Spænder  i  E.  Vedel; 
Efterskrift  til  Bornholm  84-85. 

2  Mittheilungen  d.  Niederlausitzer  Gesellschaft  f.  Anthropol. 
u.  Urgeschichte  1889,  328  ff.  Archiv  f.  Anthropologie, 
Bd.   XVIII,  235  ff. 

19* 


276         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

endnu  et  nyt  Stof,  Silken.  Den  forekommer  kun  i  4  Fund 
i  det  foreliggende  Materiale  (37,  39,  40,  43),  af  hvilke  det 
sidstnævntes  Tidsbestemmelse  endda  paa  Grund  af  mangel- 
fulde Fundoplysninger  er  usikker,  og  der  er  Mulighed  for, 
at  det  ikke  hidrører  fra  Oldtiden.  Af  de  3  tiloversblevne 
stamme  de  to  fra  saa  enestaaende  Grave  som  Kongehøjen  i 
Jellinge  og  den  store  Høj  ved  Mammen;  i  det  tredje  Fund, 
fra  Fløjstrup,  er  Silken  kun  repræsenteret  ved  en  smal 
Bort.  Det  er  naturligt,  at  dette  Stof,  der  maatte  hentes 
fra  fjærne  Egne,  kun  har  været  anvendt  til  særlige  Pragt- 
stykker og  ikke  kunde  faa  Betydning  for  Befolkningens 
Flertal. 

Mærkeligt  er  det,  at  det  kun  overfor  det  udenlandske 
Produkt,  Silken,  er  lykkedes  at  paavise  en  kunstig  Farvning 
(37,  43).  Ved  Silketøjet  fra  Jellinge  kan  Farvestoffet  an- 
gives som  en  Plantefarve,  ved  det  andet  Stykke  Silketøj, 
fra  Slotsbjergby,  kan  kun  udtales,  at  det  antagelig  er  farvet, 
uden  at  Farvestoffets  Art  kan  konstateres. 

At  man  her  i  Norden  har  anvendt  kunstig  Farvning 
allerede  i  langt  ældre  Tid,  synes  dog  utvivlsomt;  saaledes  ses 
i  Livbæltet  fra  Borum  Eshøj  tydelige  Farvenuancer,  uden  at 
dette  ad  Analysens  Vei  kunde  paavises1,  og  om  den  ene  af 
Kapperne  fra  Thorsbjerg  udtales,  at  »den  har  bevaret  sin 
grønne  Farve  i  Bunden,  medens  Borten  var  gul  og  mørkegrøn« 2. 
Det  skyldes  saaledes  sikkert  kun  Tidens  og  Omgivelsernes 
destruerende  Indflydelse,  naar  den  kunstige  Farvning  ikke  i 
fiere  Tilfælde  kan  paavises. 

Det  ligger  ganske  vist  udenfor  denne  Undersøgelses 
Ramme  at  give  en  detailleret  Skildring  af  Datidens  Væve- 
teknik, men  det  synes  dog  naturligt  i  denne  Sammenhæng 
at  kaste  et  Blik  paa  dens  faa  og  simple  Hovedtræk.  1 
Modsætning  til  den  ældre  Bronzealder,  hvor  Stoffernes  Væv- 


1  Sophus  Muller  i  Aarb.   f.   nord.   Oldkynd.   1891,  121. 

2  C.   Engelhardt:   Thorsbjerg  Mosefund,    S.    18. 


VÆVEDE    STOFFER    FRA    JERNALDEREN. 


277 


ning  udelukkende  var  den  simple  toskaftede,  møder  os  strax 
i  den  romerske  Jernalder  en  ny  Vævningsart,  den  regel- 
mæssig firskaftede.  Medens  i  den  toskaftede  Vævning  Islætten 
skiftevis  føres  over  og  under  1  Kædetraad,  gaar  den  her  skiftevis 
over  og  under  2  Kædetraade.  I  hver  ny  Række  rykkes  1  Traad 
frem;  naar  saaledes  i  første  Række  Kædetraad  1-2,  5-6, 
9-10  osv.  ligge  øverst,  bliver  det  i  anden  Række  Traad  2-3,  6-7, 
10-11  osv.  Der  frembringes  herved  et  simpelt,  tiltalende  Skraa- 
mønster,    uden   at  Tøjets  Holdbarhed   lider   i  kendelig  Grad. 

Dette  Mønster  har  tiltalt  Øjet  saa  stærkt,  at  det  i  den 
følgende  Tid  optræder  langt  hyppigere  end  den  toskaftede 
Vævning;  saaledes  ere  samtlige  Tøjprøver  fra  romersk  Jern- 
alder vævede  paa  denne  Maade. 

Andre  end  disse  2  Vævningsarter  ere  ikke  paaviste  i 
større  Stoffer,  hvorimod  der  til  Borter  og  indvævede  Striber 
er  anvendt  forskellige  andre,  tildels  endog  ret  kunstfærdige 
og  komplicerede  Vævningsmaader. 

I  Oldtidens  Slutning  fremtræder  foruden  tilvævede  og 
paasyede  Borter  en  ny  Dekorationsmaade,  Syningen  af  Mønstre 
i  selve  Stoffet.  Saadanne  findes  i  Hvilehøjfundet  (38  b)  samt 
blandt  de  ikke  undersøgte  Stoffer  fra  Mammenfundet.  For 
det  førstes  Vedkommende  viste  det  sig,  at  baade  Stof  og 
Mønster  vare  gjorte  af  hvid  Uld. 

Det  er  endelig  ikke  uden  Interesse,  at  Kædens  og  Islættens 
Traade  meget  hyppigt  ere  tvundne  i  modsat  Retning.  Traa- 
denes  Snoningsretning  spiller  ogsaa  i  moderne  Væveteknik 
en  betydelig  Rolle  og  øver  sin  Indflydelse  saavel  paa  Mønstrets 
Skarphed  som  paa  Stoffets  Fasthed  og  Udseende  i  det  hele1. 
At  denne  Opfindelse  paa  Vævekunstens  Omraade  allerede 
var  gjort  i  Bronzealderen,  har  Frk.  Prof.  J.  Mestorf  Æren 
af  at  have  paavist2. 


1  Jfr.    C.   Stommel:   Das  Ganze  der  Weberei.  Braunschweig  1876, 
1).   217  ff. 

2  Zeitschr.    d.    Gesellschaft  f.    die    Geschichte    v.    Schlesw.- Hol- 
stein  u.    Lauenb.   Bd.   VI.   Antikvarische  Miscellen   195  ff. 


278         NYE    FUND    OG    IAGTTAGELSER    VEDRØRENDE    JERNALDEREN. 

Naar  man  til  Slut  ser  tilbage  paa,  hvad  Materialet  har 
ydet,  er  det  ganske  vist  ikke  store  Resultater,  der  er  naaet. 
Om  Dragtens  Form  og  Snit  kan  ud  fra  det  foreliggende 
intet  udtales,  men  Stoffet  har  dog  været  tilstrækkeligt  til  at 
belyse  visse  Smaatræk,  som  man  ad  anden  Vej  ikke  vilde 
kunne  opnaa  Kendskab  til,  og  der  er  Sandsynlighed  for,  at 
et  øget  Materiale  af  denne  Art  vil  kunne  yde  værdifuldere 
Bidrag. 

Thomas  Thomsen. 


NORDISK   SPROG  OG  NORDISK  NATIONALITET 
I  IRLAND. 


ALEXANDER  BUGGE. 


At  undersøge,  naar  og  i  hvilket  omfang  blandingen  og 
sammensmeltningen  mellem  Irer  og  Nordboer  foregik,  og  hvor- 
længe  nordisk  sprog  og  nordisk  nationalitet  holdt  sig  i  Irland, 
har  betydning  af  flere  grunde.  Hvis  man  kan  paavise,  at 
Irer  og  Nordboer  alt  i  det  10de  ja  endog  i  det  9de  aar- 
hundred  indgik  forbindelser  og  begyndte  at  smelte  sammen, 
og  at  Irerne  alt  saa  tidlig  lærte  at  forstaa  nordisk  sprog, 
og  omvendt  Nordboerne  irsk  sprog,  saa  vil  det  tale  til  støtte 
for  den  paastand,  som  flere  lærde  har  fremsat,  at  Nord- 
boernes og  især  Nordmændenes  og  Islændingernes  kultur  i 
vikingetiden  har  modtaget  stærk  og  varig  paavirkning  fra  Ir- 
land. De,  som  ikke  tror  paa  denne  kulturstrømning,  har 
paastaaet,  at  Nordboerne  i  Irland  ialfald  før  Clontarfslagets 
tid  ikke  har  skjønt  saa  meget  irsk,  at  der  kan  være  tale 
om  nogen  indflydelse  fra  irsk  kultur.  Mr.  Faraday  siger 
f.  eks. :  »We  are  surely  justified  in  concluding  that  real  mix- 
ture of  the  two  races  (o:  Irer  og  Nordboer)  did  not  become 
general  until  the  beginning  of  the  12th  century,  200  years 
after  the  settlement  of  Iceland  was  completed.  This  tells 
against  the  theory  that  the  early  raiders  who  spent  a  short 
time  in  the  island  and  then  passed  on  to  settle  further  west, 

obtained  even  a  fair  knowledge  of  the  Gaelic  speeeh 

There   is   no   trace   in  Iceland   of  a   strong  Irish  influence«1. 


1  Faraday,  Irish  Influence  on  Icelandic  Literature ,  i  Memoirs 
and  Proceedings  of  the  Manchester  Literary  and  Philosophical 
Society,   1899—1900,  Vol.  44,  Part  I. 


280  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

Kan  man  bevise,  at  slige  paastande  er  urigtige,  saa  vil  man 
ogsaa  ha  godtgjort,  at  en  kulturpaavirkning  fra  Irland  idet- 
mindste  kan  ha  fundet  sted.  Og  jeg  tror,  man  kan  bevise, 
at  gjensidig  paavirkning  og  begyndende  sammensmeltning  alt 
meget  tidlig  maa  ha  gaaet  for  sig. 

1  begyndelsen,  da  Nordboerne  kom  til  Irland  og  havde 
taget  fast  vintersæde  der,  hærjede  de  rundt  om  i  landet. 
Omkr.  840 — 845  finder  vi  dem  midt  i  landet  ved  Lough 
Ree  og  Clonmacnois,  i  nord  i  Donegal  og  Ulster,  ved  Ar- 
magh  og  Lough  Neagh  f.  eks.,  og  i  syd  ved  egnene  om  de 
nuværende  byer  Limerick,  Cork  og  Waterford.  Rundt  om 
anlagde  de  skanser  og  fæstningsværker1.  Hele  Irland  var, 
kan  man  slutte,  alt  omtr.  850  kommet  i  berøring  med  Nord- 
boerne. Vikingerne  gjorde  vistnok  i  begyndelsen  ikke  stort  andet 
end  at  plyndre  og  røve;  dog  søgte  allerede  Turgeis  (Thorgisl) 
at  grunde  et  stort  og  paa  hedensk  vis  organiseret  nordisk  rige 
i  Dublin,  og  der  maa  allerede  nu  være  kommet  nogen  for- 
bindelse istand  mellem  Nordboerne  og  Irerne.  Thi  naar 
Nordboerne  drog  paa  vikingetog  til  fremmede  lande,  førte  de 
faa  kvinder  med  sig.  Kvinder  var  derfor  noget  af  det,  de 
fremfor  alt  røvede  paa  sine  tog.  Det  fremhæves  udtrykkelig 
flere  gange  i  aarbøgerne,  at  vikingerne  gjorde  et  rigt  bytte 
af  kvinder.  Ogsaa  fra  andre  kanter  ved  vi,  at  vikingerne 
var  meget  kvindekjære  og  levede  i  flerkoneri.  Det  kan  ikke 
være  tvivlsomt,  at  Nordboerne  ligefra  den  tid,  de  først  kom 
til  Irland,  maa  være  kommet  i  forbindelse  med  en  mængde 
irske  kvinder,  som  de  for  kortere  eller  længere  tid  har  levet 
sammen  med,  og  som  har  født  dem  børn. 

Allerede  tidlig  blev  ogsaa  Irerne  paa  sin  side  paavirkede 
af  Nordboerne.  Vi  ser  i  Irland  det  mærkelige  skuespil,  som 
knapt  har  sit  sidestykke  i  historien,  at  de  paa  mange  maader 
høit  kultiverede  Irer  forlader  sin  kristendom,  opgiver  sin 
hjemlige   kultur    og   antager  Nordboernes  tro  og  sæder.     Jeg 


1    Jfr.    Steenstrup,   Normannerne,    II,    s.  107  ft*. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 


281 


sigter  til  de  saakaldte  Gall-Gaedhel  (Fremmed-Gæler)1. 
Annalfragmenterne  fortæller  om  dem,  at  »de  var  folk,  som 
havde  opgivet  sin  daab,  og  de  blev  almindelig  kaldt  Nord- 
mænd (Normannach)',  for  de-  var  fostret  af  dem,  og  om  end 
de  oprindelige  Nordmænd  var  grumme  mod  kirkerne,  saa  var 
dog  disse  langt  værre,  hvor  i  Erin  de  end  pleiede  at  være«. 
Disse  Gall-Gaedhel  spiller  især  en  rolle  mellem  aarene  847 
og  858,  da  de  synes  at  være  blit  ganske  oprevne.  Selve 
ordet  Gall-Gaedhel,  »Fremmed-Gaeler,  Fremmed-Irer«,  be- 
tegner egentlig  Irer,  som -har  gjort  sig  til  fremmede,  er  gaat 
over  til  de  fremmede,  d.  e.  vikingerne.  Men  ordet  gik  snart 
over  til  at  betegne  den  nordisk-irske  blandingsbefolkning,  som 
vikingetogene  havde  skabt.    Dette  er  ogsaa  professor  Zimmers 

forklaring  af  ordet:    »Gall-Gaedhel ,    d.  h.  Norweger, 

Kinder  von  Norwegern  und  Irinnen,  Iren  die  sich  angeschlossen 
hatten!«2  Gall-Gaedhels  fører,  som  blev  dræbt  i  Munster  i 
857,  bærer  ogsaa  et  nordisk  navn,  Caittil  Finn,  d.  e.  Ketil 
Hvite3.  Han  maa  altsaa  ha  været  en  Nordbo  (tilnavnet 
Finn  tyder  muligens  paa,  at  han  var  Nordmand),  og  han  var 
visselig  ikke  den  eneste  af  nordisk  æt  blant  Freinmed-Irerne. 
Det  er  ogsaa  værd  at  lægge  mærke  til,  at  Gall-Gaedhel 
senere  i  irske  aarbogsoptegnelser  og  sagnfortællinger  blev  et 
navn  paa  indbyggerne  af  Hebriderne4,  og  at  Nordboerne 
kaldte  landskabet  Galloway  i  Skotland  Gaddgedlarb,  hvilket 
tydeligvis  er  en  nordisk  gjengivelse  af  det  irske  Gall-Gaedhel. 
Nu  ved  vi  af  endnu  eksisterende  stedsnavne  og  klannavne 
saavel  som  af  de  historiske  forhold,  at  indbyggerne  paa  He- 
briderne og  i  Galloway  netop  var  en  slig  nordisk-keltisk 
blandingsbefolkning.     Og  paa  øen  Man  findes   der,   som   be- 


1  Om   disse   se  nærmere   Steenstrup,   Normannerne,   II,   s.  126  ft\ 

2  Zimmer    i     »Gottingische    gelehrte     Anzeigen«,    1891,    s.  183 
(anmeldelse   af  Acta   Sanctorum   Hiberniae). 

3  Cogadh,   s.  23;   Ult.  856;   Chron.    Scot.  857. 

4  Se  f.  eks.  F.  M.  1154.  Silva  Gadelica,  ed.  O'Grady,  s.  232  (263). 

5  Flateyjarbok,  II,  s.  411.  Jfr.  Steenstrup,  Normannerne,  II,  s.  128, 


282  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

kjendt,  en  mængde  runeindskrifter  i  nordisk  sprog.  Men  de 
personer,  til  hvis  minde  disse  indskrifter  er  hugne,  bærer  ofte 
keltiske  navne.  Paa  enkelte  runekors  fra  Man  er  der  endog 
ridset  ind  indskrifter  med  den  irske  Oghamskrift.  Vi  maa 
af  dette  ha  lov  til  at  slutte  tilbage,  at  Gall-Gaedhel  i  det 
9de  aarhundred  ogsaa  var  et  sligt  blandingsfolk  af  Irer  og 
Nordboer.  At  Gall-Gaelhel  skildres  som  vildere  og  grum- 
mere end  Nordboerne  selv,  er  naturligt.  Thi  vi  ser  rundt 
om  paa  jorden,  at  bastarder  af  meget  forskjelligartede  folke- 
slag jævnlig  i  begyndelsen  fortrinsvis  arver  forældrenes  slette 
egenskaber. 

Omkring  850  maa  altsaa  Irer  og  Nordboer  allerede  ha 
begyndt  gjensidig  at  paavirke  hinanden  og  delvis  at  smelte 
sammen.  Ja  muligens  endog  tidligere.  I  aaret  835  drog 
der  til  Skotland  for  at  hjælpe  Dalriaderne  en  irsk  høvding 
fra  Oirghialla  i  Ulster  ved  navn  Gofraidh  mac  Feargusa1. 
Han  er  vistnok  den  samme  som  den  Gofraidh  mac  Feargusa, 
der  i  851  døde  som  høvding  over  Innsi-Gall,  d.  e.  Hebriderne2. 
Navnet  Gofraidh  kan  ikke  være  andet  end  det  nordiske  God- 
fred, Gudrød  (Goåfrødr).  Godfred  søn  af  Fergus  har  da 
selv  været  en  slags  »Fremmed-Irer«,  eller  ialfald  en  mand, 
som  ved  slægtskab  eller  paa  anden  maade  stod  i  forbindelse 
med  Nordboerne.  Derpaa  tyder  det  kanske  ogsaa,  at  han 
døde  som  herre  over  Suderøerne.  Thi  her  grundede  Nord- 
boerne faste  nybygder  tidligere  end  i  Irland.  Denne  Godfred 
Fergussøn  er  ialfald  det  ældste  eksempel,  vi  har  paa  en  Irer 
med  et  nordisk  navn. 

Lidt  efter  midten  af  det  9de  aarhundred  hører  vi  for 
første  gang  om  ægteskaber  mellem  nordiske  konger  eller 
høvdinger  og  irske  kongedøtre.  Dublinerkongen  Olav  Hvite, 
der  af  Irerne  kaldtes  Amhlaibh  Conung,  og  som  kom  til  Ir- 
land i  853,  var  gift  med  en  datter  af  Aedh  Finnliath,  den 
senere  overkonge  over  Erin  (869 — 879) 3.    Sandsynligvis  var 


1    F.  M.,   a.  835.        2  F.  M.,   a.  851.        3  Three  Fragm.,   s.  151. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  283 

han  ogsaa  gift  med  en  datter  af  Pikternes  konge  Cinaedh 
Mac  Ailpin,  som  døde  858 1.  Olav  Hvites  og  Aedh  Finn- 
liaths  samtidige  var  Cearbhall  (oldn.  Kjarvalr),  konge  af 
Ossory.  Han  nævnes  ofte  i  de  islandske  slægtrækker,  hvor 
det  fortælles,  at  flere  af  hans  døtre  var  gifte  med  norske 
vikinger.  Hans  datter  Fridgerd  var  gift  med  Thorer  Hima 
og  hans  anden  datter  Rafarta  med  Øivind  Austmand.  Des- 
uden fortælles  det,  at  landnaamsmanden  Askell  Hnokkan  var 
søn  af  Dufthak,  søn  af  Dufnial,  søn  af  kong  Kjarval2.  Det 
fortælles  ogsaa,  at  Orknøjarlen  Sigurd  Lodvessøns  mor  var 
datter  af  kong  Kjarval.  Dette  sidste  er  vistnok  en  feil- 
tagelse.  Men  det  er  ialfald  sandsynligt,  at  Ossorykongen 
Cearbhall  virkelig  har  staaet  i  svogerskabsforbindelse  med 
nordiske  vikingehøvdinger.  Ogsaa  Erins  overkonge  Mael- 
sechlainns  datter  Muirgel  var  vistnok  gift  med  eller  stod  i 
elskovsforhold  til  en  af  Nordboernes  høvdinger  i  Dublin3. 

Blant  de  landnaamsmænd,  som  kom  til  Island  mellem 
870  og  900,  er  der,  som  bekjendt,  en  stor  procent,  som 
siges  at  være  kommet  fra  de  Britiske  Øer,  især  fra  Suder- 
øerne og  Irland.  Blant  disse  er  der  igjen  mange,  som  bærer 
irske  navne  f.  eks.  Bekan,  Helgi  bjdla,  Oldfr  feilan,  Askell  hnok- 
kan, Kaiman  og  hans  bror  Kylan,  eller  som  har  irske  mødre  og 
slægtninge.  Flere  af  landnaamsmændene  var  ogsaa  kristne,  og 
om  en,  Ørlyg,  søn  af  Hrapp  Bjørnssøn,  fortælles  det,  at  han 
var  opfostret  af  den  hellige  biskop  Patrik  paa  Suderøerne, 
og  at  han  og  hans  efterkommere  dyrkede  den  hellige  Co- 
luniba4.     Det  er  klart,   at  en  flerhed  af  de   nybyggere,   som 


1  Three  Fragm.,  s.  173.  Steenstrup  (Normannerne,  II,  s.  121) 
mener,  at  dette  maatte  være  en  feil  af  annalbrudstykkerne. 
Man  forklarer  det  lettere  ved  at  sige,  at  Olav  Hvite  —  som 
næsten   alle  vikingehøvdinger   —   havde   flere   hustruer. 

2  Landnåma  III  k.    10  og  12,   V  k.   8. 

3  Chron.  Scot.,  a.  883:  Morss  mie  Auisle  o  Otir  mac  Eirgni, 
ocus  6  Muirgil  ingen  Maoilsechlainn  [»Auisles  (d.  e.  Audgisls) 
søn  dræbt  af  Ottar,  søn  af  Jernknæ  og  af  Muirgel,  datter 
af  Maelsechlainn«],  A.  U.  882.        4  Landnåma  J,   k.  12. 


284  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

kom  til  Island  fra  Irland  og  Suderøerne,  ikke  alene  har 
havt  besiddelser  i  disse  egne,  men  at  de  ogsaa  er  kommet  i 
nærmere  berøring  med  den  indfødte  keltiske  befolkning. 

Ogsaa  paa  anden  maade  end  gjennem  ægteskab  be- 
gynder i  anden  halvdel  af  9de  aarh.  Irerne  og  Nordboerne 
at  nærme  sig  til  hinanden.  Erins  overkonge  Maelsechlainn 
indbød  i  854  Olav  Hvite  til  sin  kongebolig  og  holdt  et  stort 
gjæstebud  for  ham1.  Baade  Cearbhall  og  Aedh  Finnliath 
foretog  flere  gange  krigstog  i  forening  med  Nordboerne2.  Ja 
Cearbhall  tog  endog  i  sin  tjeneste  de  Daner,  som  i  853 
havde  maattet  vige  for  Nordmændene  under  Olav  Hvite3. 
Ved  denne  tid  begynder  vi  ogsaa  for  første  gang  i  de  irske 
aarbøger  at  støde  paa  Nordboer  med  irske  navne.  Det 
mærkeligste  af  disse  er  Glun-iaran  (Jernknæ).  En  mand  af 
dette  navn  omtales  i  895  som  Dublinernes  anfører4.  Dette 
navn  forekommer  aldrig  tidligere  i  de  irske  aarbøger,  og  kan 
efter  hele  sin  natur  ikke  være  noget  oprindeligt  personnavn, 
men  maa  være  et  tilnavn.  Glun-iaran  svarer  paa  oldnordisk 
til  Jårn-kné  (Jernknæ).  Nu  er  det  at  mærke,  at  den  ene 
af  Nordmændenes  to  halvkonger  i  851  kaldes  Jargna5  (d.  e. 
Jåmkné).  Efterkommere  af  denne  Jargna  var  ogsaa  senere 
høvdinger  i  Dublin.  I  883  nævnes  en  Oittir  mac  Jargna 
eller  Jergni6  (d.  e.  Ottar  søn  af  Jernknæ)  og  i  886  en  Eloir 
(rimeligvis  et  irsk  navn)  mac  Jargni1.  Endelig  omtales  i 
896  Gluntradhna  (sikkert  et  irsk  navn),  søn  af  Gluniaran, 
som  en  af  Dublinmændenes  høvdinger8.  Alle  disse  høvdinger 
maa  tydeligvis  være  slægtninge,  efterkommere  af  den  Jargna, 
som  faldt  i  851.  Vi  har  altsaa  her  baade  den  irske  form 
Glun-iaran  og  den  tilsvarende  oldnorske  Jdrnkné  brugt  som 
navn  paa  samme  person  eller   ialfald   paa   to  mænd,    hvoraf 


1  Three  Fragm.,  s.  127.       2  Steenstrup,  Normannerne,  II,  s.  119 if. 

3  Three  Fragm.,   s.  132ff.        4  F.  M.,   a.  890.   Ult.,   a.  894. 

5  Three  Fragm.,   s.  119,   123. 

6  Chron.   Scot.,   a.  883;   Three  Fragm.,   s.  223;   Ult.  882. 

7  Ult.  a.  885;  F.  M.,   a.  885;   Chron.  Scot.  886.      8  F.  M.,   a.  891. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 


285 


den  ene  har  været  opkaldt  efter  den  anden.  Senere  for- 
svinder navnet  Jdrnkné,  men  Gluniaran  holdt  sig  som  navn 
i  den  Dublinske  kongeæt  og  bredte  sig  derfra  i  det  Ilte 
aarh.  til  irske  fyrsteslægter.  Dette  dobbeltnavn  viser,  at 
Irerne  har  forstaaet  betydningen  af  Jårnkné,  og  i  alle  til- 
fælde, at  Nordboerne  har  forstaaet  betydningen  d&  Glun-iaran\ 
ellers  kunde  vi  ikke  ha  en  Gliintradhna  søn  af  Gluniaran. 
Selve  navnet  er  rimeligvis  først  brugt  af  Irerne  og  derpaa 
oversat  og  optaget  af  Nordboerne.  Thi  foruden  Gluniaran 
har  vi  i  irsk  Glundubh  (Sortknæ)  og  lignende  navne  paa  Gliin. 

I  løbet  af  det  10de  aarhundred  blir  forbindelsen  mellem 
Nordboerne  og  Irerne  endnu  intimere.  Mange  Nordboer  i 
Irland  bærer  irske  navne;  der  er  mange  giftermaal  mellem 
de  to  folk,  og  mange  Nordboer  lader  sig  døbe  af  Irlændere 
og  bekjender  sig  til  den  irske  kristendom.  Nordboerne  i  Ir- 
land maa  allerede  tidlig  i  dette  aarhundred  ha  været  udsatte 
for  en  stærk  paavirkning  fra  Irerne.  Da  Nordboer  fra  Dublin 
og  danske  vikinger  i  aaret  909  beleirede  byen  Chester,  var 
der,  fortæller  Aarbogsbrudstykkerne,  en  mængde  Irer  i  deres 
hær:  »Lochlannerne  (o:  Nordmændene),  som  dengang  var 
hedninger,  havde  mangen  en  irsk  fostersøn«.  Irerne  var 
mere  venner  af  Lochlannerne  end  af  Danerne.  De  var  vil- 
lige til  at  forraade  Danerne,  men  var  tro  mod  Lochlannerne1. 
Paa  den  tid,  da  Nordmændene  beleirede  Chester,  var  de 
midlertidig  fordrevne  fra  Irland,  og  Dublin  var  i  Irernes 
vold.  Naar  deres  hær  alligevel  kunde  indeholde  en  stor  irsk 
kontingent,  saa  viser  det,  at  Nordmændene  i  Irland  selv 
endnu  mindre  levede  ganske  for  sig  selv,  fuldstændig  af- 
sondret fra  Irerne. 

I  begyndelsen  af  det  10de  aarhundred  har  vi  ogsaa  det 
første  sikre  eksempel  paa,  at  en  Nordbo  er  opkaldt  efter  en 
Irlænder.  En  af  Nordboernes  anførere  i  921  var  Uath- 
m  har  an2,  søn  af  Baard  Jarl,  som  omkring  870  havde  styret 


Three  Fragm.,   s.  233—235.        2  F.  M.,  a.  919. 


286  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

i  Dublin.  Uathmharan  er  et  ikke  hyppig  forekommende  irsk 
navn.  En  mand  af  dette  navn  døde  i  871  som  herre  over 
Ui-Fiachrach-Aidhne  i  Galloway  (F.  M.).  En  anden  Uath- 
mharan, som  blev  dræbt  i  892,  var  høvding  over  Ui-Failghe 
i  Leinster  (F.  M.).  En  tredje  Uathmharan  døde  i  920,  som 
herre  over  Luighne  i  Meath  (F.  M.).  Disse  tre  høvdinger  er 
de  eneste  af  dette  navn,  som  forekommer  i  aarbøgerne. 
Baards  søn  Uathmharan  maa  da  rimeligvis  paa  mødrene  side 
nedstamme  fra  en  af  dem.  Selv  var  han  ogsaa  gift  med  en 
irsk  kvinde,  datter  af  Domhnall1;  hans  børn  var  visselig 
halvt  irske,  halvt  norske. 

Senere  i  det  10de  aarhundred  og  indtil  Clontarfslaget  i 
1014  finder  irske  navne  og  tilnavne  mere  og  mere  udbredelse 
blant  Nordboerne.  I  Limerick  herskede  der  saaledes  933 — 937 
en  høvding  ved  navn  Amhlaibh  Ceanncairech  (Olav  med  det 
skabede  hoved)2.  Omtrent  samtidig  kom  ogsaa,  fortæller 
Cogadh  Gaedhel,  til  Limerick  Ivar,  sønnesøn  af  Ivar,  og 
hans  tre  sønner  Dubhcenn  (Sorthoved),  Cuallaidh  (Vildhund) 
og  Aralt  (Harald)3.  Da  to  af  sønnernes  navne  er  irske,  men 
den  enes  nordisk,  saa  er  det  sandsynligt,  at  de  virkelig  har 
baaret  sine  irske  navne.  Cuallaidh,  som  betyder  »Vild- 
hund«, det  vil  sige  »ulv«,  er  ogsaa  i  hele  sin  karakter  irsk. 
Nordboerne  kaldte  aldrig  en  ulv  »vildhund«.  Dubhcenn 
svarer  derimod  til  oldn.  Svarthofud,  og  er  muligens  en  over- 
sættelse af  dette  navn.  Ogsaa  i  Dublinerkongernes  æt  be- 
gynder irske  navne  at  bli  almindelige.  Dublinerkongen  God- 
fred, som  døde  i  934,  havde  —  ifølge  Todd  —  sønnen 
Lachtin,  der  blev  dræbt  i  974 4.  Lachtin  er  ialfald  et  irsk 
navn.  Den  navnkundige  dublinerkonge  Olav  Kvaaran  (953 
— 981)  var  gift  med  en  søster  af  den  skotske  konge  Con- 
stantin  III  og  dels  med  den  irske  Gormlaith,  som  var  datter 


F.  M.,  a.  931 :  ria  Siochfhraidh  mac  Uathmhardin  .  i.  mac  inghine 
Domhnaill.  2  F.  M.  931,  933,  934.  3  Cogadh,  s.  49,  103. 
Cogadh,   s.  287   (Todds  tillæg). 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  287 

af  Leinsterkongen  Murchadh  og  senere  ægtede  kong  Brian 
Boru.  Olav  kaldes  baade  i  nordiske  og  i  irske  kilder  med 
det  irske  tilnavn  Cuardn  (Kvdrann  d.  e.  en  liden  sko).  Flere 
af  Olavs  børn  bærer  ogsaa  irske  navne:  Gliiniaran,  som  blev 
dræbt  989,  Dubhgall  (den  Sorte  Fremmede),  som  faldt  ved 
Clontarf  1014  \  og  datteren  Maelmaire  (Marias  Tjener),  som 
var  gift  med  Erins  overkonge  Maelsechlainn  og  døde  1021 
(F.  M.).  Olav  Kvaarans  søn,  Sigtryg  Silkeskjæg,  var  ogsaa, 
som  bekjendt,  gift  med  en  irsk  kvinde,  en  datter  af  sin  store 
modstander  Brian  Boru.  Til  Dublinerkongernes  æt  hørte 
rimeligvis  ogsaa  en  høvding  Camman,  som  nævnes  i  960  og 
var  søn  af  Olav,  søn  af  Godfred2.  Ogsaa  i  Waterford  har 
kongeætten  irske  navne.  Kong  Ivar  af  Waterford  havde  tre 
sønner  ved  navn:  Gilla-Padraigh  (Patriks  Tjener,  f  983) 3, 
Donndubhan  (f  996) 4  og  Dubhcenn;  den  sidste  havde  igjen 
sønnerne  Goislilin  Galt  og  Amond  (Aamund),  som  begge  faldt 
i  slaget  ved  Clontarf5.  Ogsaa  en  høvding,  som  Brian  i 
979  fordrev  fra  "Waterford,  har  irsk  navn,  nemlig  Domhnall 
mac  Faelan6.  Han  maa  ha  været  en  hiberniseret  Nordbo 
eller  en  Irer,  som  har  sluttet  sig  til  Nordboerne. 

Men  det  var  ikke  bare  i  kongeslægterne,  at  de  irske 
navne  vandt  indpas.  Ogsaa  ellers  i  de  fornemme  slægter, 
og  vel  ligeledes  til  folkets  bredere  lag  bredte  de  sig.  1  957 
døde  der  en  høvding,  om  hvem  vi  tllers  intet  hører,  ved 
navn  Niall  L/a  hEruilb  (Njaal  sønnesøn  af  Herulv;  F.  M., 
Ult.).  Denne  mands  eget  navn  er  irsk;  men  bedstefaderens 
er  nordisk.  Han  har  sandsynligvis  været  en  Nordbo,  hvis 
slægt  har  nedsat  sig  blant  Irerne  og  er  bleven  halvt  irsk. 
Blant  de  fornemme  Dublinermænd,  som  faldt  i  slaget  ved 
Tara  980,  var  Conamhail  søn  af  Gilla  Arri1  (begge  navne  er 
irske).    Og  blant  de  nordiske  høvdinger,  som  faldt  ved  Glen- 

1  Cogadh,   s.  165,  207.        2  Ult.   960. 

3  Tig.   983;   F.  M.   982;   ChroD.    Scot.   981. 

4  Tig.   996;  F.  M.   995;   Chron.    Scot.  994.         5   Cogadh,   s.  209. 
6  Cogadh,   s.  107.        7  F.  M.  878. 


288  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

mama  i  aar  1000,  nævnes  Cuilen  mac  Echtighern  (begge 
navne  er  irske)  og  Artalach  (et  irsk  navn),  søn  af  Sitric 
(Sigtryg)1.  I  Clontarfslaget  1014  bar  ogsaa  flere  af  Nord- 
boernes høvdinger  irske  navne:  Conmael,  en  halvbroder  af 
vikingehøvdingen  Broder2,  Olav  Kvaarans  før  nævnte  søn 
Dubkgall,  og  hans  sønnesøn  Gilla-Ciardn  søn  af  Glun-iaran3, 
samt  Donnchad,  sønnesøn  af  Erulb^. 

Vi  kan  af  det  foregaaende  slutte,  at  forbindelsen  mellem 
Nordboer  og  Irer  i  det  10de  aarhundred,  især  efter  950,  blev 
stedse  livligere  og  livligere.  Nordboer  giftede  sig  med  irske 
kvinder,  og  omvendt  Irer  med  nordiske;  konger  og  høvdinger 
gav  sine  børn  irske  navne.  Nordboerne  opgav,  især  efter  de 
ulykkelige  kampe  ved  Tara  og  Glenmama,  baade  sit  haab 
om  at  erobre  Irland  og  sin  isolation.  De  er  efter  disse  slag 
kun  at  regne  for  faktorer  i  den  almindelige  irske  politik, 
hvis  midtpunkter  var  Brian  og  hans  slægt  i  Munster  og 
Maelsechlainn  og  hans  efterkommere  i  Tara.  Dette  havde 
vigtige  følger  for  Nordboerne  i  Irland.  Fra  anden  halvdel 
af  det  10de  aarhundred  træffer  vi  hyppigere  og  hyppigere 
nordiske  høvdinger,  som  staar  i  irske  kongers  tjeneste. 
Mathgamhain  og  hans  bror  Brian  Boru  havde  fordrevet 
Nordboerne  fra  Limerick.  Men  disse  vendte  tilbage  i  969, 
erobrede  Limericks  havn  og  dræbte,  fortælles  det,  Beoian 
Litillb,  som  tydelig  styrede  byen  under  Mathgamhain.  Beoian 
er  et  ægte  irsk  navn,  men  som  ogsaa  ellers  brugtes  af  Nord- 
boer (f.  eks.  landnaamsmanden  Helgi  Bjdla).  Litill  er  der- 
imod utvivlsomt  nordisk,  »liden«.  Beoian  Litill  maa  ha 
været  en  nordisk  høvding,  som  havde  gaaet  i  Mathgamhains 
og  hans  brors  tjeneste.  Senere  tjente  ogsaa  medlemmer 
af  Waterfordkongernes  æt  hos  Brian.  I  1012  dræbtes  saa- 
ledes  en  af  Brians  hirdmænd  (fer  grada  do  Brian),  ved  navn 


1  Tig.   a.   1000.    Han  var  muligens   søn  af  Sigtryg  Silkeskjæg. 

2  Cogadh,  s.  165.        3   Cogadh,   s.  1G5. 
4    Cogadh,   s.  207.        5   Cogadh,   s.  85. 


289 

Osli  (Audgisl),  søn  af  Dubhcenn,  søn  af  Ivar1.  Han  var 
vistnok  søn  af  den  før  nævnte  Dubhcenn,  konge  i  Water- 
ford.  Ifølge  Njaals  Saga  (k.  1156)  gik  Broders  fælle  Uspak 
før  Clontarfslaget  i  Brians  tjeneste  og  kjæmpede  mod  Nord- 
boerne. Dog  skildres  han  i  sagaen  netop  i  modsætning  til 
Broder  som  en  ædel  og  gudfrygtig  mand.  Baade  Beoian 
Litill  og  Osli  saa  vel  som  de  før  nævnte  høvdinger  Domh- 
nall  mac  Faelan  og  Niall  Ua  hEruilb  har  visselig  været 
halvt  Irlændere,  halvt  Nordboer,  folk,  hvis  nationalitet  det 
maa  ha  været  næsten  umuligt  at  fastslaa. 

Denne  stadig  voksende  forbindelse  mellem  Irer  og  Nord- 
boer maatte  naturligvis  faa  betydning  for  begge  folks  kultur. 
Først  og  fremst  viser  dette  sig  i,  at  kristendommen  efter 
midten  af  det  10de  aarhundred  vinder  større  og  større  ud- 
bredelse blant  Nordboerne  i  Irland.  Naturligvis  er  det  ogsaa 
her  konge-  og  høvdingeslægterne,  som  gaar  i  spidsen.  Olav 
Kvaaran  var  døbt  i  England  og  det  fortælles,  at  han  tog 
angelsaksiske  munke  med  sig  til  Irland2.  Hans  børns  og 
børnebørns  navne  tyder  derimod  paa  nærmere  forbindelse 
med  den  irske  kirke,  nemlig  datteren  Maelmaire  og  sønne- 
sønnen Gilla-ciaran.  —  Gi/la  og  mael  betyder  »tjener«. 
Sammen  med  en  helgens  navn  danner  de  de  almindeligste 
irske  personnavne.  —  Naar  en  Nordbo  i  det  10de  aarh. 
bærer  et  saadant  med  Gi/la-  eller  Mael-  sammensat  navn, 
saa  viser  det,  at  vedkommende  maa  være  kristen  og  oplært 
i  den  kristne  tro  af  Irlændere.  Ogsaa  i  Waterfordkonge- 
ætten  har  vi  i  det  10de  aarhundred  lignende  navne,  nemlig 
Gilla-Padraigh,  som  faldt  i  983.  Blant  fornemme  kristne 
mænd  i  Dublin  kan  mærkes  den  før  nævnte  Gilla-Arri,  hvis 
søn  faldt  allerede  i  980.  Han  maa  da  vel  selv  ha  levet 
omkr.  950  og  være  døbt  allerede  i  første  halvdel  af  det 
10de  aarhundred.  I  det  hele  maa  man  antage,  at  kristen- 
dommen  efter   midten    af  det    10de  aarhundred   begyndte   at 

1    Cogadh,   s.  147.        2   Vogt,  Dublin,   s.  329. 

Aarb.  f.   nord.   Oldk.  og  Hist.   1900.  20 


290  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

vinde  almindelig  udbredelse  blant  Nordboerne  i  Irland.  Inis- 
fallens  Annaler  (Codex  Dubliniensis)  fortæller  endog  for  aar 
948:  »Nordboerne  i  Dublin  antager  troen  og  døbes  paa  denne 
tid« 1.  Dog  maa  man  ikke  stole  for  trygt  paa  Inisfallen-aar- 
bøgerne.  Vigtigere  er  det,  hvad  alle  Aarbøger  er  enige  om, 
at  Olav  Kvaaran  efter  det  ulykkelige  slag  ved  Tara  drog 
paa  pilgrimstog  til  den  hellige  Columbas  ø  Iona,  »hvor  han 
døde  (981)  efter  bod  og  et  godt  liv«  (d.  e.  i  munkekutten)2. 
De  irske  aarbøger  siger  intet  om,  at  han,  hvad  man  ellers 
skulde  tro,  var  den  første  nordiske  konge  eller  høvding,  som 
valfartede  til  Iona.  De  fremstiller  det  tværtimod  som  en 
dagligdags  begivenhed.  Det  hændte  jo  ogsaa  meget  hyppig, 
at  irske  høvdinger  efter  et  stormfuldt  liv  endte  sine  dage  i 
munkekutten  i  bøn  og  faste. 

Ikke  mange  aar  efter  slaget  ved  Tara  —  i  994  —  bort- 
førte kong  Maelsechlainn  Thors  hellige  ring  fra  Dublin  (F.  M.), 
og  i  aar  1000  efter  slaget  ved  Glenmama  ødelagde  Brian 
Thors  hellige  lund  udenfor  Dublin3.  Hermed  var  alle  ydre 
spor  af  Nordboernes  hedenskab  forsvundet.  Nordboerne  var 
sikkerlig  endnu  længe  opfyldt  af  tanken  paa  Valhals  straa- 
lende  gudeverden.  Kristendom  og  asatro  kunde  saa  godt 
trives  side  om  side  i  en  vikingehjerne.  Det  ser  vi  bedst  paa 
øen  Man,  hvor  kristne  mænd  endnu  i  slutningen  af  det  Ilte 
aarhundred  reiste  kristne  kors  over  sine  afdøde  frænder  og 
smykkede  dem,  ikke  med  billeder  fra  Bibelen,  men  med 
fremstilling  af  æsers  og  sagnheltes  liv.  Men  fra  aar  1000 
og  ialfald  før  1014  maa  kristendommen  regnes  for  Nord- 
boernes almindelige  religion  i  Irland. 

Fra  tiden  omkring  Clontarfslaget  findes  der  en  skildring 
af  Dublin,  der  viser  os  denne  by  som  fuldstændig  kristen. 
Mac  Liag  er  en  af  de  berømteste  irske  Digtere  fra  gammel 
tid.     Han   levede  ved  Brian  Borus  hof  og   blev  af  ham  ud- 


1    Jfr.  Vogt.   s.  328.        2  F.  M.,   a.  979,   o.  s.  v. 
3    Cogadh,   s.  116. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  291 

nævnt  til  ard-ollamh  over  Erin1.  Mac  Liag  levede  endnu 
paa  Clontarfslagets  tid,  om  han  end  ikke  selv  deltog  i  kampen, 
og  blev  dybt  grebet  af  sin  herre  og  velgjører  kong  Brians 
fald.  En  af  dem,  som  blev  dræbt  i  kampen,  var  ogsaa 
Tadhg  O'Kelly,  konge  over  Ui  Maine,  hvem  kong  Maelsech- 
lainn  forgjæves  havde  søgt  at  faa  til  at  svigte  Brian.  Men 
Tadhg  vilde  ikke  være  forræder  og  kjæmpede  som  en  af  de 
tapreste  paa  Brians  side. 

Over  denne  Tadhg  O'Kelly  har  Mac  Liag  skrevet  et 
mindedigt,  som  er  bevaret  i  det  gamle  haandskrift  »Book  of 
Ui  Maine«,  der  er  sammenskrevet  omkr.  1350 — 1372  og  nu 
opbevares  i  British  Museum.  Den  flittige  samler  Eugéne 
O'Curry,  fra  hvem  jeg  har  hentet  disse  oplysninger,  har 
oversat  begyndelsen  af  digtet  i  sin  bog  »Manners  and  Cu- 
stoms  of  the  Ancient  Irish«   (II,  s.  125).    Den  lyder  saaledes: 

»Heavily,  —  yet  lightly,   —  I  have  come  to  Dublin, 

To  the  Court  of  Amlaibh2  of  the  golden  shields; 

From  Dublin  of  the  swords  and  the  graves, 

Swiftly,  yet  slowly,  shall  be  my  departure. 

O  men  of  Dublin  of  the  bells! 

Including  abbots  and  bishops, 

Raise  not  the  earth  over  Tadhg, 

Until  I  have  bestowed  upon  him  a  last  look. 

Ye  sons  of  Harold3!  ye  reddeners  of  spears! 

Ye  remmants  of  Lochlann's4  heroic  bands! 

Ui  Maine's  chief  is  of  no  foreign  growth, 

Or  a  remnant  af  an  ignoble  spurious  race.« 

Indholdet  viser  tydelig,  at  digtet  maa  være  skrevet  lige 
efter  Clontarfslaget.    Digteren  har  ilet  til  Dublin  for  at  kaste 


1  Hyde,   Literary  History   of  Ireland,   s.  430 tf. 

2  d.  e.   Olav  Kvaaran? 

3  Hvem  denne  Harald  (Aralt)  er,  vover  jeg  ikke  at  sige;  muligens 
er  det  den  Aralt  søn  af  Amhlaibh  (d.  e.  Olav  Kvaaran),  som 
blev  dræbt  i  999  (A.  U.  998). 

4  O'Curry  oversætter  Lochlann  med    »Denmark«. 

20* 


292  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

et  sidste  blik  paa  den  faldne  ,  helt  Tadhg.  Virkningerne  af 
slaget,  bl.  a.  for  kristendommen  i  Dublin,  kan  saaledes  endnu 
ikke  ha  faat  tid  til  at  vise  sig,  og  dog  skildres  Dublin  som 
en  kristen  by:  »O  mænd  i  klokkernes  Dublin,  indbefattet 
abbeder  og  biskoper!«  (a  lucht  Atha  Cliath  na  dog  eidir  abaidh 
is  easbog).  —  Udtrykket  »abbeder  og  biskoper«  synes  at  pege 
hen  paa  den  irske  kirke.  —  Der  synes  ikke  at  være  nogen 
grund  til  at  tvivle  paa  digtets  ægthed.  Vi  har  altsaa  her 
et  samtidigt  vidnesbyrd  om,  at  Dublin  allerede  før  1014  var 
at  regne  for  en  kristen  by. 

Et  andet  spørgsmaal  er:  Hvor  dybt  var  Nordboerne  ved 
denne  tid  trængt  ind  i  irsk  kultur?  Jeg  skal  ikke  her  be- 
handle spørgsmaalet  om  irsk  paavirkning  paa  nordisk  kultur 
i  sine  enkeltheder.  Jeg  skal  bare  pege  paa  en  del  faktiske 
forhold.  Jeg  har  før  nævnt,  at  naar  Nordboer  bærer  navne 
sammensat  med  Gilla-  og  Mael-,  saa  viser  dette,  at  ved- 
kommende er  døbt  og  oplært  i  kristendommen  af  Irlændere. 
Olav  Kvaarans  valfart  til  Iona  viser  ogsaa  kjendskab  til 
og  ærbødighed  for  irsk  kristendom.  Vigtigere  er  det  dog,  at 
man  allerede  før  Clontarfslagets  tid  kan  paavise  geistlige  af 
nordisk  herkomst  i  Irland.  I  1012  døde  Connmhach  Ua  Tomh- 
rair  (d.  e.  sønnesøn  af  Thorer),  præst  i  Clonmacnois1.  Han 
maa  visselig,  det  viser  bedstefaderens  navn,  være  af  nordisk 
herkomst. 

Det  ser  endog  ud,  som  om  Nordboer  allerede  i  første 
halvdel  af  Ilte  aarhundrede  studerede  i  Clonmacnois  og  ved 
andre  irske  munkeskoler.  Chronicum  Scotorum  nævner  ved 
aar  1024  et  sted  i  Clonmacnois,  som  kaldes  Garda-an-bninbh 
(Svinets  gaard).  Senere  omtaler  den  samme  krønike  og  lige- 
ledes de  Fire  Mesteres  Annaler  ved  aar  1150  et  andet  sted 
i  Clonmacnois  ved  navn  Garda-na-gamhnaighe  (Melkekoens 
gaard).  Ordet  garda  forekommer  bare  to  andre  steder  i  den 
ældre  irske  litteratur.     Kong  Maelsechlainn    fik  i  989  af  vi- 


1   F.  M.  1011. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK     NATIONALITET    I    IRLAND. 


293 


kingerne  i  Dublin  en  skat  bestaaende  af  Ȏn  unse  guld  af 
hver  gaard«  (uince  dir  gacha  garda)1.  I  det  gamle  skrift 
Lebar-na-Cert  (»Rettighedernes  bog«)  findes  der  et  digt  om 
den  hellige  Patrik,  som  omvender  vikingerne  i  Dublin.  Her 
fortælles  der,  at  der  til  Patrik  blev  givet  en  skat:  »tre  unser 
blev  paalagt  i  skat  i  vikingernes  gaarde«  (angardaib  nan 
Gaill)2.  Begge  steder  er  ordet  garda  brugt  om  vikingerne  i 
Dublin.  Zimmer  har  gjort  opmærksom  paa,  at  garda  ikke 
er  andet  end  oldn.  gardr.  Da  ordet  ellers  ikke  findes  i  irsk, 
kan  Irerne  ikke  ha  opfattet  det  som  hjemligt.  Det  maa  snarere 
siges  at  være  en  irsk  gjengivelse  af  et  nordisk  ord.  Dette  viser, 
at  Garda,  som  stedsnavn,  maa  betegne  et  sted,  hvor  Nord- 
boer har  boet.  Nu  ved  vi,  at  Nordboerne  efter  Turgeis's 
tid  —  med  undtagelse  af  kortvarige  plyndringer  —  aldrig 
har  været  herrer  i  Clonmacnois8.  De  Nordboer,  som  har 
været  i  Clonmacnois,  maa  ha  boet  der  paa  fredelig  vis.  Det 
er  bekjendt,  at  Clonmacnois  næst  efter  Armagh  var  Erins 
fornemste  helligdom.  Clonmacnois  var  ogsaa  et  af  de  ældste 
og  navnkundigste  lærdomssæder  i  Irland.  Skolen  der  var 
grundlagt  af  den  hellige  Ciaran  omkr.  aar  544.  St.  Ciarans 
kloster  voksede  snart  op  til  at  bli  en  hel  by,  hvor  studenter 
samledes  fra  nær  og  fjærn.  Høiskolen  i  Clonmacnois  havde 
ogsaa  en  fordel  fremfor  alle  andre  lærdomssæder  i  Irland. 
Den  tilhørte  ingen  enkelt  stamme.  Den  fik  sine  abbeder  og 
lærere  fra  de  forskjellige  stammer  i  Erin.  Den  blev  derved 
et  virkeligt  universitet4.  Hvad  under  da,  om  Nordboer  ogsaa 
har  besøgt  denne  Irlands  mest  kosmopolitiske  høiskole! 

Man  har  ogsaa  eksempler  paa,  at  andre  fremmede  stude- 


Scot,   987,   F.  M.   988. 

Book  of  Rights,    ed.    O'Donavan ,   s.  228.    Zimmer,  Keltische 

Beitråge,   III,   s.  58 f. 

Clonmacnois    ligger    midt    i   Irland ,    lige    syd  for  Lough   Ree 

og  byen   Athlone. 

Douglas   Hyde,   Literary   History   of  Ireland,    s.  204 ff. 


294  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

rede  i  Clonmacnois,  saaledes  Angelsakseren  Alcuin1.  Og  ved 
skolen  i  Lismore  studerede  baade  Angelsakser,  Tyskere  og 
mænd  fra  Frankrig2. 

Hvad  er  da  rimeligere,  end  at  Garda-an-bainbh  og 
Garda-na-gamhnaighe  i  Clonmacnois  betegner  steder,  hvor 
Nordiske  pilgrimme  og  studerende  i  Clonmacnois  har  boet? 
Disse  to  stedsnavne  viser,  synes  jeg,  at  Nordboer  har  stu- 
deret i  Clonmacnois,  og  det  allerede  i  første  halvdel  af  Ilte 
aarhundred;  thi  Garda-an-bainbh  omtales  jo  alt  ved  aar 
1024.  Men  dette  forer  os  videre;  det  forklarer  en  hidtil 
næsten  uforstaaelig  gammel  fortælling,  som  Zimmer  har  be- 
nyttet i  sine  »Keltische  Beitråge«  (III,  s.  100  ff.).  Haand- 
skriftet,  hvori  den  findes  (Land  MS.  610),  er  fra  det  15de 
aarhundred  og  indeholder  mange  meget  gamle  ting3.  Jeg 
gj engiver  her  fortællingen  efter  Zimmers  oversættelse: 

»Rumund  [mac  Colmain,  d.  e.  kong  Loegaires  søn  af  Nialls 
slægt,  Irlands  kongelige  skald]  han  gjorde  dette  digt,  og  laid 
luascach  er  metrets  navn.«  Derpaa  fortælles  det,  at  Rumund 
under  en  hungersnød  valfartede  til  Rathan.  Men  indbyggerne 
vilde  ikke  lade  ham  komme  ind  i  byen,  før  han  i  et  digt 
havde  fortalt,  hvor  mange  bretter  der  var  i  kapellet  i  Rathans 
kirke.  Dette  gjorde  han  efter  guddommelig  inspiration.  Der- 
paa følger  umiddelbart  efter  en  ganske  forskjellig  fortælling, 
som  af  en  eller  anden  grund  er  blit  knyttet  til  Rumund: 
Han  gjorde  derpaa  et  digt  for  de  fremmede  i  Dublin  (do 
Gallaibh  Atha  Cliath),  og  de  fremmede  sagde,  at  de  ikke 
vilde  give  ham  løn  for  hans  digt.  Da  gjorde  han  sit  navn- 
kundige vers  og  sagde:  »Hvis  nogen  mig  digterløn  nægter, 
saa  gjerne  for  mig;  ....  jeg  vil  gjøre  det,  saa  at  han  selv 
fælder  sin  egen  dom.«  Og  det  var  den  dom,  han  fældede: 
en  penning  (pingind)   for  hver  lavættet  fremmed  og  to  pen- 


1    Hyde,   s.  206.        2  Hyde,   s.  222. 

3    D'Arbois   de  Jubainville ,    Catalogue    de    la    littérature   épique 
d'Irlande,   XXXVII. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 


295 


ninger  for  hver  høiættet  fremmed1.  Og  der  fandtes  ingen 
fremmed,  som  ikke  gav  to  penninger;  thi  det  blev  ikke 
anset  for  sømmeligt,  at  nogen  blev  kaldt  en  lavættet 
fremmed.  De  fremmede  sagde  da  til  ham,  at  han  skulde 
prise  havet;  for  de  vilde  se,  om  han  havde  leveret  origi- 
nalpoesi. Han  priste  da  havet  og  sagde  i  drukkenskab: 
»Der  er  en  stor  storm  paa  Lers  marker«  (en  kjenning  for 
havet).  Han  tog  sin  løn  med  sig  til  Cell  Belaig  i  Magh 
Constantin;  thi  denne  kirke  (Cell  Belaig)  var  en  af  Ua 
Suanaidhs  kirker,  og  Magh  Constantin  hed  det  altsammen. 
Thi  hver  mark,  som  Constantin  havde  pløiet,  tilhørte  den 
hellige  Mochuda,  og  marken  er  opkaldt  efter  Constantin. 
Dette  sted  (Cell  Belaig)  var  dengang  saaledes:  Der  var 
syv  gader  af  fremmede  ( VII  straitde  do  Gallaib) ,  og  paa 
grund  af  størrelsen  gav  Rumann  en  tredjedel  af  sin  løn  til 
kirken  og  en  tredjedel  til  skolen;  en  tredjedel  tog  han  med 
sig  hjem  til  Rathan2.  Der  døde  han,  og  blev  jordet  i  samme 
grav  som  Ua  Suanaidh,  paa  grund  af  den  ære,  som  han  nød 
hos  Gud  og  mennesker. 

Zimmer  har  vist,  at  vi  her  har  to  fortællinger,  som  op- 
rindelig ikke  har  havt  noget  med  hinanden  at  gjøre.  Den 
ene  angaar  den  berømte  digter  Ruman  mac  Colmain,  der 
døde  742.  Men  Ruman  var  et  ikke  ualmindeligt  irsk  navn. 
Der  har  da  rimeligvis  senere  levet  en  anden  digter  af  samme 
navn.  Eller  ogsaa  er,  som  Zimmer  mener,  Ruman  et  æres- 
navn  paa  digtere  og  lærde  (Bomanus,  Romeren).  Ialfald  er 
det  sikkert,  at  to  mænd  her  er  sammenblandede,  nemlig  Ru- 
man mac  Colmain  og  en  anden  digter  med  samme  navn 
eller  tilnavn,  som  levede  ved  aar  1000.  Denne  sidste  Ru- 
man er  det,  som  har  fremsagt  sit  kvad  for  de  fremmede  i 
Dublin    og    i    drukkenskab     kvædet    om    stormen    paa    Lers 


1  Han  fik  med   andre   ord    selydømme ,    ret    til    at    dømme   i   sin 
egen   sag  (sjalfdæmi). 

2  Alle   disse   steder  laa   ikke  langt  fra  Dublin. 


296  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

marker.  Hele  denne  fortælling  passer  i  sin  karakter  slet 
ikke  til  den  for  sin  hellighed  berømte  Ruman  mac  Colmain. 
Zimmer  har  endvidere  paavist,  at  den  sidste  fortælling 
handler  om  vikingerne  i  Dublin.  Derpaa  peger  ikke  bare 
betegnelsen  Gall  Atha  Cliath,  men  ogsaa  det  nordiske  laan- 
ord  pingin  (penningr)1.  Og  tørst  og  fremst  det,  at  Ruman 
faar  lov  til  at  dømme  i  sin  egen  sag,  det  gammelnordiske 
sjalfdoemi.  De  aristokratiske  vikinger  foretrækker  at  give  to 
penninger  fremfor  at  kaldes  lavættet.  Og  var  det  ikke  natur- 
ligt, at  vikingerne,  fortidens  bedste  sjøfarere,  kunde  finde  paa 
at  fordre,  at  Ruman  skulde  kvæde  om  havet?  Hornene  har 
gaaet  rundt  i  hallen;  Ruman  er  alt  blit  drukken,  og  saa 
kvæder  han  freidig  om  havet. 

Alt  dette  passer  ypperlig  til  hvad  vi  ellers  ved  om  livet 
ved  vikingekongernes  hird.  Zimmer  mener,  at  fortællingen 
stammer  fra  omkr.  aar  1000  eller  fra  begyndelsen  af  det 
Ilte  aarhundred.  Men  hvordan  skal  man  kunne  forklare 
sig,  at  der  tales  om  syv  gader  af  fremmede  i  Cell  Belaig? 
Hvad  jeg  før  har  meddelt  om  Nordboer  i  Clonmacnois  viser, 
at  der  alt  ved  aar  1000  fandtes  Nordboer,  som  blev  oplært 
til  præster  og  studerede  ved  irske  munkeskoler.  Og  naar 
det  var  saa  i  Clonmacnois,  hvorfor  da  ikke  ogsaa  i  det  ved 
Dublin  nærliggende  Cell  Belaig?  At  der  var  syv  gader,  hvor 
de  fremmede  (d.  e.  Nordboerne)  boede,  er  vel  en  overdrivelse. 
Men  at  der  ved  aar  1000  fandtes  Nordboer  i  Cell  Belaig,  er 
i  og  for  sig  ingen  umulighed.  Dette,  at  man  tør  stole  paa 
den  usandsynligste  del  af  fortællingen  om  Ruman,  giver  paa 
den  anden  side  hele  fortællingen  et  større  sandsynlighedens 
præg.  Vi  tør  tro,  at  den  giver  os  et  sanddru  billede  af  livet 
i  Dublin  ved  begyndelsen  af  det  Ilte  aarhundred.  Vi  tør  tro, 
at  irske  skalde  ved  aar  1000  optraadte  ved  Dublinerkongens 


1  Om  Zimmer  ogsaa  har  ret  i  sin  formodning,  at  straid ,  pi. 
straitde  (gade)  er  kommet  til  irsk  fra  latin  med  oldn.  stræti 
som   mellemled,   det  er  vel   mere  tvivlsomt. 


NORDTSK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  297 

hird.  Men  dette  forudsætter  igjen,  at  kundskab  i  irsk  sprog 
og  kjendskab  til  irsk  kultur  ved  aar  1000  var  almindelig  i 
Dublin,  ialfald  blant  de  høierestaaende  Nordboer. 

Resultatet  af  den  foregaaende  undersøgelse  er:  Omkring 
aar  1000  var  ægteskaber  mellem  Nordboer  og  Irer  meget 
hyppige.  Mange  børn  af  nordiske  fædre  bar  irske  navne  og 
forstod  visselig  baade  nordisk  og  irsk.  Kristendommen  var 
almindelig  udbredt  blant  Nordboerne  i  Irland.  Dublins 
konger  valfartede  til  Erins  helligdomme.  Mænd  af  nordisk 
æt  var  præster  og  Nordboer  studerede  ved  de  irske  munke- 
skoler i  Clonmacnois  og  Cell  Belaig.  Irske  skalde  optraadte 
ved  Dublinerkongens  hird  og  fremsagde  sine  irske  kvad,  som 
blev  forstaaet  af  de  norsk-  og  dansk-talende  vikinger.  Vi- 
kingerne levede  ikke,  som  mange  tror,  afstængt  fra  de  ind- 
fødte i  de  fremmede  lande,  hvor  de  grundede  nybygder.  De 
sad  ikke  bare  i  gudehovet  og  gabede  over  sine  blotgryder. 
De  blandede  sig  tværtimod  med  de  fremmede  folk,  indgik 
ægteskaber  med  deres  kvinder,  tog  tjeneste  hos  deres  høv- 
dinger og  søgte  at  optage  i  sig  det  bedste,  det  levedygtigste 
af  deres  kultur. 

Mange  lærde  mener,  som  før  nævnt,  at  der  ikke  kan 
være  tale  om  nogen  paavirkning  enten  fra  Nordboerne  paa 
Irerne,  eller  omvendt  fra  Irerne  paa  Nordboerne  under  vi- 
kingetiden. Mr.  Craigie  siger  f.  eks.1:  »Despite  the  close 
connection  between  the  invaders  with  the  natives  which  ex- 
isted  at  various  times  and  piaces  (e.  g.  the  reign  of  Olaf 
Kvaran  at  Dublin),  the  general  mass  of  the  people  on  both 
sides  could  have  known  but  little  of  each  another.  From 
the  followers  of  Brian  who  knew  no  Norse,  and  only  met 
the  strangers  on  the  field  of  battle,  one  could  expect  little 
knowledge  of  their  names  and  history,  while  the  adventurer 
from  Orkney  or  Iceland  would  know  just  as  little  about  the 
personality  of  the  fierce   warriors,   who   resisted  his  attempts 


1    Zeitschrift   fur   Celtische   Philologie,   I,   s.  439 f. 


298  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

to  plunder.  If  we  consider  the  tone  of  works  like  the  »War 
of  the  Gaedhil  with  the  Gaill«,  it  will  not  surprise  us,  that 
the  Irish  historians  shew  so  little  real  acquaintance  with  the 
men  who  were  constantly  with  them  for  more  than  two  cen- 
turies.  If,  on  the  other  hånd,  we  consider  the  scanty  tradi- 
tions on  which  Ari  and  others  must  have  worked,  we  shall 
not  expect  Very  exhaustive  details  regarding  the  Norsemen 
in  Ireland 

The   general   tone    of  our  historical  material  may 

well  make  us  doubt,  whether  the  Irish  and  the  Norsemen 
ever  understood  each  another  to  any  appreciable  extent.« 

Intet  er  mere  uhistorisk  end  den  anskuelse,  som  Mr. 
Craigie  gjør  sig  til  tolk  for.  At  to  folk  i  mere  end  to 
hundrede  aar  skulde  kunne  bo  side  om  side  i  et  land  som 
Irland,  der  ved  havet  var  adskilt  fra  andre  lande  og  dan- 
nede —  saa  at  sige  —  en  verden  for  sig,  det  synes  utroligt. 
Jeg  har  i  det  foregaaende  søgt  at  vise,  at  der  ved  aar  1000 
maa  ha  været  en  intim  forbindelse  mellem  Irer  og  Nordboer. 
Det  er  heller  ikke  saa,  som  Mr.  Craigie  paastaar,  at  det 
gamle  skrift  Cogadh  Gaedhel  viser  lidet  kjendskab  til  nor- 
diske forhold.  Dets  forfatter  maa  endog,  som  min  far  pro- 
fessor S.  Bugge  søger  at  vise1,  ha  øst  af  nordiske  kilder. 
Og  hvad  kjendskab  har  forfatteren  f.  eks.  til  Irlændernes 
forhold  i  det  nordlige  Irland?  Vi  maa  huske,  at  Cogadh 
Gaedhel  ikke  er  en  Irlands,  men  bare  en  Brian  Borus  hi- 
storie. Det,  som  ikke  vedkommer  Brian,  omtaler  forfatteren 
ikke.  Ja  det  eneste,  som  igrunden  skildres  udførlig  i  Cogadh 
Gaedhel,  er  Brians  tidligste  bedrifter  og  fremfor  alt  Clontarf- 
slaget  i  1014.  Naar  det  gjælder  dette,  véd  forfatteren  f.  eks. 
at  fortælle,  hvad  Sigtryg  Silkeskjæg  talte  med  sin  hustru 
om  oppe  paa  Dublins  mure,  og  hvad  Broder  sagde  til  sin 
ledsager,  før  han  dræbte  Brian.  Alle  Nordboernes  anførere 
opregnes,  osv.  , 


1   Tillæg  til  Norsk  Historisk  Tidsskrift,   1901. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

Krøniker,  som  skildrer  begivenheder,  der  ligger  hundrede 
til  halvandet  hundrede  aar  forud  i  tiden  for  Clontarfslaget, 
viser  endog  nøie  kjendskab  til  nordiske  forhold.  De  gamle 
og  meget  paalidelige  aarbogsbrudstykker  (Three  Fragments) 
véd  at  fortælle  detaljer  om  Nordmændenes  og  Danskernes 
beleiring  af  Chester  i  909  (s.  227 ff.)  og  om  Lodbrokssønnernes 
tog  til  Spanien  og  Afrika  (s.  159  ff.).  Forfatteren  af  dette 
skrift  paastaar  endog,  at  han  har  nøie  kjendskab  til  Olav 
Hvites  tog  til  Norge  i  871,  og  hvad  der  hændte  paa  dette 
tog  (s.  195). 

Det  er  vistnok  saa,  at  de  islandske  sagaskrivere  taler 
lidet  om  Irland.  Men  de  taler  heller  ikke  meget  om  for- 
holdene i  England  eller  i  Skotland  og  paa  Suderøerne,  og 
dem  maa  de  dog  ha  kjendt.  Og  hvor  mager  er  ikke  f.  eks. 
skildringen  af  Magnus  Barfods  Vesterhavstog  ?  Og  derom 
maa  der  dog  ha  gaaet  frasagn  i  Norden.  Der  har  visselig 
baade  paa  Island  og  især  i  Norge  været  fortalt  mangt  og 
meget  om  Nordboernes  kampe  i  Irland,  fortællinger,  som  nu 
forlængst  er  tabte,  ja  som  kanske  aldrig  har  været  ned- 
skrevne. Fortællingen  om  Briansslaget  i  Njaalssaga  viser 
ialfald  tilbage  til  en  selvstændig  islandsk  tradition  om  denne 
Nordboernes  største  kamp  i  Irland.  Og  »Darradssangeni' 
som  ogsaa  er  bevaret  i  Njaalssaga,  viser  hen  til  en  anden 
tradition  om  Briansslaget,  en  tradition,  som  over  Orknøerne 
eller  Caithness  er  vandret  fra  Irland  til  Island.  Man  siger,  der 
er  faa  irske  laanord  i  oldnorsk  og  islandsk.  Ved  nærmere 
undersøgelse  kan  der  vistnok  findes  flere.  Desuden  maa 
man,  som  min  far  professor  Sophus  Bugge  fremhæver,  huske 
paa,  at  vi  ikke  kjender  noget  til  Nordboernes  sprog  i  Irland. 
Det  er  vel  ikke  tvivlsomt,  at  Nordboerne  der  og  paa  Suder- 
øerne brugte  en  mængde  keltiske  laanord.  Disse  gik  naturligvis 
hurtig  af  brug  blant  de  Nordboer,  som  fra  Irland  og  Suder- 
øerne udvandrede  til  Island.  Paa  lignende  maade  ser  vi,  at 
de  fleste  af  de  landnaamsmænd,  som  selv  bærer  keltiske 
navne,  giver  sine  børn  nordiske  navne.     Kjallak  havde  søn- 


300  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

nerne  Helge,  Eiliv,  Asbjørn,  Bjørn,  Thorstein,  Thorbjørn  og 
Gissnr1,  og  Konal  havde  sønnen  Karle2.  Forbindelsen  mellem 
Island  og  Irland  ophørte  heller  ikke  ganske,  om  vi  end  hører 
lidet  derom.  Olav  Paa,  hvis  mor  var  en  irsk  kongedatter,  be- 
søgte saaledes  Irland  og  kunde  selv  tale  irsk  som  en  indfødt. 
Islandske  skalde,  som  Gunnlaug  Ormstunge,  besøgte  Dubliner- 
kongens  hird,  og  islandske  kjøbmænd  seilede  ofte  til  de  irske 
havnestæder,  f.  eks.  Hrafn  Hlymreksfari  (Limericksfarer) 3  og 
Thorodd  fra  Medalfellsstrand  og  Gudleif  fra  Straumsfjord, 
som  begge  pleiede  at  seile  paa  Dublin4.  I  aar  1000  kom 
der  ind  til  Snæfellsnes  paa  Island  et  skib  fra  Dublin  med 
en  besætning  af  irske  og  suderøiske  mænd,  men  faa  norske. 
En  kristen  Suderøing  var  i  980  ombord  paa  Herjulv  den 
gamles  skib,  som  seilede  til  Grønland  og  underveis  oplevede 
det  forfærdelige  sjøskjælv  (hafgerdingar).  Til  minde  om  dette 
forfattede  han  Hafgeråingadråpa.  I  dette  digt  omskriver  han 
Gud  med  kjenningen  munka  reynir  (munkenes  prøver)5. 
Man  maa  af  dette  slutte,  at  forfatteren  er  kommet  i  for- 
bindelse med  keltisk  kristendom  og  klosterliv.  Han  har 
visselig  faat  sin  opdragelse  eller  kanske  været  munk  paa 
Columbas  hellige  ø  Iona.  Vi  véd  jo,  at  irske  munke  med 
forkjærlighed  søgte  til  havets  fjærneste  øer,  og  at  de  før 
Nordmændene  var  kommet  til  Færøerne  og  Island.  Dette 
var  kanske  grunden  til  at  han  fulgte  med  til  Grønland.  Is- 
lændinger deltog  ogsaa,  som  bekjendt,  i  Brianslaget  og 
kjæmpede  under  Orknøjarlen  Sigurd  Lodvessøns  mærke.  Men 
efter  denne  tid  synes  forbindelsen  mellem  Island  og  Irland 
at  være  ophørt. 

Clontarfslaget  i  1014  danner  i  den  almindelige  bevist- 
hed  en  mærkepæl  i  Nordboernes  historie  i  Irland.  Man 
mener,  at  dette  slag  bragte  kristendommen  til  at  seire  blant 
Nordboerne  i  Vesten.    Som  jeg  før  har  nævnt,  maa  kristen- 


1    Landnåma,   II  k.  19.  2    Landnåma,  II  k.  1. 

?    Landnåma,  II  k.  22.  4    Eyrbyggjasaga,  k.  29  og  64. 


5    Landnåma,   II  k.  14. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  301 

dommen  alt  ved  aar  1000  ha  været  almindelig  udbredt  i 
Dublin  og  de  andre  nordiske  byer  i  Irland.  Men  efter 
Clontarfslaget  forsvandt  vistnok  hedenskabets  sidste  rester. 
Og  først  efter  denne  tid  kan  vi  tale  om  kristendommen  som 
Nordboernes  statsreligion  i  Irland.  Nu  bygger  de  kirker  og 
organiserer  kristendommen.  Før  havde  de  været  mere  in- 
differente og  ladet  hver  mand  blive  salig  i  sin  tro.  Vigtigere 
er  det  dog,  at  Nordboerne  i  Irland  fra  nu  af  bliver  overladt 
ganske  til  sig  selv,  uden  hjælp  udenfra.  Lige  før  Clontarf- 
slaget er  det  sidste  gang,  at  fremmede  vikinger  fra  England, 
fra  Normandie,  fra  Danmark  og  fra  Norge  lander  ved  Ir- 
lands kyster.  Med  Man  og  Hebriderne  vedblev  der  frem- 
deles at  være  en  livlig  forbindelse,  og  delvis  ogsaa  med 
Orknøerne.  Men  bare  tre  gange  efter  aar  1014  hører  vi  om 
forbindelse  mellem  Nordboerne  i  Irland  og  moderlandet  Norge. 
Første  gang  var,  da  Harald  Haardraade  gjorde  sit  Englands 
tog.  De  næsten  samtidige  og  meget  paalidelige  Tigernachs 
Annaler  fortæller  ved  1058 1:  »En  flaade  (ført)  af  kongen  af 
Norges  søn,  sammen  med  de  fremmede  fra  Orknøerne,  He- 
briderne og  Dublin  for  at  bemægtige  sig  Englands  kongerige, 
men  Gud  tillod  det  ikke.«  [Longes  la  mac  rig  Lochland, 
co  nGallaib  indsi  Orcc  7  Indsi  Gall  7  Atha  Clialh,  do  gabail 
rigl  Saxan,  acht  nocof  deonaig  Dia  sin,].  Anden  gang  var, 
da  Magnus  Barfod  foretog  sit  store  Vesterhavstog,  og  tredje 
gang,  da  Haakon  Haakonssøn  paa  sit  Skotlandstog  fik  bud 
fra  Irerne,  om  han  vilde  hjælpe  dem  mod  Englænderne. 
Ellers  var  der  ingen  forbindelse,  og  Nordboerne  i  Irland  var 
praktisk  talt  henvist  til  sig  selv.  Følgen  af  dette  er  først 
og  fremst,  at  de  nordiske  riger  i  Irland  fra  nu  af  ophører  at 
spille  en  dominerende  rolle  i  Irland.  Selve  Dublinerriget  er 
snart   uafhængigt,    snart   staar   det   under  irske  konger  eller 


1  Annals  of  Tigernach,  ed.  by  Whitley  Stokes,  i  Revue  Celti- 
que,  XVII  s.  309.  Det  her  omtalte  tog  er  dog  snarest  for- 
skjeliigt  fra  Harald  Haardraades  tog  i  1066.  Se  Munch, 
Norske   Folks   Hist.   2den   del,    s.  267  f. 


302 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 


under  irsk  overhøihed.  Den  første  af  disse  var  Leinster- 
kongen  Diarmid  Mac  Maelnambo,  som  i  1052  vandt  magten 
i  Dublin.  Diarmid  var  dog  rimeligvis  i  slægt  med  de  tid- 
ligere Dublinerkonder;  han  havde  bl.  a.  en  søn  ved  navn 
Ghiniaran  (Jernknæ),  som  foran  nævnt,  et  almindeligt  navn 
i  den  Dublinske  kongeæt.  Begge  faldt  i  1072  (F.  M.).  Efter 
Diarmids  død  fik  Dublin  igjen  en  konge  af  nordisk  æt,  nem- 
lig Godfred  søn  af  Ragnvald.  Men  han  blev  fordrevet  og 
døde  alt  i  1075  (Loch  Cé).  Saa  fik  Munsterkongen  Toirdel- 
bach O'Brian  magten  (Tig.);  men  han  blev  alt  i  1078  for- 
drevet af  deu  Manske  konge  Godfred  Meranach  eller,  som 
han  ogsaa  kaldes,  Godfred  Crovan  (F.  M.).  Godfred  Mera- 
nach blev  siden  (i  1094)  fordrevet  af  Munsterkongen  Muir- 
ceartach,  Erins  overkonge  (F.  M.).  Dublin  blev  nu  et  lydrige 
under  Munster,  men  fik  sin  egen  underkonge  i  Diarmid  Mac 
Enna,  konge  af  Leinster,  som  døde  i  1117  (Scot.).  Muircear- 
tach  selv  døde  i  1119  (F.  M.). 

I  1125  kom  Dublin  paany  under  Leinsterkongen  som 
lydrige  under  Erins  overkonge  Toirdelbach  mac  Ruaidhri 
(Tig.).  Aaret  efter  indsatte  Toirdelbach  sin  egen  søn  som 
konge  i  Dublin  (Tig.).  Snart  efter  fik  dog  Dublin  igjen  sine 
konger  af  nordisk  æt,  og  disse  styrede,  indtil  Englænderne  i 
1170  erobrede  byen.  Dog  søgte  Leinster  stadig  at  bevare 
en  slags  overhøihed.  Ogsaa  i  Waterford  herskede  der  hyppig 
irske  konger.  1037  dræbtes  saaledes  Cumumhan  h.  Raband, 
konge  af  Waterford  (Tig.).  Seksti  aar  senere  var  Munster- 
kongen Muirceartach  herre  over  Waterford1,  og  Waterford 
synes  efter  den  tid  at  ha  været  en  vasalstat  under  Munster- 
riget.  Dog  styredes  byen  ogsaa  senere  af  nordiske  høvdinger.  I 
1130  nævnes  saaledes  Amhlaibh  af  Waterford  (Chron.  Scot.),  og 
Giraldus  Cambrensis  omtaler  ogsaa  nordiske  høvdinger  i  byen 
ved  Englændernes  erobring2.  Limericks  historie  kj ender  vi 
lidet  til;  men  ogsaa  denne  by  havde  visselig  ofte  irske  fyrster. 


Ussher,   Sylloge,   s.  87.  I    Expugnatio   Hiberniæ,   I   k.  16. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  303 

Giraldus  taler  saaledes  om  »Duvenaldus  rex  Limericensis« l. 
Paa  den  anden  side  kunde  det  ogsaa  hænde,  at  mænd  af 
nordisk  æt  blev  høvdinger  over  irske  stammer,  hvis  told- 
inspektør Vogt  har  ret  i  sin  formodning,  at  Olav  Kvaarans 
søn  Duggals  søn  var  konge  over  Syd-Bregia2. 

Følgen  af  denne  nære  politiske  forbindelse  mellem  de 
nordiske  og  de  irske  riger  i  Irland  var  naturligvis  et  nærmere 
socialt  samkvem  ogsaa  mellem  de  to  folk  indbyrdes.  Mærke- 
ligt er  det  især,  hvormange  Irer  det  er  som  begynder  at  bære 
nordiske  navne.  Af  navne,  som  især  bliver  almindelige  blant 
Irerne,  kan  nævnes:  Amhlaibh  (Olav),  Sitric  (Sigtryg),  Imhar 
(Ivar)  og  Raghnall  (Ragnvald).  Dernæst  kommer  Goffraigh 
(Gudrød),  og  de  paa  Hebriderne  almindelige  navne  Somhairle 
(Sumarlide),  Ladhmann  (Lagman)  og  Maghnus.  At  opregne 
alle  de  Irlændere,  som  i  tiden  mellem  1014  og  Englændernes 
erobring  bærer  nordiske  navne,  vilde  blive  for  vidløftigt. 
Jeg  skal  blot  nævne  enkelte:  Sitric  Hua  Flandacan,  af  stam- 
men Ui  Mane  omtales  1034  (Tig.).  I  1049  nævnes  Imhar 
h'Ua  Beice,  konge  over  Ui  Meath  (Loch  Cé).  I  1074  nævnes 
Raghnall  Ua  Madadhain,  tronarving  til  Oilech  (Loch  Cé). 
I  1103  nævnes  Raghnall  Ua  h'Ocan,  lovgiver  for  stammen 
Telcha  Oec  (Loch  Cé).  Især  fra  begyndelsen  af  det  12te 
aarhundred  blir,  som  ogsaa  Mr.  Faraday  fremhæver,  nordiske 
navne  mere  og  mere  almindelige  blant  Irerne,  »occurring  on 
nearly  every  page  of  the  Annals«.  Faraday  siger:  »From 
1180  to  the  end  of  the  Annals  of  Ulster  (200  years)  the 
Ui  Conchobuii  (O'Conor)  were  never  without  a  Maghnus  or 
Mac  Maghnusa.  During  the  same  period,  the  chief  of  Muintir 
Eolais  was  always  a  Raghnall  or  Mac  Raghnaill,  and  Mac 
Raghnaill  became  the  surname  of  the  family.  Among  the 
Ua  Raghallaigh  (O'Reilly),  Goffraigh  and  Maghnus  are  fre- 
quent;  the  female  name  Raghnailt  (d.  e.  oldnorsk  Ragnhildr) 


1  Expugnatio.   I  k.  31, 

2  Vogt,   Dublin,   s.  260;  jfr.  Inisfallen  I  995. 


306  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

selv  af  nordisk  herkomst,  søn  af  Ragnvald  Ivarssøn  fra 
Waterford1.  Ogsaa  udenfor  kongeslægterne  bredte  irske  navne 
sig.  Blant  de  Dublinmænd,  som  faldt  i  1103,  var  Beolian 
armunn2  (Bjolan  aarmand,  F.  M.).  En  fornem  mand  i 
Waterford,  som  faldt  i  1134,  hed  mac  Gilla  Muire  maic 
Gilla  Guit  [d.  e.  søn  af  Gilla  Maire,  søn  af  Gilla  Gott,  Tig.]. 
En  Nordbo  fra  Limerick,  som  i  1130  stjal  kostbarheder  fra 
domkirken  i  Clonmacnois,  hed  Gilla  Comhyhain  (F.  M.).  En 
anden  Limeri eksmand,  som  blev  dræbt  i  1171,  hed  Foirne 
mac  Giollacaindigh  (F.  M.). 

Trods  denne  sterke  irske  indflydelse  vedblev  dog  Nord- 
boerne i  Irland  lige  ned  til  Englændernes  erobring  at  bevare 
sit  sprog  og  sin  nationalitet.  At  de  den  hele  tid  følte 
sig  som  Nordboer,  viser  sig  kanske  bedst  i  deres  op- 
position mod  den  irske  kirke  og  den  styrke,  hvormed  de  — 
især  i  slutningen  af  det  Ilte  og  begyndelsen  af  det  12te 
aarhundred  —  sluttede  sig  til  den  angelsaksiske  kirke  og 
anerkjendte  erkebiskopen  af  Canterbury  som  sit  religiøse 
overhoved.  Jeg  kan  ikke  skjønne  andet  end  at  dette  maa 
ha  sin  grund  i  raceforskj ellen  mellem  Irer  og  Nordboer. 
Nordboerne  følte  sig  nærmere  i  slægt  med  Angelsakserne  end 
med  Irerne.  Da  Dublinerkirken  blev  ordnet,  sad  jo  desuden 
Knut  den  Stores  æt  paa  Englands  trone,  og  senere  blev  med 
William  Erobreren  Normannerne  herrer  i  England.  Ogsaa 
maa  man  huske,  at  Dublins  første  kristne  konge,  Olav 
Kvaaran,  var  døbt  i  England  af  erkebiskopen  af  Canterbury. 
Forøvrigt  henviser  jeg,  hvad  dette  interessante  spørgsmaal 
angaar,  til  professor  G.  Stokes  i  hans  »Ireland  and  the  Celtic 
Church«   (Lecture  XVI). 


1  Vogt,  Dublin,   s.  260. 

2  Irsk  armunn  svarer  til  oldn.  årmabr,  ikke  til  hermabr  (oldn. 
her-  bliver  til  er-,  f.  eks.  Merulfr  =  Erulbh).  Men  aarmanden 
maa  blant  Nordboerne  i  Irland  ha  havt  en  mere  anset  stil- 
ling end  i  Norge;  »aarmand«  maa  ha  betegnet  noget  saa- 
dant  som  guvernør. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  307 

At  Nordboerne  i  Irland  endnu  i  1170  følte  sig  som 
Nordboer  —  eller  rettere  som  Nordmænd  — ,  det  viser  ogsaa 
Englændernes  erobring  af  Dublin. 

Da  Dublin  i  1170  var  indtaget,  flygtede  kongen,  Aaskell, 
ud  af  landet.  Aaret  efter  kom  han  tilbage  med  en  stor 
flaade  og  hjælpetropper  fra  Eir  (=  oldn.  eyjar,  Suderøerne?), 
Man  og  Norwiche  (Norge)  \  eller  som  Giraldus  Cambrensis 
siger  cum  ISorwagiensibus  el  insulanis 2.  Hans  fornemste  kamp- 
fælle var  Johan  le  Devé  (»Johannes  pe  Wode,  Johannes  hisanus). 
I  de  irske  aarbøger  siges  det,  at  han  var  en  Nordmand  fra 
Innsi-hOrc  (Orknøerne).  Det  normanniske  digt  om  erobringen 
kalder  ham  nevø  af  kongen  af  Norwiche  (d.  e.  Norge).  Dubliner- 
kongen  Aaskell  har  altsaa  været  paa  Orknøerne  eller  muligens 
endog  i  Norge  for  at  faa  hjælp  til  Nordboernes  sidste  store 
kamp  i  Irland.  Dette  vilde  han  ikke  have  gjort,  havde  han 
ikke  betragtet  sig  selv  som  en  Nordbo  og  været  betragtet  som 
saadan  af  sine  stammefrænder  i  hjemlandet.  Vi  kan  ogsaa 
se,  at  Giraldus  Cambrensis,  som  kom  til  Irland  sammen 
med  de  engelske  erobrere,  betragtede  indbyggerne  af  Dublin 
og  Waterford  (Ostmanni)  som  en  egen  nation,  forskjellig  fra 
Irerne.  Han  fortæller  saaledes,  at  da  Jarlen  Strongbow  i 
1174  gjorde  et  tog  til  Munster,  fik  han  hjælp  af  Dublins 
Østmænd,  som  sendte  400  rustede  krigere3.  Samme  aar 
gjorde  Østmændene  i  Waterford  opstand  og  nedsablede  den 
engelske  besætning  i  byen  og  i  Ragnvalds  taarn  (turris 
Raghnaldi)  4. 

Men  ikke  nok  med  at  Østmændene  i  Irland  endnu  om- 
kring 1170  følte  sig  som  et  eget  folkefærd,  forskjelligt  fra 
baade  Irer  og  Engelskmænd,  de  maa  ogsaa  ha  bevaret  sit 
nordiske  sprog.    Der  findes  ingen  skriftlige  mindesmærker  fra 


1  Poem  of  the   Conquest,   s.  108. 

2  Expugnatio  Hiberniæ.  liber  I  c.   XXI. 

3  Expugnatio,    1.   II,    c.   II. 

4  Expugnatio,    1.  II,    c.   III. 

21< 


308  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

Nordboerne  i  Irland.  Men  man  kan,  som  min  far  professor 
Sophus  Bugge  ogsaa  mener,  slutte  det  af  flere  irske  stedsnavne. 
Byen  Waterford  i  det  sydlige  Irland  var  en  gammel 
nordisk  koloni,  hvor  der  endnu  i  slutningen  af  det  13de  aar- 
hundrede  boede  Østmænd.  Denne  by  kaldes  den  dag  idag 
af  Irerne  ikke  Waterford,  men  Port-Lairge.  Nordboerne 
derimod  kaldte  byen  for  Veårafjorår1.  Af  dette  navn  maa 
Englændernes  Waterford  være  en  omændring.  Den  nær- 
liggende by  Wexford  var  ogsaa  en  gammel  nordisk  by.  De 
Fire  Mesteres  Aarbøger  taler  saaledes  for  aaret  1137  om 
»de  Fremmede  fra  Dublin  og  Wexford«.  Og  Giraldus  om- 
taler ogsaa  byen  paa  en  saadan  maade,  at  man  kan  skjønne, 
den  var  befolket  af  Østmænd.  Men  ogsaa  denne  by  har  paa 
irsk  et  ganske  forskjelligt  navn,  nemlig  Loch-Garman.  I 
engelsk-latinske  skrifter  og  brevskaber  fra  omkr.  1200  kaldes 
byen  aldrig  Loch  Garman,  men  altid  Weisefordia,  Weseford. 
Dette  viser  tilbage  paa  en  nordisk  form  (Veisufjordr?),  som 
har  været  Nordboernes  navn  paa  byen.  Forbjerget  Howth 
ved  indløbet  til  Dublin  kaldes  i  brevskaber  fra  tiden  kort 
efter  Englændernes  erobring  Hof  da,  Houete,  Houeth,  hvilket 
som  Worsaae  alt  har  paavist,  er  det  nordiske  »hof ud«  eller 
»hoved« 2.  Paa  irsk  kaldes  derimod  forbjerget  Ben  Edair. 
Øen  Inishpatrick  i  grevskabet  Dublin  udleder  sit  navn  af 
det  irske  Inis-Padraicc,  »Patriks  0«.  I  engelsk-latinske  akt- 
stykker fra  13de  og  14de  aarhundred  kaldes  den  derimod 
Holmpatrik,  Holme  Patrick,  Holpatrik8.  Dette  navn  kommer, 
ligesom  Holm  Patrick  (nu  Peel)  paa  Øen  Man,  af  oldn. 
holmr,  holme4.   Nordboerne  har  ligefrem  oversat  Inis-Padraicc 


1    Kråkumål,   str.  16.        2  Danske  og  Nordmænd,   s.  403 f. 

8    King's  Council  in  Ireland,   16  Richard  II   (udg.  i  Roll's  Series), 

s.   306.      Historical     and     Municipal    Documents    of    Ireland, 

s.  165,   175. 
4    At  det  heder    Holm-Patrik    og  ikke  Patriksholmr,    viser  irsk 

paavirkning,     og    er    en     analogidannelse    efter    irske    navne, 

hvor    det    styrende    ord    staar    først  i  modsætning  til  nordisk 

(jfr.   Ghiniaran  og  Jernknæ). 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  309 

med  Holm-Patrik.  Til  grevskabet  Dublin  hører  ogsaa  øen 
Irelands  Eye,  d.  e.  »Irlands  Øie«.  Denne  øs  oprindelige 
irske  navn  var  Inis-Ereann,  som  forklares  »Eires  ø«1.  Dette 
navn  forstod  Nordboerne  som  »Irlands  0«,  og  følgelig  kaldte 
de  øen  Irlands  Ey.  Da  Englænderne  kom  til  Irland,  hørte 
de  Nordboerne  bruge  dette  navn.  Men  de  misforstod  det 
nordiske  ey  (ø)  og  opfattede  det  som  det  engelske  i  lyd  nær- 
liggende eye  (øie).  Saaledes  er  »Eires  0«  gjennem  to  folke- 
etymologier blevet  til  »Irlands  Øie«  (paa  latin  Oculus  Hi- 
berniæ).  I  nærheden  af  Dublin,  et  stykke  længere  oppe 
ved  Liffey  ligger  et  sted,  som  endnu  kaldes  med  det  nordiske 
navn  Leixlip,  d.  e.  oldnorsk  laxhlaup,  et  sted  hvor  laksen 
hopper2.  Giraldus  Cambrensis  omtaler  dette  sted  i  sin  Topo- 
graphia  Hiberniae  (Dist.  II,  c.  XLI  og  XLII).  Han  fortæller, 
at  der  baade  i  en  elv  i  det  sydlige  Munster  og  i  elven  Liffey 
er  en  klippe,  som  laksene  pleier  at  hoppe  over.  (Similis  hujus 
in  Avenliphensi  fluvio  non  procul  a  Dublinia  saltus  reperitur.) 
Ogsaa  i  latinske  brevskaber  fra  13de  aarhundred  kaldes  stedet 
Saltus  Salmonis3.  Vi  kan  af  dette  navn  slutte,  at  Giraldus 
Cambrensis  i  Dublin  har  hørt  navnet  Laxhlaup,  og  at  Øst- 
mændene  i  Dublin  endnu  ved  den  tid  havde  bevaret  saa  meget 
kjendskab  til  nordisk  sprog,  at  de  forstod  ordets  betydning. 
Foruden  de  foran  omtalte  navne  kan  mærkes  navnene  paa  tre 
af  de  irske  provinser:  Ulster,  Munster  og  Leinster.  Paa  irsk 
kaldes  de:  Ulaidh,  Mumhain  og  Laighin.  De  engelske  navne 
kan,  som  min  far  prof.  Bugge  peger  paa  for  mig,  ikke  ud- 
ledes  af  de    irske.    Nu  kaldes  Ulster  i   de   islandske   sagaer 


Joyce,   Irish  names   of  Piaces,  4  ed.,   s.  108. 
Hist.   and  Mim.   Dec,   s.  535  og  340 

-Up  er  vistnok  en  senere  omdannelse  af  hlaup,  i  tilknytning 
til  ags.  leap ,  me.  lepe.  Ordet  kan  ikke  være  af  engelsk 
oprindelse.  I  Irland  har  man  ogsaa  Laxweir,  paa  Man  Laxey 
osv.  Desuden  kan  man  ikke  tænke  sig,  at  Englænderne  i 
samme  øieblik ,  som  de  kom  til  Irland ,  begyndte  ligesom 
Adam  at  gi  alle  steder  navn.  Alle  forfattere  er  desuden 
enige  om  at  Leixlip  er  af  nordisk  oprindelse. 


310  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

Ulaztir,  d.  e.  Ulads  tir  (den  irske  Gen.  pi.  Uladh  med  den 
nordiske  genitivsendelse  s  og  det  irske  Ur,  land,  egn).  Heraf 
maa  det  engelske  Ulster  udledes.  Og  paa  samme  maade 
er  vistnok  Leinster  og  Munster  dannede.  Englænderne  har 
med  andre  ord  optaget  Nordboernes  navne  paa  tre  af  de  store 
hoveddele  af  Irland. 

Af  disse  navne  kan  man  drage  flere  slutninger.  Øst- 
mændene  har,  da  Englænderne  kom  til  Irland,  havt  sine 
egne  navne  paa  en  mængde  byer  og  steder,  navne,  som  var 
forskjellige  fra  de,  som  Irerne  brugte.  De  har  brugt  ordene: 
fjorår,  ey,  holmr  og  hofuå.  De  har  forstaaet  betydningen  af 
Laxhlaup,  og  de  har  havt  den  nordiske  genitivsendelse  -s. 
I  mangel  af  skriftlige  mindesmærker  synes  jeg  ikke,  man  kan 
forlange  bedre  vidnesbyrd  om  at  et  sprog  virkelig  har  været 
talt  paa  en  given  tid. 

Vi  tør  saaledes  slutte,  at  der  endnu  i  1171  levede  nor- 
disk sprog  og  nordisk  nationalitet  i  Irland.  Men  et  andet 
spørgsmaal  er  det:  Hvor  længe  derefter  vedblev  Nordboerne 
i  Irland  at  bestaa  som  et  eget  folk  og  at  tale  sit  eget  sprog? 
Efter  Englændernes  erobring  tik  Nordboerne  eller  Østmændene 
(Ostmanni),  som  de  kaldtes,  sin  egen  bydel  at  bo  i.  Denne 
kaldes  for  Dublins  vedkommende  i  de  ældste  dokumenter 
Ostmanneby  (d.  e.  Austmannabyr,  1192)1.  Dette  navn  holdt 
sig  helt  ned  til  1488,  da  bydelen  endnu  kaldes  Ostmaneby2. 
Samtidig  blev  den  af  Englænderne  kaldt  Ostmantown  (nu 
Oxmantowri).  Dog  synes  Østmændene  ogsaa  at  ha  faat  lov 
til  at  leve  udenfor  sine  afgrændsede  kvarterer.  I  fortegnelsen 
over  de  fri  borgere  i  Dublin  omkr.  1200  og  senere  forekommer 
der  saaledes  mange  nordiske  navne3.  I  det  hele  synes  Eng- 
lænderne at  ha  betragtet  Østmændene  halvt  som  sine  lands- 
mænd.    De  gav   dem   ret  til   at  dømmes  efter  engelske  love 


1    Chartulary  of  S.  Mary,  I  267.        2  S.  Mary,  II  p.  XXHI. 
3    Hist.   and  Mun.   Doc. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  311 

og  gjorde  dem  til  engelske  borgere1.  Følgen  var  ogsaa,  at 
Østmændene  i  byerne  temmelig  hurtig  begyndte  at  føle  sig 
halvt  som  Englændere.  Dog  kan  vi  se,  at  Østmændene  i 
Irland  mere  end  hundrede  aar  efter  Englændernes  erobring 
endnu  blev  betragtet  som  en  egen  nation.  Og  rimeligvis  var 
det  først  langt  ind  i  det  14de  aarhundred  at  Nordboerne  i 
Irland  smeltede  helt  sammen  med  den  øvrige  befolkning. 
I  middelalderen  foregik  al  folkeblanding  senere  end  i  vore 
dage.  Man  havde  ikke,  som  i  vore  dage,  trang  til  at  russi- 
ficere eller  germanisere,  men  lod  folk  tale  det  sprog,  de  selv  havde 
lyst  til.  Paa  den  anden  side  var  ogsaa  virkelig  nationalfølelse 
langt  sjeldnere  end  i  vore  dage.  Men  Nordboerne  havde 
paa  grund  af  sin  raceforskjel  lige  fra  begyndelsen  af  staaet 
i  et  skarpt  modsætningsforhold  til  Irerne.  Følgen  var,  at  de 
ganske  anderledes  end  Nordboerne  i  England  og  Normandie 
kom  til  at  bevare  sin  nationalitet  og  føle  sig  som  Nordboer. 
Og  denne  følelse  bevarede  de  ogsaa,  kan  man  se,  længe  efter 
Englændernes  erobring,  uagtet  de  samtidig  var  den  engelske 
konges  tro  undersaatter. 

For  at  belyse  Nordboernes  senere  historie  i  Irland  skal 
jeg  først  fremlægge  de  offentlige  aktstykker,  som  nævner  Øst- 
mændene. Derpaa  skal  jeg  lidt  nærmere  tale  om  de  nordiske 
personnavne,  som  vi  har  fra  senere  tid  i  Irland,  og  endelig 
søge  at  vise,  hvad  man  kan  slutte  om  nordisk  sprog  i  Ir- 
land efter  Englændernes  erobring. 

I  1201  var  der  endnu,  kan  man  se,  mange  Nordboer  i 
Limerick.  Da  der  i  dette  aar  skulde  anstilles  undersøgelse 
angaaende  de  kirker  og  det  gods,  som  tilhørte  bispesædet  i 
Limerick,  blev  der  afkrævet  edeligt  udsagn  af  12  Englændere, 
12  Østmænd  og  12  Irlændere2.    Samtidig  hører  vi  ogsaa  tale 


1  Worsaae,   s.  444.   Calendars  of  Documents  relating  to  Ireland, 
III  s.  305. 

2  Jac.  Waræus,  De  Hibernia  et  Antiquitatibus  ejus,   s.  149:   Re- 
cognitio  facta  (anno  dom.  1201)  per  sacramentum  12  Anglorum, 


312  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    1    INLAND. 

om  »the  cantred  of  the  Ostmen«  (Østmændenes  hundrede)  i 
Limerick1;  det  har  rimeligvis  svaret  til  Østmændenes  By 
udenfor  Dublin. 

Forresten  smeltede,  skulde  jeg  tro,  Nordboerne  i  Lime- 
rick mere  sammen  med  Irlænderne  end  med  Englænderne. 
Limerick  laa  udenfor  den  engelske  konges  egentlige  magt- 
omraade  og  havde  endnu  længe  sine  egne  fyrster.  Men  disse 
var  Irlændere.  Saaledes  nævnes  i  1210  Mariadac,  konge  af 
Limerick2.  Men  hvor  længe  Østmændene  holdt  sig  i  Lime- 
rick, har  vi  nu  desværre  ingen  midler  til  at  fastsætte. 

Længst  bevarede  Nordboerne  sin  nationalitet  paa  Øst- 
kysten af  Irland,  i  byerne  Waterford  og  Dublin. 

I  1215  fik  Irlands  justiciarius  befaling  til  at  anstille  en 
undersøgelse  hos  »Englænderne  og  Østmændene«  i  Dublin, 
om  den  Hellige  Treenigheds  kloster  i  Dublin  og  dettes  prior 
fra  gammel  tid  af  havde  ret  til  at  ha  en  baad  paa  Anna 
Liffey3.  Gjennem  hele  det  13de  aarhundred  bærer  ogsaa  en 
mængde  af  Dublins  borgere  nordiske  navne  og  flere  af  dem 
kalder  sig  ogsaa  udtrykkelig  for  Østmænd,  f.  eks.:  Turkillus 
Ostmannus  og  Arfinus  Mac  Ardor  (d.  e.  Arnfin  søn  af  Arn- 
thor)  Ostmannus,  der  begge  maa  ha  levet  omkr.  1240 — 1250. 
Begge  disse  synes  at  ha  været  ansete  og  formuende  mænd. 
De  udsteder  gavebreve  og  sætter  sit  segl  som  vidner.  Men 
der  omtales  ogsaa  i  det  13de  aarhundred  Østmænd  af  lav 
byrd.  Omkr.  1264  nævnes  der  i  Dublin  fire  Østmænd,  som 
alle  blir  straffet  paa  grund  af  forbrydelser,  især  tyverier; 
deres  navne  er  Hodo  Macfoyde  Ostman*,  Macduel  de  Rath- 
michel,  qui  fuit  Estmane5,  samt  Gylmhel  Maclotan,  Estman, 
og  dennes  bror  Galgekil6. 


12  Ostmannorum ,  et  12  Hibernensium  de  ecclesiis  et  ceteris 
pertinentiis,  ad  Limericensem  ecclesiam  pertinentibus.  Recog- 
nitio  ea  habetur  in  Regesto  Decani  Limericensis. 

1  Calendars   of  Documents  rel.  to  Ireland,  I  n.  146,   147,   165. 

2  Cai    of  Doc.   rel.  to  Ireland,  I  n.  404.        3   Cai.   I  n.  641. 
4    Mun.   149.        5  Mun.   147.        6  Mun.   143. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  313 

Endog  medlemmer  af  den  gamle  Dublinske  kongeæt 
nævnes  efter  Englændernes  erobring.  Jarl  Strongbow  skjæn- 
ker  i  et  gavebrev  fra  omkr.  1180  en  del  jordegods  til  Maria- 
klostret ved  Dublin.  Dette  siges  før  at  ha  tilhørt  Sigerith 
(Sigrid)  Mac  Turkil  og  Torphin  Mac  Turkil*.  Og  i  et  gave- 
brev fra  omtrent  samme  tid  bortskjænkes  et  stykke  jord,  que 
fuit  Hamundi  MacturkiV1.  Allerede  udgiveren  af  Mariaklost- 
erets brevskaber,  Sir  John  Gilbert,  gjør  opmærksom  paa, 
at  disse  personer  vistnok  har  været  i  slægt  med  Dublins 
sidste  konge  Askeli  Mac  Turkil3.  Det  ser  ud,  som  om 
Englænderne  efter  erobringen  har  konfiskeret  kongeslægtens- 
eiendomme. 

Fra  senere  tid  end  1264  findes  ingen  dokumenter  an- 
gaaende  Østmændene  i  Dublin.  Dog  kan  man  ikke  tvivle 
paa,  at  de  bevarede  sin  nationalitet  ligesaa  længe  der  som  i 
Waterford. 

Om  Østmændene  i  Waterford  hører  vi  flere  gange  ned 
gjennem  det  13de  aarhundred.  Den  28de  september  1234 
tager  den  engelske  konge  Østmændene  i  Waterford  i  sin  be- 
skyttelse med  deres  varer  og  kjøbmandskab4.  I  1283  om- 
tales »indbyggerne  i  Østmændenes  landsby  nær  Waterford«; 
de  gav  aarlig  7  sh.  til  kronen  for  at  faa  kaldsret5.  1  samme 
aar  (1283)  fornyer  Edward  den  første  kong  Henrik  den 
andens  bestemmelse  om  at  Waterfords  Oustmanni  skal  nyde 
engelsk  ret6.  Dette  Henrik  den  andens  fribrev  er  sandsyn- 
ligvis udstedt  kort  efter  erobringen  af  Waterford.  Vi  ser 
heraf,  at  Østmændene  i  Irland  lige  fra  begyndelsen  af  har 
sluttet  sig  nær  til  Englænderne,  samtidig  med  at  de  stand- 
haftig har  hævdet  sin  egen  nationalitet.  At  Østmændene  i 
Waterford  virkelig  nød  engelske  borgerrettigheder,  ser  vi 
ogsaa  af  følgende  mærkelige  aktstykke:  Den  23de  april  1290 


1    Mary  I  85.        2  Mary  I  131.        3  Mary  I,   s.  XVIII. 
4    Cai.   of  doc.   rel.  to  Ireland   I  n.  2198.        5   Cai.   II  s.  426. 
6    Worsaae,    Minder,    s.  433  og  444.      Worsaaes   Custumanni    er 
feilskrift  for   Oustmanni,   jfr.   dokumentet  af  1311. 


314  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

beder  Philip  Mac  Gothmond,  »Østmand  og  Englænder  i  Water- 
ford  by«,  den  engelske  konge  om  hjælp  mod  visse  folk,  som 
er  skinsyge  paa  ham  og  begjærlige  efter  hans  gods  i  Irland. 
De  søger  at  vise,  at  Philip  og  andre  af  hans  stamme  (of 
his  race),  til  et  antal  af  nær  400,  er  Irlændere.  Men  alle 
af  Philips  slægt  er  Englændere  og  Østmænd,  ikke  Irlændere, 
som  det  fremgaar  af  aabne  breve  fra  Waterfords  øvrighed 
og  borgerskab.  Saasom  det  er  kongens  pligt  at  hindre,  at 
han  fra  at  være  Englænder  og  Østmand  gjøres  til  Irlænder, 
og  saasom  det  er  nyttigt  for  kongen,  at  der  er  flere  Eng- 
lændere end  Irlændere,  beder  Philip  om  breve  og  frihed  til 
at  nyde  Englændernes  rettigheder  i  Irland.  Det  fremhæves 
særlig,  at  Philip  og  hans  forfædre  altid  har  været  den  en- 
gelske konges  tro  undersaatter.  Dette  andragende  indvilges1. 
Endnu  i  1292  er  der  tale  om  Østmændene  (Eustmanni) 
i  Waterford.  Man  kan  se,  at  de  fremdeles  drev  handel  og 
skibsfart  paa  fremmede  lande.  Ved  Mikkelsmessetider  1292 
maa  de  nemlig  betale  fem  mark  i  bøder  for  at  faa  sin  be- 
slaglagte vin  udleveret.  Det  har  vistnok  været  enten  Bordeaux- 
vin eller  spansk  vin,  som  der  her  er  tale  om.  Man  kan 
endog  følge  en  fornem  Østmandsslægt  i  Waterford  fra  be- 
gyndelsen af  det  12te  og  ned  til  begyndelsen  af  det  14de 
aarhundred,  I  1134  døde,  ifølge  Chronicum  Scotorum,  mac 
Gille  Maire  mie  Allgoirt  [d.  e.  søn  af  Grille  Maire  (Marias 
tjener)  søn  af  Allgort]2.  Han  kaldes  »den  bedste  af  de 
fremmede,  som  var  i  Erin«.  Han  maa  ha  været  en  meget 
fornem  mand,  og  har  muligens  tilhørt  kongeætten  i  Water- 
ford.    Thi   aarbøgerne  fortæller,    at  han   faldt  sammen  med 


Cai.  III  s.  305. 

Chron.  Scot.,  a.  1130,  s.  335.  Han  kaldes  i  fortsættelsen  af 
Tigernachs  Annaler  (ed.  by  Whitley  Stokes,  Revue  Celtique 
XVIII  s.  151)  »søn  af  Gilla-Maire,  søn  af  Gilla  Gott«.  All- 
gort er  vel  et  oldnorsk  tilnavn  allgott.  Ann.  of  Clonmacnois 
(p,)  33)  nævner  ogsaa  en  Allgot  blant  de  navnkundigste 
nordiske  høvdinger  i  Irland. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  315 

Amhlaibh  af  Port-Lairge  (d.  e.  Olav  af  Waterford),  vistnok 
Waterfords  konge.  Da  Englænderne  i  1170  erobrede  Water- 
ford, fortæller  aarbøgerne,  at  de  fangede  Mac  Gilla  Muire, 
armand  an  diiine  (d.  e.  fæstningens  aarmand,  befalingsmand) l. 
Da  Gilla-Maire  og  Gilla-Muire  bare  er  forskjellige  skrivemaader 
for  samme  ord,  saa  er  det,  synes  mig,  utvivlsomt,  at  Water- 
ford-høvdingen  Mac  Gilla-Muire,  som  blev  fanget  i  1170, 
har  været  en  efterkommer  af  den  Mac  Gilla-Muire,  som 
faldt  i  1130.  Mac  Gilla-Muire  har  da  været  slægtens  navn. 
Familienavne  dannede  med  Mac  og  Ua  forekommer  alt  i  det 
10de  aarhundred  i  Irland.  Trods  sit  irske  navn  kunde 
slægten  Mac  Gilla-Muire  godt  være  nordisk.  Alt  i  det  10de 
aarhundred  nævnes  en  kongesøn  fra  Waterford  ved  navn 
Gilla-Patraic.  Slægten  Mac  Gilla-Muire  holdt  sig  ogsaa  under 
Englændernes  herredømme  som  en  fornem  æt,  hovedet  for 
Østmændene  i  Waterford.  Omkr.  1225  nævnes  som  vidne  i 
et  gavebrev  til  Maria -klosteret  ved  Dublin  en  Turkil  sun 
Gillemory2.  Som  jeg  senere  skal  søge  at  vise,  er  det  nordiske 
sun  her  traadt  istedenfor  det  irske  mac.  Gillemory  er  ikke 
andet  end  en  engelsk  skrivemaade  for  Gilla-Muire.  Det  er 
da  sandsynligt,  at  Turkil  sun  Gillemori  har  tilhørt  Waterford- 
slægten  Mac  Gilla-Muire.  Men  slægten  levede  endnu  længere. 
Edward  den  første  nævner  i  sit  fribrev  for  Østmændene  i 
Waterford  af  1283  særlig:  Gillecrist  Makgillemory ,  William 
Makgillemory  og  Johannes  Makgillemory.  Disse  tre  mænd  er 
efterkommere  af  den  gamle  slægt  Mac  Gilla-Muire  og,  som 
det  fremgaar  af  fribrevet,  hoveder  for  Østmændene  i  Water- 
ford. Som  jeg  senere  skal  vise,  eksisterede  slægten  endnu 
i  begyndelsen  af  det  14de  aarhundred.  Vi  har  da  her  eks- 
empel paa  en  nordisk  slægt  i  Irland,  som  i  halvandet  hundrede 


Four  Masters,  a.  1170,   s.  1177.     Annals  of  Tigernach,  ed.  by 
Whitley  Stokes,  Revue   Celtique,   Vol.  XVIII  s.  278.    Han  er 
vistnok  samme  person,    som    den    nedenfor    nævnte  Ragnvald 
Macgillemory,   der  kaldes  Waterfords  herre. 
Mary,  I  246. 


316  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

aar  efter  Englændernes  erobring  har  bevaret  ikke  alene  sin 
nordiske  nationalitet,  men  ogsaa  sin  anseelse  og  indflydelse. 
Endog  udenfor  byerne  levede  der  endnu  i  det  13de  aar- 
hundred  Østmænd.  Som  borger  i  Dublin  nævnes  flere  gange 
omkr.  1225  en  Turstinus  de  Balimore1  (nu  Ballymore  i  grev- 
skabet Wicklow  paa  grænsen  af  Kildare).  Og  omkring  femti 
aar  senere  omtales  —  ogsaa  i  Dublin  —  en  mand  fra  samme 
sted,  Turstanus  de  Balimore2.  Ja  endog  saa  sent  som  i  1290 
ansøgte  Maurits  Macotere,  som  boede  »ved  verdens  ende 
i  Irland«,  om  tilladelse  til  at  nyde  Engelske  borgerrettig- 
heder i  Irland,  saaledes  som  han  og  hans  forfædre  før  havde 
gjort3.  Ansøgerens  navn  er  nordisk  (Macotere  d.  e.  Ottars 
søn)  med  det  irske  mac  stillet  foran  for  at  betegne  familie- 
navnet. Hele  ansøgningen  minder  om  Philip  Mac  Gothmonds 
omtrent  samtidige  skrivelse.  Det  synes  klart,  at  Maurits 
Macotere  ogsaa  har  været  en  Østmand,  der  som  alle  andre 
Nordboer  i  Irland  nød  engelske  borgerrettigheder.  Men 
Engelskmænd,  som  var  gridske  efter  hans  gods,  har  søgt  at 
faa  ham  gjort  til  Irlænder  for  saa  at  kunne  bemægtige  sig 
hans  eiendom,  ligesom  de  søgte  at  gjøre  med  Philip  Mac 
Gothmonds.  Jeg  skulde  tro,  at  Maurits  Macotere  har  boet 
i  det  sydvestlige  Irland,  i  grevskabet  Kerry,  som  passende 
kunde  kaldes  »Verdens  ende«.  En  mand  af  samme  familie- 
navn, Reginald  Macotere,  omtales  i  1253  i  Cashel.  Han 
kaldes  en  aagerkarl,  og  kronen  lægger  af  den  grund  beslag 
paa  hans  eiendom  og  kvæg4.  Denne  Reginald  Macotere  har 
vistnok  ogsaa  været  en  Østmand.  Reginald,  som  den  engelske 
fortegnelse  over  irske  aktstykker  kalder  ham,  maa  ligesom 
det  latinske  Reginaldus  være  en  oversættelse  af  det  nordiske 
Ragnvald5.  Ragnvald  Macotere  har  sandsynligvis  tilhørt 
samme    slægt    som    Maurits    Macotere.      Derimod    kan    han 


1    S.  Mary,  I  s.  222.        2  Mun„   s.  466. 
3    Cai.  III  s.  306.        4  Cai.  II  n.  959. 

5    Ragnvalds  Taarn  i  Waterford    kaldes    nu    almindelig    »Regi- 
nald's   Tower«.      Giraldus,   V   s.  255  anm.  4. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  317 

næppe  ha  boet  paa  samme  sted  som  denne.  Thi  Cashel, 
som  ligger  midt  i  det  sydlige  Irland  i  nordvest  for  Waterford , 
kunde  vanskelig  kaldes  »verdens  ende«.  Ragnvald  Macotere 
har  sandsynligvis  tilhørt  en  Waterfordslægt,  som  har  havt  eien- 
domme  oppe  i  Cashel  og  derfra  muligens  har  udbredt  sig  videre. 

Endnu  i  begyndelsen  af  det  14de  aarhundrede  udgjorde 
Nordboerne  i  Irland  en  egen  nationalitet  og  følte  sig  frem- 
deles som  Østmænd.  Oplysning  herom  faar  vi  i  et  hidtil 
utrykt  dokument  af  25de  febr.  1311,  som  rigsarkivaren  i 
Dublin,  James  Mills  Esq.,  med  udsøgt  velvilje  har  overladt 
mig  en  afskrift  af.     Aktstykkets  indhold  er  følgende: 

En  Englænder,  Robertus  le  Waleys,  har  dræbt  en  mand 
i  Waterford  ved  navn  Johannes,  søn  af  Yvor  Macgillemory. 
Drabsmanden  siger  til  sit  forsvar,  at  den  dræbte  var  Ir- 
lænder og  følgelig  ingen  fri  mand  (purus  Hibernicus  et  non 
de  libero  sanguine).  Herimod  nedlægger  paa  det  offentliges 
vegne  Johannes,  søn  af  Johannes,  søn  af  Robert  le  Poer, 
indsigelse.  Han  meddeler,  at  den  dræbte  og  hans  forfædre 
af  tilnavnet  Macgillemory  lige  fra  den  tid,  da  Henrik  2 
kom  til  Irland  (1171),  og  indtil  denne  dag  har  staaet  under 
engelske  love  og  nydt  engelske  borgerrettigheder  (legem  Angli- 
corum  in  Hibernia  usque  ad  hunc  diem  haberej.  Som  bevis 
for  dette  fremlægges  Edward  l's  før  nævnte  fribrev  til  Øst- 
mændene  i  Waterford  af  1282.  Det  oplyses  ogsaa,  at  med- 
lemmer af  familien  Macgillemory  ligesom  andre  engelske 
borgere  har  siddet  i  juryer  og  fungeret  som  dommere,  og  at 
et  medlem  af  slægten,  William  Macgillemory,  er  en  af  kron- 
vasallerne i  grevskabet  Waterford. 

Derpaa  følger  et  yderst  interessant  vidneprov  angaaende 
familien  Macgillemorys  tidligere  historie.  Det  bringer  adskil- 
lige nye  oplysninger  om  Englændernes  erobring  af  Irland  og 
giver  os  ogsaa  et  indblik  i  Østmændenes  liv  paa  den  tid. 
Jeg  skal  derfor  gjengive  hovedindholdet.  Da  Henrik  2  kom 
til  Irland,  boede  der  i  Waterford  en  rig  og  meget  mægtig 
mand  (magnas,   dives  homo  et  valde  potens)  ved  navn  Ragn- 


318  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

vald  (Reginaldus)  Macgillemory,  hersker  over  Waterford  og 
omliggende  distrikt1.  Hans  bolig  laa  nede  ved  havnen  i 
nærheden  af  Ragnvaldstaarnet  (Renaudescastel).  Da  nu  Hen- 
rik 2  med  sin  flaade  landede  udenfor  Waterford,  lod  Ragn- 
vald  spænde  to  vældige  jærnlænker  over  havnen  for  paa 
denne  maade  at  hindre  Englænderne  i  at  komme  ind  i 
Waterford.  Dette  nyttede  dog  ikke  noget;  Englænderne  kom 
alligevel  ind  i  byen,  og  Ragnvald  Macgillemory  og  hans  til- 
hængere blev  fanget  og  hængt  som  oprørere.  Resten  af  ind- 
byggerne i  Waterford  blev  ført  ud  af  byen,  og  kongen  an- 
viste dem  en  grund  udenfor  murene,  hvor  de  reiste  en  by, 
som  endnu  i  1311  kaldtes  Østmændenes  By  (villa  Oustman- 
norum  Waterford). 

En  af  slægten  Macgillemory  ved  navn  Geraldus  havde  i 
modsætning  til  sine  slægtninge  hele  tiden  vist  sig  tro  mod 
Henrik  2.  —  Han  boede,  fortæller  vidnerne,  »i  et  taarn, 
som  nu  er  meget  gammelt  og  faldefærdigt,  ligeoverfor  Præ- 
dikebrødrenes kirke  i  Waterford«.  —  Ham  gav  kongen  lov 
til  fremdeles  at  bo  i  Waterford.  Da  Østmændene  senere  (i 
1174)  søgte  at  nedsable  den  engelske  befolkning  i  Water- 
ford2, stod  Gerald  Macgillemory  ogsaa  trofast  paa  Eng- 
lændernes side  og  kjæmpede  mod  sine  egne  landsmænd. 
Som  løn  for  dette  gav  Henrik  2  Gerald  Macgillemory  og 
andre  Østmænd  af  hans  slægt  i  Waterford  (tam  sibi  quam 
aliis  de  parentela  sua  Oustmannis  Waterford)  lov  til  at  nyde 
samme  forrettigheder  som  engelske  borgere  i  Irland. 

Den  i  dette  aktstykke  meddelte  fremstilling  af  Henrik  2's 
ankomst  til  Waterford  kj endes  ellers  ikke  med  hensyn  til  enkelt- 
hederne. Men  det  er  at  mærke,  at  vidnerne  i  sin  fremstil- 
ling er  historisk  unøiagtige.  Ragnvald  Macgillemory  blev  ikke 
fanget  i  1171,  da  Henrik  2  kom  til  Waterford  (18de  okt.)3, 


1  Der  tales  i    aktstykket    om    hans    dominium    og    han    kaldes 
selv  dominus  parcium  illarum. 

2  Jfr.   Giraldus   Cambrensis,   Expugnatio  Hibernica,  L.  II  c.  III. 

3  Giraldus,  Expugnatio  L.   I  c.  XXX. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  319 

men  et  aar  tidligere,  da  Englænderne  under  jarl  Strongbow 
for  første  gang  landede  udenfor  byen  (aug.  1170)1.  De  meget 
paalidelige  Tigernachs  annaler  (fortsættelsen)  og  ligesaa  Ulster- 
annalerne fortæller,  som  jeg  før  har  nævnt,  at  Englænderne 
ved  denne  leilighed  fangede  Mac  Gilla  Muire,  fæstningens 
aarmand.  Giraldus  Cambrensis  fortæller,  at  man  i  Ragnvalds- 
taarnet  fangede  de  to  Sigtrygger,  og  efterat  vaabnene  var 
nedlagt,  fangede  man  ligeledes  Ragnvald  og  Maelsechlan 
O'Felan  (fyrste  af  Desies).  Sammenholder  vi  dette  med 
vidneprovene  i  vort  aktstykke,  kan  det  ikke  være  tvivlsomt, 
at  annalernes  Mac  Gilla  Muire  og  Giraldus's  Ragnvald  er 
samme  person  og  identiske  med  Ragnvald  Macgillemory.  De 
enkeltheder,  som  fortælles  om  denne  høvdings  tilfangetagelse, 
er  der  derimod,  synes  jeg,  ingen  grund  til  at  tvivle  paa. 
Man  faar  gjennem  dem  et  lidet  indblik  i  livet  i  Østmændenes 
byer.  De  havde,  kan  man  se,  et  aristokratisk  styre.  Høv- 
dingerne boede  i  befæstede  huse  eller  taarne,  hvorfra  de  vel 
beherskede  hver  sin  bydel. 

Slutningen  af  aktstykket,  som  desværre  er  delvis  øde- 
lagt, taler  om  slægten  Macgillemorys  herkomst.  Det  siges, 
at  den  længe  før  Englændernes  erobring  var  kommet  til  Ir- 
land fra  Devonshire  (venerunt  in  Hiberniam  diu  ante  conque- 
stum  quem  predictus  dominus  Henricus  fdius  Imperatricis  fedt 
in  Hibernia).  Landskabet  Devonshire  strækker  sig,  som  be- 
kjendt,  op  til  Bristolkanalen.  Men  i  Bristol  og  Cardiff  var 
der  endnu  i  begyndelsen  af  det  13de  aarhundrede  en  nordisk 
koloni,  kanske  mest  kjøbmænd  fra  Dublin  og  Waterford, 
som  havde  nedsat  sig  der2.  Byen  Swansea  maa  ogsaa,  det 
viser  navnet  (opr.  Sweinesea),  være  grundlagt  af  Nordboer. 
Det  ligger  da  nær  at  slutte,  at  der  ogsaa  paa  sydsiden  af 
Bristolkanalen  har  været  nordiske  kolonier,  og  at  det  var 
fra  en  af  disse,  slægten  Macgillemory  stammede. 

1  Expugnatio  L.   I  c.  XVI. 

2  Jfr.  A.  Bugge,   Contributions   to  the  Histoiy  of  the  Norsemen 
in  Ireland  III.    (Videnskabsselskabets  Skrifter,  Kristiania  1900). 


320  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

Dette  mærkelige  aktstykke  viser,  synes  mig,  at  Øst- 
mændene  i  Irland  endnu  ved  begyndelsen  af  det  14de  aar- 
hundrede  ikke  havde  opgivet  sin  nationalitet,  og  at  baade  de 
selv  og  Englænderne  forstod,  at  de  var  forskjellige  fra  Ir- 
lænderne. 

Endnu  i  det  17de  aarhundrede  nævnte  man  i  Irland 
slægter,  som  var  af  nordisk  oprindelse.  Clonmacnois-anna- 
lerne,  som  blev  oversat  paa  engelsk  i  1627,  siger  saaledes 
(p.  258):  »The  ffamilies  of  Dalamares,  Ledwitches,  ffraynes 
and  Cabyes  are  of  the  remnant  of  the  Dånes  that  remaine 
in  this  Kingdome.« 

Efter  hvad  jeg  i  det  foregaaende  har  udviklet,  maa  man 
slutte,  at  Nordboerne  endnu  i  begyndelsen  af  det  14de  aar- 
hundred  bevarede  sin  nationalitet  og  følte  sig  som  Østmænd 
i  modsætning  til  Englændere  og  Irer.  Men  deraf  følger  ikke, 
at  de  ligesaa  længe  talte  sit  eget  nordiske  sprog.  Netop  i 
vore  dage  ser  vi  jo  bedst  i  selve  Irland,  hvorledes  de  dan- 
nede klasser  alle  taler  engelsk,  men  alligevel  føler  sig  som 
fuldblods  Irlændere.  Jeg  skulde  tro,  at  det  gik  paa  samme 
maade  i  middelalderen,  og  at  nordisk  sprog  forsvandt  en  stund, 
om  end  ikke  længe,  før  Østmændene  ophørte  at  føle  sig  som 
Nordboer. 

Allerede  før  Englændernes  erobring  havde  Nordboerne 
begyndt  paa  irsk  vis  at  danne  slægtnavne  med  Mac  foran. 
I  1166  nævnes  saaledes  en  G.  Macgunnar  (d.  e.  Gunnars  søn). 
Han  undertegner  et  gavebrev  fra  kong  Diarmid  til  Alle- 
helgensklosteret  ved  Dublin  og  synes  at  ha  været  en  Dubliner- 
geistlig.  Senere  —  i  det  13de  aarhundred  —  bærer  folk, 
som  udtrykkelig  kaldes  Østmænd,  hybride,  halvt  nordiske, 
halvt  irske  slægtsnavne  som:  Mac  Ard  or  (d.  e.  søn  af 
Arnthor),  Mac  lo  t  an  (d.  e.  søn  af  Lodin),  Mac  Goth- 
mond  (d.  e.  søn  af  Gudmund),  Macotere  (d.  e.  søn  af 
Ottar),  eller  helt  irske  navne  som  Mac  Foyde,  Macduel, 
Mac  Gillemory.  Der  er  endog,  som  jeg  siden  skal  tale 
om,    eksempel  paa,    at  det  nordiske  sun  bruges  i  samme  be- 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  321 

tydning  som  det  irske  mac  til  at  danne  familienavne.  Et 
medlem  af  slægten  Mac  Gillemory  kalder  sig  saaledes  omkr. 
1225  Turkil  sun  Gillemory1. 

Forholdsvis  faa  Østmænd  synes  derimod  i  det  13de  aar- 
hundred  at  ha  baaret  irske  fornavne.  Jeg  ved  kun  at  nævne 
et  par  eksempler,  nemlig  Macrad  og  Madgauen  (Math- 
gamhan),  som  nævnes  i  et  gavebrev  fra  1225  sammen  med 
flere  Nordboer  og  selv  synes  at  ha  været  Østmænd,  samt 
Østmændene  Gillecrist  Macgillemory  og  Gylmhel  (d.  e. 
Gille  Michael?)  Maclotan2.  Engelske  fornavne  blir  derimod 
i  det  13de  aarhundred  almindelige,  ligesom  den  engelske  ind- 
flydelse mere  og  mere  synes  at  fortrænge  den  irske.  Øst- 
mændene  bærer  navne  som  Hodo  Macfoyde,  Mauricius 
Macotere,  Philip  Mac  Gothmond,  William  Mak- 
gillemory,  Johannes  Makgillemory.  —  Alle  disse  er 
mænd  fra  anden  halvdel  af  13de  aarh.  —  Vi  ser  ogsaa,  at 
Østmænd  med  nordiske  navne  giver  sine  børn  engelske  navne. 
Turkil  Ostmannus  har  saaledes  børnene  Alanus3  og  Wer- 
burga4,  og  Arfin  Mac  Ardor  har  sønnen  Walterus5,  foruden 
en  søn  med  det  nordiske  navn  Wale6.  I  første  halvdel  af 
13de  aarhundred  synes  nordiske  navne  endnu  at  være  det 
almindelige.  Men  i  anden  halvdel  af  aarhundredet  fortrænges 
de  mere  og  mere  af  engelske  navne  eller  ogsaa  opstaar  der 
hybride,  engelsk-nordiske  navne  som  Rogerus  Olof7,  Ricardus 
Olof8,  Walterus  Oluf9,  Ricardus  Ulkel10,  Thomas  Ulf11  osv. 
Dog  holder  ogsaa  nordiske  navne  sig  ned  gjennem  hele  aar- 
hundredet, ja  endnu  meget  længere.  Men  det  blir,  som  nævnt, 
mere  og  mere  almindeligt,  at  Østmændene  bærer  engelske 
navne. 

Deraf  at  personnavnene  er  nordiske,  kan  man  dog  ikke 


1  Mary  1  246.      2  Mun.  143.      3  Mary  I  227.     4  Mary  I  477. 

5  Mary  I  507.        6  Mary  I  208,  209,  225,  832,  234. 

7  O.  Sanct,  48  (1300).        8  Mary  I  427  o.  f.   (ca.  1280). 

9  O.  Sanct.  29   (ca.  1240).        10  Mun.   138  (1256). 

11  Mun.  85  (ca.  1225). 

Aarb.  f.  nord    Oldk    o?  Hist.  1900.  22 


322  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

med  sikkerhed  slutte,  at  sproget  ogsaa  har  været  det.  Mere 
afgj  ørende  er  kanske  maaden,  hvorpaa  navnene  skrives.  Man 
vil  da  lægge  mærke  til,  at  omkr.  1200  bruges  endnu  den 
nordiske  diftong  ei.  I  de  Dublinske  borgerruller  fra  omkr. 
1200  forekommer  flere  mænd  med  navnet  Torstein,  Turstein. 
Desuden  findes  ogsaa  Swein  og  Aistein.  Senere  blir  formerne 
Turstinus  og  Turstanus  de  almindelige.  Dog  nævnes  i  1225 
en  Turstein1  og  endnu  i  1305  en  Robertus  Tursteyn2.  Af 
andre  personnavne  kan  mærkes  Thorbjørn,  som  omkr.  1200 
skrives  Turbeorn3.  Dette  viser,  at  navnet  har  været  udtalt 
med  J-lyd,  bjorn.  En  saadan  udtale,  der  bestemt  viser  hen 
til  nominativsformen  bjorn,  kan  næppe  ha  holdt  sig,  efter  at 
nordisk  sprog  var  ophørt  at  tales. 

Interessantere  end  selve  navne  er  dog,  synes  mig,  de 
tilnavne,  som  flere  personer  har.  Omkr.  1200  nævnes  i 
Dublin  Ricardus  bonde  og  en  filius  bonde*,  Rodbertus  Lital- 
prud5,  Torsten  utlag6.  I  1213  nævnes  Rogerus  langhals  in 
villa  Ostmannorum1 .  Omkr.  1200  nævnes  Thomas  Ulfs,  og 
omkr.  1244  forekommer  Turkil,  søn  af  Willelmus  Wiking9. 
Alle  disse  navne  er  bestemt  nordiske:  bonde,  litalprud  (litil- 
pruår),  ulf  og  wiking.  Man  kunde  sige,  at  utlag  var  engelsk. 
Men  omkr.  1300  forekommer  en  Rogerus  Oullaw,  som  er 
Johanniterprior  og  følgelig  Englænder.  Dette  viser,  at  Outlaw 
er  den  engelske  form,  men  utlag  den  nordiske.  Disse  til- 
navne er  ikke  alene  i  sin  oprindelse  nordiske;  men  de  kan 
vanskelig,  synes  mig,  ha  været  brugt  uden  til  en  tid,  hvor 
der  taltes  nordisk  sprog.  Man  skulde  altsaa  af  tilnavnene 
kunne  slutte,  at  der  endnu  i  første  halvdel  af  13de  aar- 
hundred  taltes  nordisk  sprog  i  Dublin. 

De  faa  og  spredte  oplysninger,  som  vi  ellers  gjennem 
de  latinske  dokumenter  kan  faa  om  sproget,   synes  ogsaa  at 

1  Mary  I  231.        2  Mun.  529.        3  Mun.  8,  Elias  fil.   Turbeom. 

4  Mun.  28  og  33.         5  Mun.  10.        6  Mun.  6.        7  Mun.  475. 

8  Mun.   85  (jfr.   Ricardus  Ulf,  ca.  1200;    Mun.  28). 

9  Mary,  I  234,  504. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  323 

vise,  at  der  i  første  halvdel  af  13de  aarhundred  blev  talt 
nordisk  sprog  i  Irland.  Nordboerne  i  Irland  kaldte,  som  før 
nævnt,  sig  selv  Austmenn.  I  engelsk -latinske  dokumenter 
forsvandt  diftongen,  og  den  almindelige  form  blev  Ostmanni. 
Dog  forekommer  ved  siden  heraf  formen  Oustmanni.  Øst- 
mændene  i  Dublin  fik,  som  bekjendt,  efter  Englændernes 
erobring  sin  egen  bydel  at  bo  i;  denne  Østmændenes  By 
kaldes  Villa  Oslmannorum.  Østmændene  selv  vilde,  hvis  de 
efter  1170  endnu  talte  nordisk,  kalde  den  Austmannabyr. 
Nu  forekommer  i  to  aktstykker  fra  1192  og  1200  formen 
Houstmanebi1.  Denne  form  viser  med  nødvendighed  tilbage 
til  det  nordiske  Austmannabyr.  Det  kan  ogsaa  mærkes,  at 
»Østmændenes  Bro«  (Pons  Ostmannorumj  af  Englænderne 
oversættes  med  »the  Easterlings  Bridge«2.  Dette  viser,  at 
de  har  lært  at  forstaa  betydningen  af  ordet  Austmenn.  Da 
Østmændenes  By,  som  sagt,  først  opstod  efter  1170,  kan 
man  heraf  med  sikkerhed  slutte,  at  der  endnu  omkr.  1200 
blev  talt  nordisk  sprog  i  Dublin. 

Fra  omkr.  1225  findes  der  et  gavebrev  til  Maria-klo- 
steret ved  Dublin.  Dette  er  undertegnet  af:  Polin  sun  Du- 
noch,  Turkil  sun  Gillemory,  Turkil  maritus  Doter  og  Helge 
sun  David3.  Turkil,  Helge  og  Doter  (Dottir)  er  jo  ganske 
nordiske  navne;  Turkil  sun  Gillemory  maa  ha  hørt  til  den 
fornemme  Østmandslægt  Mac  Gillemory.  Dette  viser,  at  sun 
ikke  kan  være  det  engelske  son,  desuden  forekommer  det 
engelske  ord  aldrig  brugt  paa  denne  maade;  sun  maa  være 
det  oldnordiske  sunr,  som  i  navne  almindelig  forekommer 
uden  nominativsmærke  r.  Da  Turkil  sun  Gillemory,  som  nævnt, 
synes  at  ha  tilhørt  Østmandssl ægten  Mac  Gillemory,  viser 
det,  at  sun  her  er  traadt  istedenfor  det  irske  mac.  Om  dette 
ogsaa  er  tilfældet  med  andre  navne,  véd  jeg  ikke.  Men  naar 
sun   saaledes   forekommer,    saa  viser   det  i   alle  tilfælde,    at 


1    Mun.  52  og  57.  2  Vogt,  Dublin,  223. 

3  Mary  I,  246. 

22* 


324  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    1    IRLAND. 

der  paa  den  tid,  gavebrevet  udstedtes,   endnu  taltes  nordisk 
sprog  i  Dublin. 

Om  der  ogsaa  i  anden  halvdel  af  13de  aarhundrede  og 
senere  blev  talt  nordisk  sprog  i  Irland,  det  er  det  nu  umuligt 
med  sikkerhed  at  afgjøre.  Jeg  skal  fremhæve,  hvad  som 
kunde  pege  i  den  retning.  Østmændene  i  Waterford  kaldes 
endnu  i  1292  Eustmanni1,  og  i  1311  Oustmanni,  hvilke  former 
begge  svarer  til  nordisk  Austmenn.  Og  endnu  langt  ind  i  det 
14de  aarhundred  kaldes  Østmændenes  by  i  Dublin  Villa  Ousi- 
mannorum2.  Ogsaa  es'-diftongen  bevaredes.  I  1305  nævnes, 
som  før  omtalt,  en  Robertus  Tursteyn.  Dublins  havn,  hvor 
skibene  lagde  til,  hed  Steinen  (Steinn).  I  det  normanniske 
digt  om  Englændernes  erobring  kaldes  stedet  le  Stein,  Sleine*. 
Endnu  i  1267  kaldes  det  term  de  Steijn;  term,  que  vocatur 
Steyn*.  Men  i  1315  kaldes  det  Stanes,  og  dette  blir  siden 
den  almindelige  form.  Dette  viser  kanske,  at  man  endnu  i 
1267  talte  nordisk  i  Dublin.  Lige  udenfor  Dublin  laa  den 
haug,  hvor  Østmændene  holdt  ting.  Dette  sted  kaldes  i  la- 
tinske dokumenter  fra  det  13de  aarhundred  almindelig  Teg- 
gemuta,  Tegymuta  (d.  e.  pingmdt),  eller  ved  folkelig  om- 
ændring  Thingmonth.  Herefter  fik,  ifølge  Worsaae,  det  om- 
liggende sogn  navnet  »Sanct  Andreas  de  Thengmote«.  Ved 
siden  af  denne  almindelige  form  forekommer  en  eneste  gang, 
lidt  efter  1250,  formen  Tengum  fin  suburbio  Dublin,  in  pa- 
rochia  Sancti  Andree  Apostoli,  in  Tengum) 5.  Denne  form  viser 
tilbage  til  oldn.  dat.  pi.  pingum.  Den  synes,  netop  fordi 
den  bare  forekommer  en  eneste  gang,  at  vise,  ikke  bare,  at 
stedsnavne  paa  -um  endnu  brugtes,  men  ogsaa  at  man  omkr. 
1250  ellers  brugte  dativ  flertal  paa  -um.  Man  kan  ind- 
vende, med  eksempler  fra  Norge  for  øie,  at  stedsnavne  paa  -um 
findes,  hvor  -um  er  forsvundet  som  dativ -endelse.  Men 
Tengum   er   intet   fastslaaet   stedsnavn    i   dette  ords  egentlige 


1    Cai.  III  s.  503.        2  Mary  I  8  og  18.        3  Vogt,  216  f. 
4    Mun.  207,  489,  492.        5  Mun.   465. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  325 

betydning.  Østmændene  kaldte  i  dagligtale  tinghaugen 
pingmdt,  ikke  d  pingum. 

Til  slutning  kan  mærkes  en  del  stedsnavne  med  endelsen 
-gård.  Husene  i  Dublin  blev  af  Nordboerne  kaldte  gardr; 
hvilket  i  irske  skrifter  fra  omkr.  aar  1000  gjengives  med 
garda,  gardaibh  (dat.  pi.).  Fra  det  13de  aarhundred  har 
vi  bevaret  en  del  stedsnavne  med  denne  endelse  Fissegard 
(omkr.  1200)1,  Taæsagard  (1256)2  og  Apilgard  (1316)3.  De 
har  sandsynligvis  været  bygaarde  i  Dublin.  Jeg  tør  ikke 
benægte,  at  slige  navne  kunde  bruges,  efter  at  sproget  var 
uddød.  Men  de  synes  ialfald  at  vise  hen  paa  en  overgangs- 
tilstand. 

Resultatet  af  den  foregaaende  udvikling  er:  Nordboerne 
i  Irland  bevarede  sin  nationalitet  helt  ind  i  det  14de  aar- 
hundred. Sproget  forsvandt  noget  tidligere.  Dog  synes  der 
lige  ned  til  midten  af  det  13de  aarhundred  at  ha  været  talt 
nordisk  sprog  i  Irland.  Den  anden  halvdel  af  det  13de  aar- 
hundred danner  en  overgangstilstand.  Det  sprog,  som  Øst- 
mændene  da  talte,  var  sandsynligvis  en  blanding  af  nordisk 
og  engelsk,  isprængt  med  en  mængde  irske  ord. 

Mit  maal  med  denne  afhandling  har  været  at  vise,  at 
der  alt  i  det  10de  aarhundred  var  saa  megen  forbindelse 
mellem  Nordboerne  og  Irerne,  at  en  gjensidig  paavirkning 
kan  ha  fundet  sted,  og  sikkerlig  ogsaa  har  gjort  det.  Med 
andre  ord,  at  det  er  sandsynligt,  at  irsk  kultur  i  vikinge- 
tiden har  paavirket  Nordboerne  i  Irland  og  paa  Hebriderne, 
og  at  den  derfra  har  bredt  sin  indflydelse  til  Island  og 
videre  til  Norge,  Sverige  og  Danmark.  Dernæst  har  jeg  søgt 
at  vise,  at  denne  nybygd  i  det  fjærne  Vesten  langt  fra  hjem- 
landet maa  ha  eiet  en  mærkværdig  livskraft.  Trods  det 
stadige  og  intime  samkvem  med  Irlænderne  formaaede  den 
nordiske  befolkning  at    bevare   sin    nationalitet,    sin   politiske 


1    Mim.  26.        2  Mim.   138.        3  Mary  II  358. 


326  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

selvstændighed  og  sit  nordiske  sprog  i  mere  end  tre  hundrede 
aar,  fra  Turgeis's  dage  og  helt  ned  til  Englændernes  erobring 
i  1170.  Og  selv  efter  den  tid  vedligeholdt  Nordboerne  i 
Dublin  ogWaterford  i  mere  end  halvandet  hundrede  aar  sin 
folkeeiendommelighed  og  følte  sig  som  Nordboer,  og  i  næsten 
hundrede  aar  efter  erobringen  vedblev  de  at  tale  sit  fra 
fædrene  nedarvede  nordiske  sprog.  Endnu  ved  aar  1300 
kan  vi  tale  om  Nordboer  i  Irland. 

Til  slutning  vil  jeg  ikke  undlade  at  frembære  min  bedste 
tak  til  professor  dr.  Alf  Torp,  som  har  havt  den  godhed  at 
gjennemse  mit  manuskript  og  give  mig  mange  vigtige  oplys- 
ninger især  om  skrivemaaden  af  irske  navne,  til  min  far, 
professor  Sophus  Bugge,  som  ogsaa  har  gjennemseet  min  af- 
handling, til  rigsarkivaren  i  Dublin,  James  Mills  P^sq.,  og  til 
Hubert  Hall  Esq.,  Public  Record  Office  London,  som  har 
bragt  mig  i  forbindelse  med  Mr.  Mills. 

Følgende    forkortelser    forekommer    hyppig    i   denne   af- 
handling: 
Cai.  =  Calendars  of  Documents   relating  to  Ireland,    udg.  af 

Sweetman,  vol.  I — III. 
Chron.  Scot.  =  Chronicum  Scotorum,    udg.  af  William  Hen- 

nessy,  London   1866  (Roll's  Series). 
Cogadh  =  Cogadh   Gaedhel    re   Gallaibh    (The   War   of  the 

Gaedhil  with  the  Gaill),  udg.  af  dr.  Todd,  London  1867 

(Roll's  Series). 
Expugnatio  =  Expugnatio    Hiberniæ,    i    Giraldi    Cambrensis 

Opera,  vol.  V,  London  1867  (Roll's  Series). 
F.  M.  =  The  Annals  of  the  Four  Masters  of  Ireland  I— VII, 

udg.  af  O'Donovan  (Dublin   1851). 
lnisfallen  =  Annales   Inisfalenses,    udg.  af  O'Conor,   Rerum 

Hibernicarum  Scriptores,  vol.  II. 
Keltische  Beitråge  =  H.  Zimmer,  Keltische  Beitråge  I — III,  i 

Zeitschrift  fur  deutsche  Altertumskunde. 
Loch  Cé  =  The  Annals  of  Loch  Cé,  udg.  af  Hennessy,  London 

1871  (Roll's  Series). 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  327 

Mary  =  Chartul  aries    of   St.   Mary 's    Abbey,    Dublin   I — II, 

London   1884  (Roll's  Series). 
Minder  =  J.  Worsaae,  Minder  om  de  Danske  og  Nordmændene 

i  England,  Skotland  og  Irland. 
Mun.  =  Historical  and  Municipal  Documents  of  Ireland,  1172 

—  1320,  London  1870  (Roll's  Series). 
Normannerne  =  J.  Steenstrup,  Normannerne,  I — IV. 
O.  Sanct.  —  Registrum    Prioratus   Omnium  Sanctorum,   iuxta 

Dublin  (udg.  af  Irish  Archæological  Society). 
Three  Fragm.  =  Three  Fragments,  udg.  af  O'Donovan,  Dublin 

1860. 
Tig.  —  The  Annals    of  Tigernach,    udg.    af  Whitley  Stokes, 

Revue    Celtique,    vol.   XVII— XVIII,    og    af    O'Conor, 

Rerum  Hibernicarum  script.,  vol.  III. 
Ult.  —  Annales  Ultonienses,  udg.  af  O'Conor,  Rerum  Hiber- 

nicorum  script.,    vol.  IV;    og  fuldstændig  i  Roll's  Series 

af  Mr.  Hennessy  og  Dr.  B.  Mac  Carthy,  I — III. 
Vogt  =  L.  J.  Vogt,  Dublin  som  norsk  By,  Kristiania  1896. 


Public  Record  Office,  Dublin.  Extract  from  Justiciary 
Roll,  3—7  Edward  II  mem.   18. 

1311,  25  februar.     Waterford. 

Adhuc  de  Placitis  de  Corona  et  deliberacione  Gaolae 
apud  Waterford  coram  Johanne  Wogan  Justiciario  Hiberniae 
die  Jovis  in  crastino  sancti  Matthiae  Apostoli  anno  regni 
Regis  Edwardi  filii  Regis  Edwardi,  quarto. 

Robertus  le  Waleys  sectatus  de  morte  Johannis  filii 
Yvor  Macgillemory  feloniter  per  ipsum  Robertum  interfecti 
etc.  venit  et  bene  cognovit  quod  predictum  Johannem  inter- 
fecit,  Dicit  tamen  quod  per  ejus  interfectionem  feloniam  com- 
mittere  non  potuit  quia  dicit  quod  predictus  Johannes  fuit 
purus  Hibernicus   et   non   de    libero    sanguine    etc.     Et  cum 


328  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK     NATIONALITET    I    IRLAND. 

dominus  predicti  Johannis  cujus  Hibernicus  idem  Johannes 
f'uit  die  quo  interfectus  fuit  solocionem  pro  ipso  Johanne 
Hibernico  suo  sic  interfecto  petere  voluerit  ipse  Robertus 
paratus  erit  ad  respondendum  de  solucione  predicta  prout  ju- 
sticia  suadebit. 

Et  super  hoc  venit  quidani  Johannes  filius  Johannis  filii 
Roberti  le  Poer,  et  dicit  pro  domino  Rege  quod  predictus 
Johannes  filius  Yvor  Mc  Gillemory  et  antecessores  sui  de 
cognomine  ipsius  Johannis  filii  Yvor  Macgillemory  a  tempore 
quo  dominus  Henricus  Rex  filius  Imperatricis  quondam  do- 
minus  Hiberniae  tritavus  domini  Regis  nunc  fuit  in  Hibernia 
antecessores  de  cognomine  predicti  Johannis  filii  Yvor  Mac- 
gillemory legem  Anglicorum  in  Hibernia  usque  ad  hunc  diem 
habere,  et  secundum  ipsam  legem  judicari  et  deduci  debent  et 
solent.  Et  unde  dicit  quod  predictus  dominus  Henricus  Rex 
per  cartam  suam  a  tempore  primi  conquestus  Hiberniae  liber- 
tatem  predictam  omnibus  de  cognomine  de  Macgillemoryes  dedit 
et  concessit  quamquidem  cartam  Dominus  Edwardus  quondam 
Rex  Angliae  pater  domini  Regis  nunc  per  literas  suas  pa- 
tentes  ratificavit  et  confirmavit.  Et  profert  literas  predicti 
domini  Edwardi  regis  patris  domini  Regis  nunc  de  confirma- 
cione  predicta  que  hoc  testantur  in  hec  verba. 

[Nu  følger  Edward  l's  stadfæstelsebrev  af  5te  okt.  1283, 
trykt  hos  Worsaae,  Minder  s.  444.  Isteden  for  Worsaaes 
Custumanni  har  dette  haandskrift  Oustmanni,  hvilket  er  det 
rigtige.] 

Unde  predictus  Johannes  filius  Johannis  filius  Roberti  le 
Poer  petit  pro  domino  Rege  quod  procedatur  ad  judicium  versus 
predictum  Robertum  le  Waleys  pro  morte  predicti  Johannis 
filii  Ivor  Macgillemory  qui  est  de  stirpe  predictorum  Gillecrist 
Macgillemory  Willelmi  et  Johannis  Macgillemory  quos  pre- 
dictus dominus  Edwardus  Rex  pater  domini  Regis  nunc  lege 
Anglicorum  in  partibus  Hibernie  uti  et  per  hujusmodi  legem 
deduci  concessit   prout  in  predictis   litteris  patentibus  plenius 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  329 

continetur1.  Et  Justiciarius  hic  etc.  plenius  volens  certiorari 
pro  quali  predictus  Johannes  filius  Yvor  Macgillemory  habe- 
batur  dum  vixit  et  utrum  ipse  et  antecessores  sui  a  tempore 
confectionis  cartarum  predictarum  poni  consueverant  in  ju- 
ratis et  assisis  sicut  et  ceteri  Anglici  de  partibus  Hibernie 
necne,  processit  ad  inquirendum  super  premissis  plenius  veri- 
tatem  per  Juratores  subscriptos  videlicet  Johannem  le  Bu- 
tiller  Johannem  filium  Warini  milites  Adam  le  Poer  juni- 
orem  Henricum  de  Whitfeld  Reymundum  le  Tailleur  Johannem 
de  Barry  Thomam  le  Poer  de  Boryn  Bartholomeum  de  Kerdif 
Philippum  filium  Johannis  de  Norragh  Henricum  Ruddeberd 
Johannem  Barun  de  Porthallok  Willelmum  Savage  Matheum 
Belescot  Thomam  de  Norhampton  et  Galfridum  filium  David 
qui  jurati  dicunt  super  sacramentum  suum  quod  a  tempore 
quo  predictus  dominus  Henricus  Rex  filius  Imperatricis  primo 
venit  in  Hiberniam  pro  conquestu  faciendo  fait  quidam  magnas 
nomine  Reginaldus  Macgillemory  qui  fuit  dives  homo  et  valde 
potens  in  comitatu  isto  et  fuit  manens  apud  Renaudescastel 
prope  portum  de  Waterford  ubi  modo  est  antiqua  mota  de- 
serta  et  ipse  Reginaldus  audiens  de  adventu  predicti  domini 
Henrici  Regis  filii  Imperatricis  etc.  in  Hiberniam  pro  con- 
questu faciendo  etc.  et  quod  idem  dominus  Henricus  Rex  ordi- 
navit  applicare  cum  exercitu  et  navigio  suo  in  portu  Water- 
ford et  in  dominio  ipsius  Reginaldi  Macgillemory,  idem  Regi- 
naldus condere  fecit  tres  magnas  cathenas  ferreas,  quamlibet 
earum  de  tanta  longitudine  quanta  tune  fuit  latitudo  portus 
Waterford  inter  predictam  motam  que  vocatur  Renaudecastel 
ex  parte  Weyseford  et  terram  de  Dunbrothy  ex  opposito  que 
est  in  libertate  Waterford,  et  predictas  tres  cathenas  portare 
fecit  ultra  portum  predictum  et  quamlibet  cathenarum  illarum 
ex  utraque  parte  portus  tendere  fecit  et  firmare,  intendens  per 
ingenia  illa  impedire  predictum  dominum  Henricum  Regem 
magnum  et  exercitum  suum  ne  ibidem  possent  applicare.    Et 


1    Jfr.   fribrevet  af  1283. 


330  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

cathenis  illis  non  obst(an)1tibus  predictus  dominus  Henricus 
Rex  cum  navigio  et  exercitu  suo  ibidem  applicuit,  et  cito 
postea  idem  dominus  Henricus  Rex  cepit  predictum  Regi- 
naldum  Macgillemory  dominum  parcium  illarum  qui  cathenas 
illas  construxit  et  ipsum  et  omnes  suos  adherentes  in  comi- 
tiva  sua  inventos  ducere  fecit  ad  villam  Waterford,  qui 
omnes  cito  postea  per  judicium  Curiæ  ipsius  domini  Henrici 
Regis  pro  eorum  rebellione  tracti  fuerunt  et  suspensi.  Et 
omnes  alii  quos  idem  dominus  Henricus  Rex  manentes  in- 
venit  in  predicta  villa  Waterford  per  ipsum  dominum  Henri- 
cum  Regem  expulsi  fuerunt  extra  eandem  villam  excepto  uno 
solo  fideli  homine  de  cognomine  des  Macgillemoryes  qui  vo- 
cabatur  Geraldus  Macgillemory  qui  semper  fideliter  se  gessit 
ad  pacem  ipsius  domini  Regis  et  qui  fait  manens  in  quadam 
Turri  que  modo  est  valde  antiqua  et  diruta  ex  opposito  ec- 
clesie  fratrum  predicatorum  infra  muros  ville  Waterford.  Et 
idem  dominus  Henricus  Rex  assignavit  certa  loca  extra  muros 
ville  predicte  singulis  eorum  quos  sic  expulsit  a  villa  pre- 
dicta ad  faciendum  ibidem  mansiones  suas.  Et  ipsi  sic  ex- 
pulsi construxerunt  quamdam  villam  ibidem  que  modo  vocatur 
villa  Oustmannorum  Waterford  et  infra  muros  ville  predicte  a 
qua  ipsi  sic  expulsi  fuerunt  feoffavit  de  tenementis  ipsorum 
sic  expulsorum  diversos  homines  de  comitiva  sua  et  diversas 
libertates  eis  concessit.  Et  pro  magna  fidelitate  quam  pre- 
dictus dominus  Henricus  Rex  invenit  cum  predicto  Geraldo 
Macgillemory  qui  fuit  manens  in  predicta  Turri  infra  muros 
predicte  ville  Waterford  non  expulsit  ipsum  Geraldum  Mac- 
gillemory set  concessit  ei  vitam  et  membra  et  quod  ipse  et 
sui  manere  possent  in  villam  predictam  sicut  prius  manserunt. 
Et  postea  per  lapsum  temporis  post  reditum  predicti  Henrici 
Regis  .  . 2  contigit  quod  burgenses  predicti  ville  de  Water- 
ford  et   uxores   et  alii  de  familia  eorum  quodam  die  . .  exie- 


1  (  )  er  borte  i  orig.,  men  udfyldt  af  udg. 

2  .  .   betegner,   at  noget  er   borte  i   orig. 


NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND.  331 

runt  muros  ville  predicte  causa  ludendi  in  campis  et  omnes 
de  predicta  villa  Oustmannorum  (expul)si  ut  predictum  est 
inierunt  consilium  ut  burgenses  ville  predicte  et  suos  inter- 
ficerent  et  consilium  illud  (effece)runt  in  actum  et  interfecerunt 
die  illo  omnes  burgenses  ville  predicte  quos  extra  muros  in- 
venerunt  et  eorum  uxores  ceperunt  et  cum  ipsis  duxerunt  ob 
quod  orta  fuit  guerra  inter  ipsos  de  villa  Oustmannorum 
Waterford  qui  predictos  burgenses  sic  interfecerunt  et  illos 
qui  residui  fuerunt  infra  muros  ville  predic(te)  (ob)  occisionem 
predictam  et  duravit  guerra  et  dissensio  illa  per  magnum 
tempus.  Et  predictus  Geraldus  Macgille(mory)  qui  fuit  ma- 
nens in  predicta  Turri  infra  muros  ville  predicte  fideliter  et 
viriliter  per  se  et  suos  custod(ivit  Turrim)  predictam  et  eam  de- 
fendidit  tam  contra  omnes  predictos  Oustmannos  primo  ex- 
pulsos  ut  predictum  est  etc.  d(e)  qui  bus  aliqui  fuerunt  pa- 
rentes ipsius  Geraldi  quam  contra  quoscunque  alios  qui  fu(erunt) 
ex  parte  predictorum  Oustmannorum  usque  ad  iteratum  ad- 
ventum  domini  Henrici  regis  in  Hiberniam.  Et  quando  d(omi- 
nus)  Henricus  Rex  in  adventu  *  suo  apud  Waterford  audivit 
de  magna  fidelitate  predicti  Geraldi  Macgillemor(y)  qualiter 
bene  se  gessit  in  defensione  ville  predicte  tam  contra  Oust- 
mannos qui  fuerunt  de  parentela  et  (stirpe)  ipsius  Geraldi  Mac- 
gillemory  quam  contra  omnes  alios  Oustmannos  primo  ex- 
pulsos  etc.  ut  predictum  est,  id(em)  dominus  Henricus  Rex 
ad  instanciam  et  rogatum  ipsius  Geraldi  Macgillemory  con- 
cessit  tam  sibi  quam  aliis  de  parentela  sua  Oustmannis 
Waterford  quod  ipsi  a  tempore  illo  legem  Anglicorum  in 
Hibernia  haberent  et  secundum  ipsam  legem  judicati  et  de- 
ducti  fuissent.  Requisiti  si  predictus  Johannes  filius  Yvor 
Macgillemory  quem  predictus  Robertus  le  Waleys  interfecit 
sic  de  stirpe  predicti  Geraldi  Macgillemory  cui  predictus  do- 
minus  Rex  l(iber)tates  predictas  concessit,  dicunt  quod  sic. 
Requisiti  si  predictus  Johannes,  filius  Yvor  Macgillemory 
s(ive)  al(iquis)  antecessorum  suorum  post  cartam  et  confirma- 
cionem  predictas  poni  consueverunt  in  juratis  et  assisis  sicut 


332  NORDISK    SPROG    OG    NORDISK    NATIONALITET    I    IRLAND. 

Anglici  etc.  dicunt  quod  quidam  Willielmus  Macgillemory  con- 
sanguineus  predicti  Johannis  est  liber  ten(ens  istius)  comitatus 
et  tenet  omnes  terras  suas  de  domino  Rege  in  capite  in  eodem 
comitatu  faciendo  .  .  comitatu  Waterford  de  comitatu  in 
comitatum.  Et  tam  predictus  Johannes  quam  predictus  Wil- 
lielmus hactenus  poni  consueverunt  in  juratis  et  assisis  sicut 
et  ceteri  Anglici  comitatus  etc.  Requisiti  si  aliquis  de  stirpe 
et  cognomine  predictis  hactenus  interfectus  fuit  et  ille  qui 
ipsum  interfecit  captus  et  in  curia  domini  Regis  de  morte 
illa  arenatus,  dicunt  quod  quidam  Robertus  filius  Batyn  le 
Poer  tempore  domini  Edwardi  quondam  Regis  Anglie  patris 
domini  Regis  nunc  interfecit  quendam  Gillecrist  Macgillemory 
et  de  morte  illa  arenatus  fuit  in  curia  domini  Edwardi  Regis 

primi quod  clericus  fuit  et  quod  non  .  .  ordinis  qui 

tune  fuit  .  .  .  jurati  etc.  quod  .  .  Macgillemory  . .  .  jurati  etc. 
coram  vicecomite  Waterford  .  . .  comitatu  isto  et  similiter  ad 

dicendum    quia   predictus   Robertus    le   Waleys   in 

inquis  . .  .  interfecit  ut  predictum  est.  Requisiti  a  qua  .  .  . 
Macgillemory  primo  venerunt  et  utrum  .  .  .  Hibernie  in  .  .  . 
hactenus  (dicunt)  quod  .  .  venerunt  de  Devonia  in  Hiberniam 
diu  ante  conquestum  quem  predictus  dominus  Henricus  filius 
Imperatricis  fecit  in  Hibernia  etc.  Ideo  predictus  Robertus 
le  Waleys  recommitatur  Gaole  pro  judicio  suo  exspectando  etc. 
a  die  Pasche  in  XV  dies  ubicunque  etc.  Et  datus  est  ei  dies 
de  judicio  suo  audiendo  coram  etc.  Postea  de  gratia  etc.  pre- 
dictus Robertus  le  Waleys  dimittitur  per  manucapcionem.  Et 
de  ejus  manucapcione  patet  in  Rotulo  de  manucapcione  de 
hoc  termino  etc1. 


1  Aktstykket  er  aftrykt  ordret  efter  den  afskrift,  som  rigs- 
arkivar James  Mills  i  Dublin  har  sendt  mig,  og  med  bi- 
behold  af  dens   eiendommeligheder,    f.  eks.   snart  ae,   snart  e. 


< 


AARBØGER 


FOR 


NORDISK  OLDKYNDIGHED  OG  HISTORIE. 


UDGIVNE  AF 


DET   KONGELIGE 

NORD] 

SKE    OLDSKRIFT 

-SELSKAB. 

< 

1901. 

7.7.5 

1 

II.  RÆKKE. 

tf"  J 

16.  BIND. 

^^(\ 

X 

KJØBENHAVN. 

I  COMMISSION  I  DEN  GYLDENDALSKE  BOGHANDEL. 

THIELES    BOGTRYKKERI. 


u^ 


INDHOLD  AF  AARGANGEN 

1901. 


Side 

Ivar  Hertzsprung:    Et  Par  sønderjydske  Træskærerarbejder  fra 

det  13.  Århundrede 1 

Hans  Kjær:  To  nye  Mosefund  fra  Jærnalderen.  (Fund  fra  Kamp- 
steder)       26 

Jakob  Jakobsen:    Shetlandsøernes  Stednavne 55 

Kr.  Kålund:    Om    håndskrifterne    af   Sturlunga    Saga    og    dennes 

enkelte  bestanddele 259 

J.  B.  Løffler:     Fremstillinger    af   Legemets    Forkrænkelighed   paa 

vore  Gravstene  fra  det  16.— 18.  Aarhundrede 301 

Sofus  Larsen:    Et  Par  Bemærkninger  til  Roskildekrøniken 307 

I  Texten  er  der  indtrykt  følgende  Afbildninger: 

S.  1—6:    Dele  af  Altertavlen  i  Hyrup  Kirke,  ved  Flensborg. 

S.  9:    Runer,  indskaarne  paa  Hyrup  Altertavle. 

S.  11—16:    Dele  af  Altertavlen  i  Nørre  Haksted  Kirke,  ved  Flensborg. 

S.  31—36:    Oldsager  i  Fundet  fra  Illemose,  Fyen. 

S.  44—52:    Oldsager  i  Mosefundet  fra  Krogsbølle,  Fyen. 

Afbildningerne  S.  9,  31—52  ere  tegnede  og  chemityperede  af  Prof. 
Magnus  Petersen,  de  øvrige  ere  Zinkographier  efter  Photographi,  ved 
Pacht  &  Crone. 


ET   PAR   SØNDERJYDSKE   TRÆSKJÆRERARBEJDER 
FRA  DET  13.  ÅRHUNDREDE. 

AF 

IVAR  HERTZSPRUNG. 


I  to  landsbykirker  i  Flensborgegnen,  Hyrup  og  Nørre 
Haksted,  er  skibets  østlige  væg  bleven  smykket  på  en  sær- 
egen måde,  idet  man  langs  henunder  loftet  har  anbragt  en 
række  træskårne  relieffer,  fremstillende  Kristi  lidelseshistorie. 
Af  disse  værker,  der  hidtil  kun  kortelig  ere  omtalte  i  littera- 
turen1, skal  i  det  følgende  gives  en  beskrivelse  i  tilslutning 
til  fotografiske  gengivelser  og  dertil  knyttes  en  arkæologisk 
undersøgelse  af  deres  alder  og  hjemstavn2. 

I  Hyrup  kirke,  godt  en  milsvej  sydøst  for  Flensborg, 
sad  disse  relieffer  indtil  1892  endnu  på  deres  oprindelige 
plads;  men  ved  en  i  dette  år  foretagen  »restauration«  blev 
denne  kirkens  ejendommeligste  og  ærværdigste  prydelse  tagen 
ned,  ved  oversavning  delt  i  tre  dele  og  anbragt  i  skibets 
vestende  på  den  sydlige  og  vestlige  væg,  for  største  delen 
inde  under  et  pulpitur3.     Indfatningen   om   reliefferne   består 


1  Trap :  Slesvig  II.  480 ;  R.  Haupt :  Die  Bau-  und  Kunstdenk- 
måler  der  Provinz  Schleswig-Holstein  I  (Kiel  1887),  s.  311,  290; 
Matthåi:  Zur  Kenntnis  der  mittelalterlichen  Schnitzaltåre  Schles- 
wig-Holsteins  (Leipzig  1898)  passim;  prof.  Haupt  i  Beilage  zur 
(Miinchener)  Allgemeinen  Zeitung  1899  nr.  271   (27.  nov.). 

2  I  Hyrup  og  Norre-Haksted  var  jeg  første  gang  i  aug.  1898, 
anden  gang   i  okt.  1899:  i  N.-H.   var  jeg  atter  i  aug.  1900. 

3  Den  tidligere  tilstand  kender  jeg  dels  af  det  nævnte  værk 
af  Haupt,  dels  af  et  par  ældre  fotografier,  som  professor  Haupt 
har  vist  mig  den  velvilje  at  sende  mig,   samt  af  et  par  fotografier, 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1901.  \ 


2  ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ARH. 

af  søjler,  der  bære  tredelte  rundbuer,  mellem  hvilke  rummet 
udfyldes  af  reliefornamenter;  derimod  ere  såvel  de  planker, 
der  dannede  bagklædning,  som  de  fire  bjælker,  hvoraf  rammen 
bestod,  bortkomne  ved  flytningen.  De  bevarede  dele  have 
følgende  dimensioner:  samlet  længde  6,35  m.  (til  sammen- 
ligning tjener,  at  skibets  bredde  er  6,92  m.),  fra  midte  til 
midte  af  søjle  0,88  å  0,925  m.,  højde  1,02  å  1,03  m.1,  relief- 
højde omtr.  9  cm.  —  Alt  er  egetræ  (undt.  nogle  ny  tilsatte 
smådele,  se  ndfr.). 

Oprindelig  må  i  hvert  fald  reliefscenerne  have  været 
malede;  det  kan  således  sluttes  deraf,  at  skæg  flere  gange 
kun  er  gengivet  ved  noget  fremstående  på  kinden  uden  an- 
givelse af  hår  (Kristus  i  opstandelsesscenen,  en  af  røverne 
og  en  af  bødlerne).  Det  ses  da  også  på  de  nævnte  ældre 
fotografier,  at  de  før  1892  havde  flere  farver  (ornamenterne 
ses  ufarvede  eller  ensfarvede);  nu  ere  kun  yderst  få,  svage 
farvespor  fundne2,  og  det  er  endda  tvivlsomt,  om  disse,  der 
ikke  have  kridtgrund,  hidrøre  fra  den  oprindelige  farvegivning. 


som  arkitekt  John  Dich  har  taget  af  »opstandelsen«  og  »kvin- 
derne« tilligemed  to  af  søjlerne  og  to  af  ornamentstykkerne,  medens 
kirken  var  under  reparation  og  skjæringerne  henlå  på  loftet,  og 
som  han  ligeledes  velvilligst  har  overladt  mig.  Det  ses  af  prof. 
H.s  fot.,  at  rammen  bæres  af  to,  for  enden  afrundede,  flade,  kant- 
stillede plankeender ,  der  ere  indstukne  i  muren  (desuden  ses  på 
midten  en  senere  tilsat  jærnstang,  hvis  ene  ende  er  fastgjort  til 
loftsbjælken,  medens  den  anden  er  bøjet   under  underbjælken). 

1  Haupt  angiver  højden  til  1,1  m.,  hvilket  vistnok  må  være 
en  trykfejl  for  1,2  m.,  hvortil  den  oprindelige  samlede  højde  be- 
regnes ved  hjælp  af  prof.  H.s  fot.  og  mine  mål;  længden  angiver 
Haupt  til  6  m. 

2  Rødt  mellem  læberne  på  den  forreste  kriger  ved  »tilfange- 
tagelsen« og  på  fanen  ved  »opstandelsen«,  højrødt  i  udyrets  gane  og 
på  søjlen  længst  til  højre,  gråt  på  Kristi  kjortel  ved  »opstandelsen«  ; 
desuden  på  flere  steder  hvid  farve,  men  om  denne  savner  jeg  speci- 
ficerede notitser,  da  det  nemlig  ved  mit  besøg  blev  mig  fortalt  af 
præsten,  at  skjæringerne  indtil  1892  vare  hvidmalede,  hvilket  de 
skulde  være  blevet  for  omtr.  40  år  siden  (her  foreligger  vistnok  en 
forvexling  med  Nørre   Haksted,   se  ndfr.). 


ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKJÆRERARBEJDEK  FRA  DET  13.  ÅRH. 


3 


Skjæringerne  fremtræde  nu  med  »spejl«  i  træet,  især  for  orna- 
mentstykkernes vedkommende.  På  mange  steder  i  reliefferne 
ses  små  runde  trænagler,  som  dels  synes  at  være  anbragte 
for  at  fastholde  dem  til  bagklædningen,  dels  måske  kun  ud- 
fylde huller,  der  ere  borede  for  at  hindre  træet  i  at  revne. 
I  tilslutning  til  hosstående  gengivelser  af  mine  fotografier 
hidsættes  en  kort  beskrivelse  af  hver  enkelt  af  de  syv  frem- 
stillinger med  angivelse  af  alle  nye  smådele.  Deres  nuværende 
rækkefølge,  hvori  de  her  nævnes,  er  den  samme  som  fer  1892, 
hvilket  fortjener  at  omtales,  da  scenerne  efter  »gravlæggelsen« 
kunne  tænkes  ordnede  på  forskellig  måde. 


Fig.  1. 


Fig.  2. 


Tilfangetagelsen  (fig.  1).  Judas  vil  kysse  Kristus, 
der  strax  gribes  om  armen  af  en  kriger;  bag  Kristus  kommer 
apostlen  Peter  og  hugger  efter  det  højre  øre  på  den  intet- 
anende Malchus,  der  vender  ryggen  til  de  andre,  medens 
han  bøjer  sig  forover  og  i  hænderne  holder  en  lang  kølle 
nedadvendt;  til  højre  for  denne  gruppe  står  en  enkelt  figur, 
en  kriger  med  et  spyd  rettet  mod  Peter.  —  Forskellige  dele 
af  denne  scene  ere  løst  skårne  og  påsatte,  således  den  enligt- 
stående  krigers  sværd,  spyd  og  hjælm  (hjælmen  var  før  1892 
fejlagtig  sat  på  Peters  hoved).  Klingen  på  Peters  sværd  er 
af  fyrretræ  og  hidrører  fra  den  nyeste  tid  (den  ses  ikke  på 
prof.  H.s  fot.). 

1* 


4  ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKJÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ARH. 

Hudstrygelsen  (fig.  2).  Den  tornekronede  Kristus  er 
ved  hænderne  bunden  til  en  pæl;  ved  hver  side  står  en  bnddel, 
som  svinger  et  køllelignende  ris.  —  I  denne  fremstilling  hid- 
rører fra  den  nyeste  tid:  den  ene  fodspids  af  bøddelen  til 
højre  (og  tilhørende  del  af  fodstykket),    samme   figurs    rudi- 


Fis.  3. 


mentære  hænder  med  riset  ligesom  størstedelen  af  den  anden 
bøddels  ris. 

Nedtagelsen  (fig.  3).  Kristi  højre  arm  er  gjort  fri  og 
holdes  ømt  af  Maria,  medens  hans  legeme  støttes  af  en  mand 
(Josef  fra  Ariinathæa);  imidlertid  er  en  anden,  som  ligger  på 
korset,  ifærd  med  ved  hjælp  af  en  tang  at  udtage  naglen  af 
dsn  venstre  hånd,   medens  en  tredje  (Nikodemus)  på  samme 


ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ARH.  5 

måde  søger  at  frigøre  fødderne.  Under  korsets  venstre  arm 
står  Johannes  sørgende.  Til  hver  side  ses  på  et  kors,  der 
ligesom  Kristi  har  T-form,  en  røver  med  bagbundne  hænder, 
kun  ophængt  i  armene;  på  skinnebenene  er  mærker  af  slagene, 
der  have  ramt  dem. 


Fig.  4. 


Gravlæggelsen  (fig.  4).  I  den  åbne  sarkofag  sænke 
to  jøder  (Josef  og  Nikodemus)  Kristi  lig;  til  siderne  stå 
Maria  og  Johannes  sørgende. 

Opstandelsen  (fig.  5).  Kristus  har  rejst  sig  og  træder 
ud  af  graven,  idet  han  sætter  den  venstre  fod  og  korsstaven 
med  fanen  på  en  af  de  tre  sovende  krigere;  i  højre  hånd 
holder   han    et   skriftbånd.     Som   en   selvstændig   fremstilling 


b  ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TKÆSKJÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ARH. 

ses  til   højre   herfor  Gudfader   svævende   i  en  sky,   holdende 
et  skriftbånd,  og  under  ham  en  engel.  —  Klingen  på  sværdet 

til  hejre  hidrører  fra  den  nyeste 
tid  (arkitekt  Dichs  ovennævnte 
fotografi  fra  1892  viser  en  lige, 
tveegget  klinge),  hvorimod  såvel 
klingen  tilvenstre  som  et  ind- 
fældet stykke  i  en  af  krigernes 
ben  snarest  må  anses  for  op- 
rindelige enkeltheder. 

Kvinderne    ved    graven 

(fig.  6).     Engelen  har  sat  sig  på 

den   tomme   grav;    han   holder   i 

højre   hånd  et  palmeblad  (?),    og 

med  venstre  peger  han  ned  i  kisten,  da  de  tre  kvinder  nærme 

sig;  den  forreste  bøjer  sig  lidt  forover  og  løfter  på  ligklædet, 

der  ligger  over  kanten  af  graven;  de  bære  alle  salvegemmer, 


Fis.  5. 


'is.  6. 


Fig.  7. 


-den  bageste  (der  er  skåret  i  et  træstykke  for  sig)  tillige  et 
røgelsekar.  —  Ny  er  den  yderste  del  af  Engelens  venstre 
vinge.  Den  midterste  kvindefigurs  højre  side  er  skåret  i  to 
stykker,  der  ere  tappede  fast  på  det  øvrige. 

Underverdenen  (fig.  7).     Kristus  står  foran  Helvedes 
gab,  træder  på  djævelen  og  støder  sejrsfanens  stang  i  udyret; 


ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ARH.  7 

han  griber  om  håndleddet  på  en  nøgen  mand  (Adam),  der 
står  forrest  i  gabet  og  fatter  en  kvinde  (Eva)  om  håndleddet; 
desuden  ses  bag  dem  tre  hoveder.  Endelig  ser  man  atter 
bag  Kristus  Adam  og  Eva,  der  træde  ud  af  en  port1.  — 
Ny  er  fanen. 

Såvel  mænd  som  kvinder  bære  gennemgående  en  lang 
kjortel  med  halvvide,  for  håndleddene  snævre  ærmer,  om 
livet  et  bælte  eller  en  rem  (Malchus  og  bødlerne  have  kortere 
kjortel).  Over  kjortelen  bære  engelen  og  kvinderne  på  bægge 
skuldre  en  kåbe,  der  for  engelens  vedkommende  sammen- 
holdes af  et  lille  bånd  med  en  rund  knap  på  midten;  apost- 
lene have  en  kappe,  der  lader  højre  arm  fri.  Kvindernes 
hoved  dækkes  af  et  blødt  klæde,  flere  af  mændene  bære  den 
ejendommelige,  spidse  jødehat. 

Som  korsfæstet  er  Kristi  eneste  klædningsstykke  et  klæde 
om  lænderne,  bundet  i  en  knude  ved  højre  hofte  og  så  langt, 
at  venstre  knæ  er  dækket.  Både  her  og  ved  hudstrygeisen 
er  Kristus  tornekronet. 

Særlig  opmærksomhed  fortjene  de  rustede  krigere,  som 
vi  finde  i  to  af  scenerne,  fordi  deres  udstyr  hjælper  til  en 
tidsfæsteise  af  værket.  Vogterne  ved  Kristi  grav  bære  brynje 
med  hætte  over  hovedet  og  handsker  i  fortsættelse  af  ærmerne; 
underbenene  dækkes  sandsynligvis  af  brynjehoser;  lige  neden- 
for knæerne  ses  to  smalle  tværbånd,  der  vistnok  må  være  den 
nederste,  snævre  del  af  korte  buxer.  De  have  hvælvede  tre- 
sidede skjolde,  forneden  spidst  tilløbende,  foroven  lige  afskårne2, 
men  dog  med  afrundede  hjørner;  deres  længde  er  omtrent  som 
fra  skulder  til  midt  på  låret;  de  to  af  krigerne  (ved  den  tredje 
er  det  udeladt  af  mangel  på  plads)  holde  sværd  med  rund 
knap,  kort  fæste,  kort,  lige  parerstang  og  krumme,  eeneggede 
klinger.  Ved  »tilfangetagelsen«  ere  de  to  krigere  klædte  på  en 
lidt  anden  måde  end  de  tre  nys  omtalte;   hos   dem   kommer 


1  Det  er  næppe  rimeligt,   at  der  skulde  være  ment  andre  end 
de  nævnte  personer. 

2  De  to  ere  urigtigt  perspektivisk  tegnede. 


8  ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH. 

nemlig  kjortelen  til  syne  nedenfor  ringbrynjen  og  dækker 
knæerne;  det  sværd,  som  den  ene  bærer  i  skede  ved  venstre 
side,  er  ikke  af  form  som  de  forannævnte,  men  af  almindelig 
type,  lige  og  tveegget  (på  Peters  sværd  er  klingen  ny);  den 
samme  kriger  bærer  en  løst  påsat  • kedelhat«  (kun  ufuld- 
stændig bevaret). 

Indfatningens  søjler  have  trapezkapitæl  med  afrundede 
hjørner,  en  firkantet  dækplade  foroven,  en  ring  forneden; 
skaftet  er  kun  trek  vart-run  dt;  foden  er  formet  ganske  som 
kapitælet,  kun  med  de  tre  led  i  den  omvendte  orden.  Hver 
søjle  er  skåren  i  et  stykke,  der  fortsætter  sig  bag  om  orna- 
mentstykkerne helt  op  til  disses  øverste  rand,  fastholdt  af 
jærnsøm,  der  synes  oprindelige.  Buerne  med  de  mellem- 
liggende ornamenter  og  en  rundstav  med  hule  snoninger 
langs  overkanten1,  ere  udskårne  i  flade  træstykker  af  omtr. 
1,7  cm.s  tykkelse  på  den  måde,  at  de  buehalvdele,  der  bæres 
af  samme  søjle,  med  alt  det  mellemliggende,  ere  skårne  i  ét 
stykke.  Over  midten  af  hver  bue  (altså  hvor  to  stykker 
træ  støde  sammen)  er  påsat  en  sexbladet,  lidt  fremspringende 
roset,  fastholdt  ved  et  jærnsøm;  dens  tværmål  er  omtr.  12,5  cm.; 
de  fem  af  rosetterne   ere  kun  delvis  bevarede.     På  professor 


1  Sådanne  hule  snoninger  findes  f.  ex.  på  to  små  hjørnesøjler 
på  den  ene  af  stolperne  fra  Velling  kirke  (Nationalmuseet  nr.  D  2718 ; 
på  afb.  i  Å.  f.  n.  O.  1894.  392,  ses  disse  snoninger  ikke).  Lignende 
hule  snoninger  findes  f.  ex.  på  gesimsplankerne  fra  Vrigstad  kirke 
i  Småland  (afb.  Svenska  Konstminnen  H.  5,  Stockholm  1888,  pi.  4 
og  derefter  delvis  Å.  f.  n.  O.  1894.  386),  på  et  tidlig-gotisk  ciborium, 
som  Høy  en  har  set  i  Tvilum  kirke  (Høyens  notitsbøger  i  National- 
museet, nr.  9  side  25),  et  par  glaserede  tegl  fra  Vitskøl  klosterkirke 
(nævnt  J.  B.  Løffler:  Ruinerne  af  Vitskøl  Klosterkirke,  Kbh.  1900, 
side  13);  også  i  sten  forekomme  de,  f.  ex.  på  døbefonten  i  Bjersjo 
kirke  i  Skåne  (se  Wimmer :  Døbefonten  i  Åkirkeby  kirke.  Kbh.  1887, 
pi.  III  fig.  VI  og  VII) ,  en  portalsøjle  i  Skjern  kirke ,  Middelsom 
herred,  Viborg  amt  (tegn.  af  M.  Borch  i  Nat.  Mus.),  søjlebaserne 
under  tårnet  i  Fjenneslevlille  kirke  (J.  B.  Løffler:  Sorø  Akademis 
Landsbykirker,  Kbh.  1896,  fig.  2,  side  16),  en  portalsøjle  på  »den 
gyldne  port«    i  Freiberg  domkirke  i   Sachsen. 


ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKJÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH.  9 

Haupts  fotografier  ses,  at  underplanken  i  rammen  har  haft 
lignende  rosetter  indskårne  under  hver  sejle  og  under  midten 
af  hvert  relief. 

Ornamenterne1  mellem  buerne  vise  i  gennembrudt  relief 
symmetrisk  ordnede,  indbyrdes  forbundne,  romanske  akanthus- 
blade,  delsen  face-stillede  (palmettelignende),  dels  profilstillede; 
kun  sjældent  er  et  blad  ført  hen  under  et  andet2;  i  hvert 
felt  er  ordningen  ændret.  Hvert  af  ornamentstykkerne  er  ved 
buernes  toppunkter  mærket  med 
temmelig  dybt  og  groft  indskårne  |  / 
romertal  fra  I  til  VII  (det  kan 
desto  værre  ikke  afgøresved  hjælp 
af  de  ældre  fot.,  om  disse  tal 
have  været  der  før  1892).  Hvor 
to  buer  mødes  over  en  søjle  er 
indskåret  (langt  svagere  end  ro- 
mertallene) i  rækkefølge  en  af  de  første  runer  i  futharken  og 
på  den  tilsvarende  abakus  den  samme  rune  (r  mangler  bægge 
steder,  vel  fordi  man  her  anså  en  nummerering  for  overflødig)3. 


1  Af  ornamentstykket,  længst  til  venstre  findes  papirsaftryk, 
og  gibsafstøbning  derefter,  i  Nationalmuseet. 

2  Disse  bladformer  forekomme  vel  ganske  jævnligt  i  sten- 
skulptur i  Danmark  som  i  udlandet,  men  de  vi  sysle  med,  ere 
dels  samlede  på  ejendommelig  måde  for  at  danne  fyldemønster, 
dels  bære  de  præget  af  at  være  træskårne;  lignende  træskårne 
ere  naturligvis  fåtallige,  da  slige  sager  jo  ere  sjældne  fra  en  så 
tidlig  tid;  jeg  kan  nævne,  at  de  findes  på  en  romansk  alterbords- 
forside  i  Egvad  kirke  ved  Åbenrå  (af b.  Haupt  anf.  v.  I.  fig.  37 — 38 ; 
fot.  i  Nat.  Mus.),  samt  på  den  ene  gavl  af  det  tidlig-gotiske  alter 
i  Slesvig  Domkirke.  I  Norge  synes  de  at  indtage  en  beskeden 
plads ;  lignende  blade ,  men  i  betydelig  plumpere  sammenstilling, 
ligesom  selve  bladene  synes  mere  råt  udførte  med  huljærn,  findes 
på  portalen  fra  Tuddals  kirke ;  denne  kaldes  af  Dietrichson  (De 
norske  stavkirker,  Kria.  og  Kbh.  1892,  s.  423,  fig.  295)  »vor  middel- 
alderske træskjærerkunsts   dybeste  forfald omkring  1370«. 

3  Aftryk  af  disse  runer  i  plastilina  og  derefter  gjorte  gibs- 
afstøboinger  findes  i  Nationalmuseet ;  fig.  7  er  af  professor  Magnus- 
Petersen  tegnet  efter  disse  samt  blyantsgnidebilleder. 


10        ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKJÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH. 

Et  arbejde  af  ganske  lignende  art  som  det  ovenfor  be- 
skrevne findes  i  Nørre  Haksted  kirke,  et  par  mil  sydvest 
for  Flensborg  og  kun  få  mil  fra  Hyrup1.  Her  sidde  passions- 
reliefferne  endnu  på  deres  oprindelige  plads  over  korbuen. 
Under  tredelte  buer,  hver  indesluttet  i  en  rundbue  og  båren  af 
søjler,  ses  her  4  scener  til  hver  side  for  et  midtrum  af  omtrent 
0,47  m.s  bredde  (altså  1  scene  mere  end  i  Hyrup);  på  midten 
er  fastgjort  et  lille  krucifix;  rammen  dannes  af  fire  egebjælker 
(10  X  14  cm.),  der  ere  således  sammenføjede,  at  de  vandrette 
bjælker  med  en  kam  ere  stukne  igennem  de  lodrette  og  fast- 
holdte af  en  rund  træpløk;  bagklædningen  dannes  af  lodret- 
stillede planker  (omtr.  24  cm.  brede,  et  par  cm.  tykke),  der 
foroven  og  forneden  ere  indstukne  i  en  not  i  de  vandrette 
bjælker2  og  indbyrdes  således  forbundne,  at  hver  af  dem 
med  sin  ene,  tyndere  side  er  indstukken  i  en  not  (omtr.  2  cm. 
dyb  og  0,7  cm.  bred)  i  naboplankens  tykkere  side.  Det  hele 
bæres  af  fire  store  murhager  af  jærn;  den  sydligste  er  dog 
nu  sprængt,  da  bjælken  her  har  slået  sig  så  stærkt,  at  den 
er  sunken  næsten  13  cm.  Søjlerne  ere  indstukne  i  de  vand- 
rette bjælker;  iøvrigt  sammenholdes  de  mindre  dele  ved  store 
jærnnagler  (reliefferne  til  bagklædningen,  buestykkerne  i  falsen 
i  overbjælken). 

Målene  ere:  fuld  længde  6,71  m.  (skibets  bredde  6,87  m.), 
højde  1,25  m.,  fra  midte  til  midte  af  søjle  omtrent  0,75  m. 
Reliefferne  ere  skårne  i  egeblokke  af  mål  omtrent  0,55  X  0,84 
X0,12  m.;  forskellige  smådele  ere  løst  skårne. 

At  reliefferne  oprindelig  have  været  malede,  må  anses 
for  utvivlsomt;  herpå  tyder  det  også,  at  f.  ex.  Kristi  skæg  i 


1  Haupt  anf.  værk  I.  290. 

2  På  midten  af  den  underste  bjælke  er  bagsiden  af  noten 
skåret  bort  i  en  længde  af  omtr.  0,42  m.  uden  at  det  ses,  hvorfor 
det  er  sket.  Langs  ned  ad  midten  bagpå  rammen  og  bagklæd- 
ningen er  fastslået  et  brædt  af  9,5  cm  s  bredde,  2  cm.s  tykkelse, 
afsavet  forneden ;  det  ses  forneden,  hvor  det  er  fæstet  med  en  af 
de  gamle  jærnnagler.  Om  udskjæringerne  på  midten  i  forsiden  af 
de  vandrette  bjælker  se  s.  15. 


ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKJÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH.        11 

den  første  scene  kun  er  udskåret  som  noget  fremstående  på 
kinder  og  hage  uden  angivelse  af  hår  (o:  på  ganske  lignende 
måde  som  ved  nogle  af  figurerne  i  Hyrup).  De  nuværende 
farver  skyldes  en  moderne  overmaling,  der  skal  være  fore- 
tagen mellem  1848  og  64;  sandsynligvis  er  det  endnu  muligt 
at  fremdrage  rester  af  den  oprindelige  farvegivning,  da  der 
på  enkelte  steder,  hvor  jeg  forsøgte  en  afskrabning,  viste  sig 
ældre  farver1. 


lir  II 

■1 :    *'*p% 
A  il 

flr'   ^Bl  i      ■     ^B 

Fig.  8. 

Som  allerede  nævnt  ere  fremstillingerne  af  lidelseshistorien 
her  otte  i  tal,  nemlig  de  samme  som  i  Hyrup  og  desuden 
»domfældelsen«;  rækkefølgen  er  dog  noget  afvigende,  idet 
»kvinderne  ved  graven«  går  forud  for  »opstandelsen«,  hvortil 
grunden  må  søges  deri,  at  påskeberetningen  i  evangelierne  ind- 
ledes med  kvindernes  besøg. 

Tilfangetagelsen  (tig.  8  i).    Judas  kommer  bagfra  og 


1  På  søjlekapitælet  mellem  »hudstrygeisen«  og  »nedtagelsen« 
sporedes  flere  lag:  hvid,  lysgrøn,  mørkgrøn,  rødbrun  på  tyk,  lys 
undermaling;  på  Marias  arme  fandtes  kødfarve  (her  er  ved  sammen- 
føjningerne af  figurens  enkelte  dele  anvendt  lærredsklude,  hvorpå 
farven  er  malet) ;  på  buerne  umiddelbart  til  højre  for  midtrummet 
fandt  jeg  igen  den  rødbrune  farve,  på  fladerne  mellem  dem  en  lys, 
stærk  grøn  farve.  En  mørk,  næsten  højrød  farve  ses  på  under- 
siden af  det  fremspringende  fodstykke  under  »gravlæggelsen«,  i 
»underverdenens«  vinduer  og  på  den  midterste  del  af  underbjælkens 
bagside   samt  på  det  her  anbragte  lodrette  brædt. 


12        ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKJÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH. 

vil  kysse  Kristus,  hvis  venstre  hånd  allerede  gribes  af  en 
ubevæbnet  mand,  der  truende  løfter  sin  højre;  Peter,  der  står 
længst  til  venstre,  har  lige  afhugget  øret  på  Malchus;  denne 
knæler  foran  Frelseren,  som  læger  hans  sår;  bag  Judas  ses- 
endnu  en  mand.  —  Ny  er  den  nederste  del  af  Peters  ærme. 
Domfældelsen  (fig.  8  2).  Kristus  føres  af  to  vogtere 
(bag  den  ene  en  mand  med  en  kølle)  frem  for  Pilatus,  der 
sidder  til  højre.  —  Nyt  er  brædtet  foran  fodstykket. 


Fig.  9. 


Hudstrygeisen  (fig.  8  3).  Kristus,  der  er  bunden  ved 
armene  til  en  søjle,  hudflettes  af  to  bødler;  han  bærer  ikke 
tornekrone;  risene  ere  borte. 

Nedtagelsen  af  korset  (fig.  8  4)  er  fremstillet  så  over- 
ensstemmende med,  hvad  vi  ovenfor  så  i  Hyrup,  at  det  er 
rimeligt  kun  at  påpege  afvigelserne:  røverne  ere  udeladte 
(thi  pladsen  er  smallere),  Kristi  kors  har  sædvanlig  form, 
og  bag  hver  korsarm  ses  en  mand,  der  har  udtaget,  eller  er 
ifærd  med  at  udtage,  en  nagle  (den  første  af  disse  holder  en 
hammer).  —  Ny  er  indskriftpladen  på  øvre  korsarm. 

Gravlæggelsen  (fig.  9  2).  Josef  og  Nikodemus  lægge 
Kristi  lig  i  den  åbne  sarkofag,  hvis  låg  holdes  af  en  person 
midt  i  baggrunden;  bag  J.  og  N.  ses  Maria  og  Johannes. 

Kvinderne  ved  graven  (fig.  9  3).  Engelen,  der  sidder 
længst  til  højre,  peger  ned  i  graven  for  at  vise  de  tre  kvinder, 
at  den  er  tom;    i  højre  hånd  holder  han  et   skriftbånd;   lig- 


ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSK JÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH.        13 

klædet  ligger  på  kanten  af  graven.  Kvinderne  stå  bag  denne; 
den  forreste  synes  tomhændet,  den  sidste  bærer  et  salvegemme, 
den  mellemstes  arme  ses  ikke. 

Opstandelsen  (fig.  9  4).  Kristus  stiger  ud  af  graven, 
hvis  låg  ses  bag  ham;  han  løfter  den  højre  hånd  velsignende 
•og  holder  i  venstre  sejrsfanen  (hvis  øvre  del  mangler).  Foran 
graven  de  sædvanlige  tre  krigere,  af  hvilke  den  ene  synes  at 
vågne.     Bag  Kristi  hoved  korsglorie. 

Underverdenen  (fig.  10).  Adam  og  Eva  træde  ud  af 
Underverdenens  port  mod  Kristus,  der  sætter  sin  højre  fod  på 
djævelen,  og  med  sin  højre  hånd  må  have 
grebet  Adams  arm;  i  den  venstre  holder 
han  sejrsfanen.  I  den  bygning,  der  fore- 
stiller Underverdenen,  ses  to  vinduer  og 
i  hvert  af  dem  et  hovede. 

Nogle  enkeltheder  i  dragterne  have 
interesse,  særlig  af  hensyn  til  spørgsmålet 
om  arbejdets  alder. 

Ved  hudfletteisen  og  nedtagelsen 
bærer   Kristus    om    lænderne   et   klæde,  pjgt  10. 

bundet  i   knude  ved   den   ene  side,   og 
ved  den  modsatte  så  langt,  at  det  dækker  knæet,  medens  det 
under  knuden  er  så  kort,  at  dets  underkant  danner  en  meget 
skrå  linje. 

Kvinderne  have  forskellige  hovedklæder;  Marias  er  blødt 
■og  falder  ned  på  skuldrene;  af  de  tre  kvinder  ved  graven 
bærer  den  ene  det  på  samme  måde,  den  anden  har  et  stift 
bånd  om  hovedet  og  et  stift  bind  under  hagen,  medens  den 
tredje  har  både  de  stive  bind  og  et  blødt  klæde,  der  over 
bindet  hænger  fra  issen  ned  på  skulderen. 

Pilatus  og  en  af  vogterne  bære  en  lavpullet  hat  med 
opadbøjet  skygge,  hvori  indsnit  fraoven. 

Krigerne  ved  graven  ere  således  rustede:  brynje  og 
brynjehætte,  der  har  en  firkantet  krave  ned  på  brystet,  hvilket 
sædvanlig   kun    ses,    når    krigeren    bærer    våbenkjortel    over 


14        ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKJÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  Arh. 

brynjen;  det  synes  derfor  sandsynligt,  at  de  også  her  bære 
en  sådan.  Hver  holder  et  skjold,  der  er  tresidet,  foroven  ret- 
linjet med  skarpe  hjørner;  længden  er  omtrent  som  fra  skulder 
til  næppe  midt  på  låret.  Af  sværd  er  kun  bevaret  knappen 
hos  krigeren  længst  til  højre;  ligeledes  er  af  Peters  sværd 
(i  den  første  scene)  kun  bevaret  den  runde  knap  og  den 
korte,  lige  parerstang,  medens  klingen,  der  har  været  skåren 
for  sig,  også  her  er  borte.  Endelig  have  to  af  krigerne  hver 
en  hjælm,  en  rund  hue  med  en  smal,  nedadbøjet  rand. 

Om  rammen  og  bagklædningen  er  talt  ovenfor;  her  skal 
om  de  indrammende  dele  kun  tilføjes,  at  der  imellem  buerne 
ingen  udskårne  ornamenter  findes,  og  at  søjlerne  ere  som  de 
i  Hyrup,  kun  at  plinth  og  abakus  her  have  hulet  profil  med 
en  rundstav  i  midten. 

Det  lille  krucifix  (se  fig.  9  i),  som  nu  er  anbragt  på 
midten,  imellem  » nedtagelsen«  og  »gravlæggelsen«,  er  på  en 
temmelig  plump  måde  fastgjort  ved  en  træklods  på  under- 
bjælken. Ved  første  øjekast  synes  det  dog  at  passe  ret  godt  her; 
men  ser  man  nøjere  til,  opdager  man  typiske  forskelligheder 
mellem  denne  Kristusfigur  og  den  i  nedtagelsesscenen.  Midt- 
figuren har  større  tornekrone  med  store  pigge,  om  lænderne  et 
kort  klæde  med  en  snip  hængende  ned  til  hver  side;  på  brystet 
ses  ejendommelige  tværfolder,  underlivet  er  indfaldent;  korset 
selv  har  fremspringende  knopper  på  siderne  af  armene;  be- 
handlingen af  hår  og  skæg  er  en  anden,  og  håret  hænger  ikke 
ned  på  skuldrene;  i  det  hele  er  det  mere  pillent  udført. 
Prof.  Haupt  antager  dette  krucifix  skåret  »gegen«  1400 x  og 
tager  næppe  meget  fejl  i  denne  datering;  mulig  kunde  man 
i  det  stærkt  udviklede  bryst  se  et  træk  fra  en  lidt  senere  tid. 

En   nærmere   undersøgelse   af  midtpartiet   gør   det   højst 


1  Anf.  værk  I.  290.  En  ganske  lignende  lille  figur  henligger 
upåagtet  i  et  skab  i  Kliplev  kirke  (mellem  Åbenrå  og  Flensborg)  ; 
den  mangler  nu  bægge  arme  og  en  stor  del  af  benene ;  en  meget 
lignende,  men  arkaiserende,  i  Husby  kirke  (nabosogn  til  Hyrup) 
har  Haupt  omtalt   og  afbildet  anf.  v.  I.  314,   fig.  443. 


ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH.        15 

sandsynligt,  at  det  legemsstore  krucifix,  der  nu  hænger 
på  skibets  nordvæg,  oprindelig  har  haft  sin  plads  her.  Vi  finde 
nemlig  i  overbjælkens  forside  en  udskjæring,  et  par  cm.  dyb 
og  26,5  cm.  bred,  og  i  underbjælken  en  ganske  lignende, 
28,5  cm.  bred1;  denne  bredde  svarer  til  korsenderne  på  det 
store  kors,  af  hvilke  det  dog  ikke  har  været  mig  muligt  at 
få  målt  den  øverste2.  Korsets  øvre  arm  er  oversavet  og 
har  ikke  sin  oprindelige  længde.  Det  er  næppe  til  at  afgøre, 
i  hvilken  højde  det  skal  tænkes  anbragt.  Højden  over  gulvet 
frembyder  i  hvert  fald  ingen  vanskelighed;  anbringes  nemlig 
krucifixet  således,  at  dets  tværarme  netop  gå  fri  af  under- 
bjælken3, bliver  der  fra  korsets  nederste  ende  omtr.  1,7  m. 
til  gulvet.  Herfra  må  ganske  vist  trækkes  omtr.  10  cm.  til 
en  bjælke,  hvori  krucifixet  ved  en  tap,  af  hvilken  lidt  endnu 
er  bevaret,  har  været  fastgjort;  men  da  kirkens  nuværende 
gulv  ligger  omtr.  i  niveau  med  det  omgivende  jordsmon,  har 
det  sandsynligvis  oprindelig  ligget  noget  lavere.  Det  er  rime- 
ligt, at  dette  krucifix  har  haft  sidefigurer;  mulig  kan  man 
søge  et  minde  herom  i  to  rektangulære  huller  (17 — 18  cm. 
lange,  5  cm.  brede,  6 — 7  cm.  dybe),  der  i  en  afstand  af 
0,6  og  0,77  m.  fra  den  store  midtfordybning,  ere  indhugne  i 
den  nedadvendende  side  af  underbjælken,  idet  man  her  kunde 
tænke  anbragt  støtter  for  slige  figurer.  Det  lille,  ovenfor 
omtalte,  oversavede  brædt  midt  bag  på  rammen  kan  måske 
have  haft  nogen  betydning  til  støtte  for  korset. 

1  Desuden  er  her  i  indskjæringens  overkant  en  fals  på 2x2,5 cm., 
dog  på  midten  i  en  længde  af  8  cm.  lidt  dybere;  hvortil  denne 
fals   har  tjent,  kan  jeg  ikke   sige. 

2  Ved  den  ene  side  af  den  omtalte  udskjæring  i  overplanken 
sidder  endnu  en  lille  jærnkrog,  der  springer  4,5  cm.  frem  foran 
bundfladen ;   dette  mål   svarer  noje  til  korsendernes   tykkelse. 

3  Hvis  krucifixet  har  været  således  anbragt,  må  dets  ovre 
korsarm  antages  at  have  været  længere  end  de  to  vandrette ;  men 
dette  er  heller  ikke  urimeligt,  vi  finde  det  nemlig  således  f.  ex. 
på  det  ældre  krucifix  (fra  13.  årh.)  i  Sorø  kirke ,  afb.  Danske 
Mindesmærker  I  (Kbh.  1877)  Tavle  XLIII  og  på  et  par  emaillerede 
krucifixer  i  Nationalmuseet   (Limogesarbejder  fra   13.  årh.). 


16        ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKJÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH. 

Selve  krucifixet  (bredde  o.  1,88  m.,  højde  nu  2,11  m.) 
svarer  i  stil  ret  nøje  til  reliefferne,  men  frembyder  forøvrigt 
den  mærkelighed,  at  Kristus,  skønt  efter  den  senere  middel- 
alders skik  fremstillet  som  den  lidende,  dog  bærer  krone,  en  om- 
stændighed, der  netop  synes  at  stemme  udmærket  med  korsets 
anbringelse  som  triumfkors,    efter  nedtagelsesscenen.     Kristi 


Fig.  11. 


hoved  er  let  sænket  mod  højre,  armene  lidt  bøjede,  kroppen 
svajet  mod  højre,  højre  fod  lagt  over  venstre;  lændeklædet 
har  knude  ved  højre  side  og  dækker  venstre  knæ.  På  korsets 
arme  er  langs  midten  en  hvælvet  stamme,  udfra  hvilken 
svære,  volutagtige  blade  skyde  frem  til  bægge  sider;  på  kors- 
enderne har  sagtens  evangelistsymbolerne  (ligesom  nu)  været 
malede.     Det  hele  er  nu  overmalet.  — 

En  udsmykning  af  skibets  østlige  væg  var  i  middelalderen 


ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH.        17 

så  at  sige  nødvendig1.  Men  noget  ganske  tilsvarende  til  de 
to  omtalte  reliefrækker,  hvis  forbilleder  sikkert  må  søges  i  de 
store  kirkers  lectorier,  hvor  reliefscener  ikke  ere  usædvanlige, 
er,  så  vidt  vides,  ikke  kendt2.  Dog  findes  i  den  frisiske 
egn  af  Sønderjylland  i  flere  kirker  tidlig-gotiske  rækker  af  ud- 
skårne apostelfigurer  med  Kristus  som  midtfigur3  (en  enkelt 
sådan  række  i  Hyrups  nabokirke  Husby);  lignende  malede 
apostelrækker  kendes  fra  flere  danske  kirker4. 

En  tidsfæsteise  af  de  beskrevne  værker  skulde,  om  muligt, 
helst  foretages  ved  hjælp  af  samtidige,  daterede  mindesmærker 
fra  samme  hjemstavn,  men  i  så  henseende  viser  det  sig,  at 
vi  ere  ret  hjælpeløst  stillede.  Heldigvis  have  vi  da  i  krigernes 
udstyr  et  middel  til  en  nogenlunde  skarp  fastsættelse  af  tiden 
uden  hensyn  til  hjemstedet.  Allerede  ringbrynjen  med  hætte, 
handsker  og  hoser,  men  uden  tilsætning  af  særskilte  små 
plader  for  skulder,  albu  eller  knæ,  giver  aldersgrænserne 
o.  1170 — o.  1300.  En  nærmere  tidsbestemmelse  fås  ved  hjælp 
af  skjoldene,  idet  deres  størrelse  henviser  til  tiden  mellem 
o.  1200  og  o.  1270 5,  og  det  således,  at  skjoldene  i  Hyrup, 
der  have  runde  hjørner,  snarest  tilhøre  tiden  før  1250, 
skjoldene  i  Nørre  Haksted,  med  deres  skarpe  hjørner,  snarest 
tiden  derefter6.    Også  en  anden  enkelthed  peger  på  en  ganske 


1  Mangfoldige  steder  har  her  været  ophængt  et  krucifix,  ofte 
med   sidefigurer. 

2  Der  opbevares  i  Nationalmuseet,  uden  nummer,  et  i  egetræ 
udskåret  relief,  fremstillende  kvinderne  ved  graven ;  det  minder  om 
de  tilsvarende  i  Hyrup  og  Nørre  Haksted,  men  dimensionerne  ere 
noget  mindre ;   dets   hjemsted   kendes   ikke. 

3  Haupts  anf.  værk,  registret,  III.  150. 

4  F.  ex.  Førslev  kirke  (Øster  Flakkebjærg  h.)  og  Gyrstinge  k. 
(Alsted  h.).  Malede  passionsscener  findes  f.  ex.  i  Lille  Solt,  nabo- 
kirke til  Hyrup,  og  Dybbøl  kirker  (sidstnævnte  kun  brudstk.), 
men  fra  langt  senere  tid. 

5  Jfr.  Demay :  Le  costume  au  moyen  åge  d'aprés  les  sceaux. 
(Paris   1880)   s.  142. 

6  Danske  segl  vise  fra  1251 ,  og  næsten  uden  undtagelse 
senere,    skjolde  med   skarpe  hjørner   (se  Henry  Petersen :    Danske 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1901.  2 


18        ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSK JÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH. 

lignende  tidsforskel;  den  kjortel,  der  i  Hyrup  ses  nedenfor 
ringbrynjen,  findes  nemlig  næppe  efter  1250,  medens  våben- 
kjortelen, som  krigerne  i  Nørre  Haksted  vistnok  bære  (se 
ovfr.  s.  14),  først  blev  almindelig  ved  denne  tid. 

Lære  således  disse  våbenformer,  at  skjæringerne  stamme 
fra  det  13.  århundredes  midte,  og  at  de  i  Hyrup  sandsynligvis 
ere  lidt  ældre  end  de  i  Nørre  Haksted,  så  er  der  andre  enkelt- 
heder, som  stundom  antages  at  tilhøre  en  senere  tid  eller 
ere  sjældne,  og  som  derfor  kræve  en  nøjere  undersøgelse. 

Krigerne  ved  graven,  på  relieffet  i  Hyrup,  bære  korte, 
snævre  benklæder,  der  vistnok  må  være  de  i  Kongespejlet 
omtalte  brynjebroge1;  følgende  exempler  på  fremstillinger  fra 
13.  årh.,  hvor  lignende  ses,  kunne  nævnes:  en  figur  på 
Helligtrekongersskrinet  i  Kølns  domkirke  (o.  1200)2;  den 
hellige  Elisabeths  psalter,  skrevet  før  1217,  sandsynligvis 
efter  12113;  et  psalter  fra  begyndelsen  af  13.  årh.4,  nær 
beslægtet  med  nysnævnte;  et  i  hvalrostand  skåret  relief, 
fremstillende  Kristi  opstandelse  (Nat.  Mus.  nr.  5075),  som 
kan  henføres  til  tiden  omkr.  år  1200,  snarest  begyndelsen  af 
13.  årh.;  en  miniatur  i  en  bibel,  der  er  skreven  i  Hamborg 
12555;  alterbordsforsiden  fra  Løgumkloster  (se  s.  25) 6. 

adelige  Sigiller  fra  det  XIII.  og  XIV.  Aarhundrede,  Kbh.  1897, 
pi.  2  flg.) ;  i  svenske  segl  findes  det  1237  (måske  et  o.  1225)  og 
gennemgående  fra  1254  (se  B.  E.  Hildebrand:  Svenska  sigiller  från 
medeltiden,   Sth.  1862  og  67,  især  3dje   serien). 

1  Jfr.  Blom  i  Å.  f.  n.  O.  1867,  s.  77  (Kongespejlet  kap.  38). 

2  Afb.  Schulz :  Das  hOfische  Leben  zur  Zeit  der  Minnesinger, 
II.  83 ;  på  denne  afbildning  synes  de  korte  buxer  at  bestå  af 
ringe,  hvilket  ikke  er  tilfældet  med  afstøbninger,   som  jeg  har  set. 

Afb.  Haseloff:  Eine  thiiringisch-såchsische  Malerschule  des 
13.  Jahrhunderts  (Studien  zur  deutschen  Kunstgeschichte ,  H.  9; 
Strassburg  1897),  fig.  61. 

4  Haseloff, fig.  85.  5  Kgl.Bibl.,Gl.kgl.  Saml.  Fol.  4,bd.IIIf.°lv0. 

6  Her  synes  buxerne  at  dannes  af  brynjeringe  ligesom  på 
Hertug  Henrik  IV. 's  gravmæle  i  Korskirken  i  Breslau  (han  døde 
1290)  (afstøbning  i  Germ.  Mus.  i  Niirnberg)  og  i  et  evangeliehånd- 
skrift  i  Bamberg  (omkr.  1200)  (se  Hefner-Alteneck :  Trachten,  Kunst- 
werke  und   Geråthschaften,   2.  Aufl.  pi.  99  A  1881). 


ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH.        19 

Hvis  de  eeneggede,  krumme  sværdklinger,  som  vi  have 
set  i  Hyrup,  ere  oprindelige,  vise  også  de  en  sjælden  form; 
til  de  exempler,  som  oberst  Blom  har  nævnt1  (altermaleri 
fra  Xedstryens  kirke  i  museet  i  Bergen2,  o.  1300,  afb.  hos 
Blom;  glasmalerier  i  St.  Denis3,  12.  årh.),  ved  forf.  kun  at 
føje  enkelte:  det  norske  altermaleri  med  Hellig  Olafs  historie 
i  Nat.  Mus.4  (nr.  10363,  14.  årh.),  et  håndskrift  fra  13.  årh., 
i  Hannover5,  en  miniatur  fra  o.  1300,  i  Bryssel6,  et  i  elfen- 
ben rigt  udskåret  skrin  fra  14.  årh.,  tilhørende  museet  St. 
Raymond  i  Toulouse,  udstillet  i  Paris  på  Verdensudstillingen 
1900,  et  af  reliefferne  (barnemordet)  på  korstolene  i  Roskilde 
domkirke7  (dat.  1423);  fra  13— 14.  årh.  kunde  nævnes  enkelte 
exempler  på  eeneggede  sværd  med  lige  klinge. 

Endelig  er  der  hjælmene  (destoværre  kan  det  være  tvivl- 
somt, om  den  i  Hyrup  er  oprindelig);  de  må  antages  at  svare 
til  den  kedelhat,  der  i  Jydske  Lov  (III.  3)  1241  foreskrives 
for  hver  havnebonde;  på  franske  segl  forekomme  sådanne 
hjælme  fra  12288. 

Af  de  øvrige  enkeltheder  i  dragterne  kunne  vi  til  en 
tidsfæsteise  kun  benytte  kvindernes  hovedsæt,  hvis  former  ere 
ejendommelige  for  det  13.  årh. 

Ved  en  jævnførelse  af  selve  fremstillingerne  indbyrdes  og 

1  Å.  f.  n.  O.  1867,   s.  98. 

2  Se  Bergens  Museums  årbog  1892,  hvor  stor  planche. 

3  Afb.  Montfaucon:  Monuments  de  la  monarchie  francaise. 
bd.  1.  (Paris  1729)  pi.  LIV  ;  formen  synes  mig  dog  ikke  ganske  sikker. 

4  Afb.  Ingv.  Undset:  Norske  oldsager  i  fremmede  museer. 
(Kria.  1878)  planche  (ang.  stykkets  historie  se  Undset:  Mere  om 
de  norske  oldsager  i  Københavns  oldnordiske  museum,  Kria.  1891, 
s.  13)   og  derefter  L.  Daae :   Norges  Helgener  (Kria.  1879)   pi.  I. 

5  Afb.  Max  Jåhns:  Entwickelungsgeschichte  der  alten  Trutz- 
waffen  (Berlin  1899)   Taf.  XXIV.  8,  jfr.  s.  239. 

6  Lacroix:    Sciences  et  lettres   ...   (Paris   1877)  fig.  153. 

7  I.  B.  Løffler  og  Jul.  Lange:  Reliefferne  over  Korstolene  i 
Roskilde  Domkirke,  Kbh.  1880,  nr.  26. 

8  Demay  anf.  v.,  s.  136,  hvor  også  anføres  1122  Nevelon,  mare- 
chal   de   France;   skal  der  ikke  læses   1222? 

2* 


20        ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKJÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH. 

med  andre  mindesmærker  viser  det  sig,  at  den  forskel,  som 
kan  iagttages  imellem  de  to  rækker,  vel  ikke  er  ganske 
ringe,  men  at  overensstemmelserne  ere  betydningsfulde;  det 
må  i  denne  sammenhæng  også  bemærkes,  at  størrelsesfor- 
holdene ikke  have  været  uden  indflydelse  på  grupperingen 
(scenerne  i  Hyrup  ere  forholdsvis  bredere  end  i  Nørre  Hak- 
sted), og  at  vi  have  at  gøre  med  kunstnere,  der,  efter  middel- 
alderens målestok,  arbejde  med  ikke  ringe  selvstændighed. 

Hvad  de  udenlandske  mindesmærker  angår,  kan  en  sådan 
ikonografisk  undersøgelse  kun  for  Tysklands1  og  Frankrigs2 
vedkommende  blive  nogenlunde  udtømmende*  da  der  her  gives 
ret  fyldige  litterære  hjælpemidler.  På  dansk  grund  er  næsten 
intet  at  finde3. 

Tage  vi  fremstillingerne  for  os  i  deres  egen  rækkefølge, 
finde  vi,  at  der  for  tilfangetagelsen  ikke  synes  at  have 
været  nogen  fast  gyldig  tradition;  afvigelserne  mellem  de  to 
fremstillinger,  som  vi  betragte,  kunne  vi  derfor  ikke  tillægge 
nogen  vægt4.  —  Domfældelsen  ses  kun  sjældent,  sjældnest, 
synes  det,  i  Tyskland.  —  Hudflettelsen  er  gængs  således 
som  de  to,  vi  have  set.  —  Nedtagelsen  af  korset  hører 
atter  til  de  mindre  hyppige  scener  i  fremstillinger  af  Kristi 
lidelseshistorie.    I  hovedtrækkene  er  figurernes  anordning  den 


1  Haseloffs  anf.  værk;  jfr.  Otte:  Handbuch  der  christlichen 
Kunstarchåologie  des  deutschen  Mittelalters ,  5te  udg.  (Leipzig 
1883—85)  I.  533  tf.  (Nat.  Mus.s  bibl.).  Kraus :  Geschichte  der 
christlichen  Kunst.  II.  1.  (Freiburg  i  Br.  1897)  kap.  19  (s.  263—457). 

2  Male:   L'art  religieux  du  XIIle  siécle  en  France  (Paris  1898). 

3  Malerierne  i  korsgangen  ved  Slesvig  domkirke,  der  vel  til- 
høre slutn.  af  det  13.  årh.:  de  ere  stærkt  restaurerede;  jfr.  Haupt, 
anf.  v.  II.  311  f.,  fig.  1214—1215,  Hotzen  i  Zeitschrift  fur  bildende 
Kunst  XI.   1.   (1899)   s.  11  flg. ;   foto  rafler  i  Nationalmuseet. 

4  Fremstillinger  af  »Judaskysset«  synes  almindeligere  i  Frank- 
rig og  England  end  i  Tyskland;  for  Englands  vedkommende 
støtter  jeg  mig  hér  til:  de  Gray  Birch  &  Jenner:  Early  dra wings 
and  illuminations.  An  introduction  to  the  study  of  illustrated  manu- 
scripts;  with  a  dictionary  of  subjects  in  the  British  Museum 
(London  1879)   (Kgl.  Bibi.). 


ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKJÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH.       21 

almindelige;  dog  er  det  ret  usædvanligt,  som  i  Hyrup,  også  at 
se  de  korsfæstede  røvere1  (den  onde  røver  traditionelt  til 
venstre  for  Kristus).  Enkeltheder  i  stillingerne  og  navnlig  et 
så  ejendommeligt  træk,  som  de  små  figurer  (een  eller  to),  der 
ses  på  korsarmene2,  knytte  de  to  arbejder,  som  sysselsætte 
os,  nøje  til  hinanden.  At  vi  i  Hyrup  ikke  finde  nogen  frem- 
stilling af  Kristus  crucifixus,  må  forbavse;  men  det  er  dog 
ingenlunde  uden  sidestykke,  at  »nedtagelsen«  træder  i  steden 
for  »den  korsfæstede«;  det  kunde  jo  forresten  også  tænkes, 
at  der  i  Hyrup,  på  lignende  måde  som  i  Nørre  Haksted,  har 
været  et  krucifix  anbragt  midt  for  triumfbuen3. 

Skønt  speciallitteraturen  om  krucifix  fremstillinger  ikke 
er  lidet  omfattende,  findes  der  ikke  nogen  fyldestgørende  skil- 
dring af  det  13.  århundredes  krucifixtyper.  Fra  forskellige 
steder  kan  der  dog  samles  analogier  til  de  enkeltheder,  som 
karakterisere  det  store  krucifix  i  Nørre  Hak  sted  kirke.  Den 
samme  legemsstilling  genfinde  vi  i  den  bekendte  Wechsel- 
burger-krucifixgruppe  fra  tiden  henimod  det  13.  årh.s  midte4. 
Der  er  allerede  gjort  opmærksom  på  den  ejendommelighed, 
at  Kristus  bærer  krone;   dette   genfinde   vi  omtr.  1240  på  et 


1  Et  exempel  fra  12.  årh.s  anden  halvdel  i  Hortus  deliciarum  ; 
ed.  Straub.   (Strassburg  1879—99)  pi.  XXXVIII  (Kgl.  Bibi.). 

2  Jeg  har  intetsteds  genfundet  disse  figurer,  men  stundom 
engle  over  korsarmene 

3  Måske  have  vi  et  minde  derom  i  det  krucifix,  som  er  afb. 
i  Haupts  anf.  værk  I.  fig.  438,  og  som  nu  er  anbragt  ovenover  alter- 
tavlen (så  at  jeg  destoværre  ikke  har  kunnet  fotografere  det) : 
prof.  Haupt  antager  dette  krucifix  for  at  være  fra  14.  årh.  efter 
ældre  typus,  og  sammenligner  det  med  et  krucifix  i  Humtrup  ved 
Tønder  (priv.   medd. ;  jfr.  a.  v.   I.   665  og  fig.  1646). 

4  Flere  afb.  efter  fotografi  i  Bau-  und  Kunstdenkmåler  des 
Kgr.  Sachsens,  Hefte  XIV  (Dresden  1890)  (Nat.  Mus.  bibl.)  og 
herefter  en  gengivelse  i  Jul.  Lange :  Menneskefiguren  i  Kunstens 
Historie  (Kbh.  1899),  s.  205;  afb.  efter  tegning  med  tilhørende  om- 
givelser Kraus  a.  v.  s.  222.  Jfr.  Bezold  i  Mitteilungen  aus  dem 
Germanischen  Nationalmuseum  1899. 


22        ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH. 

krucifix  i  Liebfrauenkirche  i  Trier1.  Når  Kristus,  som  i  et 
par  af  vore  scener,  bærer  tornekrone,  er  det  et  træk.  der 
er  nyt  for  denne  tid;  det  ældste  exempel  turde  det  oven- 
nævnte krucifix  i  Wechselburg  være2.  At  korset  prydes  af 
en  stamme  med  bladknopper  genfindes  f.  ex.  på  et  krucifix 
i  Ondlose  kirke  ved  Holbæk3  og  et  andet  i  Nybøl  kirke  i 
Sundeved4;  stærkere  udviklede  blade,  der  noget  minde  om 
dem,  hvoraf  ornamenterne  i  Hyrup  ere  sammensatte,  ses 
på  et  krucifix  i  Ørslev  kirke  ved  Vordingborg5;  alle  disse 
exempler  kunne  henføres  til  det  13.  årh. 

For  gravlæggelsen  synes  der  ikke  at  have  været  et  fast 
skema;  grundtrækkene  ere  dog  de  samme  i  vore  to  relieffer, 
selv  om  i  Hyrup  grupperingen  er  bredere  og  den  ene  figur, 
der  vilde  skæmme  midtgruppens  fine  linjer,  udeladt.  —  Frem- 
stillingen at  Gudfader,  ledsaget  af  en  engel,  som  tilskuer  ved 
opstandelsen,  har  jeg  kun  fundet  i  Hyrup;  iøvrigt  afvige 
vore  to  relieffer  ikke  fra  den  i  13.  årh.  gængse  type6. 

Om  kvinderne  ved  graven  er  kun  at  sige,  at  også 
her  har  den  forskellige  bredde  voldt  nogen  ændring  i  ordningen; 
iøvrigt  ere  bægge  reliefferne  af  en  ganske  sædvanlig  type. 

Mærkeligere  er  forskellen  imellem  de  to  scener,  der  vise 

1  Stockbauer  :  Kunstgeschichte  des  Kreuzes  (Schaffhausenl870) 
s.  293;  afb.  aus'm  Weerth :  Kunstdenkmåler  des  christlichen  Mittel- 
alters  in  den  Rheinlanden  Bd.  III  s.  92,  Taf  LIX  fig.  2.  (Kgl.  Bibi.). 
Kraus,  av.  II.   1.  324. 

2  Otte  a.  v.  II.  538  anm.  1,  nævner  som  ældste  exempel:  i 
Tyskland  den  malmstøbte  døbefont  fra  1279  i  Wiirzburg,  i  Italien 
1248  i  den  hig.  Sylvesters  kapel  i  Rom:  Kraus,  a.  v.  II.  1.  324 
nævner  også  døbefonten  i  Wiirzburg  som  ældste  exempel ;  på  denne 
font  har  tornekronen,  ligesom  i  vore  ex.,  ingen  synlige  torne  (afb. 
Hefner-Alteneck :   a.  v.  pi.  134). 

3  Tegn.  af  J.  Kornerup  i  Nat.  Mus. ;  ifølge  prof.  K.'s  beret- 
ning findes   et  lignende  i  Nørre-Jernløse  Kirke. 

4  Afb.   Haupt  a.  v.   II.   415.        5  Fotografi   i  Nat,   Mus. 

6  I  de  franske  glasmalerier  (Male  a.  v.  254)  ses  over  graven 
to  engle ;  Kristus  bærer  korsstav  (Male  siger  udtrykkeligt  s.  295, 
at  i  14.  årh.  sættes  en  fane  på  korsstaven;  i  hvert  fald  såvel  i 
tyske   som  i  engelske  miniaturer  findes   den   dog  tidligere). 


ET  PAR  SØNDEPJYDSKE  TRÆSKÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH.       23 

os  Kristus  ved  Underverdenen.  Bortset  fra  figurerne  af 
Adam  og  Eva,  der  gå  ud  af  en  port  bag  Kristus  (et  træk, 
der  ellers  er  mig  ganske  ubekendt,  men  som  ialfald  til  dels 
skyldes  rummets  bredde),  er  der  jo  en  karakteristisk  forskel  på 
de  to  fremstillinger  af  Underverdenen,  medens  Kristusfigurerne 
stemme  ret  nøje  overens;  vi  have  i  Hyrup  i  udyrets  gab  et 
træk,  der  med  bestemthed  peger  andet  steds  hen  end  til 
Tyskland,  hvor  det  kun  kendes  i  en  sammenhørende  række 
af  miniaturer1,  der  intet  slægtskab  have  med  vore  relieffer; 
i  Frankrig  er  det  sædvanligt2;  dog  finder  man  også  her 
Underverdenen  fremstillet  som  en  bygning,  på  lignende  måde 
som  i  Nørre  Haksted,  om  end  vist  som  et  rædselsfuldt  op- 
holdssted ved  flammer,  der  slikke  frem  af  vinduerne  (et 
træk,  som  jo  i  Nørre  Haksted  kan  have  været  malet3);  et 
exempel  på  en  forening  af  bægge  dele,  borgen  og  helvedes- 
gabet,  findes  i  en  miniatur,   som  Didron  afbilder4. 

Ligesom  vi  ved  denne  ikonografiske  undersøgelse  have 
fundet  ikke  få  nye,  selvstændige  træk,  således  mærke  vi, 
trods  alle  de  mangler,  der  fra  en  tidligere  tids  traditionelle 
kunst  hæfte  ved  disse  arbejder,  at  de  tilhøre  en  vårtid  i 
kunstens  historie.  På  en  enkelt  undtagelse  nær  (opstandelsen 
i  Hyrup,  hvor  dog  noget  kan  mangle)  er  grupperingen  i  bægge 
reliefrækkerne  udmærket5  og  kunstneren  har  i  figurernes  åsyn 
og  indbyrdes  sammenspil  vidst  at  udtrykke  sjælens  rørelser; 
se  f.  ex.,   hvorledes   han    (i  Hyrup)  gør  forskel  på  den  gode 


1  Se  Haseloff  a.  v.    159  ff. 

2  Male  a.  v.  295;  f.  ex.  glasmaleri  i  Bourges,  afb.  Cahier  & 
Martin :  Vitraux  peints  de  Saint-Etienne  de  Bourges.  (Paris  1842 — 44, 
folio)  II,  pi.  III   (Kgl  Bibi.). 

3  Glasmaleri  i  kath.  i  le  Mans ,  afb.  Hucher :  Calques  des 
vitraux  peints  de  la  cathédrale  du  Mans.  (Paris  1864,  folio)  pi.  8 
(Kunstindustrimuseets   bibl.). 

4  Didron :  Iconographie  chrétienne.  Histoire  de  Dieu.  (Paris 
1843)   p.  394. 

5  I  Nørre  Haksted  er  i  opstandelsesscenen  korsglorien  an- 
bragt lovlig  højt,  vistnok  for  at  fylde   bedre  i  rummet. 


24         ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH. 

og  den  onde  røver,  og  hvor  fint  den  milde,  ømme  vemod  ved 
gravlæggelsen  er  givet  (i  Hyrup,  hvor  selve  Kristusfiguren  er 
mindre  heldig)1. 

Den  ikonografiske  sammenligning  fører  os  også  til  svaret 
på  det  spørgsmål:  hvor  og  af  hvem  ere  disse  værker  skårne? 
På  flere  punkter  er  der  fundet  træk,  der  pege  hen  på  fransk 
kunst  —  fra  Tyskland  er  de  ikke  — ■  uden  at  der  dog  er  et  så 
gennemgående  slægtskab,  at  det  kan  antages,  at  de  direkte 
stamme  fra  Frankrig.  Vi  have  altså  her.  i  to  sønderjydske 
kirker,  to  betydelige,  næsten  samtidige,  indbyrdes  stærkt  be- 
slægtede arbejder  og  på  det  ene  en  nummerering  med  runer2; 
det  er  da  rimeligt,  at  søge  deres  hjemstavn  i  selve  den  egn, 
hvor  de  findes,  og  vi  må  således  i  reliefferne  i  Hyrup  og 
Nørre  Haksted  se  kunstværker  fra  det  13.  århundredes  midte, 
udførte  i  Danmark  under  fransk  påvirkning. 

Og  på  forhånd  urimelig  er  denne  antagelse  ikke;  i  vore 
kalkmalerier  have  vi  jo  vidnesbyrd  om  en  udstrakt  kunstne- 
risk virksomhed  her  i  landet  i  middelalderens  forskellige 
perioder  —  omend  måske  mindst  i  13.  århundrede  —  lige- 
som vi  i  vore  drevne  altre,  ialfald  til  dels,  tør  se  hjemlige 
arbejder  fra  tiden  omkring  år  1200. 

Heller  ikke  må  det  forbavse  at  finde  kunstnerisk  på- 
virkning fra  Frankrig  her  hos  os;  for  det  12.  århundrede 
skal  kun  nævnes  Vitskøl  klosterkirke;  fra  de«  følgende  tid 
ere  vidnesbyrdene  talrigere.  Som  bekendt  må  forbilledet  for 
Roskilde  domkirkes  kor  søges  i  nordfransk  arkitektur;  i  mange 


1  Dette  relief  kan  sammenlignes  med  det  samtidige  tympanon 
over  sydportalen  på  Notre-Dame  i  Paris,  hvor  den  hellige  Stefans 
historie  er  vist;  afb.  Klassischer  Skulpturen  s  chatz  (udg.  1897 — 1900 
af  forlaget  F.  Bruckmann  i  Miinchen)  nr.  182. 

2  Jeg  vover  ikke  her  at  medtage  ornamenterne  i  Hyrup  blandt 
de  træk,  der  tyde  på  dansk  oprindelse,  omend  jeg  skulde  tro,  at  de 
fortjente  det,  men  hertil  strækker  mit  kendskab  til  sammenlignings- 
materialet  i  udlandet  ikke  til.  —  Jeg  er  ikke  blind  for  den  mu- 
lighed, at  runerne  kunde  skyldes  en  mand,  som  hentede  arbejderne 
i  udlandet ;   denne  antagelse   synes   mig  dog  lidet  rimelig. 


ET  PAR  SØNDERJYDSKE  TRÆSKJÆRERARBEJDER  FRA  DET  13.  ÅRH.       25 

af  vore  kirker  fandtes  franske  em ail arbejder,  og  i  den  mærke- 
lige malede  alterbordsforside  fra  Løgumkloster  (Nat.  Mus. 
nr.  161 1 8) x  besidde  vi  et  værk,  der  —  selv  om  det  skyldes 
en  ualmindeligt  selvstændig  kunstner,  som  dristig  bryder  tradi- 
tionens skranker  og  endogså  vover  sig  til  en,  ellers  ganske 
ukendt,  fremstilling  af  den  folkelige  fortælling  om  St.  Stefans 
jærtegn  for  Herodes2  —  dog  viser  så  stærk  påvirkning  af 
den  samtidige  franske  kunst,  at  mesteren  må  være  om  ikke 
fransk-født,  så  dog  fransk-lært3.  Et  umiskendeligt  vidnes- 
byrd om,  at  just  Løgumkloster  har  haft  forbindelser  med 
Frankrig,  findes  deri,  at  dets  dødebog  nævner  ikke  alene 
kong  Ludvig  den  hellige,  men  både  hans  forældre  og  et  par 
mindre  kendte  franske  adelspersoner4.  Det  nævnte  værk  til- 
hører vel  tiden  1260  —  70  og  kan  således  næppe  antages  direkte 
at  have  haft  betydning  for  de  relieffer,  vi  her  sysle  med,  men 
giver  dog  et  fingerpeg  i  samme  retning. 


1  Det  tilhørende  alterskab,  som  endnu  findes  i  Løgumkloster 
kirke,  restaureret,  som  det  synes,  med  megen  skånsomhed,  kan 
jeg  ikke  medtage  i  denne  sammenhæng,  da  jeg  ingen  nøje  under- 
søgelse har  foretaget  af  det.  Se  Haupt  a.  y.  II.  589,  med  fig.  1547 
og  lystrykt  planche. 

2  Jfr.  Danmarks  gamle  Folkeviser  udg.  af  Svend  Grundtvig, 
bd.  II  (Kbh.  1856)  nr.  96  med  S.  G. s  bemærkn.  og  tillæg  til  disse 
i  bd.  III  (1862)   s.  880  ff.   (især  s.  885  . 

3  Denne  antagelse  kunde  synes  dristig,  da  det,  som  er  over- 
leveret os  af  fransk  maleri  fra  denne  tid  udover  miniaturer  og 
vægmalerier,  er  yderst  lidt ;  jeg  kan  destoværre  ikke  her  gøre 
rede  for  de  grunde,  hvortil  jeg  støtter  mig,  men  nævner  dog  en 
lille  enkelthed  :  det  ejendommelige  ornament  mellem  de  tredelte  buer, 
svarer  typisk  ganske  til  en  dekoration  i  Sainte-Chapelle  i  Paris,  afb. 
pi.  7  fig.  4  i  Decloux  og  Doury:  Histoire  archéol.,  déscript.  et  gra- 
phique  de  la  Ste-Chap.  du  Paris  (Paris  1865.  fol.)  (Kunstindustri- 
museets Bibi.) ;  fra  Frankrig  breder  dette  bladværk  sig  til  engelske 
og  østrigske  glasmalerier  i  tiden  omkring  1300. 

4  SRD  IV.  575ff. :  comitissa  Blesensis  (id.  jul.),  Robertus  comes 
et  filius   ejus   (id.  nov.). 


TO  NYE  MOSEFUND  FRA  JÆRNALDEREN. 
(FUND  FRA  KAMPSTEDER.) 

AF 

HANS  KJÆR. 


I  Aaret  1881  indsendte  Dr.  Henry  Petersen  til  National- 
museet en  forhugget  Skjoldbule  af  Bronze  og  en  Jærnspyd- 
spids  og  oplyste  om  dem,  at  de  vare  fundne  sammen  ved 
Tørvegravning  i  Illemosen  i  det  østlige  Fyen.  Andre  Old- 
sager af  lignende  Art  havde  de  paagældende  Findere  af- 
hændet til  en  privat  Mand  i  Odense.  Ogsaa  i  de  følgende 
Aar  vedblev  der  nu  og  da  fra  Mosen  at  fremkomme  enkelte 
Oldsager,  der  indsendtes  dels  til  Nationalmuseet,  dels  til 
Museet  i  Odense.  Fra  Finderne  kom  der  desuden  gentagne 
Gange  Meddelelser  om,  at  de  sammen  med  Oldsagerne  havde 
fundet  Knokler  af  Mennesker  og  Dyr,  navnlig  Heste.  Indtil  1893 
var  der  i  det  hele  til  Nationalmuseet  indsendt  1  Sværd,  Dele 
af  6  Skjoldbuler,  hvoraf  de  3  af  Bronze,  1  Skjoldhaandtag  og 
et  Beslag  til  Skjoldbrædtet,  ligeledes  af  Bronze,  samt  6  Spyd- 
spidser1. Et  lignende  Antal  Stykker,  nemlig  6  Skjoldbuler 
(den  ene  af  v  Bronze),  3  Spydspidser  og  et  ubestemmeligt 
Jærnfragment,  vare  indkomne  til  Odense-Museet2.  Oldsagerne 
vare  stedse  fundne  paa  Mosens  Bund  eller  umiddelbart  over 
denne,  i  den  underste  Del  af  Tørvelaget.  De  fandtes  kun  paa 
et  bestemt  Strøg  og  de  fleste  vare  fremkomne  paa  en  mindre 


1  Mus.  Nr.  C.  4732— 33,  4780—82,  5373,  5552—60. 

2  Odense  Mus.  Nr.  4050,  4184. 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


27 


Strækning  nær  den  østre  Udkant.  Foranlediget  ved  disse 
gentagne  Fund  lod  Nationalmuseet  derefter  i  1893  foretage 
en  nærmere  Undersøgelse  af  Findestedet1. 

Illemosen  ligger  ca.  2  Mil  øst  for  Odense  By,  godt  1  Mil 
sydvest  for  Kjerteminde.  Den  er  et  særskilt,  mindre  Mose- 
drag, der  danner  den  nordøstlige  Afslutning  af  en  ca.  l/i  Mil 
lang  Række  af  Moser,  der  begynder  omtrent  ved  Lavinds- 
gaard  i  Aasum  Herred, 
og  hvis  Afløb  er  Gelsaa, 
som  løber  tæt  forbi  Ille- 
mosen og  falder  ud  i 
Odense  Fjord.  Illemosen 
ligger  i  Rynkeby  Sogn, 
Bjerge  Herred,  paa 
Grænsen  af  Hundslev 
og  Rynkeby  Marker, 
men  dog  væsentlig  paa 
den  førstnævnte  Bys 
Jord.  Endnu  i  Mands 
Minde  har  den  været 
overgroet  med  Krat  og 
først  i  de  seneste  halv- 
hundrede Aar  er  Tørve- 
skæringen ret  begyndt. 
Hele  Arealet  er  kun 
ca.  12  Tdr.  Land   (ca. 

65,000  □  M.);  midt  i  Mosen  findes  nu  en  ca.  250  M. 
lang  og  henimod  100  M.  bred  Sø  med  blankt  Vand,  frem- 
kommen ved  Tørvens  Opskæring;  den  skal  paa  de  fleste 
Steder  kun  være  godt  1  Alen  dyb.  Noget  naturligt  Afløb 
findes  ikke,  men  en  Del  af  Vandet  afledes  gennem  en  Rende 


~?^  ^:J^t^^~^y  Rynkeby 
-*/**  Mark 


100  o  /CO  2CØMet 

Fig.l.  Illemose;  Situation.  PaaKortet  er  ind- 
lagt 2  af  Generalstabens  5  Fods  Højdecurver. 


1  Til  Stede  ved  Undersøgelsen  vare  Directeurerne  Dr.  Sophus 
Muller  og  Dr.  Henry  Petersen,  Kapitain  A.  P.  Madsen  og  In- 
specteur  C.Neergaard.  Ved  Forberedelserne  til  Undersøgelsen  mod- 
toges velvillig  Bistand  af  Skolebestyrer  Rasmussen.   Odense. 


28  TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 

til  Gelsaa.  Rundt  om  Mosen  hæver  Terrænet  sig  lidt  efter 
lidt  i  flade,  næsten  umærkeligt  stigende  Skraaninger. 

De  indsendte  Oldsager  vare  væsentlig  fundne  paa  en 
ca.  16  M.  1.  og  4  M.  br.  Strækning  nær  Mosens  østre  Udkant, 
paa  Lodderne  Matr.  Nr.  4u  og  4  c  af  Hundslev.  Museets  Under- 
søgelse foretoges  derfor  paa  de  samme  Lodder  og  omfattede 
det  endnu  urørte  Tørvelag  mellem  Søen  og  det  faste  Land, 
i  det  hele  over  en  Strækning  af  ca.  31  Meters  Længde  i 
Retning  Nordnordøst — Sydsydvest,  i  Bredden  vekslende  fra 
1,5 — 8,o  Meter.  En  smal  Bænk  langs  Søen  og  nogle  faa 
Mellembænke  kunde  ikke  undersøges  paa  Grund  af  ind- 
strømmende Vand.  Det  Tørvelag,  der  saaledes  gennem- 
gravedes,  havde  kun  en  Tykkelse  af  0,6 — l,i  Meter.  Sin 
største  Mægtighed  havde  det  ud  mod'  Vandkanten  og  imod 
Syd,  idet  Bunden  under  Tørven  hævede  sig,  efterhaanden 
som  man  bevægede  sig  mod  Nord  langs  Søbredden  eller 
indad  mod  det  faste  Land  mod  Øst.  Ved  Midten  af  det 
undersøgte  Areal  laa  Bunden  tæt  ude  ved  Søen  kun  0,24  M. 
lavere  end  Vandspejlet.  Længere  sydpaa  i  Mosen  er  Tørvelaget 
derimod  betydelig  dybere.  De  gennemgravede  Lag  havde  paa 
de  forskellige  Steder  en  noget  vekslende  Karakter.  Medens 
Jorden  ved  Udgravningens  nordre  Ende  kun  var  lidet  tørve- 
holdig  og  nærmest  lignede  god  Muldjord,  var  den  længere 
sydpaa  af  mere  moseagtig  Beskaffenhed;  dog  egnede  den  sig 
paa  de  fleste  Steder  kun  daarligt  til  Tørveskær.  Bundlaget 
under  Mulden  og  Tørven  bestod  af  Grus  og  Sand. 

I  de  øvre  Lag  optoges  hist  og  her  nogle  Dyreben,  alle 
utvivlsomt  af  yngre  og  tilfældig  Oprindelse  og  saaledes  uden 
Interesse.  Paa  selve  Sandbunden  eller  i  den  underste  Del 
af  Tørvelaget  laa  derimod  en  Del  Oldsager,  samt  Knokler 
af  Mennesker  og  Dyr,  gennemgaaende  i  en  Dybde  af  ca.  0,75  M. 
under  Mosens  Overflade.  I  det  hele  fremdroges  af  Oldsager 
1  Skjoldbule  af  Bronze,  3  Jærnspydspidser  og  1  Benpil, 
4  Segle,  1  Mejsel  og  2  Knive  af  Jærn,  samt  et  Par  Stumper 
af  Lansestager   og   et  Par  Knivskafter   af  Træ.     Hertil  kom 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


29 


endnu  en  Del  større  og  mindre,  bearbejdede  Træstykker1. 
Disse  Sager  laa  i  det  hele  ligelig  fordelte  over  Pladsen;  dog 
var  der  et  Par  større,  bare  Pletter,  hvor  Oldsagerne  helt 
manglede.  Nogen  ordnet  Henlæggelse  kunde  ikke  spores 
nogetsteds.  Den  ene  Spydspids  laa  saaledes  mod  Nord,  den 
anden  midt  i  Terrænet,  og  af  Seglene  laa  2  i  Udgravningens 
søndre  Del  med  en  indbyrdes  Afstand  af  ca.  2  Meter,  en 
tredje  omtrent  i  dens  Midte  og  den  fjerde  4  Meter  længere 
mod  Nord.  Kun  et  enkelt  Sted  i  den  søndre  Ende  fandtes 
2  Stykker  umiddelbart  sammen,  idet  en  Segl  laa  ovenpaa 
en  Jærnkniv.  Det  synes  dog,  at  Vaabnene  have  ligget  for- 
holdsvis langt  ude  fra  Mosens  Kant,  Redskaberne  nærmere 
ved  det  faste  Land,  og  Iagttagelserne  fra  Undersøgelsen  vinde 
en  vis  Betydning  ved,  at  de  tidligere  Fund,  der  alle  vare 
fremkomne  længere  ude,  ikke  indeholdt  andre  Sager  end 
Vaaben.  Alle  Stykkerne  laa,  som  det  maatte  ventes,  nogen- 
lunde vandret. 

Som  Supplement  til  Hovedundersøgelsen  foretoges  med 
Ketchere  i  Løbet  af  et  Par  Dage  en  Gennemsøgning  af  Dynd- 
laget paa  den  nærmeste  Del  af  Søens  Bund.  Resultatet  var 
ringe;  det  eneste,  der  fremkom,  var  en  Spydspids,  en  lille, 
udskaaren  Hest  af  Træ  og  et  Par  Knokler2. 

Hovedmængden    af  Illemosefundet   saaledes   som   det   nu 


1  Mus.  Nr.  C.  7180—203. 

2  Mindre  Gravninger  foretoges  ligeledes  paa  det  Sted,  hvor 
Egnens  Folk  vilde  vide ,  at  det  bekendte  store  Bronzekar  i  sin 
Tid  var  fundet  (Afb.  Aarb.  f.  nord.  Oldkynd.  1881,  S.  103).  Stedet 
ligger  betydelig  længere  mod  Syd,  paa  Matr.  Nr.  12  e  af  Rynkeby, 
men  kunde  iøvrigt  ikke  længere  angives  med  fuld  Sikkerhed.  Paa 
to  Steder  lagdes  mindre  Prøvegravninger,  der  begge  blev  uden  Re- 
sultat. I  opkastet  Jord  fandtes  senere  en  lille,  ubestemt  formet 
Spydspids  af  Jærn  med  Rester  af  Stagen.  —  Endelig  skal  for 
Fuldstændigheds  Skyld  bemærkes,  at  Nationalmuseet  besidder  en 
Økse  fra  Vikingetiden,  om  hvilken  det  er  meddelt,  at  den  stammer 
fra  Illemosen  (C.  6895).  Siden  Undersøgelsen  i  1893  er  der  ikke 
fremkommet  Oldsager.  Fundet  forelagdes  i  Old skriftselskabet  den 
27.  Marts   1894  af  Dr.    Sophus   Muller. 


30  TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 

foreligger  samlet  i  Museerne,  udgøres  af  Vaaben.  Mær- 
kelig nok  er  der  kun  bevaret  et  eneste  Sværd;  dog 
vides  det,  at  der  tidligere  er  fundet  endnu  mindst  eet,  som 
ikke  længere  existerer.  Det  bevarede  Sværd  er,  som  det  ses 
af  hosfejede  Fig.  2,  af  den  fra  Viemosefundet  velbekendte 
tveeggede  Form  med  smal  Klinge  og  en  Grebspids,  som  ender 
i  en  profileret  Bronzeknap.  Sammen  med  det  er  indsendt  2 
smalle  Blyringe,  der  kunne  have  tjent  til  at  fastholde  Grebets 
ydre  Beklædning.  Klingen,  der  naar  en  Længde  af  0,67  M., 
er  bøjet  paa  to  Steder  og  derhos  i  Eggene  ikke  lidet  med- 
tagen, mest  ved  Oprustning.  Om  dens  fremmede  Herkomst 
vidne  de  2  romerske  Fabrikationsstempler,  der  ere  anbragte 
hvert  paa  sin  Side,  opad  mod  Fæstet.  Det  ene  er  af  den  al- 
mindelige aflange  Form.  Tydeligt  læses  Bogstaverne  COLA, 
hvorefter  der  følger  en  skraat  stillet  Palmegren.  Stemplet  er 
indslaaet  skraat  og  skødesløst,  saaledes  at  de  sidste  Bogstaver 
staa  dybere  i  Metallet  end  de  forreste.  Mulig  staar  der  foran  de 
nævnte  endnu  mindst  et  Bogstav,  der  dog  kun  svagt  kan  skelnes. 
Bogstaverne  angive  rimeligvis  Fabrikantens  Navn,  mulig  kun 
dets  sidste  Del;  det  kendes  ikke  fra  noget  andet  i  Norden  eller 
Tyskland  fundet  Sværd,  skønt  der  foreligger  et  ikke  ganske 
ringe  Antal  til  Sammenligning1.  Ogsaa  Palmegrenen  synes 
ikke  tidligere  at  være  funden  paa  nogen  Sværdklinge,  skønt 
den  ellers  var  et  ret  yndet  Mærke2.    Det  andet  af  Stemplerne 


1  Danmark:  Viemosefundet,  5  Stykker  (Engelhardt,  Viemose- 
fund PI.  6,  Fig.  7,  8  og  12,  Teksten  S  15).  Nydam  Mosefund 
(Engelhardt,  PL  VII  og  Teksten  S.  23):  paa  to  af  Sværdene  i 
dette  Fund  ses  det  samme  Navn:  paa  det  ene  RICVS .  paa  det 
andet  RICCIM(anibus). 

Norge.      Rygh,   Norske   Oldsager,   Nr.  187;    Norske  Aarsbe 
retninger,  1873,   S.  133;  1870,   S.  135. 

Sverige.  Montelius,  Sveriges  forntid,  508 — 11;  Svenska  fornm. 
feren,  tidsskr.  h.  13,  S.  42. 

Tyskland,  m.  m.  Et  Sværd  i  Museet  i  Bonn  (S  AB  INI) 
Bonn.  Jahrb.  XXV,  S.  110,  Tavle  IV.  1,  cf.  Lindenschmidt,  Alter- 
thumer  unserer  heidn.  Vorzeit  I,  8,  Tavle  VI,  4;  fra  Reichersdorff, 
Kreis  Guben  (NATAL1SM),  Verh.  der  Berliner  Ges.  f.  Anthropologie, 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


31 


paa  Illemosesværdet  er  af  rund  Form.  Det  indeholder  mindst 
10  Bogstaver,  men  de  fleste  ere  lidet  kendelige,  idet  Jærnets 
oprindelige  Overflade  delvis  er  afsprungen.  Der  synes  at 
kunne  skelnes  Tegnene  MAC1ROMIC,  men  Tyd- 
ningen er  meget  usikker  og  giver  ingen  Mening. 
Stemplet  har  en  Bredde  af  0,ois  M.,  med  en  Bog- 
stavhøjde af  knap  3  Mm.  Ogsaa  dette  Mærke 
har  en  vis  Interesse,  idet  det  synes  at  være  første 
Gang,  at  et  rundt  Stempel  med  Bogstaver  er 
fundet  paa  en  Sværdklinge.  De  ere  iøvrigt  heller 
ikke     almindelige    paa 

Fig.  2  b.  Vi. 


andre   romerske    Indu- 
strigenstande3. 

Af  Spydspidser 
foreligger  i  det  hele  12. 
De  fem  af  dem  ere  som 
Fig.  4 — 5  af  den  fra  Vie- 
mosefundet bekendte 
udprægede  og  anseelige 
Form,  0,27 — 0,36  M.  1., 
med  et  bredt  Blad,  i 
hvis  Midte  der  løber 
en  skarpt  fremtræden- 
de   Midtribbe    eller   en 


Fig.  2  a.  V4. 


1889,  S.  343.  Andre,  hvis 
Ordlyd  ikke  foreligger, 
kendes  fra  Rhinen  ved 
Mainz,  fraLuchauerKreis 
og  Vechten  i  Nederlan- 
dene. 

2  Afvekslende  med  en  Stjærne  og  med  Christi  Monogram  ses 
den  saaledes  paa  et  Fund  af  Guldbarrer  fra  Comitatet  Håromzék 
i  Siebenburgen ,  Archæol.  epigr.  Mitt.  aus  Oesterreich  XII,  1888. 
Sml.  C.  I.  L.  XV,  2,  1,  Nr.  5413,  7192  o.  m.  a.  St.  I  Katakombe- 
indskrifter forekomme  de  nævnte  Tegn  afvekslende  med  Ordet  f eliciter. 

3  Se  dog  t.  Eks.  C.  I.  L.  XV,  2, 1  Nr.  7207. 


32 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


svagere  Rygning,   og   med   slank  Dølle.     Paa   to  af  dem  ses 

Indlægninger  af  gult  og  hvidt  Meta),  dels  i  Form  af  concen- 

triske  Cirkler,  dels  rundePunk- 
ter  i  Kres-  og  Pyramideord- 
ning;  i  et  af  Stykkerne  har  Bla- 
dets Midtparti  desuden  en  ejen- 
dommelig ru  Overflade,  der  vist- 
nok er  frembragt  ved  Gravering. 
Flertallet  af  Bladene  ere  mere 
eller  mindre  bøjede,  dog  næppe 
mere,  end  at  det  kunde  være 
sket  i  Kamp.  Smaa  Stumper 
af  Spydstagerne  ere  bevarede 
i  3  af  Dellerne.  De  øvrige 
7  Spydspidser  ere  alle  mindre 
og  have  Modhager,  samt  lang 
Dølle  af  rund  eller  tolvsidet 
Form  (Fig.  6—8).  Længden 
varierer  fra  0,n  til  0,22  M. 
Et  enkelt  Stykke  (Fig.  8)  har 
paa  Modhagerne  baaret  Ind- 
lægninger i  Lighed  med  de 
ovennævnte.  I  det  hele  ere  de 
alle  vel  bevarede,  dog  mangler 
én  Spydspids  den  ene  Modhage, 
og  en  anden  har  Bladet  op- 
rullet i  Spiralform.  Kun 2  Styk- 
ker have  bevaret  den  Nagle, 
der  fastholdt  Stagen.  Uden 
Forbindelse  med  nogen  Spyd- 
spids er  optaget  2  større  Stage- 
det   andet  0,53  M.  langt,    begge 

skraat  afhuggede  for  den  ene  Ende. 

Af  Pilespidser   findes    kun  en  enkelt;    den  er  af  Ben 

og  har  samme  Form  som  det  hos  Sophus  Muller,  Jærnalderen 


Fig.  4-5.  Vs. 
fragmenter,  det  ene  0,e 


M. 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


33 


Nr.  435  afbildede  Stykke,  dog  med  2  lige  brede  og  én  smal- 
lere Side.  Uden  Forbindelse  med  den  er  optaget  en  kortere 
Stump  af  en  Pilestage. 

Skjoldbulerne  foreligge  i  et 
ret  betydeligt  Antal,  i  det  hele  5 
af  Bronze  og  ca.  10  af  Jærn,  alle  af 
vel  kendte  Former.  Størst  Interesse 
frembyde  de  førstnævnte,  af  hvilke  2 
ere  afbildede  ved  Fig.  9 — 10.  De  ere  i 
nær  Slægt  med  Viemosefundets  tal- 
rige Jærnskjoldbuler  med  fremstaaende 
Pig  og  kendtes  iøvrigt  i  Forvejen,  om 
end  kun  stærkt  fragmenterede,  saavel 
fra  dette  Fund  som  fra  Thorsbjerg1, 
ligesom  lignende  foreligge  fra  Grav- 
fund2. Det  øverste  Parti  er  af  sværere 
Metalblik  end  det  øvrige  og  har  været 
lukket  med  en  rund  Plade,  der  nu 
kun   er    bevaret  paa  en   af  Bulerne. 


1  Jvf.  Engelhardt,  Viemosefund  PL  5, 
Fig.  12.  Thorsbjerg  Mosefund  PI.  18,  Fig.  18 
(omvendt  tegnet),  jvf.  ogsaa  PI.  8,  Fig.  18, 
der  synes  at  være  af  samme  Form;  i  Na- 
tionalmuseet opbevares  desuden  en  for- 
hugget  Overdel  af  Sølv. 

2  Fra  Eldrup,  Aarhus  Amt ;  fra  Aasø 
Præstø  Amt  (Ann.  f. nord.  Oldk.  1868  S.  130 
og  Engelhardts  Fundfortegnelse  i  Nydam- 
værket).   En  tredje  haves  i  et  Fund,   der  Fig-  6—8.  1lz. 
samlet   er  indkommet   til   Museet    fra    en 

Antikvitetshandler,  og  som  tillige  indeholder  Haandtag  og  Dele  af 
Randbeslag  til  et  Skjold,  Knap  og  Dop  sko  af  1  Sværd,  m.  m.,  alt  af 
Viemoseformer  (Mus.  Nr.  C.  2834 —  41).  Mere  afvigende  er  Skjoldbulen 
fra  Vigerslev  (Annaler  1860,  S.  45).  Dr.  Ose.  Almgreen,  Stockholm 
har  velvillig  meddelt,  at  et  Stykke  som  de  fra  Illemosen  er  fundet 
ved  Fjels ,  Endre  S.,  Gotland,  sammen  med  1  tveægget  Sværd, 
2  Spydspidser  og  1  Kniv  (Stockholms  Mus.  Nr.  4077;  jvf.  Montelius, 
Jernålderns  Kronologi,   S.  266.) 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1901.  3 


34 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


Forneden  have  de  alle  haft  en  smal  Kantning,  der  vel  nu  er 
affalden,  men  af  hvilken  der  ses  tydelige  Spor.  Tre  af  Bulerne  ere 
væsentlig  hele,  og  der  foreligger  større  Fragmenter  af  endnu  2. 
Alle  ere  de  stærkt  medtagne  af  Hug  og  Stød,  saaledes  at  Højden 
og  Bredden  kun  omtrentlig  kunne  angives  til  0,u — 0,i5  M. 
Det  bedst  bevarede  Stykke  er  det  i  Fig.  9  viste;  ogsaa  det 
har  dog  adskillige  Skrammer  og  er  endogsaa  blevet  gennem- 
boret  af  et  Spydstik  fra  den  indvendige   Side.     Toppen   er 


Fig.  9—10.  Vs 


næsten  helt  skilt  fra  Underdelen.  Ogsaa  det  i  Fig.  10  viste 
bærer  Mærker  af  mange  Hug.  Paa  et  tredje  er  Toppen  afreven  og 
det  er  desuden  ramt  af  1  svært  og  2  lettere  Spydstik,  samt  6 — 7 
Sværdhug,  der  næsten  ganske  have  ødelagt  den  oprindelige 
Form.  Alle  Nagler  mangle.  En  af  Bulerne  er  repareret  i 
Oldtiden.  —  De  fleste  af  Jærnskjoldbulerne  ere  stærkt  frag- 
menterede, mest  dog  som  Følge  af  Oprustning.  De  synes  alle 
at  have  været  af  simpel  hvælvet  Form  og  temmelig  lave. 
Her  som  ved  Bronzebulerne  mangle  samtlige  Skjoldsøm.  Et 
profileret  Topstykke1  til  en  Skjoldbule  foreligger  særskilt. 


1  Omtrent  som  Engelhardt,Viemose Fund,  PI.  5  Fig.  7,  men  lavere. 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


35 


Et  Skjoldhaandtag,  det  eneste  bevarede,  er  for- 
arbejdet af  tyndt  Bronzeblik  og  af  ganske  almindelig  Form1. 
Oversiden  er  ramt  af  3  Sværdhug.  —  To 
ens  formede,  tynde  Bronzebaand,  ligeledes 
vel  kendte  fra  andre  Fund2,  have  været  an- 
vendte som  Beslag  paa  Skjoldbrædtet,  fast- 
holdte ved  talrige  smaa,  nu  for  største  Delen 
manglende  Bronzesøm  med  hvælvede  Hoveder; 
det  ene,  der  er  vist  ved  Fig.  11,  er  oprullet  i 
Spiral.  Selve  Skjoldbrædterne  mangle  næsten 
ganske.  Hele  Fundet  indeholder  kun  et  eneste  ubetydeligt 
Fragment,  der  optoges  særskilt;  ved  Bulerne  ses  end  ikke 
det  mindste  Brudstykke. 

Foruden    Vaabnene    fandtes    nogle    Redskaber,    først 
og   fremmest  4  Seglblade   af  Jærn  (Fig.  12)    alle   omtrent 


Fig.  il.  Vs. 


Fig.  12.  V*. 


af  samme  Størrelse  (0,25 — 0,30  M.  Længde).  Tre  ere  slidte 
og  opskærpede,  hvorimod  det  fjærde  (det  afbildede)  synes  at 
være  næsten  nyt  og  ubrugt.  Ved  Fig.  14  er  fremdeles  vist  en 
Jærnmejsel  med  velbevaret  Træskaft.  Saavel  den  som 
Seglene  ere  af  kendte  Viemoseformer.  Større  Interesse  frem- 
byder Jærnkniven  Fig.  13,  hvis  fuldstændig  bevarede  Træ- 


1  Engelhardt,  1.  c.  PI.  5,  Fig.  13. 

2  Se  t.  Eks.  Engelhardt,  Thorsbjerg  Mosefund,  PI.  8,  Fig.  29 — 31. 

s* 


36 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


skaft  er  af  betydelig  større  Længde,  end  man  skulde  vente 
(0,i6  M.).  Odden  er  afbrudt.  En  anden  J ær n kniv  er  af 
lignende   Form,    men    betydelig   større,    idet  Bladet   naar   en 

Længde  af  0,i9  M. ;  Grebspidsens 
Beklædning  mangler  nu.  Løst  er 
optaget  et  Par  Træskafter  til  Knive 
ell.  lign.  Endelig  blev,  som  ovenfor 
nævnt,  med  en  Ketcher  opfisket 
en  lille,  tarvelig  udskaaren  Hest 
af  Træ,  mulig  et  Stykke  Lege- 
tøj ;  Hovedet  og  noget  af  Benene 
mangler. 

Træsager,  Menneskeben 
og  Dyreknokler  foreligge  kun 
fra  Museets  Undersøgelse.  Af  større 
Trægenstande  optoges  et  aflangt 
Redskab  med  rundt  Skaft  og  langt, 
smalt  Blad,  der  mulig  kunde  have 
samme  Bestemmelse  som  nogle  lig- 
nende Stykker  i  Viemosefundet,  om 
hvilke  den  Formodning  er  fremsat, 
at  de  have  været  benyttede  som 
Skuffeler  til  Indsættelse  af  Brød 
i  Ovnen1.  Bladets  Længde  er 
0,55  M.;  Skaftet  er  fragmenteret. 
Andre  simple  Træstykker  kunde 
mulig  tænkes  at  hidrøre  fra  Hytter 
eller  lignende.  Dette  gælder"  saaledes  en  2,5  M.  lang  og 
0,i3  M.  tyk,  firsidet  tildannet  Stang,  der  henimod  den  ene 
Ende  har  en  Udskæring  til  Sammenføjning  med  et  lignende 
Træstykke,  samt  nogle  lignende,  men  kortere  Stænger.  Nogle 
Træstykker  vare  tilspidsede  og  delvis  sværtede  af  Ild.  Længden 
veksler   mellem  0,66  og  1,60  M.,  Tværmaalet  mellem  0,o*5  og 


Fig.  13-14. 


1  Se  Sophus  Muller,  Vor  Oldtid,  S.  556. 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN.  37 

0,1  M.  Endelig  optoges  ogsaa  nogle  mindre,  lidet  tilhuggede 
og  ubestemt  formede  Træstumper. 

Menneskebenene  repræsentere  udelukkende  voksne 
Folk,  i  det  hele  mindst  11  Individer,  dog  foreligger  der  kun 
Dele  af  hvert  enkelt  Skelet.  Ingen  af  dem  synes  at  stamme 
fra  særlig  gamle  Folk  og  der  findes  intet  tydeligt  Tegn  til, 
at  noget  af  dem  skulde  hidrøre  fra  Kvinder.  Paa  ingen  af 
Knoklerne  ses  nogen  Beskadigelse  saalidt  som  noget  tydeligt 
Spor  af  Hunde-  eller  Rovdyrgnav1. 

Benene  laa  uden  nogen  Orden,  spredte  imellem  hver- 
andre over  den  største  Del  af  Terrænet.  Intetsteds  synes  to 
sammenhørende  Knokler  at  have  ligget  i  naturlig  Stilling  til 
hinanden.  To  ellers  fuldstændige  Kranier  manglede  Under- 
kæberne, og  skønt  der  optoges  ikke  mindre  end  6  saadanne, 
synes  ingen  af  dem  at  passe  til  Overkæberne.  Der  vil  næppe 
af  hele  Antallet  af  Ben  kunne  udsøges  alle  Knoklerne  til  et 
eneste  Skelet.  Alle  laa  de  paa  Grusbunden  eller  kun  faa 
Tommer  over  den  og  de  ere  utvivlsomt  samtidige  med  de 
øvrige  Oldsager.  —  Menneskeben  ere  næsten  ukendte  i  de  store 
Mosefund;  kun  i  Viemosen  optoges  et  ringe  Antal. 

Blandt  Dyrebenene  tildrager  et  næsten  fuldstændigt 
Hesteskelet  sig  særlig  Opmærksomhed.  Det  stammer  fra 
en  ca.  4  Aar  gammel  Plag,  kun  ca.  1,20  M.  h.,  og  af  samme 
ejendommelige  lille  Race,  som  kendes  fra  Nydamfundet  og 
andre  Jærnaldersfund.  Knoklerne  laa  alle  samlede  henimod 
Udgravningens  søndre  Ende  og  i  taalelig  god,  naturlig  Orden. 


1  Professor,  Dr.  J.  H.  Chiewitz  har  velvillig"  foretaget  en 
Undersøgelse  af  Menneskebenene.  lait  optoges  følgende  Knokler: 
Kranier,  2  væsentlig  hele;  Stykker  af  3 — 4  andre.  Under- 
kæber, 6.  Nøgleben,  3  højre,  1  venstre.  Skulderblade, 
2h.,  2v.  Hofteben,  1  h  ,  2  v.  Laarben  ,  7  h  ,  6  v.  Skinne- 
ben, 5  h.,  5  v.  Lægben,  6  h.,  4  v.  Overarmsben,  11  h.,  9  v. 
(12  af  dem  have  kunnet  sammenlægges  parvis).  Albuben,  2  h., 
3  v.  Spoleben.  2  h.,  1  v.  Nogle  Hvirvler,  Ribben,  Mellemhaands- 
ben,  m.  m.  Et  Lægben  har  været  overbrudt  mellem  de  2  øverste 
Tredjedele,  men  er  fuldstændig  helet  med  temmelig  rigeligt  Cailus. 


OO  TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 

Saaledes  fandtes  de  2  Halvdele  af  Underkæben  liggende  vandret 
ovenpaa  hinanden  og  ved  Siden  af  dem  Hovedskallen,  hvis 
Tænder  vendte  opad.  De  to  Skulderblade  laa  bagved  Hovedet; 
Bagben,  Bækkenben  og  en  Del  af  Ribbenene  fandtes  samlede 
i  en  lille  Gruppe.  Dog  var  der  ogsaa  hist  og  her  Spor  af 
nogen  Forstyrrelse,  t.  Eks.  laa  de  2  Overarmsben  hvert  paa 
sin  Side  af  Hovedet  med  en  indbyrdes  Afstand  af  1,25  M. 
Tværs  over  Skelettet  laa  en  lang,  tilspidset  Træstang.  Frem- 
deles optoges  der  spredte  Knokler  af  endnu  mindst  3  Heste, 
alle  af  samme  Race  som  den  oven  omtalte,  samt  forskellige 
andre  Ben,  næsten  udelukkende  af  Tamdyr1.  Alle  Dyre- 
benene laa  i  det  hele  i  samme  Dybde  som  Vaaben  og  Red- 
skaber. Mulig  kunde  dog  enkelte  af  dem  tilfældig  være  kommen 
til  at  ligge  sammen  med  de  øvrige  Genstande. 

Som  det  foran  gentagne  Gange  er  berørt,  er  Fundet  fra 
Illemosen  ganske  samtidigt  med  det  fra  Viemosen;  der  er  i 
Oldsagernes  Former  næsten  intet,  som  ikke  i  Forvejen  kendes 
fra  dette  Fund.  Spydspidser  og  Skjoldbuler,  saavel  som  de 
fleste  Redskaber  vise  den  nøjeste  Overensstemmelse.  Ille- 
mosefundets  største  Interesse  ligger,  som  det  allerede  tidligere 
fra  anden  Side  er  udtalt2,  paa  andre  Kanter.  Det  er  af  en 
helt  anden  Art  end  de  øvrige,  store  Mosefund.  Allerede  i 
dets  Sammensætning  er  der  et  og  andet  paafaldende  Træk. 
Vel   er  Forholdet  mellem   Skjoldbulernes   og   Spydspidsernes 


1  Bestemmelsen  af  Dyrebenene  er  velvillig  foretaget  af  Vice- 
inspektør H.Winge.  lait  optoges  følgende :  Okse.  nogle  Knokler 
af  mindst  2,  meget  smaa.  Fa  ar,  Knokler  af  For-  og  Baglem  af 
mindst  2  ganske  unge;  desuden  enkelte  andre  Dele.  Svin,  2  for- 
skellige Skulderblade  og  et  Stykke  af  en  Overarm.  Hund,  et 
næsten  helt  Hoved  af  en  stor  Hund,  og  et  Stykke  Underkæbe  af 
en  lignende:  et  Albuben.  Havørn,  nedre  Ende  af  et  Skinneben. 
—  Mange  af  Knoklerne  ere  beskadigede ,  men  vist  næsten  ude- 
lukkende ved   Rulning  i   Vand  og  paa  lignende  Maade. 

2  Sophus  Muller,  Vor  Oldtid  S.  559 ;  jvf.  Referaterne  af  Mullers 
Foredrag  i  Oldskriftselskabet,  Berlingske  Tidende  28/s  1894  Aften, 
Nationaltidende   s.  D.  Morgen. 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


39 


Antal  nogenlunde  som  det  maatte  ventes,  men  til  de  15  Buler 
svarer  kun  et  eneste  Skjoldhaandtag;  ogsaa  er  det  mærkeligt, 
at  der  kun  er  fundet  et  (eller  2)  Sværd  og  Antallet  af  Red- 
skaberne synes  temmelig  stort  i  Forhold  til  Vaabnene.  Men 
fremdeles  laa  Oldsagerne,  som  ovenfor  nævnt,  overmaade 
spredt,  jævnlig  med  3—4  Metres  Mellemrum;  til  Sammen- 
ligning erindres  om,  at  Viemosens  ca.  3,500  Stykker  laa 
samlede  paa  en  Strækning  af  mindre  end  1,000  □  Meter. 
I  Illemosen  kan  fremdeles  en  ordnet  Henlæggelse  overhovedet 
ikke  spores,  og  om  at  Sagerne  skulde  være  nedlagte  som 
Offer  ell.  lign.,  synes  der  ikke  at  kunne  være  Tale.  Langt 
snarere  tyde  alle  Forhold  paa,  at  Stedet  er  en  gammel 
Kampplads.  Paa  et  saadant  Sted  kan  man  netop  vente 
at  finde  alle  Haande  Ting  henkastede  imellem  hverandre,  og 
heller  ikke  Tilstedeværelsen  af  Menneskeskeletter  og  Dyreben 
er  overraskende.  Endogsaa  af  et  Baal  kan  man  uden  Vanske- 
lighed erkende  Resterne  i  et  2 — 4"  tykt  Lag  af  stærkt  kul- 
blandet  Jord,  der  fandtes  paa  Mosens  Bund  henimod  den  søndre 
Ende  af  det  undersøgte  Terræn,  ikke  langt  fra  Hesteskelettet; 
det  var  et  Par  Fod  i  Tværmaal  og  gjorde  saavel  ved  sin 
Form  som  ved  sin  Sammensætning  Indtryk  af  virkelig  at 
være  Rest  af  et  Baal.  Men  har  der  paa  Stedet  kunnet 
brænde  Baal,  maa  det  i  Oldtiden  have  været  tørt  Land, 
omend  rimeligvis  nær  Kanten  af  en  Sø  eller  mulig  allerede 
tilgroet  Mose.  I  det  hele  minde  Forholdene  ved  Illemosen 
ikke  lidet  om  Tacitus's  Skildring  af  Valpladsen  i  Teuto- 
burgerskoven,  saaledes  som  den  saa  ud,  da  Germanicus  be- 
søgte den  nogle  Aar  efter  Slaget,  kun  at  Forholdene  her 
ganske  vist  vare  ulige  større.  »Midt  paa  Sletten  laa  hvid- 
nende Menneskeben,  spredte  eller  samlede  i  Hobe,  eftersom 
de  havde  flygtet  eller  gjort  Modstand.  Ved  Siden  af  laa  itu- 
brudte  Vaaben  og  Lemmer  af  Heste«  etc. 1.  Der  kan  dog, 
forudsat  at  det  egentlige  Aasted   for  Begivenheden   ved  Ille- 


Annales  I,  61 ;  jvf.   Ammianus  Marcellinus  31,   7,   16. 


40  TO    NYE    MOSEEUND    FRA    JÆRNALDEREN. 

mosen  virkelig  er  det  undersøgte,  efter  Fundets  relative 
Lidenhed  at  dømme  ikke  ret  vel  være  Tale  om,  at  der  her 
er  foregaaet  en  større  Kamp;  snarere  er  det  vel  en  Forpost- 
fægtning eller  lignende  mindre  Skærmydsel;  en  halv  Snes 
Mand  ere  faldne  og  deres  Lig,  deres  Ridedyr,  Vaaben  og 
hvad  der  iøvrigt  laa  paa  Stedet  har  faaet  Lov  at  blive  lig- 
gende; i  hvert  Fald  er  der  ikke  foregaaet  nogen  egentlig  Af- 
søgning af  Pladsen,  saalidt  som  man  har  vist  de  faldne  den 
Ære  at  begrave  dem.  Alle  væsentlige  Forhold  i  Ulemosefundet 
synes  åt  stemme  med  denne  Opfattelse,  kun  synes  enkelte  Ting 
senere  forbukkede.  Ogsaa  Tilstedeværelsen  af  spredte  Tam- 
dyrknokler bliver  saaledes  forstaaelig1. 

Stedet  har  altsaa  ligget  aabent  og  tørt  paa  den  Tid,  da 
Kampen  foregik,  og  rimeligvis  ogsaa  nogen  Tid  derefter.  Paa 
et  eller  andet  senere  Tidspunkt  er  Vandstanden  imidlertid 
stegen,  sagtens  ved  at  et  Afløb  er  blevet  tilstoppet  eller  paa 
lignende  Maade.  Mulig  kunde  det  ogsaa  ske  alene  ved  Mosens 
Tilgroning.  Hele  Stigningen  behøver  ikke  at  have  været  mere 
end  ca.  2  Fod.  Herved  ere  alle  de  paa  Pladsen  henliggende 
Sager,  mellem  hvilke  mulig  i  Forvejen  vilde  Dyr  havde  hu- 
seret, efterhaanden  blevne  vanddækkede.  En  Del  af  Dyre- 
knoklerne have  en  fra  Flertallet  noget  forskellig  Overflade 
og  Farve,  hvilket  kunde  tyde  paa,  at  Stigningen  er  foregaaet 
lidt  efter  lidt,  ligesom  ogsaa  nogle  ere  sandrullede,  maaske 
ved  Bølgeslaget  ved  Søens  Bred.  At  en  saadan  Stigning  af 
Vandet  maa  være  foregaaet,  fremgik  af  Undersøgelsen  af  en 
Tørveprøve,  0,85  M.  1.,  som  gik  fra  Mosens  Overflade  til  dens 
Bund,  og  som  optoges  ved  det  samme  Sted,  hvor  Kullaget 
var  iagttaget2.  Pillens  2  øverste^  Tredjedele  bestod  af  ren 
Tørv,  som  af  organiske  Levninger  navnlig  indeholdt  Grenmos 


1  Noget  paafaldende  er  den  næsten  fuldstændige  Mangel  af 
Spydstager,  Skjoldbrædter  og  Tøjrester.  Mulig  maa  Forklaringen 
søges  i,  at  disse  let  forgængelige  Genstande  gik  til  Grunde,  for- 
inden Pladsen  dækkedes   af  Tørvelag. 

2  Velvillig  undersøgt   af  Frøkontrolbestyrer  O.Rostrup. 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN.  41 

(Hypnumj  samt  Græsblade  og  Stængler,  formodentlig  af  Tagrør. 
Disse  Organismer  ere  Vandplanter  og  Tørvemassen  maa  følge- 
lig være  dannet  i  Vand.  Pillens  nederste  Tredjedel  var  stærkt 
blandet  med  Grus  og  Sand.  De  indblandede  organiske  Dele 
vare  kun  faa  og  saa  dekomponerede,  at  de  unddroge  sig  Be- 
stemmelse. At  Laget  forneden  var  stærkt  grusblandet,  for- 
klares naturlig  ved  Beliggenheden  ved  den  gamle  Søbred. 

I  væsentlige  Punkter  nær  beslægtet  med  Ulemosefundet, 
men  forskelligt  fra  det  i  Tid,  er  et  Fund,  fremkommet  fra 
en  Mose  mellem  Landsbyerne  Krogsbølle  og  Gundestrup  paa 
Fyen.  Allerede  i  1883  indkom  til  Nationalmuseet  de  første 
Oldsager  fra  dette  Sted,  idet  der  fra  Kjøbmand  P.  Christiansen, 
Odense,  modtoges  en  Spydspids  af  Jærn  og  4  Benspidser,  som 
vare  fundne  »i  en  Mose  lige  ved  Landevejen  i  Gundestrup«. 
1  1893  fremkom  saa  fra  samme  Findested,  som  ved  den  i 
Mellemtiden  udførte  antikvariske  Undersøgelse  af  den  paa- 
gældende Egn  var  bleven  besigtiget  og  kortlagt,  nogle  lig- 
nende Genstande,  som  gennem  en  Opkjøber  kom  til  Museet 
i  Odense.  I  Erkendelse  af  Sagens  Betydning  skete  der  straks 
herfra  Indberetning  til  Nationalmuseet,  der,  efter  at  en  Prøve- 
gravning1 havde  givet  et  tilfredsstillende  Resultat,  samme  Aar 
foretog  en  mere  omfattende  Undersøgelse2. 

Findestedets  Beliggenhed  frembyder  visse  særlige  Forhold. 
I  det  nordøstlige  Fyen,  nord  for  Odense  Fjord,  adskilles  en 
større  Strækning,  hvorpaa  bl.  a.  Einsiedelsborg  ligger,  ved  et 
smalt  Eng-  og  Mosedrag  fra  det  øvrige  Land.  Dette  Eng- 
drag strækker  sig  i  omtrent  lige  Linie  fra  den  brede,  lav- 
vandede Fjord,  der  kaldes  Næraa  Strand,  indtil  den  nu  ind- 
dæmmede Egense  Fjord,  der  fordum  var  en  Vig  af  Odense 
Fjord,    og   det   danner   trods   sin   temmelig    ringe  Bredde   en 


1  Efter  Nationalmuseets  Opfordring  velvillig  udført  af  Apoteker 
de   Neergaard   og   Skolebestyrer  H.  Rasmussen,    Odense. 

2  Ved   Museumsinspecteur   C.  Neergaard. 


42  TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 

betydelig  Hindring  for  Færdselen.  I  Krogsbølle  Sogn  gaar 
det  tæt  sønden  og  vesten  om  Kirkebyen;  nord  for  denne 
udskydes  saa  en  Gren  mod  Øst,  saaledes  at  Krogsbølle 
By  kommer  til  at  ligge  isoleret  paa  en  Art  Halvø.  I  Lav- 
ningen syd  for  Byen  flyder  et  lille  Vandløb,  der  danner 
Skellet  mod  Gundestrup  Bymark,  og  som  paa  begge  Sider 
omgives  af  Mosestrækninger,  hvis  største  Bredde  ikke  over- 
stiger 125  M.,  medens  Tørvelagets  største  Tykkelse  er  ca. 
1,5  M.  Tværs  over  Dalen  løber  her  Landevejen  fra  Norup 
over  Gundestrup  til  N.  Næraa.  Denne  Vej  er  i  ny  Tid  bleven 
flyttet,  idet  den  indtil  1830  passerede  Lavningen  paa  et  Sted, 
der  ligger  ca.  40  M.  længere  mod  Nord.  Den  gamle  Vej 
havde  Beboerne  i  de  senere  Aar  begyndt  at  opbryde,  og  ved 
dette  Arbejde  havde  man  fundet  de  ovenomtalte  til  Museerne 
indsendte  Oldsager. 

Om  selve  Vejen  var  der  fremkommet  Oplysninger,  som 
gjorde  det  sandsynligt,  at  i  alt  Fald  dens  lavere  Dele  maatte 
hidrøre  fra  Oldtiden.  Det  meste  af  den  var  nu  allerede  opbrudt 
før  Museets  Undersøgelse.  Kun  et  kortere  Stykke,  der  strakte 
sig  i  Øst  og  Vest  paa  begge  Sider  af  Bækken,  var  endnu 
urørt,  og  paa  det  rettedes  følgelig  Opmærksomheden.  Der 
foretoges  Gravninger,  dels  paa  selve  Vejen,  dels  udover  dens 
Kanter  til  begge  Sider,  mod  Syd  dog  kun  i  ringe  Udstræk- 
ning, da  der  ingen  Oldsager  fremkom.  Det  undersøgte  Vej- 
stykke  havde  i  det  hele  en  Længde  af  ca.  30  M.  Det 
paa  Nordsiden  gennemgravede  Terræn  vekslede  i  Bredde  fra 
2—4  M.  og  havde  ialt  en  Udstrækning  af  ca.  125  □  M. 
Der  fremkom  Oldsager  dels  øst,  dels  vest  for  Bækken,  men 
som  nævnt  kun  paa  Vejens  Nordside. 

Vejen  var,  som  det  fremgik  af  Undersøgelsen,  suppleret 
med  mundtlige  Meddelelser  fra  Arbejderne  om  tidligere  op- 
brudte Partier,  over  hele  Mosens  Bredde  bygget  meget  solidt, 
væsentlig  af  større  og  mindre  Sten  i  vekslende  Lag.  Ved 
Bækken  laa  nederst  et  Lag  af  svære  Sten,  derover  et  Grus- 
lag,  saa   et  nyt  Lag   svære  Sten    og  øverst   selve  Vejbanen, 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


43 


'fOOO. 


der  dannedes  af  Grus  og 
Smaasten.  Hist  og  her 
iagttoges  under  Stenene 
Rester  af  Greneværk.  Ar- 
bejderne vidste  ogsaa  at 
fortælle  om  nedrammede 
Pæle,  hvorpaa  Stenene 
skulde  have  hvilet,  men 
af  saadanne  fandtes  ved 
Undersøgelsen  intet  Spor. 
Vejens  Sider  vare  udad- 
skraanende,  satte  af  svære 
Sten.  Ind  mellem  disse 
sad  et  Par  af  Spydspid- 
serne, 50  og  60  Cm.  under 
Jordoverfladen.  Det  er 
da  sandsynligt,  at  Vejen 
eller  i  hvert  Fald  dens 
lavere  Del  virkelig  hid- 
rører fra  Oldtiden.  Bred- 
den var  foroven  ca.  5  M. 
Stenlagets  Tykkelse  veks- 
lede noget,  idet  den  var 
størst  nær  Bækken  (1,25 

Skravering.  Oldsagerne,  nem- 
lig et  enegget  og  et  tveegget 
Sværd.  9  Spydspidser  af  Jærn, 
8  af  Ben,  1  Jærnfragment,  1 
Trækølle,  2  Fragmenter  af  en 
Vognakse  og  1  Stykke  af  et 
Knivskaft,  ere  indtegnede  med 
deres  virkelige  Form  og  paa 
deres  rette  Plads,  men  iøvrigt 


Fig.  15.  Plan  over  Oldsagernes  Beliggenhed  signaturmæssigt.   To  af  Spyd- 

paa  en  Del  af  det  undersøgte  Areal,  øst  for  spidserne   sade   i   Vejkanten; 

Bækken.     Det  udgravede  Parti,  der  delvis  6  vare  nedstukne  lodret  eller 

strakte  sig    ind  over  Vejen,  har  vandret  dog  med  Spidsen  nedefter. 


44 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


M.),  mindre  indad  mod  Mosens  Kanter,  hvor  ogsaa 
Bygningen  i  det  hele  var  simplere.  Vejbanen  laa 
overalt  i  Højde  med  Mosens  Overflade. 

Ved  Udgravningen  fremkom  4  Jærnsværd, 
ca.  16  Spydspidser  af  Jærn  og  14  Benspidser,  samt 
et  Jærnfragment  og  endvidere  nogle  Træsager.  Paa 
Stedet  købtes  af  en  Arbejder  2  Stykker,  en  Jærn- 
spydspids  og  en  tildannet  Vildsvinetand.  De  tid- 
ligere til  Museerne  indsendte  Stykker  ere:  3  Sværd, 
9  Jærnspydspidser,  5  Benspidser  og  et  tildannet 
Stykke  af  Hjortetak.  Desuden  vides  der  at  være 
fundet  nogle  Benspidser,  som  ere 
komne  i  privat  Eje1.  Alle  Sagerne 
maa  ifølge  de  modtagne  Oplysninger 
antages  fremkomne  ved  Opbrydningen 
af  den  gamle  Vej. 

Ogsaa  i  dette  Fund  udgøres  saa- 
ledes  Hovedmængden  af  Sagerne  af 
Vaaben.  Af  de  7  Sværd  vare  5  en- 
eggede,  2  tveeggede  (Fig.  16 — 17). 
Alle  de  førstnævnte  ere  smaa;  den 
eneste  Klinge,  der  er  bevaret  i  sin 
Helhed,  er  kun  0,5  M.  1.,  og  synderlig 
længere  kan  ingen  af  de  andre  have 
været.  Klingens  Bredde  veksler  fra 
0,036 — 0,042  M.;  paa  de  bedst  be- 
varede ses  langs  Ryggen  en  dog 
kun    svagt    kendelig    Fure.      Greb- 


Fig.  16-17.  lu. 


1  En  Del  af  de  ved  Udgravningen 
fundne  Genstande  indgik  i  Museet  i 
Odense,  der  nu  i  det  hele  opbevarer:  Et 
tveegget  og  3  eneggede  Sværd.  12  Spyd- 
spidser af  Jærn,  8  Benstykker,  en  Jærn- 
kniv  og  et  Jærnfragment.  Fundet  er  i 
Nationalmuseets  Protokol  indført  under 
Nr.C5014,   7763—64  og  7853—87. 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN.  45 

tungen  er  bred  og  flad,  men  temmelig  kort.  Fæstets  Be- 
klædning har  været  fastholdt  af  1 — 2  Nagler,  der  nu  ere 
udfaldne.  Ved  Overgangen  mellem  Greb  og  Klinge  ses  paa 
2  Stykker  en  smal  Jærnring,  der  slutter  nøje  til  Sværdet  og 
er  saa  snæver,  at  Klingen  ikke  kan  føres  igennem  den.  Den 
kan  da  ikke  have  dannet  Mundingen  af  Skeden,  men  snarere 
Grebets  Afslutning  nedefter.  Af  de  2  tveeggede  Sværd  er  det 
ene,  som  vist  ved  Fig.  16,  af  den  bl.  a.  fra  Nydamfundet  vel- 
kendte Form.  Det  andet  Sværd  er  stærkt  oprustet  og  øde- 
lagt. Det  kan  dog  ses,  at  Klingen  har  haft  en  Bredde  af 
ca.  0,054  M.  og  at  Grebtungen  er  formet  som  paa  de  en- 
eggede  Sværd,  ligesom  Fæstet  ogsaa  her  afsluttes  med  en 
Jærnring. 

Alle  Sværdene  ere  i  en  mærkelig  stærkt  medtagen  Stand. 
Næsten  alle  mangle  større  eller  mindre  Partier  af  Od  og 
Grebtunge.  Det  eneste,  der  foreligger  i  sin  Helhed,  er  over- 
brudt ved  Midten  (Fig.  16).  Et  andet  er  ved  Midten  bøjet 
i  en  ret  Vinkel  og  et  tredje  helt  sammenbukket.  Et  Par  af 
dem,  navnlig  det  ene  af  de  tveeggede,  bære  derhos  Mærker 
efter  svære  Hug. 

Nærmest  til  Vaabnene  maa  ogsaa  henregnes  et  større, 
enegget  Jærnblad  med  Grebspids,  af  lignende  Form  som 
Sværdene;  det  er  nu  0,26  (opr.  ca.  0,2s)  M.  langt.  Fremdeles 
er  optaget  en  simpel,  enegget  Kniv,  0,i95  M.  1.,  og  et  Stykke 
af  et  firsidet  Knivskaft  af  Træ. 

Af  Fundets  Jærnspydspidser  ere  23  hele,  og  der 
foreligger  Brudstykker  af  endnu  2  (Fig.  18 — 23).  De  ere 
alle  smaa;  de  mindste  naa  kun  en  Længde  af  0,07  M.,  og  selv 
den  største  af  dem  alle,  der  er  0,i75  M.  1.,  er  mindre  end 
almindeligt.  Næsten  alle  Spydbladene  ere  af  samme  Form, 
med  den  største  Bredde  nær  Døllen  og  med  en  Midtryg,  der 
paa  nogle  er  afrundet,  men  for  det  meste  skarpt  fremtrædende. 
Døllen  er  paafaldende  kort.  Det  eneste  Stykke,  der  afviger 
fra  denne  almindelige  Form,  er  det  i  Fig.  21  viste,  en  kort,  fir- 
sidet Pig,    der   frembyder   nogen  Lighed  med  enkelte  Odde  i 


46 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


Nydam-  og  Kragehulfundene1.  Gennemgaaende  ere  Spydene 
bedre  bevarede  end  de  foran  omtalte  Sværd.  Af  Beskadigelser 
findes  kun  faa.  Et  Par  af  Bladene  ere 
mere  eller  mindre  bøjede  ved  Spidsen, 
2  ere  krummede  og  paa  et  enkelt  mangler 
det  yderste  af  Odden.  Forrustningen  har 
derimod  medtaget  dem  i  noget  forskellig 
Grad.  Nogle  have  bevaret  omtrent  hele 
den  oprindelige  Overflade,  medens  en- 
kelte ere  næsten  ganske  oprustede.  I  de 
fleste  af  Dellerne  ses  endnu  kortere  eller 
længere  overbrudte  Stumper  af  Stagen, 
Fig.  18-19.  Vi.        indtil  0jl5  M  i    (Fig>  22—23),  og  der  er 

derhos  bevaret  17  løse  Fragmenter,  0,03 — 0,i7  M.  lange,  samt 

et  Brudstykke  af  en  Pilestage. 

Større  Interesse  knytter  der  sig  dog  til  de  ejendommelige 
Ben  od  de,  der  i  Fundet  optræde  i  for- 
holdsvis stort  Antal,  ialt  19,  og  hvoraf 
Prøver  ere  viste  ved  Fig.  24 — 28.  Formen 
er  ikke  ny;  en  Del  lignende  var  tid- 
ligere andensteds  fra  indkomne  til  Mu- 
seet. Ligesom  disse  ældre  Stykker  ere 
de  for  største  Delen  dannede  af  Faarets 
højre  eller  venstre  Skinneben2,  som  i  den 
ene  Ende  er  tilspidset  ved  en  lang,  skraa 
Overskæring,  medens  til  den  modsatte 
Ende  kun  selve  Ledhovedet  og  det  nær- 
meste Stykke  af  Benet  er  bortfjærnet, 
oftest  ved  et  lige,  stundom  ved  et  skraat 
Snit,  saaledes  at  der  dannedes  en  Dølle. 
Indvendig  er  der  af  og  til  foretaget 
Fig.  20— 21.  Vs.        nogen  Afglatning.      Tolv   Stykker   have 


1  Jvf.  Engelhardt,  Nydam   Mosefund,  PI.  XI,  Fig.  44. 

2  Denne  og  de  følgende  zoologiske  Bestemmelser  skyldes  Vice- 
inspector  H.Winges  velvillige   Bistand. 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


47 


Naglehuller  i  Lighed  med  Spydspidser.  Paa  et  af  dem  er 
kun  det  ene  Hul  fuldt  færdigt,  medens  det  andet  er  halvt 
gennemboret  fra  den  indvendige  Side.  Man  har  altsaa  fore- 
trukket at  udbore  begge  Naglehuller  fra  samme  Side;  at  ogsaa 
andre  Stykker  ere  behandlede  paa  lig- 
nende Maade  fremgaar  af,  at  nogle  af 
Hullerne  i  den  ene  Side  ere  uforholds- 
mæssig store.  Naglerne  have  tjent  til 
Fastholdelse  af  Stagen,  og  det  er  saa 
heldigt,  at  Stumper,  indtil  0,2  M.  lange, 
ere  bevarede  i  et  Par  Spidser.  Sand- 
synligvis have  de  alle,  ogsaa  de  der 
mangle  Naglehuller,  paa  samme  Maade 
været  skæftede.  Længden  veksler  mellem 
0,084—0,175  M.  De  fleste  Stykker  ere 
hele  og  velbevarede,  ligesom  Spydspid-" 
serne  af  Jærn.  Dog  er  eet  revnet  helt 
igennem  og  et  Par  beskadigede  vedDøllen, 
medens  5  have  en  mere  eller  mindre  med- 
tagen Od. 

Skønt  som  foran  berørt,  et  Antal 
lignende  Benspidser  i  Forvejen  forelaa  i 
Museet,  har  der  været  nogen  Tvivl  om 
deres  Anvendelse.  Da  de  nu  i  dette 
Fund  optræde  i  ikke  ringe  Antal  og 
samtidig  ogsaa  andensteds  fra  ere  fremkomne  i  Forbindelse 
med  andre  Oldsager,  synes  der  at  være  nogen  Anledning  til 
at  undersøge  Spørgsmaalet  i  sin  Helhed.  Disse  Benspidser 
findes  ikke  sjælden  i  Moser,  snart  enkeltvis,  snart  2  eller  flere 
sammen.  Enkelte  Steder  synes  de  at  have  ligget  samlede  i 
større  Antal.  Saaledes  indeholder  et  Fund  fra  Moderup- 
gaard,  Særslev  Sogn  paa  Fyen,  nu  15  Stykker,  og  det  blev 
i  sin  Tid  meddelt  Museet,  at  disse  kun  udgjorde  en  ringe  Del 
af  det  hele  Fund,  der  skal  have  talt  over  300.  Lignende  Forhold 
synes  at  have  været  til  Stede  ved  Dræby  Fed  (Nordfyn);  ved 


Fig.  22-23.  V3. 


48 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


Indsendelsen  af  en  enkelt  Benspids,  der  var  fundet  dybt  nede 
i  Mudderet,  meddelte  nemlig  Museets  Hjemmelsmand,  at  en 
Mængde  lignende  vare  fundne  sammesteds,  men  bortkastede1. 


Fig.24— 26.  Vs. 


Fig.  27.  Va 


Sammen    med   andre    Oldsager 
ere  Benspidser  optagne  paa  2  Jærn- 
aldersbopladser.  Paa  og  ved  den  høje 
Bakkeknude  »Borrebjerg«  paa  Sejerø, 
vest  for  Sejerby,  er  ved  en  af  Na- 
tionalmuseet  foretaget  Undersøgelse   fundet   for- 
skellige  Bopladser.     Ved   Bankens   Fod    laa    et 
tykt    Kulturlag    af   mørkfarvet   Jord,    indtil    ca. 
1,5  M.  dybt.     Løst   i  Laget  fandtes  en  Mængde 
Dyreben  og  Lerkarskaar,    samt  2  Benspidser  og 
en  Jærnspydspids.    Desuden  dækkede  Laget  bl.  a. 
over  3 — 4  flade  Stenhobe  af  uregelmæssig  Form,    Fig-  28.  Vs. 
om  hvis  Betydning  og  rette  Forstaaelse  der  endnu 
hersker  Tvivl.     Paa  og  ved  disse  Hobe  laa  foruden  Lerkar- 
skaar og  Ben  tillige  Benspidser  og  Jærnspydspidser,  de  først- 
nævnte i  langt  overvejende  Antal,  ialt  24.    De  allerfleste  ere 


1   Et   Stykke   sammesteds   fra  findes   i   Museet  i   Odense. 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN.  49 

behandlede  som  de  fra  Krogsbølle,  dog  ere  4  ornamenterede 
med  saadanne  simple,  indridsede  Prydelser,  som  ogsaa  kendes 
fra  andre  Bensager,  Halvcirkler,  Cirkler  med  Centrum,  an- 
bragte i  en  eller  flere  Rækker,  o.  1.  Af  særlig  Interesse  er 
Bevaringstilstanden:  Kun  fem  ere  hele,  alle  de  øvrige  mere 
eller  mindre  beskadigede  ved  Odden  eller  endog  helt  splintrede. 
Paa  en  lignende  Boplads,  beliggende  ved  Vejleby  paa  Lol- 
land, optoges  der  sammen  med  Ben  og  Lerkarskaar  samt 
forskellige  bortkastede  eller  tabte  Sager,  tillige  5  Benspidser, 
hvoraf  kun  de  2  ere  fuldstændige.  Selvfølgelig  have  Rester 
af  Træstager  ikke  kunnet  bevares  paa  Bopladserne;  derimod 
ses  en  Bennagle  i  et  af  Stykkerne  fra  Borrebjerg. 

Da  Benspidserne  have  været  skæftede  i  Lighed  med 
Spydspidserne  af  Jærn,  ligger  det  nærmest  at  tro,  at  de 
have  været  anvendte  paa  samme  Maade,  og  de  nye  Fund, 
navnlig  de  fra  Borrebjerg  og  Krogsbølle,  pege  snarest  i  denne 
Retning.  De  optages  Side  om  Side  med  Jærnspidser,  ved 
Krogsbølle  i  omtrent  samme  Mængde  som  disse,  paa  Sejerø 
i  5  å  6  Gange  saa  stort  Antal,  og  de  kunne  fremdeles  være 
ornamenterede.  Beskadigelserne  ere  ligeledes  ensartede  og 
forefindes  i  samme  Omfang.  Alt  dette  tyder  snarest  paa,  at 
Benoddene  virkelig  ere  Spydspidser.  Man  kunde  vel  tænke 
sig,  at  de  havde  været  brugte  som  Dopsko  til  Spyd,  og 
Muligheden  af,  at  de  kunde  anvendes  paa  denne  Maade, 
skal  ikke  bestemt  benægtes.  Det  er  dog  kun  lidet  sand- 
synligt. JærndopskO  ere  i  danske  Fund  overmaade  sjældne. 
I  Gravene  ere  de  hidtil  ikke  iagttagne,  og  kun  i  Viemose- 
fundet har  man  ment  at  kunne  betegne  en  kort  Række  af 
spidse  Jærnbeslag  som  Dopsko. 

Alle  Forhold  ret  betragtede  forstaas  Formen  bedst  som 
Spydspids.  Saaledes  bliver  det  ogsaa  forstaaeligt ,  at  den 
enkelte  Steder  kan  forekomme  i  stor  Mængde.  Dog  kunde 
samtlige  Forhold  og  navnlig  dette,  at  den  ikke  kendes  fra 
nogen  Grav,  tyde  paa,  at  man  ikke  satte  ganske  samme 
Pris   paa    den   som   paa   en   Jærnspids.     Det  har   vel   været 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1901  4 


50  TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 

lettere,  billige  Stykker,  der  navnlig  i  Mangel  af  bedre  brugtes 
paa  Jagten,  men  som  ogsaa  have  kunnet  anvendes  som  Kamp- 
vaaben.  Det  kan  da  ikke  undre,  at  de  kun  ganske  und- 
tagelsesvis forekomme  blandt  Mosefundenes  Vaaben,  medens 
ødelagte  og  itubrudte  Stykker  findes  paa  Bopladserne.  De, 
der  ere  fundne  spredte  i  Moserne,  ere  tabte  ligesom  de  Spyd- 
spidser af  Jærn,  der  undertiden  findes  paa  lignende  Maade. 
Fundene  fra  Moderupgaard  og  Dræby  Fed  kunde  maaske 
forklares  som  Ofringer  i  Lighed  med  andre  Nedlæggelser  af 
ensartede  Genstande1.  Formen  synes  væsentlig  at  høre  hjemme 
i  det  østlige  Danmark2.  Lignende  kendes  ogsaa  fra  mellem- 
europæiske Fund3. 

Foruden  Vaabnene  indeholder  Krogsbøllefundet  endnu 
nogle  forskelligartede  Genstande.  Et  mindre  Jærnfragment 
har  mulig  hørt  til  en  Krampe  ell.  lign.  I  Fig.  29  er 
gengivet    en    Tand,     der    hidrører    fra    et    stort    og    meget 


1  Se  ogsaa  Aarb.   1898   S.  152. 

2  Følgende  opbevares   i  Nationalmuseet : 

Sjælland  og  omliggende  Øer:  Sejerø,  24  Stk. ;  Gandløse  Ore, 

1  Stk.    (f.   sammen  med  flere   lignende) ;   4  enkelt  fundne  Stykker. 

Lolland-Falster:   Vejleby,  5;   1  enkeltfundet  Stykke. 
Fyen:  Krogsbølle,  19  Stk.,  Moderupgaard,  15  Stk.  (13  Spole- 
ben af  Faar,   1  Skinneben  af  Raadyr,   1  Krondyr(?)tak) ;   Viemose, 

2  Stk. ,    Tryggelev  Præstegaardsmose .    Langeland  ,   2  Stk.  ,  4  en- 
kelte  Stykker. 

Jylland,  Randers  Amt,  1  Stk.,  Sjørring  Volde.  1  Stk.  For 
8   Stk.    kendes   Findestedet  ikke,    dog  ere   2  vistnok   fra   Møen. 

Udenfor   Nationalmuseet  kendes   endvidere : 

Sjælland:  1  Stk.  i  en  nu  opløst  Privatsamling ,  1  paa  Knab- 
strup.    Smlgn.   ogsaa  Aarb.   1871,   S.  66. 

Fyen:  6  spredt  fundne  i  Museet  i  Odense;  1  i  Dr.  Linne- 
manns   Samling,   Horsens. 

To  Benspidser  i  Provinsmuseerne  i  Aalborg  og  Randers  ere 
uden  Oplysninger;  den  ene  er  købt  af  en  københavnsk  Antikvitets- 
handler.    I  Museet  i  Lund   findes   et  Stykke  fra   Skaane. 

3  Se  Photogr.  Album  der  pråhist.  u.  antrop  Section,  Berlin 
1880.  Section  IV,  Tavle  8;  Katalog  S.  84  o.  flg.  (Pælebygning  i 
Soldiner  See,  Neumark.).  Ogsaa  et  Stykke  fra  Bøhmen,  afb.  Ar- 
chaeologicky   Vyzkum,  PI.  VII  Fig.  13,   er  af  lignende   Art. 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


51 


gammelt  Vildsvin.  Ved  Rodenden  er  hele  det  hule  Parti, 
omtrent  en  Tredjedel  af  Tandens  oprindelige  Størrelse,  blevet 
bortfjærnet.  Ogsaa  Spidsen  er  tilskaaren.  Næsten  hele 
Tandens  oprindelige  Overflade  er  afsleben,  saaledes  at  kun 
lidt  af  Emaillen  og  den  store,  naturlige  Slidflade  staa  tilbage. 
Længden  er  nu  0,135  M.  Ved  Rodenden  er 
Tanden  gennemboret.  Den  har  været  baaret 
som  Smykke  eller  maaske  som  Amulet.  Et 
paa  omtrent  samme  Maade  behandlet  Stykke 
foreligger  i  Viemosefundet,  og  lignende  kendes 
fra  nogle  mellemeuropæiske  Gravfund  fra 
Jærnalderen1.  Til  en  Bidsel  s  tang  hører 
mulig  et  noget  krummet,  tilskaaret  Stykke, 
dannet  af  en  Krondyrtak,  11,8  Cm.  1.  Over- 
fladen er  tilskaaren  i  Facetter,  saaledes  at 
næsten  hele  den  naturlige  Overflade  er  for- 
svunden. I  Rodenden  ses  en  Indboring,  der 
staar  i  Forbindelse  med  en  Gennemboring 
paa  tværs.  Stykket  er  ornamenteret  med 
Smaacirkler  og  indridsede  Streger,  dog  ikke 
paa  den  indvendige,  hule  Side.  En  svær 
Trækølle  er  afbildet  ved  Fig.  30.  Skaftet 
fastholdtes  af  smaa,  flade  Trækiler.  Hovedet 
er  kun  raat  tildannet,  medens  Skaftet,  som  nu  ikke  er  fuld- 
stændigt, er  omhyggelig  afglattet.  Køllen  er  i  sin  Form  ikke 
synderlig  forskellig  fra  en  moderne  Tøjrekølle.  Den  frem- 
droges imidlertid  i  samme  Dybde  som  de  nederste  af  Old- 
sagerne, 70  Cm.  under  Overfladen,  og  maa  følgelig  være 
samtidig  med  dem.    Seks  lignende,  men  mindre  Køller  fandtes 


Fig.  29.  Vi. 


1  Se  t.  Eks.  Westdeutsche  Zeitschrift  f.  Gesch.  u.  Kunst  XIV, 
PL  22,  11  (Trier);  Katalog  des  bayr.  Nationalmus.  IV,  S.  72  og 
Taf  XXVII,  Fig.  4  (paa  Brystet  af  et  Skelet);  Lindenschmidt, 
Das  germanische  Todtenlager  bei  Selzen,  Gray  8,  S.  14.  —  Jvf. 
Verh.  d.  gelehrt.  estn.  Ges.  Dorpat,  VI,  T.  V,  Fig.  16.  L.  Mayer, 
Katalog  d.  kgl.  Staatssammlung  Stuttgart.  I,  1883,  Nr.  626,  1251  o.  fl. 

4* 


52 


TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 


i  Thorsbjerg  Mose,  to  af  en  noget  anden  Form  i  Nydam.  Af 
uvis  Alder  ere  derimod  forskellige  andre  tildannede  Træsager, 
hvoraf  nogle  synes  at  være  Fragmenter  af  Vognaksler1. 

Fordelingen  af  de  Oldsager,  der  fremkom  ved  Museets  Under- 
søgelse, de  eneste,  hvorom  detaillerede  Oplysninger  haves,  frem- 

gaar  delvis  af  Planen 
Fig.  15,  S.  43,  hvor- 
paa  dog  alle  mindre 
Træsager  ikke  ere 
opførte.  Oldsagerne 
laa  nogenlunde  jævnt 
fordelte  over  heleTer- 
rænet  paa  Vejens 
Nordside,  paa  begge 
Sider  af  Bækken  i 
Mosens  Midte.  Nogen 
Orden  syntes  ikke  at 
kunne  spores.  Af 
Sværdene  laa  saa- 
ledes  de  2  øst,  de 
2  vest  for  Bækken 
(0,70  M.  dybt).  Jærn- 
og  Benspidserne  laa 
mellem  hverandre 
uden  Forskel.  Over- 
alt laa  Sagerne  i  den 
faste  Tørvemasse, 
men  nær  Bunden,  de 
fleste  vandret  og  i  en  Dybde  af  0,55—0,75  M.  Ganske  en- 
kelte Stykker  laa  højere;  mod  Nordvest  laa  nogle  paa  selve 
Bunden,  der  bestod  af  Sand  og  Ler.  Af  særlig  Betydning  for 
Forstaaelsen  af  Fundet  er  Iagttagelsen  af,  at  4  Jærnspyd- 
spidser  og  3  Benodde  stode  lodret  nedstukne  i  Tørvemassen. 


1   En  Del  lidet  eller  slet  ikke  bearbejdede  Træstykker,   samt 
nogle  Dyreben,   der  optoges  i  de  øvre  Tørvelag,  ere  uden  Interesse. 


TO  NYE  MOSEFUND  FRA  JÆRNALDEREN. 


53 


Det  er  foran  nævnt,  at  2  Spydspidser  stode  inde  imel- 
lem Stenene  i  Vejens  Side,  og  at  dens  Anlæggelse  følgelig 
synes  at  gaa  tilbage  til  Oldtiden.  Som  Regel  kan  det  ikke 
ventes,  at  Oldtidsveje  med  større  Sikkerhed  kunne  paavises. 
Oldtidens  Veje  have  sikkert  for  det  meste  kun  kunnet  være 
Kørespor  af  lignende  primitiv  Art  som  de  jydske  Hedevej e 
i  Nutiden.  Paa  flad  Mark  vil  man  for  det  meste  kun  kunne 
paavise  dem  paa  indirekte  Maade,  saaledes  som  det  nylig  er 
sket  over  en  større  Strækning  i  Jylland1.  Kun  hvor  man 
som  ved  Krogsbølle  skulde  overvinde  en  Terrænforhindring, 
hvor  et  Vandløb  og  et  Eng-  eller  Mosedrag  skulde  passeres, 
kan  man  vente,  at  tydelige  Vejanlæg  skulle  kunne  findes2. 
Men  naar  det  er  saa,  at  Anlæggelsen  af  Vejen  over  Krogs- 
bølle  Mose  gaar  tilbage  til  Oldtiden,  synes  Forklaringen  af 
Fundet  at  være  ret  simpel. 

Der  har  paa  dette  Sted,  hvor  Mosen  nemmest  kunde 
passeres,  staaet  en  mindre  Kamp,  der  er  indledet  paa 
nogen  Afstand  med  Kastespydene,  hvorefter  Afgørelsen  er 
fremkommen  ved  en  Nærkamp  med  Sværdet.  Rimeligvis  ere 
her  som  ved  Illemosen  Oldsagerne  blevne  liggende  paa  den 
Plads,  hvorpaa  de  i  Kampen  vare  faldne.  En  Henlæggelse 
af  den  Art,  som  kendes  fra  de  store  Mosefund,  har  enten  slet 
ikke  fundet  Sted  eller  kun  i  ringe  Omfang.  Det  ret  store 
Antal   af  Oldsager  kunde  dog  mulig  tyde  paa,   at  hvad  der 


1  Se  Ugebladet    »Frem«,   17.   og  24    Dec.   1899. 

2  Et  Anlæg,  der  mulig  gaar  tilbage  til  Oldtiden,  findes  ved 
Onsild  Aa,  4  Km.  sydvest  for  Hobro  (Omtalt  af  Dr.  Sophus  Muller, 
»Frem«  17.  og  24.  Dec.  1899).  Lignende  stensatte  Overgangssteder 
ere  gentagne  Gange  paatrufne  (t.  Eks.  paa  begge  Sider  af  Være- 
bro Aa,  paa  Jyllinge  og-  Svedstrup  Bymarker,  Sjælland)  uden  at 
der  med  Sandsynlighed  kunde  oplyses  noget  om  Anlægets  Ælde. 
Sml.  Conwentz  :  Die  Moorbriicken  im  Thai  der  Sorge,  auf  der  Grenze 
zwischen  Ost-  u.  Westpreussen,  Danzig  1897  (dannede  af  et  eller 
flere  Lag  af  solide  Planker).  C.  Schuchardt,  Romisch-germanische 
Forschung  in  Nordwestdeutschland,  S.  5  (Neue  Jahrbucher  fur  das 
klass.   Alterthum,   1900). 


54  TO    NYE    MOSEFUND    FRA    JÆRNALDEREN. 

efter  Kampen  laa  paa  Vejen  er  udkastet  i  Engen,  ved  Siden 
af  det,  der  under  selve  Kampen  var  kommen  derud.  Af 
ganske  samme  Art,  men  fra  noget  senere  Tid,  er  iøvrigt 
ogsaa  det  i  Nationalmuseet  opbevarede  Fund  fra  Sjørring 
Volde  i  Thy.  Ogsaa  her  laa  Oldsagerne  spredte  langs  Kanterne 
af  en  gammel  stensat  Vej,  kun  at  denne  her  førte  ud  til  den 
befæstede  Borg1. 

Fundet  fra  Krogsbølle  Mose  frembyder  derimod  nogen 
Vanskelighed  med  Hensyn  til  Tidsbestemmelsen.  De  en- 
eggede  Sværd  ere  hverken  af  de  Former,  som  kendes  fra 
Viemosen,  eller  dem,  som  foreligge  i  Vikingetidens  Fund. 
Størst  Lighed  synes  de  at  frembyde  med  de  kortere  og 
længere  Sværd,  som  kendes  fra  den  efterromerske  Periodes 
Grave  fra  Bornholm,  men  som  hidtil  kun  enkeltvis  og  i 
spredte  Fund  ere  fremkomne  i  det  øvrige  Danmark.  Ben- 
spidserne egne  sig  ikke  til  Brug  ved  kronologisk  Bestemmelse. 
I  Jærnspydspidsernes  Form  synes  der  at  være  et  vist  Slægt- 
skab med  Kragehulfundet;  da  nu  tillige  det  ene  af  de"  tve- 
eggede  Sværd  er  af  en  fra  de  yngre  Mosefund  velkendt  Form, 
synes  der  Grund  til  at  antage,  at  Krogsbøllefundet  ligesom 
det  fra  Kragehul  staar  paa  Overgangen  mellem  Folkevan- 
dringstiden og  den  efterromerske  Periode,  men  at  det  er  lidt 
yngre.  Det  maa  saaledes  snarest  antages  at  hidrøre  fra  første 
Halvdel  af  det  6te  Aarhundrede  efter  Christus. 


Beretning  i  Nationalmuseets   Arkiv. 


SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE.1 

AF 

JAKOB  JAKOBSEN. 


A.    Almindelig  indledning. 

Efter  at  Shetlandsøerne  i  og  tildels  før  vikingetiden  havde 
modtaget  befolkning  fra  Norge  —  efter  det  i  dialekten  endnu 
bevarede  norrøne  ordforråd  at  dømme:  særlig  fra  det  syd- 
vestlige Norge  —  kom  den  shetlandske  dialekt  naturligt  til 
ligesom  færøsk  og  islandsk  at  gennemgå  en  egen  udvikling, 
der  fjærnede  den  noget  mere  fra  de  i  snævrere  forstand  vest- 
norske dialekter.  At  shetlandsk  dog  i  højere  grad,  end  til- 
fældet var  med  færøsk  og  islandsk,  bevarede  en  nøje  sammen- 
hæng  med   modersproget,   vil    let  kunne  forstås  på  grund  af 


1  For  at  kunne  behandle  og  forklare  stednavne  på  en  til- 
fredsstillende måde  udkræves  der  —  ved  siden  af  den  nødvendige 
hensyntagen  til  ældre  navneformer,  som  findes  i  diplomer  —  ind- 
gående lokal  kendskab,  kendskab  til  hver  enkelt  behandlet  loka- 
litets naturforhold  og  beskaffenhed,  da  ellers  opstillede  forklaringer 
og  afledninger  let  komme  til  at  svæve  i  luften.  Ved  den  nær- 
mere behandling  af  det  på  min  rejse  i  1893 — 95  indsamlede  store 
shetlandske  stednavnestof,  hvoraf  den  foreliggende  afhandling 
indeholder  et  omhyggeligt  valgt  uddrag,  følte  jeg  på  grund  af 
mangelfuld  kendskab  til  adskillige  af  de  lokaliteter,  hvis  navne 
det  vilde  være  af  betydning  at  få  opklarede ,  nødvendigheden  af 
at  søge  yderligere  oplysninger  gennem  korrespondance  med  venner, 
bosiddende  på  Shetlandsøerne.  På  den  måde  er  det  lykkedes  mig 
at  få  mange  oplysninger,  der  kunde  hjælpe  til  udredning  af  ad- 
skilligt ,  som  tidligere  var  mig  dunkelt  (jeg  tænker  her  ganske 
særlig  på  forholdet  mellem  nordisk  og  keltisk).  Jeg  bringer 
mine  shetlandske  venner  min  bedste  tak  for  den  redebonhed,  hvor- 
med de  have  ydet  mig  de  ønskede  oplysninger,  som  det  ofte  har 
kostet  stor  umage  at  tilvejebringe ,  og  ganske  særlig  retter  jeg 
denne  tak  til  hr.  William  Ratter,  Lerwick,  som  fra  først  til  sidst 
har  fulgt   dette   arbejde  med    største   interesse. 


56  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

Shetlands  beliggenhed  så  meget  nærmere  ved  den  norske 
kyst,  hvilket  muliggjorde  et  nøjere  samkvem  mellem  disse 
øer  og  moderlandet,  et  igennem  århundreder  også  efter  pant- 
sættelsen til  Skotland  fortsat  samkvem,  inderligere  end  det, 
som  der  i  længden  kunde  være  tale  om  for  Færøernes  og 
Islands  vedkommende  på  grund  af  disse  landsdeles  fjærnere 
beliggenhed  fra  Norge.  Af  det,  som  endnu  er  bevaret  af 
shetlandsk  »Norn«  (forkortning  af  »Norrøna«,  med  hvilket 
navn  Shetlands,  Orknøernes  og  Caithness'  gamle  dialekter 
betegnedes),  kan  det  også  ses,  at  hvor  norsk  på  den  ene  side 
og  færøsk  eller  islandsk  på  den  anden  udvise  større  forskel- 
ligheder, der  står  som  oftest  shetlandsk  (d.  v.  s.  shetlandsk 
Norn)  med  hensyn  til  ordbetydninger  de  norske  (vestnorske) 
dialekter  nærmere  end  både  færøsk  og  islandsk  gøre  det. 
I  mange  tilfælde  udviser  dog  shetlandsk  Norn  en  nøjere  sam- 
menhæng med  færøsk  eller  islandsk.  Efter  Shetlands  pant- 
sættelse til  Skotland  i  1469  kom  øernes  dialekt  snart  under 
en  stærkere  påvirkning  end  tidligere  fra  det  sidstnævnte  lands 
side.  Dog  er  det  først  i  det  17de  århundrede,  at  Norn- 
dialektens  opløsning  begynder,  og  i  løbet  af  det  18de  århun- 
drede fortsættes  denne  opløsning  yderligere,  så  at  dialekten 
ved  århundredets  slutning  næppe  mere  kan  kaldes  Norn,  idet 
dens  grammatiske  bygning  og  størstedelen  af  det  almindelige 
dagligdags  ordforråd  er  blevet  lavskotsk.  Senere  fortsættes 
naturligvis  opløsningen  yderligere,  dog  ikke  hurtigere,  end  at 
det  lykkedes  denne  afhandlings  forfatter  på  en  to-årig  rejse 
forholdsvis  så  sent  som  1893 — 95  at  indsamle  c.  en  halv 
snes  tusinde  (for  en  stor  del  dog  forældede)  ord  af  norrøn 
oprindelse.  Hele  dette  spørgsmål  findes  nærmere  udviklet  i 
indledningen  til  »Det  norrøne  sprog  på  Shetland«  ved  nær- 
værende afhandlings  forfatter. 

Medens  selve  Norn-dialekten  som  sådan  nu  er  uigenkal- 
delig uddød,  er  derimod  den  aldeles  overvejende  del  af  øer- 
nes stednavneforråd  norrønt,  d.  v.  s.  i  norrøn  dialekt  — 
en  del  oprindeligt  norrøne  navne  eller  navnesammensætningsled 


SHETLAN1  )Si )  KM  XES  STEDNAVNE. 


57 


ere,  som  siden  skal  påvises,  blevne  oversatte  (om  jeg  så  må 
sige)  til  lavskotsk.  Forholdsvis  få  keltiske  navne  kunne  med 
bestemthed  påvises;  men  disse  ere  tilstrækkelige  til  at  godt- 
gøre, at  der  ved  nordmændenes  ankomst  til  Shetlandsøerne 
har  været  keltisk  befolkning  bosat  på  disse.  Dette  spørgsmål 
er  af  så  meget  større  interesse,  som  tilstedeværelsen  af  kel- 
tiske stednavne  på  Shetland  hidtil  er  bleven  dels  benægtet, 
dels  ladet  ganske  uænset1.  Blandt  disse  keltiske  navne  er 
der  nogle  (piktiske),  som  have  en  særlig  interesse,  fordi  de 
kun  ere  bevarede  som  sønavne  i  fiskernes  tabusprog,  idet 
vedkommende  steder  tjente  disse  som  landmærker  under  op- 
søgelsen  af  fiskemedene.  En  del  i  nyere  tid  opståede  navne 
ere  i  lavskotsk  dialekt,  og  fra  den  allernyeste  tid  haves  nogle 
navne  (husnavne)  i  engelsk  sprog. 

Shetland  har  i  ældre  tid  været  tæt  befolket  efter  mangfol- 
digheden af  norrøne  stednavne  at  dømme,  og  en  del  af  disse, 
særlig  de  med  »vin«,  græsgang,  og  »heimr«,  bosted,  sammen- 
satte tilligemed  de  mange  bevarede  elvenavne  tyde  på  ældgam- 
mel kolonisation.  Hver  nok  så  lille  høj,  pynt,  klippe,  dalsænk- 
ning, kløft,  bæk,  stykke  ager  eller  eng  m.  m.  har  sit  eget  navn,  og 
disse  navne  ere  med  forholdsvis  få  undtagelser  overleverede  i 
Norn-dialekt.  Den  lille  ø  Fetlar,  som  ikke  når  en  kvadratmil  i 
omkreds,  indeholder  omtrent  to  tusinde  stednavne,  og  øernes 
samlede  stednavnetal  overstiger  sikkert  halvt  hundrede  tusinde. 
Det  daglige  tilsyn  med  kreaturerne  i  udmarken:  får,  kør,  heste, 
svin,  gæs,  som  græssede  ganske  frit  og  ofte  måtte  opsøges  over 
lange  strækninger,  affødte  og  vedligeholdt  en  mængde  steds- 
betegnelser  for  udmarkernes  vedkommende.  Og  da  en  landsbys 
udmarksgræsgange  og  agerstykker  tidligere  så  godt  som  alle  gik 
på  omgang:  ombyttedes  imellem  landsbyens  indbyggere  (en  form 
for  fælleseje),  var  en  særskilt  betegnelse  for  hvert  enkelt  af  disse 
stykker  næsten  en  nødvendighed.  Dette  jordombytningssystem, 
som    alm.    kaldes   med    et   lavskotsk    ord    »run-rig«,   undertiden 


1  Den  her  fremsatte  bemærkning  rammer  tildels  mig  selv, 
idet  jeg  i  min  skitse  »The  dialect  and  place-names  of  Shetland« 
(Lerwick  1897)  har  udtrykt  mig  tvivlende  om  tilstedeværelsen  af 
keltiske  stednavne  på  øerne.  Dog  har  jeg  ladet  spørgsmålet 
åbent  for  om  muligt  senere  at  kunne  underkaste  det  en  fornyet 
undersøgelse. 


58  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

med  et  ældre  ord:  rigga  rendal  (af  keltisk  oprindelse),  er  nu 
næsten  ganske  bortfaldet  overalt  på  øerne1;  dog  leve  endnu  en 
mængde  navne  på  sådanne  små  ager-  og  engstykker,  idet  navnlig 
ældre  folk  på  øerne  kende  eller  bruge  dem.  I  løbet  af  et  par 
slægtled  vil  imidlertid  de  fleste  herhen  hørende  navne  sikkert 
være  forsvundne.  Det  oprindelige  »run-rig«  system  var  altså  et 
regelbundet  ombytningssystem ;  men  da  det  efterhånden  blev 
fundet  upraktisk,  forsvandt  i  indeværende  århundrede  fællesska- 
bet og  ombytningen,  og  navnet  »run-rig«  blev  da  overført  på 
det  system,  ifølge  hvilket  de  forskellige  landforpagtere2  have 
deres  lodder  liggende  i  spredte  småstykker  og  ikke  samlet.  Men 
også  dette  system  er  nu  tildels  forældet. 

Flere  steder  på  øerne  ere  gamle  stednavne  nu  uddøde  eller 
døende  af  en  anden  grund,  nemlig  den  affolkning,  som  fandt 
sted  for  nogen  tid  tilbage,  ved  at  en  mængde  beboelseslodder 
af  jordegods^jere  bleve  udlagte  til  græsgange  (fåregræsgange).  I 
denne  anledning  måtte  en  mængde  familjer  forlade  deres  hjem- 
stavn. Den  på  østsiden  af  Fetlar  beliggende  landsby  Grøtin,  et 
af  de  tidligst  bebyggede  steder  på  Shetland  (efter  en  gammel 
Fetlar-tradition :  det  tidligst  bebyggede)  og  indeholdende  en 
mængde  interessante  gamle  stednavne,  blev  ved  denne  lejlighed 
lagt  helt  øde8. 

Inden  jeg  går  over  til  at  behandle  hovedmassen  af  de 
shetlandske  stednavne,  nemlig  Norn-navnene,  skal  jeg  omtale 
de  lavskotske  navne.  Disse  ere  selvfølgelig  af  yngre  dato  og 
kunne  undertiden,  hvor  formerne  falde  sammen,  være  van- 
skelige at  adskille  fra  de  endnu  yngre  skriftsprogsengelske 
navne.  I  adskillige  tilfælde  ere  de  lavskotske  navne  kun  at 
betragte   som   oversættelser   eller  tillempninger  af  ældre  nor- 


1  Hr.  Robert  Cogle,  Conningsburgh,  oplyser  mig  om,  at  det 
gamle  ombytningssystem  endnu  ikke  er  helt  uddødt  i  sognet 
Conningsburgh,  såsom  det  findes  i  landsbyen  Okrekwæi  (»Okra- 
quoy«)  i  Nord -Conningsburgh  og  et  par  steder  i  Syd-Connings- 
burgh ;  men  det  er  dog  kun  engstykkerne  og  ikke  agerruderne, 
som  hvert  år  gå   på  omgang. 

2  Shetland  har  ikke  nogen  selvstændig  bondestand.  Jorden 
ejes  af  store  jordegodsejere  (navnlig  skotske)  ,  hvis  forpagtere 
Shetlænderne   ere. 

3  En  fyldig  liste  over  stednavne  på  Fetlar,  deriblandt  en 
del  til  Grøtin  hørende  navne,  er  bleven  mig  meddelt  af  hr  Lau- 
rence William  son,    Midyell. 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 


59 


røne,  navnlig  ved  usammensatte  navne  eller  simplere  toleddede 
sammensætninger;  og  disse  oversættelser  (tillempninger)  må 
være  foretagne  på  et  tidspunkt,  hvor  de  i  vedkommende  navne 
indeholdte  norrøne  ord  vare  ved  at  blive  fortrængte  i  tale- 
sproget af  de  tilsvarende  lavskotske  (engelske).  Det  flere 
steder  forekommende  Djubidal  [d%ubi-] ,  on.  *djupi  dalr,  findes 
undertiden  i  engelsk  (lavskotsk)  form:  »Deepdale«.  Haida- 
nes  (Kwidanes),  on.  *hvita  nes,  findes  også  i  formen  »White- 
ness«.  Til  et  navn  som  Swartasjøn  [-s,øn],  on.  *svarta  tjgrn 
[tjorn,  f,  lille  indsø],  svarer  det  andre  steder  forekommende 
»Black  Loch«  (U),  »Black  Water«  (N).  Til  det  temmelig 
almindelige  Gorsend(e)  —  særlig:  Gorsend(e)gjo  —  svarer  på 
enkelte  steder  »Dyke-end  (Dyke-end-g/o^«;  on.  *gar5s-endi 
(*gards-enda-gjå),  se  »gar5r«  i  den  alfabetiske  liste  over 
norrøne  ord  i  shetlandske  stednavne;  lavskotsk  » dyk e«,  gærde, 
»de  Hill  o'  de  Waters«  (Ys)  står  sandsynl.  for  et  ældre 
*  Vatnahul  eller  *  Vatnabrekk,  on.  *vatnaholl,  -brekka;  jfr.  navne 
som  Vatshul  (Skaw,  Wh):  *vatns-holl,  og  Vatnabrekk  (Br): 
*vatna-brekka.  På  østsiden  af  Whalfirth  voe  i  Yell  er  der 
en  landtunge  ved  navn  »de  Cryin'-tewijr«.  Dette  er  en  over- 
sættelse af  et  ældre  *»kalladar-tangi« ;  jfr.  on.  »kalladarberg, 
-land,  -nes«,  steder,  hvorfra  man  råber  over  til  den  anden 
side  af  et  sund,  en  fjord  eller  en  å  for  at  blive  færget  over. 
*»kalla5ar-tangi«  genfindes  i  »de  Kallateng«  [kålatæti]  (W, 
overfor  Vaila),  og  formen  *»kallanartangi«  (jfr.  on.  kallanar- 
berg)  haves  i  navnet  Kalnatmg  (De,  ved  »Sulem  voe«).  Jfr. 
Kailines  under  »nes«.  Wolvul  [wglvol]  (Clumlie,  Du),  on. 
*alf-holl,  kaldes  også  »Bokis'  brae«  (shetl.  boki,  huldremand 
eller  huldrekone;  lavskotsk  »bra,  brae«,  bakke,  høj).  »Wood« 
i  »Woodwick«  (Uv)  er  rimeligvis  kun  en  engelsk  tillempning 
fra  et  ældre  »vi5r«  (on.):  *vi5-vik;  sammenhold  hermed 
det  på  Orknøerne  forekommende  navn  »Woodwick«,  som 
efter  P.  A.  Munch  tidligere  findes  skrevet  »Weidwick«;  på 
Færøerne  (Viderø)  findes  som  stednavn  »Vi5vik«  [vivgik]. 
»Heatherdale«  [hedwdelj  (Yn),  der  opfattes  som  kommende  af 


60  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

eng.  »heather«,  lyng,  og  skrives  derefter,  er  sikkert  kun  til- 
syneladende engelsk;  den  ældre  form  er  sandsynl.  *»hei5ar- 
dalr«   (on.  hei5r,  f,  hede,  hedestrækning). 

Ordet  dal,  dal  (on.  dalr)  er  i  stednavne  (usammensat 
eller  som  andet  led)  ofte  blevet  til  del  [del],  lavskotsk  og 
engelsk  »dale«.  Således:  »Dale«  og  »Dale  burn«  på  græn- 
sen mellem  Walls  og  Sandness  (Vestsiden);  men  sammesteds: 
»Dalsa  water«  som  navn  på  en  indsø  (opr.  *dals-vatn). 
»Hill  o'  Dale«  (De),  ældre:  *dals-fell.  Ordet  hul  (on.  »holl«, 
s,  høj)  er  som  andet  led  i  sammensatte  stednavne  i  flere  til- 
fælde blevet  ombyttet  med  lavskotsk  »knowe«  (eng.  »knoll«, 
lille  høj),  på  samme  måde  -fel  (on.  »fell« ,  fjæld)  og  det 
ovennævnte  -hul  med  eng.  »hill«,  -o,  -wo  (on.  »å«,  å)  med 
lavskotsk  »burn«,  -teg  (on.  »teigr«,  afdelt  jordstykke)  med 
lavskotsk  »rig«  (i  navne  på  agerruder).  Ordet  »hill«  bliver 
i  stednavne  enten  bibeholdt  som  andet  led  eller  sat  foran, 
forbundet  med  det  oprindeligt  første  led  ved  præpositionen 
»o'«  (of),  f.  eks.  »Crookseter  [Krukster]  Hill«  og  »Hill  o' 
Crookseter«  (De),  vatn,  vatten  (on.  »vatn«,  vand,  indsø)  er 
som  andet  led  i  indsønavne  oftest  blevet  oversat  til  »water« 
eller  ombyttet  med  det  i  lavskotsk  fra  keltisk  optagne  »loch« ; 
undertiden  er  »v«  i  »vatn«  blot  blevet  til  »w«:  Wat(n). 
Ordene  »loch«  og  »water«  stå  undertiden  også  for  et  oprin- 
deligt sjon,  sjøn  [§pn,  §øn],  on.  tjgrn,  betegnende  en  mindre 
indsø  eller  større  vandpyt1. 

Yderligere  eksempler  på  denne  sprogvekslen  haves  i 
navne,  indeholdende:  bakka  (on.  »bakki«,  stejl  kyst),  som  andet 
led  vekslende  med  »banks«,  borga-,  hurra  (borra)-  (som 
første  led),  on.  borg,  vekslende  med  »brough«  (lavskotsk), 
hulm- ,  hulms-  el.  hulma-  (som  første  led),  on.  holmr,  veks- 
lende med  »holm«  (udt.  horn).  For  det  nu  mere  almindelige 
»firth«    findes   undertiden   fjord  [fjord]   (on.    »fjorår«,  fjord). 

1  Eksempler  på  de  her  og  i  det  nærmest  følgende  meddelte 
ords  brug  i  stednavne  rille  findes  i  den  alfabetiske  hovedliste 
over  norrøne   ord   i  shetlandske  stednavne. 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 


61 


I  fjældnavne  veksle  formerne  kamb,  komb(a)  med  »kame« 
[kern]  (on.  »kambr«,  lavskotsk  »kaim«,  kam,  takket  fjæld- 
ryg),  vord  og  virdek  med  »wart«  (on.  »var5a«  el.  »var5i«, 
eng.  »ward«,  vagttårn),  gota  [qota],  goda  [qoda] ,  got  [got,  got] 
(on.  »gata« ,  vej)  veksle  undertiden  med  »gate«,  der  altså 
kun  i  form,  ikke  i  betydning,  er  lig  eng.  »gate«,  hevdi,  hevda 
[on.  »hof5i«,  forbjærg]  veksler  med  »head«.  —  Bre-m\res  ( CJS) 
står  for  ældre  *Bremørs:  *brei5-m\rar,  pi.  Oftest  er  det  i 
norrøne  sammensætninger  andet  led,  som  er  blevet  angliseret; 
men  undertiden  er  forholdet  omvendt,  især  med  de  navne, 
som  begynde  med  adjektivet  »grænn«  (grøn),  f.  eks.  »Green- 
mw«  (C)  for  *Grønmu:  *grænn  mor;  Green-^wa  (Fe),  men 
Grøntu  (W):  *græna  {nifa;  Greeu-stakk  på  enkelte  steder  for 
det  andre  steder  forekommende  Grønastakk,  Gronastakk  (Grøni-, 
Groni-):  *græni  stakkr  (høj  græsbevokset  klippe  i  søen).  Som 
ønavn:  »Green-a«  [grina,  grine]  —  det  andensteds  forekom- 
mende Grøni  af  on.  *»græn-øy«.  Stedsadjekti verne,  kompa- 
rativerne øver  [on.  »øfri«,  øvre]  og  neder  [on.  »ne5ri«,  nedre] 
veksle  i  stednavne  med  »upper«  og  »lower«,  f.  eks.  Øver  og 
Neder  Sund  [sondj ,  to  bygdedele,  sammenfattede  under  navnet 
Sund  (ved  Lerwick,  M)  —  nu  oftest  kaldte:  Upper  og  Lower 
Sund,  skrevet   »Sound«. 

Af  særlig  karakteristiske  lavskotske  ord  og  navne,  som 
også  forekomme  i  shetlandske  stednavne,  kunne  nævnes: 

a)  »faulds«,  plur.,  stykke  land,  som  gødes  på  den  måde, 
at  får  og  kvæg  holdes  i  fold  derpå.  Hertil:  de  Falds  o'  Fjel 
(Haroldswick,  Un),  de  Falds  o'  Ru  (Ub),  de  Falds  (Swarist'er, 
Y0.  Glousta,  Ai  —  på  det  sidste  sted  som  gårdnavn).  Ordets 
betydning  er  gået  tabt  på  Shetland. 

b)  »links«,  plur.,  en  elvs  snoninger;  flad  sandbanke  ved 
kysten.  Den  sidste  betydning  har  ordet  i  shetlandske  stednavne, 
»de  Links«   (Burrafirth,  U.     Sumburgh,  Du). 

Af  meget  mindre  interesse  end  de  lavskotske  navne  ere  så- 
danne ganske  nye  engelske  navne  (husnavne)  som:  Belmont 
(U),  Greenmeadow  (Ai),  Greenside  (Ub),  Hillside  (De.  Ollaberry, 
Nm),  Roadside  (St),  Seafield  (Ym),  Shoreside  (St)  o.  fl. 

Et  par  navne  synes  at  være  af  hollandsk  oprindelse,  nemlig : 
1)  Dokka  [doka],  en  lille  bugt  på  vestsiden  af  øen  Bressay  lige 


62  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

overfor  Lerwick,  og  2)  Skibadokk  (Lerwick,  og  flere  steder); 
gamra  el-hol  land  sk  dokke,  havn.  Hollænderne  dreve  tidligere  et 
meget  udstrakt  sildefiskeri  under  Shetland,  og  Lerwick  havn  eller 
rettere  det  indelukkede  sund  mellem  Lerwick  og  øen  Bressay 
var  da  deres  hovedhavn. 

Jeg  går  nu  over  til  en  nærmere  behandling  af  stednavnene  i 
Norn,  som  danne  denne  afhandlings  kærne.  Efter  et  lille  over- 
gangsafsnit  om  de  Norn-navne,  som  indeholde  minder  om  tidli- 
gere (keltisk)  befolkning  på  øerne,  følger  så  et  afsluttende  ka- 
pitel om  øernes  keltiske  stednavne. 


B.    Norrøne  stednavne  på  Shetland. 

I.    Indledende  bemærkninger. 

Skønt  de  fleste  af  Norn-navnene  på  grund  af  sprogfor- 
andringen nu  ere  uforståelige  for  befolkningen  i  dens  helhed, 
er  der  dog  mange  i  disse  navne  forekommende  ord,  hvis  be- 
tydning, navnlig  fordi  vedkommende  ord  anvendes  gentagne 
gange  om  steder  af  en  bestemt  naturbeskaffenhed,  er  let  gen- 
nemskuelig og  af  befolkningen  også  forstås  som  den  ældre 
betegnelse  for  det,  som  man  nu  i  daglig  tale  alm.  benævner 
med  et  lavskotsk  (engelsk)  ord. 

En  større  høj  kaldes  i  omgangssproget  »ahill«,  en  mindre 
høj:  »a  knowe«  (eng.  knoll).  Når  der  derimod  er  tale  om 
bestemte  høje  på  bestemte  steder,  bruges  alm.  ordene  hjog 
(on.  haugr)  og  hul  (on.  holl).  Det  første  af  disse  to  ord 
har,  skønt  ikke  så  almindeligt  i  stednavne  som  det  sidste, 
mere  karakteren  af  fællesnavn,  idet  det  gærne  bruges  med 
foransat  bestemt  artikel,  ofte  med  tilføjelse  af  præpositionen 
•>o'«  (of)  og  så  egnens  eller  bygdens  navn,  hvor  vedkom- 
mende høj  (høje)  findes.  Således  f.  eks.  »de  mukkel  and  de 
piri  Hjog  (Ub):  den  store  og  den  lille  høj,  de  Hjogs  o'  Taft 
(De),  eller  med  den  gamle  bestemte  artikel  bevaret  med  til- 
føjelse af  det  engelske  pluralis-  »s«:  hjogins,  f.  eks.  de  Hjogins 
o'  Velli  (Feh).  På  samme  måde  som  med  hjog  går  det  med 
en  mængde  andre  i  stednavnene  forekommende  ord.  »Bakke« 
hedder    således    i    omgangssproget   alm.    »brae«    (lavskotsk); 


SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE.  63 

derimod  under  omtale  af  bestemte  bakker  f.  eks.:  de  brekk 
(Brekk)  o'  Kloden  (Feh),  de  Brek,  de  Brekkens  [*brekkurnar] 
o.  s.  v.  [on.  brekka].  Ordet  berg  (berreg,  berri),  on.  berg, 
bjærg,  klippe,  er  meget  almindeligt  i  stednavne,  hyppigst  som 
andet  led  i  navne  langs  med  kysten,  så  betydningen  af  ordet 
berg  er  nogenlunde  klar  for  den  shetlandske  almue  til  trods 
for,  at  ordet  i  det  daglige  omgangssprog  alm.  kun  forekom- 
mer i  et  par  sammensætninger  (halvt  eller  helt  tilsløret)  og 
i  et  par  talemåder  (sé  N.  Spr.  s.  30).  På  samme  måde  for- 
holder det  sig  med  ord  som  dal  [dalr],  dal,  f(j)el  [fell], 
fjæld,  (større)  høj,  gord  [garor],  gård,  gærde,  hevda,  hevdi 
[hgt*5i],  forbjærg,  kul  [kiila],  rund  høj,  li  [hli5],  li,  fjældside, 
mul  [muli],  bredt  afrundet  forbjærg  el.  næs,  mør,  møri  [myrr], 
mose,  nip  og  nup  [gnipa,  gniipr],  brat  eller  ludende  forbjærg, 
røni  (røn)  [hraun],  stenet  strækning  (højde),  vell,  vellin  [vel-] 
[vollr],  slette,  o.  fl.  Listen  kunde  naturligvis  forlænges;  jeg 
har  her  kun  meddelt  nogle  af  de  almindeligste  ord  som  ek- 
sempler. Den  hyppige  brug  af  den  engelske  bestemte  artikel 
foran  navnene  med  tilføjelse  af  præpositionen  »of«  og  nær- 
mere lokalitetsbetegnelse  bevirker,  at  selv  ved  ord,  som  efter 
at  være  uddøde  i  omgangssproget  kun  forholdsvis  sjælden 
forekomme  som  stednavne,  stå  vedkommende  ord  alligevel 
på  en  måde  levende  for  bevidstheden  og  føles  halvt  som 
fællesnavne,  betegnende  netop  sådanne  naturformationer,  som 
de  stå  som  navne  for.  Ekss.  de  Bgrd  o1  Bressay:  høj  frem- 
springende pynt  (on.  »bar5«,  fremspringende  rand  el.  kant); 
de  Bergens  o'  Lunna  (L);  de  Gerdins  o'  Twatt  (Ai)  (on. 
»ger5i«,  indgærdet  jordstykke);  de  Hevdin  o' Waddersta  (De); 
de  Klepps  o'  Kollaster  (Sa):  høje  (on.  »kleppr«,  klump); 
de  Kul  o'  Fladabister  (C);  de  Ledi  o'  Hardwel  (De):  højde- 
punkt (on.  »leiti«,  synsvidde,  højdepunkt,  som  stænger  for 
udsigten);  de  Lis  o'  Skola  (Yn),  de  Liens  o'  Fjel  (Fe);  de 
Mul  o'  Shannerwick  (Du);  de  Nip  o'  Burrafirth  (U);  de 
Rogg  o'  Kirkabister  (Br) :  højderyg  (on.  hryggr);  de  Røni  o' 
Crawtoon  (Sa);  de  Vellins  o'  Ør  (Eshaness,  Nm). 


64  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

Udmarken  benævnes  alm.  »ootfield«  eller  »scattald«. 
On.  »hagi«  findes  dog  bevaret  i  adskillige  navne  på  udmarks- 
græsgange,  som:  de  Hoga  o'  Lunabister  (Du),  de  Hogen  o' 
Fogrigarth  (Ai),  o'  Stapness  (W). 


Det  i  de  shetlandske  stednavne  forekommende  norrøne  ord- 
forråd kan  efter  sit  forhold  til  det  i  det  daglige  omgangssprog 
bevarede  inddeles  i  følgende  grupper,  hvis  grænser  i  øvrigt  ere 
meget  flydende: 

a)  Ord,  som  endnu  ere  bevarede  i  talesproget  over  hele 
landet  eller  størstedelen  deraf,  undertiden  i  betydninger,  som  af- 
vige noget  fra  de  i  stednavnene  forekommende. 

b)  Ord,  som  vel  høre  hjemme  i  omgangssproget,  men  ere 
i  snævrere  forstand  lokale,  begrænsede  til  enkelte  landsdele, 
bygder  eller  øer. 

c)  Ord,  som  til  en  vis  grad  kunne  betegnes  som  uddøde, 
idet  de  ikke  mere  bruges  eller  kendes  af  de  yngre  slægtled, 
medens  på  den  anden  side  ældre  folk  enten  almindelig  eller  i 
visse  egne  mindes  vedkommende  ord  brugt  i  daglig  tale. 

d)  Ord,  der  som  selvstændige  ere  ganske  uddøde  af  tale- 
sproget og  (bortset  fra  enkelte  sammensætninger)  kun  findes  i 
stednavne,  men  alligevel  stå  på  grænsen  af  fællesnavne  og  mange 
steder  forstås  af  almuen  på  grund  af  deres  mere  eller  mindre  hyppige 
tilknytning  til  steder  af  den  eller  den  ensartede  naturbeskaffen- 
hed, og  fordi  de  ofte  nævnes  med  foransat  bestemt  artikel. 

e)  En  mængde  kun  i  stednavne  forekommende  ord,  hvis 
betydning  nutildags  ikke  længer  forstås  hverken  af  den  yngre 
eller  den  ældre  del  af  befolkningen. 

Jeg  skal  her  meddele  en  række  ord  som  eksempler  på  det 
ovenfor  udviklede  forhold.  Disse  ord  ville  siden  blive  genoptagne 
og  nærmere  behandlede  i  en  alfabetisk  liste  over  de  i  shetland- 
ske stednavne  forekommende  oldnordiske  ord. 

Gruppe  a.  Hertil  høre  ord  som:  ba  [on.  boåi],  brekk 
[brekka],  bøl  [bol],  fles  [fles],  gil  [gil],  gjo  [gjå],  grind  [grind], 
hella,  helja  [hella]  (i  dagl.  tale  alm.:  heljek,  udt.  h^k),  heljer 
[hellir],  hub(s)  [hopr,  hop],  klett  [klettr],  nes  [nes],  røni  [hraun], 
ronek  [no.  ron,  run],  sand  [sandr],  skord  [skard],  skerri  [sker], 
slag(a) ,  slog,  stakk  [stakkr],  sten  [steinn],  sund  [sund], 
teng  [tangi],  tu(g)  [t>ufa],  tun  [tun],  vadel  [vaåill] ,  vo  [vågr], 
wik  [vik]. 

Gruppe  b.  bog,  boga,  bogi  [bogi],  deld,  djeld  [deild],  dø 
[dy],  fid,  fitsj  [fid,  ftt§]  [fit],  fors  [fors],  gljur  [g]ur]  og  glover 
[glovdr]    [gljufr  og  *glyfra],    hwi  el.  hwæi  [hwai] ,  kwi  el.  kwæi 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 


65 


[kwåi]  [kvi],  je,  jæ  [eid],  rib,  rib  [no.  rip]  (på  grænsen  mellem 
a  og  b),  stett  [stétt],  taft,  topt  [topt,  tupt],  vord  [varda]. 

Gruppe  c.  berg  [berg],  dal  [dalr],  hjog  [haugr],  hul  [holl], 
hoga,  hogen  [hagi],  holl  [kollr],  kopp  [koppr],  li  [hlfd]. 

Ord  som  berg  og  hoga  kunne  også  tildels  siges  at  falde 
ind  under  den  foregående  gruppe  (b),  forså  vidt  som  de  på  en- 
kelte steder  endnu  ikke  ere  helt  forsvundne  af  talesproget  i 
deres  oprindelige  anvendelse.  På  den  anden  side  står  det  under 
b  nævnte  deld,  djeld  på  grænsen  af  c. 

Betydningen  af  det  i  stednavne  både  enkelt  og  sammensat 
ofte  forekommende  seter  [setr  og  sætr]  er  nu  vistnok  ganske 
glemt  på  de  fleste  steder.  Dog  er  ordet  endnu  halvt  fælles- 
navn i  det  nordlige  Unst,  betegnende  udmarksgræsgang  for  kvæg 
[sætr]  og  opfattes  som  stednavn  i  denne  betydning. 

Gruppe  d.  botn,  bolten  [botn],  -fel  [fell],  flada,  floda 
(flota)  [flata],  flot,  flet  [flgtr],  gord,  gart  (-gert)  [garår]  (findes 
endnu  i  nogle  sammensætninger  i  omgangssproget),  gerdi  [geråi], 
grod,  grud,  grød,  grøt  [grjot],  hols,  hwols  [hals],  hamar,  hamar 
[hamarr],  hevda,  hevdi  [hgfdi],  kamb,  komb(a)  [kambr],  kin 
[kinn],  klobb  [klubba],  minn,  minni  [minni,  mynni],  mør,  møri 
[myrr],  nip  [gm'pa],  nup  [gnupr],  slett(a),  sklett(a)  [slétta],  stab, 
stap  [stapi],  teg  (teg,  tjeg)  [teigr],  tonga,  tongi  [tunga],  vatn, 
vatlen  [vatn],  vell,  vellin  [v^m]  [vpjlr],  velt(a),  veltek  [velta]. 

Gruppe  e.  Hertil  høre  en  mængde  ord  af  forskellig  art.  Af 
almindelige  oldnordiske  ord,  som  forekomme  temmelig  hyppigt  i 
shetlandske  stednavne,  uden  at  deres  betydning  længer  forstås, 
kan  særlig  fremhæves  ed  (ed)  [eid]  og  ham  [hp-fn]  (som  første 
sammensætningsled :  hamna-,  hamni-).  Endvidere  f.  eks.  (h)ord 
[urfl]  og  winja-,  winjer-  (vin,  vinja-)  (alm.  som  første  led)  [vin]. 
-o  [å]  forekommer  ubetonet  som  andet  sammensætningsled  i 
navne  på  åer  og  bække,  uden  at  det  opfattes  som  noget  selvstæn- 
digt ord,  og  på  samme  måde  forholder  det  sig  med  endelsen 
-e,  -a  (skrevet  forskelligt:  -a,  -ay,  -ey)  i  navne  på  øer.  -a,  -e 
ere  fordunklede  former  af  *ø  [øy].  Heller  ikke  som  første  led: 
ø-  eller  usammensat:  øja  forstås  dette  ord  [øy,  øyja]  mere. 

Da  det  i  mange  tilfælde  vil  være  vanskeligt  at  henføre  et 
ord  bestemt  til  den  ene  eller  den  anden  af  de  nævnte  grupper, 
er  det  kun  de  vigtigste  eksempler,  som  her  ere  meddelte. 

I  lydlig  henseende  er  der  for  flere  af  de  ords  vedkommende, 
der  forekomme  både  i  stednavne  og  i  daglig  tale,  i  mange  til- 
fælde forskel  mellem  de  i  stednavnene  og  de  i  talesproget  fore- 
kommende former.  Gennemgående  ere  stednavneformerne  de 
ældste.     Som  de  vigtigste  eksempler  kunne  anføres: 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1901.  5 


66  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

i  stednavne:  i  talesproget: 

bod,  bo/),  bo  (bo)  samt  ba        =  bq  [booi] 
bol,  bol,  bul,  buli  samt  bøl       =  bøl  [bol] 

.     \     fgrøt   [grjot]   i    »miU-grøt«   (på 
grød,  grgd,  grud  samt  grøt    |=|y  Ungt.  miu.gr1id)    ■" 

hols  [ho'ls,  ho'ls,  M'ls]  samt)      f7      .  . 

At*oz»  ffcøoto,  «»&>;  /vw^M*^*'  ^  *;  [  als]  !  **a,0te' 

WZs  o.s.v.]  J      [     bane" 

,   ,  |      ikrø  [*kro].     Stednevneformen 

kro,  kru  samt  krø  |=|    "^  kan  Qgså  udgå  fra  .^ 

nøst,  nost  [nost,  npstj  =  nost  fnostj ,noust [noust] [naust] 

\     faøJ  (dels  =  on.  pollr,  dels  = 
poll  [pol,  på}]  samt  pøl         |=|     eng    pool) 

sker,  sker  samt  skerri  =  skerri  [sker] 

£orø<7^  tonga,  tong  samt  førø</  =  tøm?  [tangi] 

topt  [topt,  tåpt,  tgpt]  samt  taft  =  taft  [topt] 

føa,  tu  (-tu)  =  tug  (for  Huek)  [[)ufa] 

ør,  øW  f-ør,  -øri)  samt  er  =  er  [øyrr] 

Hertil  kan  føjes  f.  eks.  hella,  helja  [heja]  [hella],  der  i 
stednavne  alm.  bevarer  endelsen  »-a«,  men  i  talesproget  alm. 
mister  den  og  får  tilføjet  -ek  [dk]  i  steden  (lavskotsk  diminutiv- 
endelse: -ack,  -ick,  ock):  heljek  [heføk]. 

Tvelyden  ou  [ou]  i  noust  er  sikkert  ikke  oprindelig,  men 
må  skyldes  indflydelse  fra  lavskotsk.  »to  gjoU,  at  hyle,  tude 
[on.  gaula]  er  den  ældre  shetlandske  form  for  det  nutildags  mere 
almindelige  »to  gowl«  (lavskotsk),  nød  og  not  [not]  [on.  »naut«, 
nød,  kvæg]  betegner  en  meget  fed  eller  dum  person;  nout 
[nout]  derimod,  der  på  enkelte  steder,  f.  eks.  Unst,  forekommer 
i  betydning  »kvæg«,  må  være  lavskotsk  »nowt«,  da  dette  ord 
af  ældre  folk  kan  mindes  indkommet  samtidig  med  indførselen 
af  skotsk  kvæg  til  Shetland. 

Da  de  fleste  shetlandske  stednavnes  betydning  nu  er 
bleven  enten  delvis  elier  fuldstændig  fordunklet  for  befolk- 
ningen på  grund  af  sprogforandringen,  er  det  en  simpel  følge 
heraf,  at  tautologier  forekomme  i  mængde,  idet  ganske  al- 
mindelig et  sted  betegnes  på  den  måde,  at  der  til  det  gamle 
Norn-navn  er  føjet  et  karakteriserende  engelsk  (lavskotsk) 
fællesnavn,  oftest  sat  i  spidsen  og  da  forbundet  med  det 
ældre  navn  ved  hjælp  af  præpositionen  »of«,  men  undertiden 
tilføjet  bagefter  som  en  art  sidste  sammensætningsled.  I 
reglen   står  i   dette   tilfælde  Norn-navnet   fra  først  af  usam- 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 


67 


mensat,  men  undertiden  som  sidste  sammensætningsled.  Ek- 
sempelvis anføres: 

de  burn  o'  For  so  (Nm),  Lakso-burn  (L)  [-o:  on.  »å«,  å, 
elv],  de  bight  o'  Boga  (NRoe)  [on.  bogi  =  »bugr«,  bugt], 
de  breast  o'  de  Brong  (Fe)  [on.  »bringa«,  bryst],  de  hill  o' 
Hof  el,  Hufel  (L)  [*ho(hå)-fell ;  on.  »fell«,  fjæld].  de  mires  o' 
Fena  (Ti)  [on.  »fen«,  sump,  morads],  de  meadow  o'  Fitsjin 
[fitpn]  (De)  [on.  »fit« ,  engslette  ved  vand],  de  Fjalsgord- 
dyke  (nu  alm.  udtalt:  »Fjalsker-åyke«,  men  den  ældre  former 
Fjalsgord)  (Un)  [*fjalls-gar5r;  on.  »gar5r«,  sko.  »dyke«,  gærde], 
de  hole  o'  Gadi  eller  de  GW*-hole  (Papa  St)  [on.  »gat«, 
hul,  åbning],  de  »gate«  o'  Got  (Ti)  [on.  »gata«,  vej],  de 
holes  o'  de  Gravins  [on.  »grgf«,  hulning],  de  horn  o'  Honni 
[hpTijtJ  (Sa)  [on.  »horn«,  horn;  spidstoppet  højde],  de  knowe 
o'  Klodi  (C)  [no.  »klot« ,  klump,  ?tue;  sko.  »knowe«,  lille 
høj];  jfr.  »de  brekk  o'  Kloden«  (Feh),  hvor  det  mere  almin- 
delige shetlandske  ord  brekk  [brekka]  står  som  forklaring  af 
det  sjældnere  Mod-,  de  mooth  o'  de  Minn  [main]  (=  Swart- 
baks  Minn,  Ai)  [on.  »minni,  mynni«,  munding],  de  point  o' 
de  Odd  [åd,]  (C)  [on.  »oddr,  oddi«,  landtunge,  odde],  de 
horse  o'  Eussa  [rosa]  (Sa),  klippeformation  [on.  »hryssa«, 
hoppe];  »horse«  her  for  »mare«.  Swnasti-g&te  (WBurrafirth, 
Ai)  [svinstigr  el.  -stigr;  on.  »stigr,  stigr« ,  sti,  vej];  »gate« 
forklarer  her  sti.  de  Ta^-point  (Papa  ved  Burra)  [on.  »tangi«, 
landtunge,  pynt],  de  Junsteg-rig  (Raga,  Yh)  [*(J6ns?)-teigr; 
on.  »teigr«,  lavsko.  »rig«,  agerrude].  de  »wade«  o'  Holeva 
(Ub)  [*holu-va5;  on.  »va5«,  vadested],  de  loch  o'  Sandvatn 
(Br.  Fo)  [*sand-vatn;  on.  »vatn«,  indsø];  jfr.  »Loch  Watten« 
(Caithness,  Skotland)  og  »Watten  Loch«  (Egilsay,  Orknøerne). 
Musa  Isle,  de  Isle  o'  Musa  [muse,  musa]  (Sandw,  SSh) 
[*mos-øy;  on.   »øy«,  ø]. 

Hertil  slutte  sig  navne  som  f.  eks.:  de  Head  o'  Hevdi- 
gert  (Ym)  [horøi— *hof5agar5r] ,  de  »Pøl«  o'  Polsgjo  (Fe) 
[pollr — *pollsgjå],  de  Wart  o'  Virdali  (Quarf,  SShetl.)  [varda — 
*vgr5uhli5],   de   Loch  o'  Waili  (U)   [vatn — *vatnhli5],  hvor 


68  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

»Head«,  »Pøl«,  »Wart«  og  »Loch«  stå  i  steden  for  de  ældre 
navne  Hevdi,  Pol  (forlængelse  af  Poll),  Vir  da  og  Vatn,  der  i 
dette  tilfælde  ere  gåede  tabt  som  selvstændige  navne  og  kun 
bevarede  som  første  led  i  nogle  af  dem  dannede  sammen- 
sætninger. 

Til  navnet  Rovi  (pynt  nord  for  Lerwick,  M)  er  der  ved 
fordunkling  af  ordets  betydning  [on.  »rofa« ,  hale]  tilføjet 
»head«,  så  at  stedet  nu  alm.  heder:  Rovi  Head. 

Af  gammelnorske  stednavnedannende  ord  er  der,  som  man 
let  kan  tænke  sig,  mange,  der  savnes  i  shetlandsk,  navnlig  af 
de  mere  sporadisk  optrædende.  Jeg  skal  af  sådanne  ord  her 
kun  omtale  nogle  af  de  i  Norge  almindeligst  forekommende. 
Noget  påfaldende  synes  det,  at  »buå«  og  »bu«  ikke  kunne  på- 
vises som  andet  sammensætningsled  i  gård-  eller  bygdenavne  på 
Shetland;  som  første  sammensætningsled  findes  »bu«  i  nogle 
navne,  medens  intet  sikkert  eksempel  haves  på  forekomst  af 
ordet  »buå«  (derimod  findes  på  Unst  nogle  eksempler  på  kel- 
tisk »both,  bothan«  i  samme  betydning).  Heller  ikke  har  jeg 
fundet  noget  sikkert  eksempel  på  forekomst  af  ord  som:  »knauss, 
knpttr«  (fjæld- og  højnavne),  laoa  (hlada)«,  lade1,  »må«,  ryddet 
sted,  o.  s.  v.  On.  »bekkr«,  bæk,  og  on.  »porp«,  klynge  af  gårde, 
kunne  på  Shetland  kun  påvises  i  et  par  enkelte  navne,  og  on. 
»pveit«  (shetl.  twatt),  »tved«  (udskilt  jordstykke  o.  1.)  findes  kun 
i  Walls  og  Aithsting  (på  vestsiden  af  Mainland)  i  nogle  få  gårdnavne. 

I  de  allerfleste  tilfælde  er  det  på  grund  af  manglende  hjælpe- 
midler umuligt  nøjere  at  bestemme  de  shetlandske  Norn-sted- 
navnes  alder.  Meget  gamle  ere  sikkert  de  fleste  af  dem,  som 
indeholde  ordet  »kvern«,  kværn,  mølle.  I  shetlandske  stednavne 
betegner  dette  ord  altid  »mølle,  vandmølle«,  i  hvilken  betydning 
det  i  norsk  (og  vel  også  shetlandsk)  talesprog  efterhånden  af- 
løstes af  »mylna«,  mølle,  så  at  »kvern«  fik  den  mere  ind- 
skrænkede betydning  »håndkværn«.  Kun  et  enkelt  eksempel 
har  jeg  optegnet  på  forekomst  af  »mylna«  i  et  shetlandsk  sted- 
navn, hvorimod  »kvern«  er  ganske  almindelig  udbredt  over 
alle  øerne. 

Af  ganske  særlig  interesse  ere  de  med  »heimr«,  bosted, 
og  »vin«,  græsgang,  sammensatte  navne.  Navnedannelse  ved 
hjælp  af  disse  ord  tilhører,  som  påvist  af  professor  O.  Rygh, 

1  I  talesproget  forekommer  dette  ord  i  sammensætninger  som 
»taati-Zøcfø«    [taati  =  potato],    »peat-Zøtfø«    (U) ;   sé  N.  Spr.  s.  56. 


SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE.  69 

perioden  før  vikingetiden.  På  Færøerne  findes  ingen  navne 
med  »heimr«  og  på  Island  kun  nogle  få.  Navne,  indehol- 
dende det  allerede  i  oldnordisk  forældede  »vin«,  findes  der- 
imod hverken  på  Island  eller  Færøerne.  Prof.  O.  Ry gh  (Norske 
Gaardnavne,  Indledning  s.  86 — 87)  hævder  bestemt,  at  man 
allerede  før  vikingetidens  begyndelse  havde  ophørt  at  danne 
navne  med  »vin«.  Fra  de  sydligere  norske  kolonilande  i  vesten 
ere  ganske  vist  heller  ingen  hertil  hørende  navne  endnu  blevne 
påviste;  men  en  nærmere  undersøgelse  af  de  shetlandske  sted- 
navne godtgør,  at  både  »heim« -gruppen  og  »vin« -gruppen, 
navnlig  den  sidste,  findes  repræsenterede.  Efter  den  talrig- 
hed at  dømme,  hvormed  »vin »-navnene  optræde  overalt  på 
Shetland,  må  man  antage,  at  disse  øers  i  Orkneyinga  Saga 
omtalte  bebyggelse  på  kong  Harald  Hårfagers  tid  kun  har 
været  en  efterkolonisation,  og  at  øerne  i  virkeligheden  have 
været  bebyggede  c.  700  eller  henved  et  par  århundreder  før 
efterkolonisationen  på  Harald  Hårfagers  tid  (sé  nærmere  ar- 
tiklen »vin«  i  den  alfabetiske  hovedliste  over  norrøne  ord  i 
shetlandske  stednavne). 

Af  stednavnedannende  norrøne  ord,  som  synes  karakteri- 
stiske for  Shetland  i  modsætning  til  moderlandet  Norge,  kan 
fremhæves:  1)  ?klodi  i  navne  på  høje  og  bakker  (?da.  »klode«, 
no.  og  sv.  klot  =  klump),  2)  koddi,  kodda  i  navne  på  fladt  af- 
rundede pynter  eller  høje  og  tillige  om  rundagtige  sænkninger 
(betegner  måske  egl.  noget  poseformet;  on.  »koddi«,  hovedpude), 
og  3)  trumba,  tromba  som  navn  på  pynter,  landtunger  (on. 
»trumba«,  hult  rør,  trompet).  Disse  ordstammer  findes  ikke 
omtalte  hos  O.  Rygh  (N.  G.)  som  forekommende  i  norske  sted- 
navne, men  ere  forholdsvis  almindelige  i  shetlandske.  Sandsyn- 
ligvis foreligger  her  keltisk  indflydelse;  sé  nærmere  afsnit  G. 

Et  forsøg  på  påvisning  af  særlig  sammenhæng  mellem  Shet- 
landsøernes og  en  enkelt  bestemt  norsk  egns  stednavne  vilde  savne 
fast  grundlag,  så  længe  ikke  det  norske  stednavnestof  er  blevet  be- 
handlet i  sin  helhed.  Det  af  afdøde  professor  Olaf  Rygh  påbe- 
gyndte banebrydende  arbejde  »Norske  Gaardnavne«,  hvortil  nær- 
værende afhandling  i  flere  henseender  støtter  sig,  er  endnu  ikke 
så  vidt  fremskredet,  at  nogen  dom  tør  fældes  på  dette  punkt. 

Af  mænd,  som  tidligere  have  beskæftiget  sig  med  de 
shetlandske  stednavne,  fortjener  P.  A.  Munch  at  fremhæves. 


70  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

Han  har  i  »Samlinger  til  det  norske  Folks  Sprog  og  Historie«, 
sjette  bind,  samt  Annaler  for  nordisk  Oldkyndighed  1846, 
1852  og  1857  fremdraget  et  stort  navnestof,  samlet  fra  en 
mængde  spredte  breve  og  diplomer.  Med  hensyn  til  opstil- 
lingen af  grundformer  for  shetlandske  stednavne  har  dette 
materiale  oftere  vist  sig  at  kunne  yde  god  vejledning,  og 
Munchs  navn  vil  derfor  ofte  findes  citeret  i  det  følgende. 
Derimod  bør  de  hos  Munch  selv  meddelte  grundformer  op- 
tages med  nogen  forsigtighed,  da  de  ofte  synes  at  være  kon- 
struerede. »Houbie,  Howbie«,  =  Hubi,  på  Fetlar  kan  således 
næppe  være  »Haugbyr« ,  da  både  navnets  udtale  og  stedets 
naturforhold  tale  herimod;  »haugr«  hedder  i  shetlandsk  hjog, 
og  da  bygden  ligger  ved  en  lille  grund  bugt,  som  benævnes 
hub,  afleder  jeg  navnet  af  »hopr«  (lille  bugt):  *i  hopi. 
»Howland«  på  flere  steder,  hvor  det  må  være  det  nuværende 
Huland,  Huland,  kan  ikke  være  »Hofland«,  som  Munch  an- 
tager, men  vel  et  oprindeligt  *»ho(hå)-land« ;  sammensæt- 
ningen  »Hofland«  findes  på  Shetland  i  formen  Hoveland. 


Følgende  inddeling  er  lagt  til  grund  ved  den  nærmere 
behandling  af  det  norrøne  shetlandske  stednavnestof: 

1.  Hovedmassen  af  de  i  navnestoffet  indeholdte  ord,  be- 
tegnende naturformationer,  naturbeskaffenhed,  indhegninger 
o.  1.  behandles  i  en  liste,  ordnet  alfabetisk  efter  de  i  spidsen 
stillede  oldnordiske  ord  (Kap.  II). 

2.  Som  en  art  tillæg: 

a)  Lidt  om  gårdnavne.  Bygninger,  bygningsrum  (Kap.  III). 

b)  En  del  benævnelser  af  særlig  art  på  forskellige  natur- 
formationer samt  de  med  overtroen  forbundne  navne  (Kap.  IV). 

c)  Særlige  navne  på  små  jordstykker  (Kap.  V). 

d)  Navne  hentydende  til  plantevækst  eller  afbrænding 
af  land  (Kap.  VI). 

e)  Behandling  af  fiske-,  fugle-  og  dyrenavne  som  første 
led  i  stednavne  (Kap.  VII). 

f)  Personnavne  som  første  led  i  stednavne  (Kap.  VIII). 


SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE.  71 

g)  Gamle  norske  elvenavne  på  Shetland  (Kap.  IX). 

h)  Navne  på  fiskepladser  og  disses  landmærker.  Fiskernes 
stednavnetabu  (Kap.  X). 

i)  Norrøne  navne,  som  indeholde  minder  om  tidligere 
(keltisk)  befolkning  på  Shetland  (Kap.  XI). 


II.    Stednavnedannende  ord, 

der  betegne  naturforhold  af  forskellig  art,  naturformationer 
og  naturbeskaffenhed,  ordnede  alfabetisk  efter  de  i  spidsen 
stillede  oldnordiske  ord  eller,  hvor  en  oldnordisk  form  savnes, 
da  undertiden  et  tilsvarende  norsk  ord  eller  ord  hentede  fra 
andre  nordiske  dialekter.  I  listen  er  medtaget  sådanne  ord, 
der  betegne  indhegninger  af  forskellig  art  samt  »bosted«. 

On.  å,  f,  å,  elv.  —  Shetl.  o  (wo)  i  stednavne.  I  om- 
gangssproget  findes  ordet  kun  som  første  led  i  et  par  sammen- 
sætninger: ovedek  [ove'ddk]  (Yn),  ådæmning,  mølledæmning, 
*åveita  (»å-leder«),  og  det  nedenfor  nærmere  omtalte  orli,  worli. 

—  Som  andet  sammensætningsled  i  stednavne:  de  bum  o' 
Bretto  (Tingwall,  M),  Bretto  [bræito]  burn  (Sandwick,  Syd 
Shetl.  Nmn-y)  de  Sheens  o'  Bretto  [bræito]  (Flad.,  Conn.): 
*bratt-å.  Ang.  »Sheen«  sé  on.  tjgrn  i  det  følgende,  de  burn  o' 
Forso  [få'rso]  (Collafirth,  Nm) :  *fors-å;  i  navnet  »Fors  burn« 
(N)  er  -o  bortfaldet  og  erstattet  med  sko.  burn.  (de  burn  o') 
Hogro  (Conn.).  Lakso  (L),  Laksa  (for  Lakso)  burn  (Y): 
*lax-å.  —  Som  første  sammensætningsled  i  f.  eks.  de  Obred 
(Lund,  U)  og  de  Obreds  (Sandwick,  U),  navne  på  agerstrimler 
langsmed  en  åbred. 

Genitiv  singularisformen  »år«  af  »å«  antager  i  shetlandsk 
formerne  or  [or],  or  og  wor  [wgr] :  Orbister  (Nm):  *år-bol- 
stadr  (eller  -biista3r).  Ordel  (Ub),  Wordel  (Otterswick,  Ye): 
*år-dalr.  Worgert  (Colvidale,  U):  *år-gar5r.  Orgil  (L):  *år- 
gil,  sé  i  det  flgd.  »gil«.  Orli  (Conn.  I  Nm  alm.  i  omgangs- 
sproget  i  denne  form),  Worli  (alm.  i  omgangssproget) :  *år- 
hlid,   »å-led«,  åbning  forneden  i  et   stengærde,    hvorigennem 


72  SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 

en  elv  rinder.  Woros  [wgrpsj,  alm.  skrevet  »Wirrus  (Wur- 
rus)«,  de  TToros-banks  (de  Hametoon,  Fo),  sted  ved  kysten, 
hvor  åen  »de  Hametoon  burn«  danner  en  munding:  on.  år- 
oss  (å-munding).  Ang.  »banks«  sé  artiklen  »bakki«  i  det 
flgd.  Orwik  (Nm.  Vidlin,  L.  MRoe),  Orruk  (Lenin,  L.  Ub), 
Woririk  (Aie):  *år-vik.  Ang.  navnene  Orems,  Orens  sé  i  det 
flgd.  »heimr«.  —  Genitiv  pluralis  »å«  med  tilføjet  pleonastisk 
r1  findes  i  Miljenor  [melencfr]  (Buster,  Yh),  navn  på  et  stykke 
agerland  imellem  to  bække:  *millum-å.  —  Med  tilføjet  be- 
stemt artikel  og  i  genitiv  singularis  form  forekommer  o,  wo 
i  W  onaswartadal  (Ona-),  navn  på  en  elvedal  i  Burrafirth,  U: 
*årinnar  svgrtu  dalr.  På  dannelsen  af  formen  Wonaswarta- 
har  i  dette  tilfælde  sandsynl.  selve  åens  navn  i  akkusativ- 
form (*ånna  svprtu)  haft  indflydelse. 

I  en  skreven  fortegnelse  fra  1667  over  udmarksgrænseskel- 
lene  på  øen  Yell  (Scattald-marches  of  Yell,  4.  April  1667)  om- 
tales »Markamudiswo«  som  en  å,  der  danner  grænseskel  mellem 
Sandwicks  og  Reafirths  udmarker:  *markamots-å.  Endvidere: 
»Maedadalls  Woe«  (med  tilføjelsen:  burn  from  west) :  *matdals-å; 
sé  *mat  (mærke,  grænse)  i  det  flgd.  » Vigadallswo «  —  forklaret: 
,burn  from  west  running  into  the  burn  of  Airsdale'  [o:  Aris- 
dale]:  *vfkardals-å.  Ordet  »wo«  er  nu  forsvundet  i  disse  navne 
og  erstattet  med  »burn«.  Maedadalls  Woe  fører  nu  navnet: 
Lind  burn. —  I  en  skreven  fortegnelse  fra  1731  over  udmarks- 
grænseskellene  på  øen  Unst  (Scattald-marches  of  Unst)  findes 
omtalt  »Leus  voe«  o:  nuværende  Ljusvo  [jusvo],  stykke  af  »de 
burn  o'  Watli« ;  vo  her  mulig  for  wo.    Jfr.  dog   »vågr«. 

On.  akr,  m,  ager.  —  Shetl.  oker,  oger  (oge-)  i  stednavne 
og  tillige  i  nogle  få  sammensætninger  i  omgangssproget  (sé 
N.  Spr.,  s.  21).  —  de  Okers  [oekdrs]  (Virki,  Du),  navn  på  et 
stykke  agerland.  Okr en  [okran,  okdrdn]  (Nmv),  sandsynligvis 
et  ældre:  å  gkrum;  »å  Økrun«  findes  som  bygdenavn  på 
Suderø,  Færøerne.  —  de  Vanoger  [vano'gdr]  (Klodister,  Nm), 
navn  på  et  lavtliggende  og  fugtigt  stykke  agerland:  *vatn- 
akr.  —  Oger  holm   (Ai).     Ogenes   (Us_v),    Okernes  (Hoswick, 


1   Opfattelsen  af  r  her  som  pleonastisk  støttes  bl.  a.  derved, 
at  det  findes  alm.  tilføjet  i  gen.  plur.  i  færøsk,  f.  eks.  til  husar  (hiisa). 


SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE.  73 

Du):  *akr-nes;  med  hensyn  til  formen  oge  jfr.  det  på  Foula 
brugte  ord  ogemøld,  agermuld.  Okerswol  f-wplj  (Cullivoe, 
Yn),  navn  på  en  fra  gammel  tid  opdyrket  lille  høj :  *akrs- 
holl;  ang.  -wol  for  -hul  sé  »holl«.  Okrekwæi  [okrdkwåi]  (Conn. 
W):  *akra-kvi. 

de  Ekrens  [ækrdns]  (Sulom,  Nm),  navn  på  et  stykke 
agerland,  udgår  snarere  fra  den  afledede  form  »ekra«  (on.), 
oppløjet,  dyrket  land,  end  fra  »akr«. 

On.  all,  m,  stribe,  dyb  rende  m.  m.  —  Hertil:  de  Ols 
(Ham,  Fo),  agerstrimler,  de  Gronels  (W),  plur.,  stykke  græs- 
land: *græn-ålar.  de  Longel  [låridl]  (Ns)  og  de  Longels  (Uv), 
agerstrimler :  *lang-ålar. 

On.  *alm£rk  (no.  aalmark,  f)  og  almenningr,  m, 
alminding.  —  De  heraf  kommende  shetlandske  stednavne  be- 
tegne altid  »græsgang  i  fællig«. 

1)  *»almgrk«  haves  i  to  navne  fra  Unst:  de  Olmarks 
[ålmdrks]  (Umo)  og  de  Aismarks  (Uc),  steder,  som  nu  ere 
indlagte  til  agerland,  men  erindres  af  ældre  folk  at  have 
været  fælles  indmarksgræsgange  i  tidligere  tid. 

Almindeligere  end  *»almgrk«  er:  2)  »almenningr«  — 
shetl.  wolmen,  wolemen  [wol-,  woh-]  m.  m.,  kun  i  stednavne, 
de  Wolmen  (Aith,  Conn.  Papa  St.)  —  nu  agerland,  men  tid- 
ligere fælles  (indmarks-)  græsgang,  de  Wolmeni  (WSw,  Y). 
Wolamena  scattald  (Ysv) ,  udmarksgræsgang,  kaldes  i  den 
side  72  under  »å«  nævnte  fortegnelse  af  1667  fraYell:  »Holl- 
mennishoga«  o:  *almennings  hagi.  de  Wolmens  (Fo),  plur. 
»  Wolemens  brunt«  (høj  i  Shannerwick,  Du);  »brunt«  (=burnt) 
hentyder  her  sikkert  til  jordens  afbrænding  i  det  øjemed  at 
gøre  den  skikket  til  dyrkning1.  I  den  side  72  under  »å« 
nævnte  fortegnelse  fra  1731  over  udmarksgrænseskellene  på 
øen  Unst  findes  omtalt  »Wolmemning«  eller  »Houlmamenga«, 
et    stykke    udmarksgræsgang    i    den   sydvestlige    del    af   øen 


1  Flere    af   denne    art    navne    ville    blive    omtalte    siden    i  et 
særligt  afsnit  (Kap.  VI). 


74  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

mellem  Snabrough  og  Lund.  Ordet  må  være  et  »almenningr«. 
»Houlmamenga«  er  da  en  yderligere  forvanskning  af  et  »01- 
memning  (=  Wolmemning),  idet  »nn«  i  »-menningr«  er  blevet 
påvirket  af  det  foregående  »m«  og  assimileret  dermed:  nn  > 
mn  ~>  m.  Med  hensyn  til  forslag  af  h  jfr.  det  i  det  umiddel- 
bart foregående  omtalte  »Hollmennishoga«  =  TFøfømerøascattald. 

On.  andnes,  n,  fremstikkende  næs,  genfindes  i  shet- 
landsk Anes  (Conn.)  og  Aneshwæi  (Ym):  *andnes-kvi —  begge 
med  forlænget  a:  anes.     Med  kort  a:  Anes  (Swinister,  De). 

On.  angr,  m,  fjord,  bugt  (i  norske  stednavne).  —  Hertil 
må  henføres  »de  Angri  [anri]  Head« ,  højt  og  fremstikkende 
forbjærg  på  øen  Grøni  (Skerries)  ved  fjordindløbet  »deNorth- 
East  Mooth«  mellem  denne  ø  og  den  vestenfor  liggende  ø 
Brure;  på  den  anden  (østlige)  side  er  et  indløb  mellem  Grøni 
og  den  lille  ø  »de  Bond«  tilligemed  nogle  skær.  Navnet 
»Angri  Head«  må  være  et  oprindeligt  *»angr-  el.  *angra- 
hofoi« ;  at  almuen  forklarer  navnet  som  »det  grumme  (vrede) 
forbjærg«    [eng.   »angry«,  vred],  er  næsten  en  selvfølge. 

On.  ås  s,  m,  ås,  højderyg.  —  Shetl.  os  [os],  wos  [wos] 
i  nogle  få  navne,  de  Wos  (Seter,  NRoe).  de  Ristoses:  de 
øter  og  de  hemer  Ristos  (Un),  navn  på  to  jævnsides  løbende 
højderygge:  *rust-åss  (ytri  og  heimari);  sé  »rust«.  Windos 
(Ym):  *vind-åss;  »a  Vindasi«  i  diplom  af  13.  okt.  1405  (D. 
N.  I,  2);  »o  Vendosse« :  26.  nov.  1452  (Munch)  [*å  vind- 
asi]. Ved  en  let  forklarlig  misforståelse  skrives  navnet  nu 
»Windhouse«.  —  de  Osis  (mukkel  and  little  Osi)  (Nmv),  to 
skær;  jfr.   »ryggr  (hryggr)«   som  skærnavn. 

On.  bak,  n,  og  bakr,  m,  ryg;  (i  stednavne)  jordryg, 
højderyg.  —  de  Bag  (Un).  —  Kaldbak  [kqlbdk]  (U),  Koldlak 
[kqlbdk]  (De):  *kaldbak(r),  »koldryg«;  jfr.  no.  og  fær.  Kaldbak, 
isl.  Kaldbakur,  samt  no.  Kaldakinn  (»den  kolde  fjældside«).  (de) 
Hwalbak  er  navn  på  nogle  strandklipper,  én  i  Soond  ved  Ler- 
wick ,  M ,  en  anden  ved  Scalloway  (skærklippe) ,  en  tredje  ved 
Baltasound,  U;  de  kaldes  således  på  grund  af  en  vis  lighed  med 
en  hvalryg. 

On.  bakki,  m,  stejl  bred.  —  Shetl.  bakka,  bakk,  alm. 
i  stednavne,  næsten  altid  betegnende:    (brat)  kyst. —  Usam- 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 


75 


mensat:  Bakka  (De.  W),  henholdsvis  gård-  og  bygdenavn. 
Bakken  swarta  (Clousta,  Ai),  navn  på  et  forbjærg:  *bakkinn 
svarti.  —  Som  andet  sammensætningsled:  Dunabakka  (C): 
*dunubakki  (således  vistnok  kaldet  på  grund  af  brændingens 
drøn,  on.  duna).  Lerabakk  (Fo),  gårdnavn:  *leir-bakki. 
Nipa  (Niba,  Nivå)  -bakk  (Ys):  *gnipu-bakki;  sé  »gnipa«. 
Sundebakk  (Ti,  M),  brat  kyststrækning  ved  sundet  mellem 
Trondra  og  Mainland:  *sundbakki;  også  kaldet:  de  Sundi- 
banks.  Angliseret  »banks«  f.  eks.  i  »de  Kalli  [kali]  -banks« 
(W):  *kalla5ar-bakki,  sé  s.  59  (Kallateng).  —  Som  første 
sammensætningsled:  de  Bakkadjeld  (Fe  b),  de  Bakkadelds 
(WI,  Skerries):  *bakka-deild.  Bakkafel  (MRoe) :  *bakka- 
fell.  Bakkigert  (Lamhoga,  Fe):  *bakka-gardr.  Bakk-hus  (Sa. 
Yn):  *bakka-hiis.  Bakkanali  hill  (Yn) :  *bakkanna  (h)lid.  Med 
vokalforandring  a  >  o :  Bokkena  [bokdna]  hjoga,  højdestrækning 
langsmed  Whalfirth  bugten,  Raga,  Yh:  *bakkanna  haugr  el. 
bakkarnir  hggu  (hggr,  adj.,  høj).  Med  hensyn  til  pluralisformen 
kan  jævnføres  den  i  omgangssproget  alm.  brugte  angliserede  form 
»banks«  (høj  kyst),  endvidere  forekomsten  af  plur.-formen 
»bakkar,  (å,  undir)  bøkkun«  i  færøske  stednavne. 

Undertiden  findes  bakka,  bakk  brugt  i  mere  almindelig 
betydning  (bakke,  skrænt),  som :  Swartabakk  (C),  Bakna  styres 
(Fo),  navn  på  en  opdyrket  skråning:  sandsynl.  en  plur.-form 
af  »bakkinn  stori« ;  med  hensyn  til  endelsen  -es  i  stuves  jfr. 
plur.  -s  i  Bedigamblins,  hvorom  sé  nedenfor  under  »beit«. 

On.  bar5,  n,  brem,  kant,  rand;  findes  i  nogle  shet- 
landske stednavne,  betegnende  en  fremspringende  fjældkant 
eller  pynt.  —  de  Bqrd,  sydspidsen  af  øen  Bressay,  ludende 
forbjærg  (vestsiden  af  »de  Bard«  kaldes  Barsli:  *bar5s-hli5). 
de  Bord  o'  Musa  (Sandwick,  Du),  øen  Mousas  østpynt.  de 
Berdins,  plur.  (Fe0),  fremspringende  kystparti,  de  Bordek, 
Berdek  [borddk,  bdrddk]  (NRoe)  klippepynt1. 


1  Endelsen  -ek  i  shetlandske  ord  og  navne  er  egl.   en   dimi- 
nutivendelse   (lavskotsk:     -ack,    -ick,    -ock),    men    har    som    oftest 


76  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

On.  *beåja,  no.  bedja,  f,  liggested  for  (mindre)  dyr.  Hertil 
sandsynl.  Bena  grona  [grgna]  (Unyafirth,  Ai),  navn  på  en  græs- 
groet  plet  i  en  lyngdækket  fjældside:  *be6jan  græna. 

On.  beit,  f,  og  beiti,  n,  græsning,  græsgang.  Hertil 
navnene:  de  Bedins  (Stenness,  Esh.,  Nmv,  opdyrket  jordstykke 
[bedins].  Stennestwat,  W,  gård  [bedins]).  de  Bediens  (Skel- 
bery,  L,  opdyrket  jordstykke.  Tegen,  De,  gård).  Bedins  og 
Bediens  udgå  fra  den  bestemte  pluralisform  af  beit  el.  beiti. 
de  Bedis  (Levenwick,  Du),  gårdnavn.  de  Bedigamblins  (Ha- 
metoon,  Fo):  *beitirnar  el.  beitin  gpmlu.  I  dette  navn  er  den 
gamle  bestemte  substantivforms  pluralisendelse  bleven  over- 
ført fra  substantivet  til  adjektivet,  fordi  begge  ord  efterhån- 
den ere  smeltede  sammen  til  ét,  med  adjektivet  som  sidste 
sammensætningsled,  og  siden  er  yderligere  engelsk  plur.  -s 
blevet  tilføjet. 

On.  bekkr,  m,  bæk,  å.  —  Hertil  Lomabekk  (St).  Jfr. 
no.  »Lombækken«  som  elvenavn  (N.  G.  III),  måske  af  fugle- 
navnet  »lomr«.  Sé  nærmere  kap.  IX  (elvenavne).  løvrigt 
forekommer  »bekkr«  meget  sjælden  i  shetlandske  stednavne 
(jfr.  s.  68). 

On.  beiti,  n,  bælte,  findes  i  betydning  »landstrimmel«  i 
f.  eks.  de  Snibelts  [snibæ'lts]  (Uw),  navn  på  nogle  agerstrimler: 
*snio-belti  (on.  snid,  n,  snit,  skråsnit;  (skråt)  afskåret  stykke). 

On.  berg,  n,  klippe,  klippegrund. —  Shetl.  berg,  berreg, 
berri  [bærg,  bærdg,  bæri]  i  stednavne,  dels  betegnende  klippe- 
grund i  al  almindelighed,  dels  og  særlig  høj  og  brat  klippe- 
kyst. I  omgangssproget  findes  berg  endnu  bevaret  i  et  par 
enkelte  udtryk  (sé  N.  Spr.  s.  30).  Usammensat:  de  Berg  o' 
Vinstrik  (Uw).  de  Bergins,  plur.  (Lunna,  L.  W).  de  Berreks 
(Laxo,  L).  de  Berri  (Brinnister,  Ai.  Burravoe,  Ys).  Berri 
(Ti),  gård  ved  en  klippehøj,  kaldet  »de  hill  o'  Berri«.  — 
Som  andet  sammensætningsled  er  ordet  meget  almindeligt: 
Brattaberg   [brafabærg]    (Haroldswick,  Un),  Brettiberg  [brsp-J 


mistet  diminutivbetydDingen.      Den   er  overordenlig  hyppig  i   shet- 
landsk   (svarer  undertiden  til   on.    -ingr,   -ungr). 


SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE.  77 

(Papil  ness,  Yn):  *bratta  berg  (om  stejl  klippekyst).  Duna- 
berg  (Clousta,  Ai),  Dunaberreg  (Seter,  Ai):  *dunuberg  (af  on. 
»duna«,  drøn;  her  om  brændingens  drøn  —  sé  Dunabakka  under 
»bakki«).  Fuglaber  g  ffogla-J  (Lunna  ness,  L).  Huberg,  Ho- 
berg  (Vidlin,  L):  *h 6  (ha)  -berg  (hor,  hår,  adj.,  høj),  de 
Hongaberregs  [håqga-]  (Wd,  M),  indhulet  og  foroven  ud- 
hængende bjærgvæg  (kyst):  *hang(anda)-berg;  jfr.  on.  han- 
gandi,  m  (Fritzner).  Kleberg  [klebærg]  (Fen),  Klebergswik 
[klebdrswik]  (U);  ordet  klebergsten  [klebdrsten]  betegner  i 
omgangssproget  en  blød  art  sten,  klæbersten,  fedtsten.  I  di- 
plom af  4.  marts  1360  (Sandvik  o:  Sandwick,  Unst),  D.  N.1 
III,  1,  s.  250,  nævnes  »j  Klebergj«  på  Unst.  de  Ledberri 
[læ^bæri]  (Dev,  overfor  MRoe),  de  Lodberris  [lådbæris],  plur. 
(Lerwick,  M):  on.  hlaåberg:  flad  klippe  ved  søen,  hvor  far- 
tøjer kunne  lægge  til  og  indtage  ladning.  Logaberg  (Fo): 
*låga  berg  (lagr,  adj.,  lav).  Muklaberg  [moklabærg]  (Fo) : 
*mikla  berg  (mikill,  adj.,  stor).  Ramnaberg  (Ai.  Wh),  Ramna- 
berreg  (Scalloway,  Ti) :  *(h)rafna-berg  (hrafn,  m,  ravn).  Sandi- 
berreg  (Ringans  Isle,  Ireland,  Du):  *sand-berg.  Skelberri 
(Nm.  L.  Du),  gårdnavn:  *skal-berg  (no.  skalberg:  bjærgart, 
som  let  lader  sig  smuldre  og  kløve  i  skiver).  Vallaberg  [våja-] 
(Woodwick,  U):  *vallar-berg;  sé  »vgllr«.  —  Som  første  Sam- 
mensætningsled forekommer  »berg«  i  f .  eks. :  Bergfel  [bæ'rfel] 
(Sa),  de  Bergfell  [bærfåj,\  berfåtf  (Isle  of  WB,  Ai.  de  Heg 
o'  WB,  Ai),  fjældside,  skrånende  ned  imod  en  brat  bjærg- 
væg: *berg-fell.  de  Bergsakwæis  [bæ'rsakwais]  (Aith,  C): 
*bergs-kvi,  sé  »kvi«.  Bergloft  [bærhft]  (Sa),  stærkt  indhulet 
og  foroven  fremludende  bjærgvæg  (dannende  en  art  loft): 
*berg-loft;  jfr.  fær.  loft  =  klippeloft.  de  Berrarønis  (Sa): 
*berg-(h)raun;  sé  »raun«.  —  En  i  shetlandske  stednavne 
oftere  forekommende  sammensætning  af  »berg«  er  *bergsåt, 
*bergsæti,  betegnende  en  klippe  ved  stranden,  hvorfra  fiskeri 
med    medestang    drives    (i    det   følgende   for  nemheds    skyld 


Diplomatarium  Norvegicum. 


78  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

kaldt:  » medeklippe «).  Således:  Bergsodi  [bærso'di,  berso'di] 
(Ennisfirth  ness,  Nm.  Gluss  Isle,  Nm),  de  Bergsodins,  plur. 
(Ødaness,  Bardister,  Nm).  Krabbabergsodi  el.  -sode,  Tokkaberg- 
sodi  el.  -sode  [krab'a- ,  tok'absrso'di,  sqdd]  (Skaw,  Un).  de 
Bergset  (Papil  ness,  Yn,  Balta  Isle,  U),  de  Bergset  o'  Hgna- 
hjog,  de  B.  o'  de  River  (U),  de  Bergsets  (Hoxter,  Wh)  [bæ'rsdd, 
bæ'rsdds].  de  Bergsa  [bæ'rsa]  (Sa)  står  for  Bergset.  Sådanne 
»medeklipper«  kaldes  nu  på  Shetland  alm.  » craig-seats « 
(lavskotsk   »craig«  =  engelsk  »crag«,  klippe). 

»Medeklippe«  betegnes  også  ved  ord  (navne)  som  1)  Sje- 
berg,  Sjaberg  fyebsr,  s,gbdrj  (Sjebergs-,  Sjgbergsh(w)ols)  (Fe), 
Sjaberg  (Snaraness,  Ai),  der  enten  kan  være  on.  setberg,  n, 
sædeformet  klippe,  eller  =  fær.  »seioaberg«  (medeklippe,  klippe, 
hvorfra  man  fisker  småsej),  2)  Sotraberg  [sqtrabærg]  (Ub.  Ha- 
roldswick,  Un):  *såtar-berg,  sé  ovf.    »såt  (bergsåt)«. 

On.  bjarg,  n,  bjærg,  klippe.  —  Shetl.  bjorg  [bjgrg]  i 
nogle  navne  på  klippepartier,  klippeskrænter,  de  Bjorg  (01- 
nesfirth  ness,  Nm),  de  Bjorgs  (NRoe).  de  Bjorgens  (Ha- 
mister, Wh).     de  Ramnabjorgs  (NRoe):  *(h)rafna-bjorgin. 

On.  blad,  n,  noget  bladformet.  —  Shetl.  Ug  eller  i  angli- 
seret  form  »blade«  [udt.  bUd,  bléd ,  blædj  om  en  bladformet 
landtunge.  Ørablg  (Housay,  Skerries):  *øyrar-blao;  sé  »øyrr«. 
de  »Blade«  o'  de  Er  (C):  opr.  et  *øyrar-blao"  ligesom  det  fore- 
gående navn.  de  »Blade«  o'  Fiblister  (Nm),  de  »Blade«  o' 
Heljer  (Nm). 

On.  *  ble  Ur,  m,  plet  (isl.  blettur).  —  Shetl.  Blett  [(bUt) 
blæt]  betegner  i  stednavne  en  græsgroet  plet  i  en  lyngstrækning. 
I  omgangssproget  haves :  a  green  blett  (en  græsplet)  og  »a  mouldy 
blett  *  (en  plet  muldjord).  —  de  Biets  o'  Brednatong  (Fo).  Blettena 
[blætdna,  blåfona]  grøna  (Yh)  Blekna  grøna  (Yn):  *blettirnir 
grænu.      Gronablett  [grgnablæt]  (Quarf,    SShetl.):  *græni  blettr. 

On.  blik,  n,  (glans)  noget,  som  blinker,  er  blegt  eller 
hvidt.  Hertil  må  vistnok  henføres :  de  Bliks  plur.  [bleks]  (Houll, 
Wh) ,  stykke  indmark.  Blegena  hwida  (Yra) ,  stykke  indmark. 
»Blegena«  kunde  dog  også  komme  af  on.  bleikja,  f,  i  lignende 
betydning  som  »blik«  (jfr.  no.  bleikja  (Ross),  hvid  plet):  *blikin 
el.  bleikjurnar  hvitu. 

On.  booi,  m,  grundbrud,  blindt  skær.  —  Shetl.  bod 
(boih),  bo,  bg  i  stednavne.     I  omgangssproget  har  ordet  delt 


SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE.  79 

sig  i  to,  idet  ba  (alm.)  betyder:  blindt  skær,  medens  bod 
[bod]  (NØ)  betyder:  søens  bryden  på  et  blindt  skær,  høj 
bølge.  —  de  Bod  (Balta  Isle,  U).  de  Bods,  plur.  (Fl.  NRoe, 
mellem  øerne  Isle  of  Fedeland  og  Grøni).  de  Bo  [bo]  (Fo). 
de  bight  o'  Both  [bop]  (Ai).  Gamleba  (Isle  of  Fedeland, 
NRoe):  *gamli  bo5i.  Litlabq  (Gloup,  Yn):  *litli  bo5i.  Bqber- 
reg  [Papa  St.]:  *bo5a-berg.  Babergstonga  [bgbarstoqga]  (Uv): 
*bo5abergs-tangi. 

On.  bo  gi,  m,  bue.  Herfra  udgå  nogle  shetlandske  sted- 
navne, som  betegne  en  krumning,  noget  bueformet,  hyppigst: 
lille  (hav-)bugt,  rund  vig.  I  den  sidste  betydning  findes  i 
oldnordisk  formen  »bugr«. —  de  Boga  (Du.  Fe),  de  bight  o' 
Boga  (NRoe),  de  Bogi  (C),  de  Bog  (Yn  [bog].  Ireland,  Du 
[boy]),  de  Ørabog  (WSw,  Y):  *øyrar-bogi  —  navne  på  små 
bugter,  søindskæringer.  I  Conningsburgh  bruges  bogi  som 
fællesnavn  i  den  sidstnævnte  betydning.  —  de  Boga  (Fe), 
navn  på  et  bueformet  stykke  agerland. 

On.  bol,  n,  bol,  leje,  (liggeplads).  —  Shetl.  bol,  bul, 
buli,  bøl  i  stednavne,  alm.  betegnende  liggeplads  for  dyr;  i 
omgangssproget  nu  altid  i  formen  bøl.  —  Bola  hill  (Yh). 
Bul  (Kollaster,  Uw).  de  Buli  (Fladabister,  C  [buli],  høj  el. 
side  af  en  høj1.  Levenwick,  Du,  gårdnavn),  de  Gamlabuls 
el.  Gamlibøls  (Tumlin,  Ai) :  *ggmlu  bol.  de  Husbols  (S  Noons- 
broch,  Ai),  stykke  indmark:  *hus-bol. 

Hyppigst  optræder  »bol«  som  andet  led  ubetonet  i  navnene 
Kubel  [kubol] :  *kubol,  liggeplads  for  køer,  og  Søbel  [søbdl] 
el.  Sobel,  Sjobel  [sobdl,  s,obøl] :  *sau5bol,  liggeplads  for  får.  I 
singularis  tilføjes  ved  disse  navne  kun  sjælden  den  bestemte 
artikel,  i  pluralis  derimod  altid.  Kubel  (Wh.  Bjoster,  Br. 
Burrafirth,  U.  Du),  de  Kubels  (St.  Øja,  Nm),  indmarksstykker. 
Søbel  (ved  Loch  of  Cliff,  U),  navn  på  en  høj,  Søbel  el.  Sobel 
(Us),  en  høj,  de  Søbel  (Neder  Soond  ved  Lerwick,  M),  Sobel 


1   også  kaldet    »de  Sooth  Klepp;  sé    »kleppr«. 


80  SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 

(Symbister  ness,  Wh),  en  skrænt,  Sjobel  feobdl]  (Fo),  de  Sjo- 
bels  (NRoe). 

On.  bolstad  r,  m,  bosted,  gård.  Som  oftest  er  det  vel 
dette  ord,  der  ligger  til  grund  for  det  shetlandske  -bister 
[bistBr],  sjældnere  -busta  [bosta],  i  gård-  og  bygdenavne,  lige- 
som tilfældet  er  med  norsk  »-bost,  -bust«.  Dog  tør  man 
vel  i  enkelte  tilfælde  forudsætte  on.  »bustaSr«  som  grundform, 
skønt  dette  efter  professor  O.  Rygh  er  sjældent  i  sammenlig- 
ning med  »bolstaår«  i  norske  stednavne.  De  i  ældre  doku- 
menter forekommende  navneformer  yde  i  dette  tilfælde  ingen 
vejledning  for  de  shetlandske  navnes  vedkommende.  —  Mukle- 
busta  [mokUbosta]  (Sa):  no.  Myklebost,  ældre  form  »Mikla- 
bolsta5r  (-sta5ir)«.  Litlebusta  (Sa)  er  da  i  analogi  hermed 
et  »Litlabolsta5r  (-sta5ir)«.  Derimod  hører  gårdnavnet  Busta 
[bøste]  i  Delting  ikke  herhen,  da  det  i  et  ældre  dokument 
(en  skattefortegnelse  fra  1600)  findes  skrevet  »Byrstada«  og 
altså  må  være  et  gammelt  »byjarstaåir«  (sé  »bær,  byr«). 
Langt  almindeligere  end  »-busta«  er  formen  n-bister«:  Evra- 
bister  (Wd.  Wd):  *øfrabolsta5r,  no.  Øvrebost.  Fladabister 
(C):  *flatabolsta5r.  Heglabister  (Wd):  sandsynl.  et  ældre 
*Helgabolsta5r  (jfr.  det  i  Bjorgynjar  Kalfskinn  omtalte  Helga- 
bolstaår).  Keldabister  (Br):  *keldubolsta5r.  Kirkabister  (N. 
Vidlin,  L.  Br):  *kirkjubolsta5r.  Lumbister  (Y).  Lunabister 
(Du). 

I  ældre  breve  og  dokumenter  findes  ifølge  P.A.Munch: 
»Brattabuster«  (N),  nuværende  Brettabister:  *brattabolsta5r. 
»Breabuster«  (NRoe),  nuværende  Brebister:  *brei5abolsta5r. 
»Crabuster«  (Nm).  »Crocebustare« ,  »Crosbister«  (Uw.  Fe) 
=  Krossbister:  *krossbolsta5r.  »Houssebuster«  (N),  nuvæ- 
rende Husabister:  *husabolsta5r.  »Kebusta«  (Ti),  nuv.  Ke- 
bister.  »Kirkabuster«  (sé  ovf.)  —  i  brev  af  1575  nævnes  et 
»Kirkebostad«  og  i  brev  af  1586:  »Kirckebusted«.  »Nesbusterc 
(Whiteness,  M),  nuv.  Nesbister:  *nesbolsta3r.  »Sumbuster«, 
nuv.  Simbister  (»Symbister«),  og  »Usbister,  Usbuster« ,  nuv. 
Isbister  —  sé  nærmere   om   »gårdnavne«    i  kap.  III.     »Utra- 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE.  81 

buster«  (L),  nuv.  Utrabister:  *ytrabolsta5r.  »Wadbuster« 
(Ti),  nu.  Wadbister;  »Wad-«  kan  efter  formen  være  enten 
»va5«   eller  »vatn«. 

On.  borg,  f,  borg.  —  borg-  [borg-]  og  burra-  [bora-, 
bpra-J  i  shetlandske  stednavne  hentyde  alm.  til  gamle  pik- 
tiske borge,  som  have  stået  på  vedkommende  steder.  —  de 
Borgadelds  (Scousburgh,  Du) :  *borgar-deild.  Borgegio  (Burra- 
firth,  U):  *borgar-gjå.  de  Borgaskerris  (Burravoe,  Ys) :  borgar- 
sker.  Bor  gateng  (WSw,  Y):  *borgar-tangi.  de  broch  o' 
Borgen  [borgen]  (Gluss,  Nm) :  *borgin  (bestemt  form).  —  Burra- 
firth  [borafsrt]  (U),  West  og  East  Burrafirth  (Ai):  *borgar- 
fjpr5r.  En  »Haralldr  i  Borgarfirdi«  nævnes  i  dipl.  af  1299 
(D.  N.  I,  1).  Burraland  (Sandw,  Du) :  *borgar-land.  Burra- 
ness  [boranes]  (De.  Y8):  *borgar-nes.  Burravoe  [boravo]  : 
*borgar-vågr.  Burrawik  (U0):  *borgar-vik.  de  stakk  o'  de 
Borri  el.   »Brough«   (Fo):  *borgar-stakkr. 

Usammensat  og  som  andet  sammensætningsled  heder 
ordet  gærne  »brough«  (udtalt  broch  med  guttural-lyd),  f.  eks. 
»Brough«  (Ns.  Br.  Wh.  Fe);  »Footabrough«  [futabråx]  (W): 
i  diplom  af  1355  (D.  N.  III,  1,  s.  234)  kaldt  »Fotaborgh«; 
Gossabrough  (Y);  Snabrough  (Fe).  For  »brough«  skrives 
undertiden  »burgh«,  f.  eks.  »Scousburgh«  (Du),  »Sumburgh« 
(Du);  endvidere:  »Cullingsburgh«  (Br)  =  Culbinsbrough,  udt. 
Kolbenisbroch  [kolbemsbråx]  og  nu  alm.  Kollisbroch  [kohsbråx], 
et  ældre  *Kolbeins-borg  (ang.  et  gammelt  Culdee-sæde  på 
dette  sted  se  artiklen  »Kil«  i  afsnit  C:  Keltiske  stednavne 
på  Shetland).  Formen  »brough«  er  lavskotsk  (»brugh,  brogh, 
brough«   hos  Jamieson). 

On.  botn,  m,  bund;  den  inderste  lukkede  del  af  en 
dal  (on.  dalsbotn)  eller  det  inderste  af  en  fjord,  bugt  (on. 
fjar5ar-,  vågsbotn).  —  Shetl.  botten,  boiten,  bodden  i  stednavne, 
betegnende  dels  det  inderste  parti  af  en  bugt,  dels  (oftere) 
en  lille  rund  dal;  undertiden,  ligesom  færøsk  »botnur« ,  en 
imod  havet  åben  halvrund  dal.  —  de  Botten  [boten]  (Ai),  de 
Bottens  [botms]  (Sa.  Reawick,    St),  dale.     de  Boiten  [boitdn] , 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  o%  Hist.  1901.  Q 


82  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

dal  (C),  lille  bugt  og  dal  (i  »de  Nov«,  Klebergswick  Hill,  U). 
de  Boltens  (Y*)i  de  Boddens  (Uw),  dale.  Gardabotten  (Colvi- 
dale,  U):  *gar5a-botn;  Gerdabotten  [gerdabåpn]  (Sandwick, 
U):  *ger5a-botn  (sé  »ger5i«).  de  Hwibodden  [hwibodfdn]  (Uw): 
*kvi-botn   (sé    »kvi«).      Voboiten  (Skaw,  Un)  =  on.  vågsbotn. 

Undertiden  har  den  lavskotske  form  »boddum«  [Jamie- 
son:  boddum  =  hollow,  valley]  fortrængt  den  ældre  (nordiske) 
form,  f.  eks.  »Boddom«  (Du),  de  »Boddom«  o'  Horøn  [*hå- 
(h)raun]  (Ai). 

No.  »bradd  (brodd,  bredd)« ,  rand,  bred  (åbred)  gen- 
findes i  navnet:  de  Obreds  (sé  under   »å«). 

On.  braut,  f,  opbrudt  vej;  brat  bakke  (brauta,  f).  — 
I  lignende  betydninger  forekommer  formen  brød  undertiden, 
skønt  sjælden,  i  shetlandske  stednavne,  f.  eks.  de  Brøds  o' 
Kalsta  (NRoe),  klippestrækning  langs  stranden. 

On.  brekka,  f,  bakke.  —  Dette  ord  forekommer  i  shet- 
landske stednavne  i  mange  forskellige  former:  brek,  breg,brak, 
brok,  brog  m.  fl.  (alm.  med  kort,  undertiden  med  lang  vokal). 
—  de  Brekk  [bræk]  (Ti),  de  Brek  [brek]  (Whiteness.  Soond, 
Ns).  Brekken  [brækdn]  (Yn),  gård-  og  bygdenavn.  de  Brek- 
kens  (Bardister,  Nm.  Fo)  o :  *brekkurnar.  de  Brechens  [bræxens] 
(Watsness,  W).  de  Berribreks  (Ub):  *bergbrekkur.  Bratte- 
brekk  [bråpbrek]  (Helja,  Nmv):  *bratta  brekka.  Kallibrekk 
[kali-]  (Wd ,  på  østsiden  af  Wd-voe) :  *kalla5ar-brekka,  sé 
s.  59  (Kallateng) .  de  Bøbrekks  (Ness  of  Hamar,  Nmv):  *rau8u 
brekkur.  Sturabrekk  (C):  *stora  brekka.  Vatnabrekk  (Br): 
*vatn(a)-brekka.  de  Brekkiwals  (Gunnista,  Br.):  *brekku- 
vellir.  Brekknaskord  (W):  *brekkna-skar5.  —  de  Breggins 
[bregens]  (Lunnister,  Nm.  MRoe)  o:  *brekkurnar.  Brattibregg 
[-breg]  (NRoe)  —  sé  ovf.  Braltebrekk.  de  Hulbreggs  [bregs] 
(Unyafirth,  A\):  *hol-brekkur.  Røbregg  (mellem  Nibon  og 
Sulom,  Nmv)  —  sé  ovf.  Bøbrekks.  de  Vardibregg  (Nm),  de 
Verdibregg  (NRoe):  *var5a-  el.  vgråu-brekka.  de  Bregga- 
lands  (Sulem,  Nm.  Sandvoe,  Nm):  *brekku-land.  de  Bregga- 
tegs  (North  Grluss,  Nm):  *brekku-teigar.  —  Brakkali  (Colvi- 


SHETLANDSØERKES    STEDNAVNE. 


83 


dale,  U):  *brekku-(h)li5.  Brakkatun  (nu  kaldet  »de  Bosts«) 
(Ai):  *brekku-tun.  de  Braknahuls  (Yn),  skrænt,  op  fra 
hvilken  hæve  sig  nogle  små  høje:  *brekkna-holar.  Braknastøl 
(Haroldswick,Un),  svagt  hældende  græsmark:  *brekkna-stg5ull. 

—  de  Langbrokkens  [lanbråkdns]  (Papa  St.) :  *langbrekkurnar. 

—  de  knowe  o'  Brogga  [brggaj  (Yb).  de  Broggs  (Aithslee,  Fe 
[brogsj.  Seter,  Ai  [brogs]).  de  Broggens  [brogens]  o'  Torfhus 
(Yn);  jfr.  Brekkens,  Breggens.  de  Kwibrogg  [-brog]  (Fo): 
*kvi-brekka.  de  Ramnibroggs  (NRoe):  *(h)rafna-brekkur.  de 
Sandibroggs  (Sa):  *sand-brekkur.  Broggalog  [broga]og,  -log] 
(Fo),  en  fugtig  af  vand  gennemrislet  græsskrænt:  *brekku- 
lækr  (sé  »lækr«).  Brognavatna  [brog'navåfna]  (Fe):  *brekkna- 
vatn.  —  Med  forlænget  vokal:  de  Brogi  o'  Brebister,  o'  Burra- 
voe,  o'  Flugert,  o'  Hulen  (NRoe),  navne  paa  bakker,  skrænter; 
de  Brogis  (MRoe),  to  små  høje. 

Med  hensyn  til  formen  brogg  (brokk)  jfr.  no.  brokka,  brokke, 
der  forekommer  i  Raabyggelaget  og  det  vestlige  Agder  i  stedet 
for  »brekka«.  Ang.  overgangen  kk  >  g  sé  de  i  N.  Spr.  s.  140 
(§  38  a)  anførte  eksempler ,  og  ang.  forlængelse  af  oprindelig 
kort  vokal  sé  i  det  foregående:  »andnes«,  og  i  det  følgende: 
»lggg«.  —  I  omgangssproget  forekommer  brogg  i  betydning 
»bakke,  tue,  større  jordklump«,  og  i  pluralisform  (broggs)  be- 
tegnende en  opbrudt,  av  revner  og  småkløfter  gennemskåret 
jordbund.  Med  hensyn  til  betydningsud viklingen  af  brogg  sml. 
holter  (under   »holt«)  og  hordin  (under   »urå«). 

On.  brenna,  f,  afbrænding;  betegner  i  stednavne  et 
lyng-  eller  skovgroet  stykke  land,  som  er  blevet  afbrændt  til 
opdyrkning.  Hertil  stednavnene:  de  Brenja  [bre^a]  (Flada- 
bister,  C),  de  Brenjens  [brenpns]  (W). 

On.  bringa,  f,  bringe,  bryst;  i  stednavne  om  skrå- 
ninger, høje  og  fjælde  efter  deres  form.  —  Shetl.  bringa  [bringa] 
og  mere  alm.  brong,  bronga,  brongi  [brori,  broriga,  -gi]  betegner 
i  stednavne  en  lille  (brystformet)  høj  eller  bakke.  Ekss.: 
Lingabringa  (Collafirth,  Nm),  navn  på  en  lynggroet  bakke: 
*lyng-bringa.  de  breast  o'  de  Brong  (Fogrifel,  Fe),  de 
Bronga  (Draganess,  L.  Fen.  Uv);  uden  artikel:  Bronga  (Hills- 

6* 


84  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

wick,  Nm),  gårdnavn.      de  Brongi  (Sa).     de  Brongis  (Gerdi, 
Br),  agerland. 

On.  brjost,  n,  bryst.  I  stednavne  i  lignende  betydning 
som  »bringa«.  —  Shetl.  brøs(t)  i  nogle  få  navne,  (de  face 
o')  de  Brøstins,  plur.  (Fo).  de  Kirkabrøst  (Fo):  *kirkju- 
brjost.  Skelderbrøs  (Vadsgil,  C),  også  kaldet  Skelderhul  [skæl- 
d9rol] ,  lille  klippehøj:  *skjaldar-brjost  (skjaldar-holl),  sé 
»skjgldr«.  Velterbrøs  (Vadsgirt,  C),  høj  på  et  opdyrket  stykke 
mark:  *velt(ar?)-brjost;  jfr.  fær.  velta,  f,  stykke  jord,  som 
er  bearbejdet  med  håndspåde. 

On.  broddr,    m,    brod,    spids.   —   I   nogle   få  shetl.  sted 
navne,    som:  de  Broddins  [brådms,  bråidvns]  (Stenness,  Esha 
ness,    Nmv) ,    navn   på   nogle   rev,    som    ved  ebbe  komme  op 
vandskorpen;  de  Broddins  [brodms,  brådms]  (Eshaness,  Nmy) 
stykke  stejl  kyst,  som  rager  op  i  flere  spidser:  *broddarnir. 

On.  brun,  f,  bryn,  skarp  kant,  skrænt.  —  de  Brun  o' 
Seter  (NRoe),  o'  Shannerwick  (Du),  de  Brunis  (Br),  navn 
på  en  højderyg. 

On.  brunnr,  m,  (brønd)  kilde,  sted  hvorfra  man  henter 
vand  eller  hvor  man  vander  kvæget.  —  Shethl.  brunn  fbron] 
i  en  del  stednavne.  Hela-  el.  Jelabrunn  [hela-,  je]a-,  jela- 
bron]  (Us),  navn  på  en  kilde  med  lægende  vand :  enten  *heili- 
brunnr  (jfr.  on.  heilivågr,  lægende  vædske)  eller  »heilagr 
brunnr«.  Kellabrunn  [kålabron]  (Velji,  Feh):  *keldubrunnr. 
Lqgabrunn  (W'Sw,  Y),  Lqgerbrunn  (Fef),  navne  på  kilder, 
hvorfra  man  fra  gammel  tid  af  har  hentet  vaskevand:  *lagar- 
brunnr  (on.  lggr,  m,  vædske;  også  bl.  a.  om  vand  med  hen- 
syn til  dets  anvendelse).  Smqlabrunn  (Velji,  Feh):  *smala- 
brunnr,    brønd  el.  kilde  til  vanding  af  småkvæg  (on.  smali). 

On.  b li,  n,  bo,  gård,  beboet  jordbrug;  en  gårds  kvæg- 
besætning. —  Shetl.  bu  eller  med  forkortet  vokal  bu,  bo  (som 
første  sammensætningsled  i  stednavne),  bu  findes  også  i  om- 
gangssproget  i  et  par  sammensætninger.  —  Buster  (Yh),  navn 
på  en  lille  bygd  inde  i  landet:  *bii-setr  el.  -sætr?  de  Bu- 
tegs, plur.  (Papa  Stour):  *bii-teigar.  de  Buvelti  (Stenness, 
Nm):  *bii-velta,    sé   »velta«.     Ofte   kan  det  være  vanskeligt 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE.  85 

at  afgøre,  hvilken  af  ordets  betydninger  er  den  til  grund 
liggende.  Betydningen  »kvæg«  synes  at  ligge  til  grund  i 
navne  som:  Bunes  (Ub.  FI):  *bu-nes,  og  de  Buskord  (Nmv): 
*bii-skar5,  sé  »skar5«.  —  Sammensætningen  »bugar5r«,  avls- 
gård, findes  oftere  i  formen  boger  [bogdr]  som  første  led  i 
shetlandske  stednavne,  navne  på  små  opdyrkede  jordstykker, 
endende  på  deld  (on.  deild),  flet,  flot  [flat,  flot]  (on.  flotr)  og 
teg  (on.  teigr):  de  Bogersdelds  (Heglabister,  Wd.  Unyafirth, 
Ai);  de  Bogersflet(s)  (Sound  ved  Lerwick.  Uv);  de  Bogerstegs 
(WSw,Y.  Hamnavoe,  Ys).  Ang.  mulig  forekomst  af  »bii- 
sta5r«   for  »bolstaår«  sé  dette  sidste  ord. 

On.  bust  (burst),  f,  børste,  stivt  hår;  tagryg,  mønning. 
I  shetlandske  stednavne  Bust,  Bost  betegnende  tind,  spids  klippe, 
stejlt  kystparti,  som  rager  op  i  en  spids  eller  danner  en  møn- 
ning. Ekss.:  de  Bost  [bost,  b$st]  (North  Head,  Balta  Isle,  U), 
toppet  klippeparti,  de  Busts  [bosts]  (Aid,  Ai),  nu  navn  på  et 
opdyrket  brat  stykke  land,  som  ligger  tæt  op  til  en  skarprygget 
kyststrækning,  de  banks  o'  de  Bustins  [bostens]  (Fe),  kyst- 
strækning med  en  mængde  små  tinder;  sammesteds  er  »de  Bust 
hiil«.  Sinnabust  [smabdst]  (Sandwick,  Du),  stejlt  kystparti: 
*sinu-bust  (Shetl.  sinna,  gammelt  sejgt  græs,  som  gror  imellem 
klipperne  ved  kysten;  on.  sina,  f,  vissent  græs). 

On.  bær  (byr),  m,  gård.  —  Usammensat:  Bø  (=  Sooth 
Eksnabø)  (Du),  bygd.  Eksnabø  (Du),  bygd:  *øxnabær;  op- 
rindelig vel  en  oksegræsgang  (on.  øxn  =  yxn,  plur.  af  hen- 
holdsvis oxi  og  uxi,  okse),  og  -bø  står  da  her  i  samme  be- 
tydning som  færøsk  »bøur«,  hjemmemark.  —  Nogle  bygder, 
som  i  fiskernes  tabu-sprog,  når  disse  vare  på  søen,  bleve 
nævnte  Bø,  ville  blive  omtalte  senere  i  det  afsnit,  hvor  dette 
æmne  (fiskernes  stednavne-tabu)  behandles.  —  Som  andet 
sammensætningsled  antager  ordet  formen  -bi  [bi,  bi] ,  ubeto- 
net eller  med  bitone.  Kjorkabi  [fyo'rka-]  (Uw.  Wd),  også 
Kjorkapi  (Uw):  *kirkju-bær.  Melbi  [mælbi]  (Sa):  me5al-bær; 
i  brev  af  24.  nov.  1509  kaldt  »Medalbæ«  (»i  Medalbæ  a 
Sandnese«),  D.  N.  6.  Norbi  [nårbi]  (Sa) :  *nor5r-bær.  Toptebi 
[tgpt9-,  tdptebi]  (Fe):  *topta-bær.  Voksterbi  (Ai):  *våg-setr 
med  yderligere  senere   tilføjet    »bær«.     Øtstabi  (Isle  of  Sten- 


86  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

ness,  NnT):  *ytsti  bær.  Alle  de  her  nævnte  navne  på  -bi 
ere  gårdnavne  med  undtagelse  af  Øtstabi.  —  de  Evrabigords 
og  de  Midbigords  (Sulem,  Nm)  ere  navne  på  to  stykker  ager- 
land: *øfrabyjar-gar5r  og  *mi5byjar-gar5r. —  Bj oster  [bjostdi] 
(Br),  sandsynl.  *bjårstadr  el.  -setr  (af  »byr,  bær«)  ligesom 
no.  »Bjastad«   (N.  G.  II,  s.  29). 

On.  *bæti,  n,  af  bot,  f  (norsk  »bot«  bl.  a.  =  et  lille 
stykke  af  en  ager).  —  Shetl.  bødi,  bøt  som  andet  sammen- 
sætningsled i  navne  på  agerruder  (i  Den  også  i  omgangs- 
sproget:  a  bødi,  helst  om  græsland).  —  de  Barkabødi  (Broch, 
De0).  Keldrabødi  (Seter,  NRoe).  Kollabødi  (Ai):  *koll(a)- 
bæti;  gammelt  navn  for  det  nuværende  »Sooth  £§«,  gård, 
liggende  ved  foden  af  en  rundtoppet  høj  (on.  kollr),  kaldet 
»de  Broch  o'  Hulen«  (sé  »holl«).  de  Konisbødis,  plur.  (Seter, 
Sandwick,  Du):  *konungs-bæti;  opr.  kongsgods. —  de  Gatni- 
bøts  (Broch,  Wh):  *gatna-bæti  (sé  »gata«).  de  Skallibøts 
(Isbister,  Wh). —  »Culter's  Buddie«   (Gulberwick,  M). 

On.  *bgkkr?  Færøsk  »bøkkur«  [bo*  kor] ,  m,  tue,  jordklump ; 
sé  »moldbokkur«  (Færøsk  Anthologi  II);  også  i  stednavne.  — 
Hertil  høre  mulig  nogle  få  shetlandske  stednavne:  de  Bekk,  (Nor- 
wick,  U),  en  lille  udhvælving  i  en  jævn  li;  »under  de  Bekk« 
kaldes  en  hulning  eller  sænkning  under  det  nævnte  fremspring, 
hvor  man  kan  søge  ly.  Bekka  hill  (St),  rund  hvælvet  høj.  de 
Bekkins  (Bjelagord,  Fe),  stykke  agerland,  de  Bekklands  (Bjoster, 
Br),  agerland  med  tuer  og  små  høje  imellem;  navnet  kan  ikke 
komme  af  »bekkr« ,  bæk,  da  der  ikke  er  spor  til  nogen  bæk 
på  stedet.  —  Bekkwæi  fbekwåi]  (Norwick,  U.  Harolds wick,  U) 
er  tvivlsomt  og  kunde  lige  så  godt  afledes  af  »bekkr«,  da  en 
bæk  i  begge  tilfælde  løber  forbi  det  nævnte  sted  [*bokk-  eller 
*bekk-kvi].  Ellers  synes  ordet  »bekkr«  at  være  sjældent  i  shet- 
landske stednavne. 

On.  dalr,  m,  dal.  —  Shetl.  dal  [dal]  og  angliseret  »dale«. 
Formen  dal  findes,  bortset  fra  en  enkelt  sammensætning,  kun 
i  stednavne  (hyppigst  på  øen  Unst),  medens  »dale«  tillige 
tilhører  omgangssproget.  —  de  Dal  (Fo).  Dalin  grøna  (Nor- 
wick, Un):  *dalrinn  græni.  Djubadal  [d$ubadål]  (Burrafirth, 
U),  de  Djubidals  [d$ubidåls]  (Un),  Tjubidel  føubidd]  (Y): 
*djupi  dalr;  i  Sandness  og  Sandwick  (Du)  findes  dette  navn 


SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE.  87 

angliseret  til  »Deep  Dale«.  Skuggadal,  Skuggi-  [skoga-,  skogi-J 
(Un):  *skugga-dalr  (on.  »skuggi«,  skygge).  Suler  dal  [suldrdål] 
(Burrafirth,  U),  navn  på  en  solrig  dal:  *solar-dalr.  Tonga- 
dal (U):  *tungu-  el.  *tangar-dalr.  Troljadal  [trgladal]  (Ni- 
bon,  Nm):  *troHa-dalr.  —  »Dale«  [del]  (Ti.  N.  De.  Sa.  U). 
Som  andet  led  udtales  »dale«  kort:  del  [del],  f.  eks.  Bonidel 
(L);  Dunadel  (De);  Foradel  (L);  Kolvidel  (U):  *kalfa-dalr 
(»j  Kalfadali«:  dipl.  af  4.  marts  1360,  D.  N.  III,  1);  Kwita- 
del  (Nms):  *hviti  dalr;  Laksdel  (for:  Lakso-del)  (C);  Or  del, 
Wordel  —  sé  under  »å«.  de  Smodels  (Burrafirth,  U),  små 
dalstrøg:  *smådalir;  Virdadel  (Br):  *var5a-  el.  *vgr5u-dalr. 
—  Som  første  led  findes  dal  i  f.  eks.  de  Daldeldins  (Fef), 
sé  »deild«;  D aiseter  (Y):  *dal-setr;  Dalstiggi  [dal'stig'i]  (Br): 
*dalstigr,  sé   »stigr«;  de  Daltegs  [då'ltegs]  (Fef),  sé  »teigr«. 

de  Bollens  [dohns]  (Fev),  dalsænkning,  dybt  dalparti,  kan 
afledes  enten  af  »dalr«  eller  måske  snarere  af  et  dermed  be- 
slægtet ord  som   »dæl«,  f,  fordybning,  lille  dal. 

Usammensat  findes  dal  [dal]  ganske  almindeligt  som  navn 
på  agerruder,  jævne  stykker  ager-  el.  græsland  (de  Bal,  de  Dals), 
men  glider  her  sammen  med  keltisk  »dal«,  stykke  land,  mark. 
Sé  nærmere  slutningsafsnittet  om  keltiske  stednavne  på  Shetland. 

On.  deild,  f,  del,  afdelt  stykke.  —  Shetl.  deld,  djeld 
(djeld)  alm.  som  sidste  sammensætningsled  i  stednavne  i  be- 
tydning: jordstykke,  agerrude  (jfr.  færøsk  »deild«,  stykke 
jord);  sjældnere  usammensat.  På  Unst  bruges  endnu  ud- 
trykket »a  djeld  o'  girs«,  et  stykke  græsmark.  —  de  Deld 
[deld]  og  de  Delds  [då^ds]  (Lunnister,  Nm),  de  Djelds  (Colvi- 
dale,  U).  —  de  Bredjeld  (Fef),  de  Bredeids  (Houll,  NRoe): 
*breio-deild.  de  Brattadelds  (Heglabister,  Wd),  de  Brettidelds 
(Br):  *br§ttu  deildir.  de  Daldeldins  [dal'dæl'dms,  -detøms] 
(Fef):  *dal-deildirnar.  de  Gorstidelds  (Stenness,  Nmv):  *gar5- 
stad-deildir.  Hagdjcld  (Haroldswick ,  Un):  *hag-deild.  de 
Huladeld  [-de'U]  (East  Quarf,  Ms):  *hola-deild.  de  Kudelds 
(Sulem,  Nm):  *kii-deildir.  de  Møradelds  (Aithseter,  C): 
*myrar-deildir.  de  Rønadelds  (Houll,  NRoe) :  *(h)raun-deildir. 
de  Stakkadelds  (Fo):    *stakka-deildir  (»stakk«    her  sandsynl. 


88  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

i   betydning    »høstak«,     de  Tundelds   (Nisthus,   Isbister,  Wh. 
Hagrister,  Nm):  *tun-deildir. 

No.  »deka«,  lille  sænkning  i  landskabet.  Hertil  eller  snarere 
til  en  afledning  af  on.  »deigr«,  adj.,  blød,  høre  sandsynl.  nav- 
nene :  de  Degi  (Gunnister,  U),  sump,  og  de  Degidjeld  (Uw),  lavtlig- 
gende fugtigt  stykke  grund.  Jfr.  kap.  IX  og  norsk  elvenavn 
*Deiga  (N.  G.  III). 

On.  d  ep  i  11,  m,  vandsamling,  pyt.  Hertil  nogle  få  navne, 
de  Depel  [dep$l]  (Haroldswick,  Un).  Debels-water  (Fef).  Winja 
depla  [werya  depla]  (Fe),  sé   »vin«. 

On.  dra  ngr,  m,  spids  klippe.  —  de  Drongs  [dråqs]  (Nmv), 
to  høje  klipper  (stakks ,  sé  »stakkr»)  i  bugten  »St.  Magnus' 
Bay«,  de  Drengi  (Nmv),  den  yderste  spids  af  forbjærget  »de 
Lang  Head«.  Drongifel  (St):  *dranga-fell ;  Drongiteng  (St): 
*dranga-tangi.   Dronga  [dråqga]  (FI),  klippepynt. 

On.  dy,  n,  dynd.  —  Hertil:  de  Dø  (Øst  Burrafirth,  Ai), 
gårdnavn.  de  Døens  [døms]  (Neder  Soond  ved  Lerwick,  M). 
de  Dodelds  (Unyafirth,  Ai),  sumpet  ager-  og  græsland:  *dy- 
deildir.  Komsdø  (Mires  o'  Hubi,  Fe).  —  Stinken  døa  (doia) 
[stefrikdn  døa,  doia]  (Funnie,  Fe),  sump,  indeholdende  en  kilde. 

On.  dys,  f,  dysse,  sammenkastet  stenhob.  —  dos  [dos] 
betegner  i  nogle  få  shetlandske  stednavne  en  rundagtig  høj. 
de  Dos  (Wh).  (de  Loch  o')  de  Dos  (Nmv).  I  Syd  Shet- 
land  betegner  i  omgangssproget  »a  dos  [dos]  o'  corn«,  en 
lille  kornstak. 

On.  dgkk,  f,  fordybning  i  landskabet.  —  Hertil  sandsyn- 
ligvis Doggaljog  [dogajog]  (G),  navn  på  en  sump.  Angående 
andet  sammensætningsled  sé  »lækr«.  Overgang  kk  >  g  sé  N. 
Spr.  s.  140— 41  §  38  a.    Jfr.  no.  Doggetorp  af  *Dokku{)orp  (N.  G.  I). 

On.  efja,  f,  dyndet  grund.  Hertil:  de  Vats  o'  Evi  (Grøtin, 
Fe):  *efju-vptain.     Jfr.  »vatn«. 

On.  egg,  f,  æg,  skarp  højderyg. —  de  Egg  [eg]  (Shan- 
nerwick,  Du),  fjæld-  og  gårdnavn.  de  Egg  (Fo),  parti  af 
forbjærget  »deiVwp«.  de  Nose  o'  Egg  (Yh).  de  Eggins  (Y0), 
strandkant:  *eggjarnar.     Eggafel  (Nmn_v):  *eggjar-fell. 

On.  ei3,  n,  landhals,  landtange.  —  Shetl.  1)  ed,  e,  e 
(kun  i  stednavne);  2)  je,  jæ.  —  Ed,  skrevet  »Aith«   (Ai.  C. 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 


89 


Br.  Wh.  Fe),  bygdenavne.  En  »Juar  bondi  a  Eidi«  [Aiths- 
ting]  nævnes  i  diplom  af  1299  (D.  N.  I,  1).  nEffirih*  [efert] 
(St),  bygdenavn:  *ei5-fJ2r9r  (egl.  navn  på  den  fjord  eller 
bugt,  som  nu  kaldes  »Bixter  voe«  og  ved  hvis  inderste  del 
»Effirth«  ligger).  Edseter  [estdr]  (C):  *ei5-setr.  Edsnes  [esnes] 
(C):  *ei5s-nes.  Edsting  [esten,  estdn] ,  sognet  » Aithsting«,  M. 
—  Som  andet  sammensætningsled  findes  »eid«  forkortet  til 
(e)  e  eller  helt  forsvundet  i  navnene  Bre  og  Meves  grind. 
Bre,  skrevet  »Brae« ,  er  navn  på  en  bygd,  liggende  på  en 
landhals  i  det  nordlige  Delting  og  har  intet  at  gøre  med 
skotsk  »brae«,  bakke.  Den  tidligere,  nu  forældede,  udtale 
var  (efter  ældre  folks  sigende  der  på  stedet)  Bre-e  (Bre-e) 
i  to  stavelser,  hvilket  viser,  at  den  oprindelige  form  har 
været  *brei9-ei5  (den  brede  landhals)  i  modsætning  til  den  i 
umiddelbar  nærhed  (i  vestlig  retning)  liggende  meget  smalle 
landhals,  som  nu  kaldes  Meves  grind  o:  *mæf-ei5s  grind, 
men  hvis  tidligere  navn  va,r*Meved  o:  *»mæf-eio«,  den  smalle 
landhals;  on.  mær  (mæf-)  er  sideform  til  »mjor,  mjår«,  smal. 
Meves  grind  er  den  smalleste  landhals  på  Shetland,  dannende 
grænsen  mellem  Delting  og  Northmavine.  —  I  brev  af  26. 
august  1403  (SNF.  VII)  findes  formen  »Mæfeid«  i  forbindelsen 
»firer  nordhan  Mæfeid«,  15.  april  1412:  »for  nordan  Mawed« ; 
i  brev  af  11.  august  1512  forekommer  »Norden  Mæveid«,  af 
hvilken  form  det  nuværende  sognenavn  »Northmavine«  [nå'rt- 
mevdnj  er  fremgået.  I  brev  af  11.  sept.  1490,  Bergen  (skiftet 
efter  junker  Hans  Sigurdssøn  af  Tingwalda  sokn)1  kaldes 
det  nuværende  Northmavine  for  »Maweds  otting«  (sml.  »Voga- 
fiordwngh«,  o:  Walls,  under   »vågr«). 

Formerne  je,  jæ  bruges  i  en  noget  forskellig  betydning 
fra  de  i  det  foregående  nævnte  formers,  nemlig:  en  revle 
eller  langstrakt  banke  i  søen,  som  ligger  (eller  tidligere  har 
ligget)   tør   ved   ebbe,    spec.  en  sådan  banke,  som  ved  ebbe 


1  D.  N.  VIII,  nr.  426.  Meddelt  af  P.  A.  Munch  i  Annaler  for 
nordisk  Oldkyndighed  1846  som  anhang  til  »Geografiske  Bemærk- 
ninger til  et   Stykke  af  den   yngre  Edda«. 


90 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 


danner  en  art  forbindelsesvej  imellem  to  steder.  Også  i  old- 
nordisk har  »ei5«  været  brugt  i  betydning  »forbindelsesvej«, 
hvilket  fremgår  af  ordets  anvendelse  i  norsk.  Ekss. :  de  Je 
Uh  j&]  °'  Klugen  (eller:  o'  Huni)  (U)  —  danner  forbindet 
sesvej  imellem  bygden  Klugen  (syd  for  Baltasound,  U)  og 
den  lille  ø  Huni.  de  Je  [je,  jæj  o'  Øja  (Nmv)  —  danner 
forbindelsesvej  imellem  bygden  Uya  [Øja]  og  den  lige  over- 
for liggende  Isle  of  Uya.  På  øen  Yell  (Ym,  Yn)  bruges  ordet 
je,  jæ  endnu  som  fællesnavn. 

On.  eng,  f,  eng.  —  de  Ørarengs  (Colvidale,  U),  eng- 
græsgang ved  en  strandbred :  *øyrar-engjar;  jfr.  »Oyrareingir« 
på  Færøerne  (Kollefjord,  Strømø).  Engamor  [ænamor,  -mør] 
(West  Burrafirth,  Ai):  *engja(r)-myrr.  ? Enger morvain  [ængdr- 
morvatn]  (Sandwick  sogn,  Syd  Shetland) :  ?*engjarmyrar  vatn. 
Dette  sidste  navn  er  tvivlsomt,  da  stedet  i  en  optegnelse  efter 
R.  Cogle  (Conningsburgh)  kaldes  »Englamorvatn«  og,  hvis 
denne  form  er  rigtig,  da  må  afledes  af  mandsnavnet  »Engli« 
(sé  kap.  VIII:  »Personnavne«),  de  Engamosdelds  [endmpsdelds] 
(Bakka,  De):  *engja(r)-mos-deildir.  de  Engatongs  (Sandwick, 
Wh),  nogle  agerruder,  som  grænse  op  til  en  gammel  eng  (eng- 
græsgang): *engjar-(tungur  el.)  -tengr  (sé  tonga,  tong,  kap.  V). 
de  Engatus  [engatus]  (Y) :  *engjar-|)ufur. 

On.  enni,  n,  pande.  —  I  shetlandske  stednavne  ligesom  i 
færøske  findes  dette  ord  brugt  i  betydning:  pandelignende  na- 
turformation, brat  fremspring,  brat  skråning.  —  de  Enni  [en,t] 
(Skaw,  Un),  brat  kystparti,  de  Enni  [em]  (Sandwick  sogn,  Syd 
Shetland),  gårdnavn.  de  Edni  [ædm]  (Fo),  opdyrket  brat  stykke 
land.  de  Ennins  [eryms]  (Sulem,  Nm.  Footabrough,  W),  bratte 
stykker  agerland:  *enni-n,  plur.  Ennifel  fciyifel]  (Ye) :  *enni-fell. 
de  Enni-knowe  (Gatfirth,  N),  lille  høj,  hvis  ene  side  danner  et 
»enni«. 

On.  *esja,  f  (norsk  »esja«  ,  dels  en  art  klæbersten,  dels 
en  hårdere  stenart,  som  let  lader  sig  kløve  i  fliser.  A).  —  Her- 
til Esjanes  [svanes]  (Nmv) ,  hvis  geologiske  særkende  efter  Tu- 
dor  (The  Orkneys  and  Shetland)  er  vulkansk  sten,  lava:  *esju- 
nes.     Esja  [es,a] ' ,  Esja  Head,  Esje  [es,d]  gjo  (Papa  Stour). 

On.  fell  (fjall),  n,  fjæld.  —  Usammensat  er  dette  ord 
kun  bevaret  i  nogle  enkelte  bygdenavne.     Der  findes  således 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 


91 


på  Shetland  tre  bygder  ved  navn  Fjel1:  1)  ved  den  sydlige 
fod  af  fjældet  »Rønis  hill«,  Nm;  2)  på  øen  Fetlar;  3)  del 
af  landsbyen  Haroldswick,  Un);  oprindelig  form:  *undir  felli 
el.  fjalli.  Felli  [fejt]  (Yn),  gård,  beliggende  på  en  høj:  *å 
felli;  Fjelli  [fjel%]  (Skaw,  Un),  gårdnavn:  *å  el.  undir  felli. 
Bygden  Velli  [vetø  (Fe),  som  ligger  på  en  fjældskråning,  må 
oprindelig  have  hedet  »undir  felli«  og  ikke  »å  velli«  (ang. 
v  for  f  i  fremlyd  sé  »Det  norrøne  sprog  på  Shetland  s.  134). 
—  Som  andet  sammensætningsled  forekommer  ordet  meget 
hyppigt,  oftest  i  formen  -fel.  Blofel  (Yh;  Ys  [bjojel]):  *blå- 
fell.  Hamrafél  (C),  Hamrifel  (Hoswick,  Du):  *hamra-fell. 
Hufel  (Hof el)  (Grimista  ved  Lerwick,  M.— C— L):  *ho(hå)- 
fell  (hor,  adj.,  høj).  Husafel  [ho§a-,  hosi-J  (Un):  *hiisa-fell. 
Kodla-  el.  Kodlifel  (Fo):  *koll(a)-fell.  Krossifel  [krg%efél] 
(U):  *kross-fell.  Kultersfel  [ko'ltdrs-]  (C).  Muklaf  el  [mokla-] 
(MRoe):  *mikla  fell.  Skrefel  (Quarf,  Syd  Shetl.  Ub),  fjælde, 
hvor  skred  har  fundet  sted:  *skri5u-fell.  Swinifel  (MRoe): 
*svin-fell.  Tuf  el  (Quarf,  Syd  Shetl.):  *biifu-fell.  Twarifel 
(Du):  *J)ver-fell  (strækker  sig  tværs  over  den  inderste  del  af 
en  dal,  nord  for  »de  Wart  o'  Scousburgh«).  Valafel  [våla- 
felj  (U):  *val-fell.  —  Undertiden  er  »fell«  som  andet  led 
betonet  og  udtales  da/a/:  Bergfell  (sé  »berg«),  Hwifell  fhwi'fål,'] 
(Haroldswick,  Un):  *kvi-fell  (sé  »kvi«),  Trutnefell  (Uv)  —  sé 
afsnittet  om  sønavnene.  —  Den  udvidede  form  *felli  (al- 
mindelig i  færøske  fjældnavne)  findes  i  f.  eks.  Halafelli  og 
Tunefelli  (begge  på  Papa  Stour) :  henholdsvis  *hala-fell(i)  og 
*tiin-fell(i).  —  Som  første  led  findes  »fell«  i  f.  eks.  de  Fella- 
burns(Des):  *fell-(åir).  de  Fellamurs  [f*la-,  fs^-J  (Ye):  *fell- 
mor?sé»mor«.  de  Fellarønis  (L),  tre  klippehøje:  *fell-(h)raun. 
de  Felsen(d)  —  sé  sønavneafsnittet.  —  Den  brudte  form 
»fjall«  optræder  sjældnere.  Således:  de  Fjalsa-mires  (Fe): 
*fjalls-(myrar).      de    Fjalsgord-dyke   [fja'lsfør-],   levninger   af 


1  Forlængelse    af   oprindelig    kort    vokal    er    ikke    sjælden 
shetlandsk  Norn. 


92  SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 

et  gammelt  gærde  mellem  Haroldswick  og  Norwick,  Un:  *fjalls- 
gar5r.     de  Fjalsestegs,  -deks  (Velji,  Fe):  *fjalls-teigar. 

Styret  af  præpositionen  »millam«,  mellem,  findes  »fell, 
fjall«  i  gen.  plur.  i  navnene:  Mellen  fjella  [mehn  fjda,  mepn 
fjslaj  (Yh),  Mella  [mela]  fjela   (Fe):  *millum   fella  el.  fjalla. 

On.  fen,  n,  morads,  genfindes  i  navnene:  Fen  (Nn),  de 
mires  o'  Fma  (Ti). 

On.  fit,  f,  (lav)  fugtig  græsmark,  engslette.  —  I  shetlandske 
stednavne  forekommer  dette  ord  i  formerne  fid  (fit,  f(j)ed), 
fitsj  (vidsj),  alm.  betegnende  en  eng,  som  strækker  sig  langs 
med  en  vandsamling  (elv,  indsø),  frugtbar  engslette.  —  de 
Fid  [fid(s)]  (Burrafirth,  U).  Fidda  fftdaj  (Lerabakk,  Fo). 
de  Fiddins  [fidens]  (Uw).  de  Fedis  (Lunnister,  Nm).  Fitsj 
[fit%]  (Ti),  de  meadow  o'  Fitsjin  [fit§in]  (De),  de  Fitsjes, 
plur.  [fitsps]  (Hoswick,  Du),  de  Fitsjins  [fits,ms]  (Fe.  Colla- 
firth,  Nm.  Catfirth,  N),  bestemt  pluralisform:  *fitjarnar.  de 
Vidsji  [vid$i]  (MRoe).  —  Som  andet  sammensætningsled:  de 
Kjorkafits  [fro1? kafetsj  (Bakka,  De.  Uya,  Nm):  *kirkju-fitjar. 
de  Sofid  [so'fid'J  (Voe,  De):  (sau5?)-fit.  —  Som  første  led: 
Fjedhul  (Fladabister ,  C),  stykke  fugtig  eng  ved  foden  af  en 
lille  høj:  *fit-holl,  oprindelig  navn  på  selve  højen. 

On.  fjara,  f,  ebbe;  forstrand.  —  Ordet  findes  i  betyd- 
ning »ebbe«  i  et  par  navne:  de  Fjorastens  [fjpra-J  (Nmv), 
nogle  skær  mellem  Eshanesskysten  og  »the  Door-holm«,  som 
komme  til  syne  ved  ebbe:  *fjoru-steinar.  Fjorawik  [fjorawik] 
(Lunna  ness,  L):  *fjoru-vik. 

On.  fjgr5r,  m,  fjord,  havbugt.  —  I  shetlandske  fjord- 
navne  er  den  ældre  form  af  ordet  alm.  bleven  fortrængt  af 
det  engelske  »firth«  [shetl.  fe'rtyfd'rt],  f.  eks.  Burrafirth  (Ai.  U), 
Catfirth  (N),  Collafirth  (Nm.  De),  Laxfirth  (Ti),  Olnafirth 
(De),  Reafirth  (Ym),  Urafirth  [ørafe'rt]  (Nm),  Whalefirth 
[hwålfe'rt]  (Y).  Dog  forekommer  endnu  ordet  fjord  [fjord] 
som  navn  på  enkelte  større  havbugter,  de  Fjord  [fjord]: 
1)  bugten  imellem  Levenwick,  Shannerwick,  Hoswick  og  Cumle- 
wick  Ness  i  Dunrossness,  2)  Conningsburgh-bugten  (begrænset 


SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE.  93 

af  Helliness  i  nord  og  Mousa  i  syd),  3)  bugten  mellem  Uya 
og  »de  Li  o'  Seter«  (øst  for  Sandvoe),  NRoe.  Ang.  Fjord, 
Fjard  som  navn  på  fiskegrunde  sé  fiskeri-  og  søn  avneafsnittet. 
—  Som  første  led  forekommer  »fjprSr«  i  navnet  »de  Fjarde- 
pall  [fjarddpal,  -påilj ,  højslette  nord  fra  Collafirth,  Nm: 
*fjard  ar-pal  Ir. 

On.  flata,  flpt,  f,  og  flat  i,  m,  flade,  flad  strækning.  — 
Shetl,  flada,  floda  (flota)  flod  [kort  vokal]  i  stednavne.  — 
de  Flada  (NRoe).  de  Floda  [floda]  (C.  Brough,  Wh).  de 
Floda  [floda]  .Fedeland,  NRoe),  langstrakt  flad  høj.  de  Er 
[er]  o'  Flota  [flota]  (Br),  navn  på  en  strandbred:  *flptu-øyrr. 
de  Flodin  [flodm]  o'  Nort  Videt  (Fi-dale)  (Fo).  de  Flodins, 
plur.  [flodins]  (Glippapund,  Yn.  Fe.  Skelberry,  L.  West  Houl- 
land,  St).  I  navnet  »de  Fletenagerdis«  (TJW)  er  første  led  sand- 
synl.  gen.  plur.  af  »flata« :  *flatna-gerdi.  Som  navn  på  flade 
klipper  eller  skær  forekommer:  de  Fladek  (Haroldswick,  Un. 
Burravoe,  Ys).  de  Flods  [flods]  (Wirwick,  Fo).  —  I  navnet: 
de  Flodali  [fipdali]  (Gunnister,  Nm)  kan  første  led  enten 
være  substantivet  »flata«  o.  s.  v.  eller  adj.  flatr.  Derimod 
indeholdes  sikkert  adjektivet  i  navnet  Fladaland  (de  Flada- 
lands:  Spool,  Haroldswick,  Un). 

On.  flotr,  m  (=  flata  o.  s.  v.)  ,  fær.  »fløttur«,  m, 
agerrude,  strimmel  ager-  eller  græsland.  —  Shetl.  flot,  flet, 
flat  m.  m.  i  navne  på  agerruder.  —  de  Flet  [flæt]  o'  Aith 
(C),  de  Flets  [flæts]  (Skolian  og  Virki,  Du),  de  Flots  [flots, 
fldts]  (Hoswick,  Du.  Vidlin,  L.  Still,  Us.  Fo).  de  Fietins: 
WSw,  Y  [flotens],  Fef  [flotms ,  flåpns].  de  Fiats  [flaits] 
(Cullivoe,  Yn).  de  Fiatens  [flaitens]  (Strand,  Fe).  De  to 
sidstnævnte  stednavne  kunde  dog  mulig  udgå  fra  flata  el.  flgt 
el.  flati.  —  Som  andet  sammensætningsled  bliver  »flotr«  alm. 
til  flet  [flat],  de  Brunsflets  (Burrafirth,  U) :  *brunns-fletir.  de 
Gorsiflet  (Gord,  Du) :  *gards-flgtr.  de  Grøstaflet  [flæt]  (Raga, 
Yh):  *gr2fstu-flotr  (jfr.no.  »grofsta«,  agerrude,  som  man  op- 
graver eller  opspader  i  sammenhæng.  Ross),  de  Joknaflets 
(Sa):  *øxna- fletir.     de  Konisflet  (Tresta,  Fe):  *konungs-fl£tr 


94  SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 

(oprindelig  altså  kongsgods).  de  Longaflets  [h^afldts]  (Kjork- 
hul,  Quarf):  *lgngu  fietir.  de  Ramflets  o'  Taft  (Fef).  de 
Stakkaflets  (Lunna,  L.  Houbie,  Fe):  *stakka-fletir  (af  »stakkr«, 
høstak),  de  Suderflets  (Kjorkhul,  Quarf):  *su8r-fletir.  — 
Sjælden  som  første  sammensætningsled:  Flattafud  [flåfafod, 
flap-]  (Ruster,  Fe) :  *flattar-fotr  ?  de  Flettegs  [fletdgs]  (Raga, 
Yh):  sandsynl.  *flat-teigar. 

On.  flek,  n,  stykke  jord,  mark;  no.  flekk,  n,  lille  mark- 
flade. —  Shetl.  flekk  [fisk,  flæk]  i  en  del  stednavne.  Flekk  (Du. 
Fo).  Fivaflekk  (Ub),  sumpstrækning  op  fra  landtungen  »deFiva«. 
»Bounds  Gorflak«  (Houlland  and  Braken,  Yn;  efter  »Notes  and 
Queries«  i  The  Shetland  News,  6.  januar  1894):  *gard-flek. 
Grøtflekk  (Fo) :  *grjot-flek.  de  Sandflekk-rig  (Papa  Stour) :  *sand- 
flek.  Skadaflekk  (Ødaness,  Bardister,  Nm),  en  ved  flodtid  over- 
skyllet landstrækning  imellem  indsøen  »de  loch  o'  Skadaflekk" 
og  havet.  —  Ordet  »flek«  forekommer  også  som  navn  på  fiske- 
grunde, forhøjninger  i  havbunden  (sé  nærmere  fiskeri-  og  sø- 
navneafsnittet). 

On.  fles,  f,  flad  klippestrækning;  skær,  flad  klippe  i 
søen.  —  de  Fies  (Bixter  voe,  Ai),  de  Fies  [flæs]  (Uw),  lave 
flade  strandklipper.  Fles-\>omt  (Snaraness,  Sa°),  flad  klippe- 
pynt. —  Skær,  søklipper:  de  Fies  [fl^s]  (Skaw,  Un).  de 
Flesjins  ffles,ens]  (Uyasound,  Us),  bestemt  plur.-form:  *fles- 
jarnar.     de  Maraflesjins  [mqraflæs,ens]  (Whn). 

On.  flug  (no.  flog),  n,  brat  fjældside;  »flogberg«,  brat  ubesti- 
geligt  bjærg.  —  Hertil  vel:  de  Flog  [flåx]  (N),  højt  og  brat  forbjærg. 
Flogoergsgerdi  [flobdrsgerdi]  (nord  for  Woodwick,  Uv):  *flog- 
bergs-geroi.  de  Flogali  (Sandwick,  SShetl.),  brat  li:  *flog-(h)lfo. 
—  Fra  en  form  »flag«  (no.  »flag«,  n,  bjærgvæg)  udgår  vel 
navnet   »de  Flagi«   (Norwick,  Un),  brat  øverste  del  af  en  høj. 

On.  fold,  f,  slette,  findes  i  navnet  Foldigio  (Lunna  ness, 
L),  en  klippekløft,  havindskæring,  bag  hvilken  strækker  sig 
en  større  slette:  *foldar-gjå.  Hertil  mulig  også  »de  Fold?, 
Feld«  [fdld]  (Hermanness,  Burrafirth,  U),  en  jævn  grøn  skrå- 
ning ned  til  søen  under  en  klippekam;  forskelligt  i  udtale 
fra  det  med  i/*/-lyd  og  uden  mouillering  af  1  udtalte  engel- 
ske  »field«. 

On.  for,    f,    fure,   rende,   grøft.     Findes   i    shetlandsk, 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE.  95 

især  i  sammensætningen  *forar-leng5,  i  navne  på  agerruder, 
de  Fors  [fors]  (Skolian  and  Virki,  Du),  de  Twarfors  [twa'r- 
fwrtj  (Seter,  NRoe):  *{)  ver-for  ar.  de  Forelends  [for9len(d)s, 
fordlens]  (Fef.  Bruray,  Skerries),  de  Foralends,  Forelands 
(Uw  og  Umo);  jfr.  no.  »forarlengd«,  rude  i  en  ager.  Formerne 
med  »»land«  ere  vel  opståede  derved,  at  betydningen  af  »len(g)d 
er  gået  tabt.  Ordet  er  da  faldet  sammen  med  -Und,  ube- 
tonet form  af  land  som  andet  sammensætningsled. 

On.  forad,  n,  uvejsomt  sted,  sump,  morads.  Hertil:  de 
Forads  [foreds,  fordds]  (Sa),  navn  på  en  sumpstrækning.  Tvivl- 
somt er  navnet  Fora-da\e  (L)  —  sé  nærmere  kap.  IX:  Elve- 
navne. 

On.  fors,  m,  fos,  vandfald.  —  Shetl.  fors  [fo(rs,  få(rs] 
i  stednavne.  —  de  Fors  (FL),  de  Fors-hum  (N.  Ai),  Forso 
—  sé  »å«.  (åe)  Forsin  [fo'rsen]  (C.  Shannerwick,  Du):  *fors- 
inn.     de  burn  o'  Forsin  (Maywick,  Sandwick  sogn,  Du). 

No.  ford,  m,  vej  over  en  sump.  Hertil  snarere  end  til 
engelsk  »»ford«  (vadested)  bliver  at  henføre  gårdnavnet  Seler førd 
[s9hrførd]  (Sa);  sumpet  jordbund  sammesteds. 

On.  fotr,  fod.  Hertil  måske  Kubafut,  -fot  [kubafot]  (Fef): 
*kupu-iotr;  måske  også  Flattafud,  sé  »flgtr«.  Ang.  Fud  som 
agerrudenavn  sé   »foda«   kap.  V. 

On.  gafl,  m,  gavl,  endevæg.  -  Orknagabel  [å<  rknagåbol] 
(IT),  fremspringende  stejlt  kystparti.  Ang.  første  led  sé  nær- 
mere under  de  keltiske  stednavne  (afsnit  G). 

On.  gap,  n,  gab,  åbning.  —  I  shetlandsk  forekommer  en 
afledet  form  gaba  som  stednavn  (særlig  i  Nm),  betegnende  »hule 
grotte".  Gaba  (Hillswick  ness,  Nm),  de  Gaba  (Hamar  ness! 
Nm),     de  Gqbas,  plur.  (Isle  of  Gluss,  Nm). 

On.  gar5r,  m,  gærde;  indgærdet  jordstykke;  gård.  — 
Shetl.  gart,  gord,  -gert  m.  m.  i  stednavne.  Navne  på  jord- 
stykker: Gart  [ga'rt,  9å'rt]  (Ti),  de  Garts  [ga'rts]  (Norwick, 
Un),  indhegnet  kvæggræsgang.  de  Garts  [ga'rts,  ga'rts] 
(Broch,  Br.  Gulberwick,  M.  NNoonsburgh,  Ai.  Hoswick,  Du. 
Quendale,  Du.  SV).  de  Garths  [gitres]  (Aithsness,  Ai). 
Gærth  [go^rpj  og  »de  Gerts  o'  Scatness«  (Du)  kan  være 
enten  »garor«  eller  den  afledede  form  »gerai«;  ang.  over- 
gangen   a>e   spec.  foran    r,   sé   N.  Spr.  s.   117.      Gord   (C. 


96  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

Dus),  gårdnavn.  de  Gords  (Kjorkhul,  Quarf),  agerland.  Milja 
[mela]  gorda  (U),  udmarksgrænseskel  imellem  gårdene  Hoga- 
land  og  Braknegert,  U.  Et  lignende  navn  findes  på  Fetlar. 
—  Som  andet  sammensætningsled:  a)  gord  (gord).  Bjelagord 
(Fe),  gårdnavn.  Framgord  [fran-]  (Colvidale,  U.  Sandwick, 
U),  gårdnavn:  *framgaror  (»fram«  her  i  betydning  »længst 
ude,  nærmest  ved  søen«;  jfr.  udtrykket:  to  geng  fram,  at  gå 
ud  på  havet  til  fiskeri) ;  Frammagord  (Uyasound,  Us).  Gamla- 
gord (græsland:  Fef.  gårdnavn:  Yb):  *gamli  gar5r.  Muklegord 
[mokh-J  (Fe),  bygdedel:  *mikli  garor.  Sodragord  [spddra-] 
(Stenness,  Nmv):  *sy5ri  gardr,  og  Vestrigord  (Still,  Us): 
*vestari  gar5r,  ere  begge  navne  på  opdyrket  land.  Ang. 
Evrabi-  og  Midbigords  sé  »bær«,  b)  Mere  almindeligt  end 
-gord  er  -gert  [gert,  gd'rt],  alm.  skrevet  »garth«.  De  herhen 
hørende  navne  ere  som  oftest  gårdnavne.  Kun  nogle  få  ek- 
sempler skulle  her  nævnes  :  Bordigert  (De).  Evrigert  (Papa  St.) : 
*øfri  gar5r.  Ef stigert  (Yh):  *øfsti  garor.  Fogrigert  [fogn- 
gd'rt]  (Ai) :  *fagri  garår.  Hwennigert  [hwemgd'rt]  (Uw) :  *kvern- 
garQr;  sé  »kvern«  kap.  III.  Kjorkigert  (Hoswick,  Du),  Korki- 
gert  (Voe,  De),  K(w)orkigert  (W)  [k(j)g(rke- ,  k(w)o(rkegért, 
-gd'rt] :  *kirkjugar5r  el.  -gerdi.  de  Hwolgerts  [hwglgdrts]  eller 
Kwolgerts  [kwolgd'rts]  (Lunnister,  Nm),  agerland:  *kålgar5ar. 
Linggert  (Du):  *lyng-gar5r.  Muklegert  [moklegd'rt]  (Grøtin, 
Fe),  Mokelgert  (Gulberwick,  M):  *mikli  gar5r;  gårdnavne,  de 
Nedrigerts  (Yh),  græsgang:  *ne5ru  gar5ar.  de  Toptigerts 
[tøpte-,  topte-J  (Firth,  De) :  *topta-gar5ar.  —  Som  første  led : 
gor-  (ger-).  Gorhul  [gorhuV]  (Fedeland,  NRoe):  *gar5-holl. 
de  Gorteg(s)  [gå'rteg(s)]  (Fef.  Papil,  Haroldswick,  Un) :  *gar5- 
teigr  (-teigar).  de  Gorsiflet  —  sé  »flptr«.  Hyppigst  findes 
»gar5r«  som  første  led  i  sammensætningerne  »gar5sendi« 
(sted,  hvor  et  gærde  ender)  og  »gar5sta5r«  (sted,  hvor  et 
gammelt  gærde  har  stået  eller  hvor  der  ses  levninger  af  et 
gammelt  gærde),  a)  gar5sendi.  Gorsende  [go'rsæn'dd]  (Huxter, 
Wh),  navn  på  en  strandklippe,  medeklippe.  Gorsend  [g/rs-end'J 
Fladabister,    C).       Gorsendberg    [gå'rsdnbærg]    (Skaw ,    Un): 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE.  97 

*gar5senda-berg.  Gorsendegio  [go'rs'en'ddgio,  -ændd-]  (Uw,  Sa°. 
C),  Gorsendgio  [gå'rsdngjo]  (Yn):  *gar5senda-gjå.  Til  alle  de 
her  nævnte  steder  ved  kysten  har  der  i  gammel  tid  ført  et 
gærde,  b)  gar5sta5r.  de  Gorste  [go'rste]  o'  Bjelagord  (Fe). 
Stura  Gorste  (Neder  Soond  ved  Lerwick,  M):  *stori  gard- 
sta5r.  Gorsten(a)  stura  (Strand,  Fe):  *gar5sta5rinn  stori. 
de  Gorstedelds  (Stenness,  Nmv):  *gar5sta5-deildir.  de  Gerste 
[gcefrste]  (Øver  Soond  ved  Lerwick,  M).  Forøvrigt  bruges  i 
den  nordlige  del  af  Shetland  formen  gorste  og  i  Dunrossness 
gerste  som  fællesnavn. 

On.  gata,  f,  vej,  sti.  —  I  shetlandske  stednavne  i  for- 
skellige former.  —  Got  (Du),  Got  fgotj  (Laxfirth,  Ti  [de 
gate  o'  Got].  C),  gårdnavne:  *i  ggtu  (alm.  som  gårdnavn  i 
Norge:  Gate,  Gutu;  jfr.  fær.  »i  Gøtu«,  Østerø).  —  Som  andet 
led:  Bregoda ,  -gøda  [breQoda,  -qløda]  (Feh).  *brei5-gata,  og 
Sturagoda,  -gøda  [sturaqloda,  qløda]  (Fef) :  *stora  gata  —  op- 
dyrkede stykker  land,  agerstrimler.  Klettgot  [khtgot]  (Hos- 
wick,  Du):  *klett-gata.  de  Midgødins  (Y),  to  små  bøje  tæt 
ved  vejen  mellem  Mid-Yell  og  West  Sandwick :  *mi5-ggtur- 
nar.  Stakkagota  [stakatfota]  (Ai),  navn  på  en  sti,  ad  hvilken 
tørv  transporteres  fra  tørvestakkene  ned  til  husene  i  Brin- 
nister:  *stakka-gata.  —  Som  første  led:  de  Goda-  el.  Gødateg 
[$oda-,  gøda-]  (Strand,  Fe):  *ggtu-teigr.  Godateng  [godatæq] 
(Ai),  landtunge,  tværs  over  hvis  hals  der  går  en  sti :  *ggtu-tangi. 

I  omgangssproget  bruges  altid  den  angliserede  form  »gate« 
[get,  giet].  Denne  form  findes  også  undertiden  i  stednavne.  Så- 
ledes: de  Get-rigs  (Huster,  Ai).  Bastevoget  [bastdvofct]  (Oddsta, 
Fe) :  *baAstofu-gata.  For  det  ovenfor  nævnte  Sturagoda  o.  s.  v. 
siges  også  Sturaget. 

On.  ger5i,  n,  indgærdet  jordstykke.  —  Alm.  i  shet- 
landske stednavne  i  formen  gerdi,  gerdi.  de  Gerdi  (Ballista, 
Ub.  Haroldswick,  U\  Fogrigarth,  Ai.  Papa  St.).  Gerdi  (Ym), 
gårdnavn.  de  mokel  and  de  piri  (store  og  lille)  Gerdi  (Velji, 
Feh).  de  Nort  and  de  Sooth  Gerdi  [gærdi]  (Aithsness,  Ai). 
Ofte  i  pluralis  med  bevaret  bestemt  artikel :  de  Gerdin  (Sa°), 
de  Gerdins   (Wh),    de  Gerdins  o'  Aith,  o'  Klusta,  o'  Twatt 

Aarb.  f.   nord.  Oldk.  og  Hist.  1901.  7 


98  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

(Ai).  de  Gærdins  [gardens]  o'  Goteren  (sé  »heimr«)  (Fo) 
kan  indeholde  enten  »gar5r«  eller  »ger5i«.  Om  andre  til- 
fælde, hvor  forveksling  kan  finde  sted  mellem  disse  ord, 
sé  »gar5r«.  —  de  Fletenagerdis,  sé  »flata«.  de  Nor  dager  di 
[nordagerdi]  (Skae,  Nm):  *nor5r-gerfti.  de  Utgerdis  [utgerdis] 
(Strand,  Fe):  *utger5i.  —  Gerdabotten,  sé  »botn«.  de  Ger- 
dabrods (Fef).  Med  bortfaldet  »5«  findes  »ger5i«  i  navnet 
Geratun  fåeratun]  (Haroldswick,  Un). 

On.  gil,  n,  kløft,  smal  dal.  —  Shetl.  gil  [gil]  i  sted- 
navne. I  daglig  tale:  gil,  gili,  gilek.  Alm.  —  Ekss.:  de  Gi- 
lins,  plur.  [gtlms,  $dms]  (Fo):  *gilin.  Gilena  grona  [gihna 
grona]  (Maywick,  Du):  *gilin  grænn.  Brettegil  [brstegil]  (Voe, 
De):  *brattagil.  Fuglegil  [foghgil]  (Haroldswick,  Un):  *fugla- 
gil.  Naver sgil  (FI):  *nafars-gil.  Sturigil  (Tresta,  Ai):  *stora 
gil.  Gilarøni  (MRoe):  *gil  (el.  gilja)  -(h)raun.  de  Gilategs 
fåila-]  (Tresta,  Fe):  *gil-teigar. 

On.  gin,  n,  gab,  kløft,  findes  i  f.  eks.  Ginaskord  [$ma- 
skord]  (Uya,  Nm)  og  »de  Gingjos«  [gm-gjos]  (Y°):  *gin-gjår,  pi. 

On.  gjå,  f,  kløft.  —  Shetl.  gjo,  gjo,  klippekløft,  smal 
indskæring  i  kysten,  hvor  søen  går  ind.  Alm.  både  i  daglig 
tale  og  i  stednavne,  navnlig  som  andet  sammensætningsled  i 
navne  på  sådanne  kløfter  langsmed  kysten.  Ekss.:  Blogjo 
(Du.  C.  Br):  *blå-gjå.  Bregjo  (Roe,  Nm) :  *breio-gjå.  Brette- 
gjo  (U\  Lunna  ness,  L):  *bratta  gjå.  Gulgjo  (Br):  *gul-gjå 
(på  grund  af  klippernes  gullige  farve).  Joksnagjo  (Helliness 
head,  C):  *øxna-gjå.  Klettgjo  (Fon):  *klett-gjå.  Bamnagjo 
(Us.  Yh.  Sandwick  sogn  v,  Syd  Shetl.) :  *(h)rafna-gjå.  Tronge- 
gjo  [trorpgjo]  (Du):  *J)rgngva  gjå.  —  Gjomaga  [qldmq'ga] 
(Sandwick  sogn  v,  Syd  Shetl.),  navn  på  en  åben  bugtlignende 
kløft  (havindskæring):  *gjå-magi.  Gjonhedler  (Fo)  og  Gjona- 
klett  (Fo)  synes  at  forudsætte  et  *gjånna-hellir  og  *gjånna- 
klettr;  sml.  fær.  »Gjåanoyri«  for  »Gjåana-oyri«  [*gjånna-øyrr] 
(Nordstrømø). 

On.  gjota,  f,  langagtig  hulning,  fordybning.  —  Hertil:  de 
Gjudas  (de  Brenna,  Fladabister,  G). 


SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE.  99 

On.  gljiifr,  n,  kløft;  no.  glyvra  [*glyfra],  f,  lille  bjærg- 
kløft.  —  Shetl.  gljur  [glur]  (Fo)  og  glover  [glovdr]  (C)  fore- 
kommer både  som  fællesnavn  og  som  stednavn,  de  Gljur  o' 
Lorafel,  de  Gljurs  o'  Soberli,  o'  de  Sandtu  (Fo);  a  mirki 
gljur  (Fo),  en  dyb  mørk  kløft,  hule.  de  Glover  (flere  steder 
i  C).  Gloversberg  [gigvers-,  ghvdrsbærg]  (C),  de  Glofrahwæis 
[glofrahwdis]  (Fef).  —  Formen  gljur  må  være  udgået  fra  on. 
gljiifr,  hvorimod  i  al  fald  glofra-  synes  at  være  den  afledede 
form  *glyfra  (no.  glyvra,  gluvra). 

On.  *gloppa,  *gluppa,  f,  hule,  kløft,  brat  fordybning. 
—  Hertil:  Glup  [glop]  (Yn),  bygdenavn;  kaldes  »Gloppa«  i  brev 
af  11.  august  1512  (D.  N.  III,  1056).  Glop  [glop]  (Aithseter, 
G),  de  holes  o'  Glup  [glop]  (Snaraness,  Sa).  de  Gloppek 
[glgpek],  navn  på  en  sti  (hulvej)  imellem  Danhoull  [dqnhul, 
danwdl]  og   »de  Wast  Hoose«,  Ai. 

On.  gnipa,  f,  og  gniipr,  m,  højt,  stejlt  med  overdelen 
fremover  hængende  tjæld;  høj  bjærgtop  med  stejl  forside. 
Fær.  nipa,  niipur.  No.  nipa,  nup.  —  Shetl.  nip  [udtalt  med 
ren  i-lyd:  nip],  nib  m.  m.  og  nup  [med  u-lyd]  (nop),  nub  i 
stednavne.  —  a)  de  Nip  (Eshaness,  Nmv.  Nn.  Bruray,  Sker- 
ries), de  Nip  o'  Burrafirth  (U),  o'  Norbi  (Sa).  Øtra  and 
hemra  Nip  (Wh):  *ytra,  heimra  gnipa.  de  Nort  and  de 
West  Nips  (Yn).  de  Nipek  (St.  Ringan's  Isle,  Du),  de  Ni- 
bek  (Br).  de  Nibs  (Wh).  Hjoganip  (Lambhoga,  Fe) :  sandsynl. : 
*h£ga  gnipa  (»hpgr«,  adj.,  høj).  Valanib  (Nmv):  *val(a)- 
gnipa.  Nipabak,  Nibabak,  Nivabak  (Otterswick,  Ye):  *gnipu- 
bakki.  Nipnafel  (Fe):  *gnipna-fell.  —  b)  de  Nup  (Fo.  Burra- 
firth, U).  de  Nups  (Sholmister,  N).  de  hill  o'  Nub  (Yv). 
Hostanup  [håstanup ,  -nop]  (Noness  Head,  Sandwick,  SSh): 
*hæsti  gniipr  (»hæstr«,  sup.  af  »hår«,  adj.,  høj).  Bønop  [rø- 
nop]  (Voe,  De):  *rau5i  gniipr.  de  Nupshoråins  [nupshordms] 
(Fo):  *gniips-ur5irnar. 

No.  »gopel«,  m,  dyndmasse  (R).  —  Hertil  vel  navnet  Sela- 
gob  [ggb]  (Golvidale,  U),  navn  på  en  dyndet  strækning. 

On.  g  or,  m,  søle,  dynd.  —  Hertil  ordet  vatsgar  [vats'gar] , 
søle,  og  sikkert  også  stednavnet  »de  Vatsgers«  [vdts,gdrs]  (NRoe), 
en  dyndet  strækning. 

7* 


100  SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 

On.  grind,  f,  led,  lukke  for  led  i  et  gærde.  —  Shetl. 
grind  [grind]  både  som  fællesnavn  (alm.)  og  som  stednavn; 
betegner  i  navne  steder,  i  hvis  umiddelbare  nærhed  der  har 
været  sådanne  gærdeled.  —  Gamlagrind  (Kaldbak,  U.  Yn): 
*gamla  grind.  Møragrind  (Haroldswick,  Un):  *myrar-grind. 
Swinastigrind  (West  Burrafirth,  Ai):  *svinstigar-grind;  dette 
sted  kaldes  nu  også  »&/;masfr'-gate«.  Grinderhul  [gråryddrol] 
(Burrafirth,  U):  *grindar-holl.  de  øver  and  neder  Grindamør 
(Seter,  Ai) :  *(øfra,  ne5ra)  grindar-myrr.  de  Grindategs  (Efsti- 
garth,  Yh):  *grindar-teigar.  Grindavelta  (Quarf0):  *grindar- 
velta;  sé  »velta«. 

On.  grjot,  n,  sten,  stenet  jordbund.  —  I  shetlandske 
stednavne  i  formerne  grod,  grud,  grød,  grøt  m.  fl.,  alm.  be- 
tegnende stenet  grund,  klippegrund,  i  nogle  tilfælde:  land, 
som  er  blevet  ryddet  for  sten  og  opdyrket.  I  daglig  tale 
bruges  ordet  i  sammensætningen  »m\\\-grøt  (mi\\-grud)«,  en 
stenart,  hvoraf  møllestene  laves.  —  de  Grods  (Virs,  Norwick, 
Un.  Sooth  Voxter,  C),  opdyrket  land.  de  Grud  (Uv),  stejlt 
kystklippeparti,  de  Gruds  (Tumlin,  Ai),  gårdnavn.  de  Grød 
(Sumbister  ness,  Wh).  de  Grøds  (Fo),  stenet  parti  af  fjæl- 
det  »de  Kame«,  de  Grøt  o'  Stavaness  (N),  stenet  strand- 
bred. Grødi  el.  Grøti  (Gunnister,  Nm),  opdyrket  stykke 
land;  denne  form  kunde,  da  -n  undertiden  bortfalder  i  en- 
delsen -in,  også  udgå  fra  on.  *grytingr  (sé  nedenfor),  de  Lalli- 
grøds  (Houbie,  Fe),  opdyrket  land.  Tennagrøt  (U).  de  Grød- 
delds  (Papa  St.) :  *grjot-deildir.  Grodhul  [grqdwdl]  (N) :  *grjot- 
holl.  Grotpund  [grotpond]  (Voe,  Du):  *grjot-pund  (sé  »pund«, 
afsnit  C).  Grøthwi  fgrøtwij  (W):  *grjot-kvi.  Grøtnes  (Fe): 
*grjot-nes.  —  Grød  bruges  også  i  særlig  betydning:  en  klippe- 
strækning, som  i  form  af  en  lav  hals  eller  tange  forbinder 
et  mindre  stykke  land  med  et  større,  de  Grød  o'  Grøni 
(Skerries),  imellem  øen  Grøni  og  holmen  »de  Calf  o'  Grøni«. 
de  Grød  o'  de  holm  (Skerries),  imellem  »de  West  Isle«  og 
»Bessis  holm«,  de  Grød  o'  Mjones  (West  Isle,  Skerries), 
således  kaldet  af  Lunnastingfiskerne  —  af  mænd  fra  Skerries 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 


101 


derimod:  de  Stig  o'  Mjones.  Den  samme  betydning  inde- 
holdes også  i  »de  Grodins«  (Fe),  to  skærklipper,  som  ved 
lave  klippehalse  ere  forbundne  med  øen  (Fetlar). 

Afledet  af  »grjot«  er  »*grytingr«,  en  stenet  strækning. 
Denne  afledede  form  findes  f.  eks.  i  navnene:  Grøtin  (St.  Fe), 
de  Grødins  (Øver  Soond).  I  brev  af  19.  maj  1307  (D.  N.  I,  1, 
s.  97  f)  nævnes  en  lagrettesmand   »Nikulas  a  Grytinge«. 

No.  »grumina«,  f,  hule,  brat  fordybning.  —  Hertil  f.  eks. : 
de  Grummens  [gromdns]  (Yh):  *grummurnar. 

On.  grunnr,  m,  grund;  sé  afsnittet  om  »fiskepladser« 
(Kap.  X). 

On.  grgf,  f,  grav,  hulning,  fordybning.  —  Shetl.  gref, 
grev,  grav  m.  m.  i  stednavne.  —  de  Gref  [græf]  (Burrafirth, 
U).  de  Greva  (Sa);  denne  form  synes  at  forudsætte  et  op- 
rindeligt »*grafa«,  f;  jfr.  no.  »grova«  (Ross),  de  Grev-rigs (Gun- 
nister,  Br).  de  Gravens  (Fo),  de  holes  o'  de  Gravins  (Burra- 
voe,  NRoe),  de  Grevens  (Fe),  de  Grevens  (Haroldswick,  Un). 
de  Kolgref,  -grev  (Hascusay),  hvoraf  %K.  Soond  (mellem  H 
og  Fe) :  on.  »kolgrpf«,  fordybning  til  kulbrænding;  shetl.  kolgref 
(Y),  skødesløst  opspadet  jordstykke,  de  Gravadjelds  (Toft,  Yn): 
*grafar-deildir.  Gravali  (Buster,  Yh) :  *grafar-(h)lid.  Grevimør 
(Du),  sumpstrækning:  *grafar-myrr. —  Formen  grev  er  sand- 
synl.  opstået  under  påvirkning  af  engelsk   »grave«. 

On.  »*græn(a)«  findes  i  nogle  shetlandske  stednavne  i  be- 
tydning »grøn  plet,  græsflade«  (jfr.  fær.  „grøna"  i  stednavne  og  sv. 
»gron«,  f,  =  gronska.  Rietz).  de  Grons  (Skaw,  Un),  græspletter 
imellem  kystklipperne,  de  Grønins  (Unyafirth,  Ai).  de  Gronins 
[gronins]  (Quheyfirth,  Nm).  En  angliseret  form  haves  i  »de 
Nort'  Greens«   (Heglabister,  Wd). 

On.  hagi,  m,  græsgang.  —  Shetl.  hoga  (hog) ,  hag-  i 
stednavne,  hag-  findes  kun  som  første  sammensætningsled; 
usammensat  og  som  andet  led  heder  ordet  hoga  (hog).  Som 
usammensat  findes  ordet  også  med  bevaret  bestemt  artikel: 
hogen  (især  på  vestsiden),  de  Hoga  (Ye.  Roe,  Nm),  de  Hoga 
o'  Lunabister  (Scousburgh,  Du),  de  Hoga  [hoya]  o'  Burra- 
land  (Sandwick,  Du),    de  Hogen  o'  Fogrigarth  (Ai),  o'  Green- 


102  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

land,  o'  Stapness  (W).  Lambhoga  [larwoga]  (Fe):  *lamb- 
hagi.  de  Ordihog  [grdihog]  (Fitful,  Du),  græsgang  i  de  Ords 
[ords]:  *ur5a-hagi;  sé  »ur5«.  —  Som  første  led:  Hogalancl 
(Nm.  Whiteness.  East  Burra):  *haga-land.  Hogali  (Ym),  de 
Hogali  ground  (de  West  Cliffs,  C):  *haga-(h)li5.  Hogapund 
(Huston,  Haroldswick,  Un) :  *haga-(pund) ;  sé  »pund«,  afsnit  C. 
Hagd(j)eld  (U),  gårdnavn,  udmarksgrænseskel  imellem  Balta- 
sound  og  Haroldswick :  *hag-deild.  Sammesteds  er  Hagsmark- 
gio  [haksmdrgjo] ,  omsat  form  af  *Hagmarksgio:  *hagmarks- 
gjå.  de  Hagmark  (Un),  udmarksgrænseskel  mellem  Norwick 
og  Skaw:  *hag-mark. 

On.  ha  lir,  m,  sten,  klippe.  —  Shetl.  hall  [hal],  som  sted- 
navn: klippeafsats;  passer  vel  i  betydning,  men  ikke  i  form, 
til  on.  »hjalli«.  de  Hall  o'  Blofel  (Ness  of  Islesburgh,  Nm), 
de  Hall  o'  Hubi  (Fe),    de  Hall  o'  de  Sooth  Wick  (Uya,  Nm). 

—  a  hall  [hal]  betegner  i  omgangssproget  (Nm)  et  fremsprin- 
gende klippestykke  i  en  fjældvæg. 

On.  hals,  m,  hals;  landryg.  —  I  shetlandske  stednavne 
betegner  hols,  hwols  m.  m.  en  smal  højderyg,  særlig  en  sænk- 
ning i  en  større  højderyg,  en  fra  en  større  højde  fremsprin- 
gende lavere.  —  de  Hols  [ho'ls]  (i  Noss  Hill,  Noss  ved  Bressay). 
de  Hols  [ho'ls]  o'  Lirastak  (Burrafirth,  U).  de  Holses,  plur. 
[ho'lsds]  (C),  de  Holsins  [ho'lsins]  (Norwick,  Un.  Westa- 
firth,  Yn):  *halsarnir.  de  Hwols  (i  »de  Hill  o'  Wart«,  Sand- 
wick,  Du  [hwoHs].  Sa  [kwpHs].  Fo  [w&ls]).  de  Hwolsins 
[hwo'lsms]  (U),  sydenden  af  fjældet  (højderyggen)  Vålafel: 
*halsarnir.  de  Skarhwols  [skarhwo'ls]  (L),  brat  sænkning 
ved  enden  af  fjældkammen  »de  Kame«:  *skar5-hals.  Sje- 
bergshols  (-hwols)  (Fe)  —  sé  under  »berg  (s.  78)«.  Skjorna- 
hwols  [sfyornawo'ls]  (Fo);  sé  »Skor«  i  afsnit  C.  Hicolsigjo 
[hwoHsi-]  (L):  *hals-gjå. 

On.  hamarr,   m,    »hammer«,   (stejl)  klippe,  bjærgvæg. 

—  I  shetlandske  stednavne  hamar,  hqmar,  alm.  betegnende: 
klippestrækning  eller  klippeparti  i  en  fjældside  eller  bakke; 
undertiden:  stejl  bjærgvæg.  —  de  mukkel  Hamar  (Br):  *mikli 


SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE.  103 

hamarr.  de  Hamar  o'  Klonger  (Fe).  Hamar  (Nm),  gård- 
navn, de  Hamars  (Fe.  WSw,  Y).  Homren  [homzrdn]  (Uw), 
gårdnavn:  *undir  hamrum,  de  Romrens  [hamrens,  homdrens] 
(Fo):  *hamrarnir.  —  Bratthgmar  (Clousta,  Ai):  *bratt-hamarr. 
Nusthamar  [nost-J  (Ub):  *naust-hamarr.  de  Valhqmars  [val-, 
våil-J  (Woodwick,  Uv) :  *val-hamrar. —  Hamarsberg  (Fe),  stejl 
bjærgvæg.  Hamarsland  (Ti) :  *hamars-land.  Hamr  af  el,  Ham- 
rifel  (WSw,  Y.  Uya,  Nm.  C.  Hoswick,  Du):  *hamra-fell. 
Hamravelta  [hamdravelta]  (Fe):  *hamra-velta ;  sé   »velta«. 

Hyppigt  forekommer  hamar  i  sammensætningen  lahamar, 
lehamar,  lamar  (kun  i  stednavne),  af  on.  »*hla5hamarr«  = 
hlaSberg,  hla5hella:  (flad)  strandklippe,  hvor  en  båd  kan 
lægge  til  og  lade  eller  losse.  Lahamar  (Haroldswick,  Un. 
Ai,  overfor  Unyafirth).  Lehamar  (Korston,  Du).  Lamar  (Voe, 
Du.  WBurra.  Marister,  Wh).    Lgmarsgjo  (Fes). 

Sv.  dial.  »har«  (Rietz:  har  2,  n  =  stengrund,  klippegrund 
med  opstikkende  stene).  Beslægtet  hermed  er  sikkert  shetl. 
harel  i  navnet  »de  Koppasker-harels«  (Fl),  betegnende  knudre; 
og  ujævn  klippegrund,     de  Harels  (Fef). 

On.  haugr,  m,  høj.  —  Shetl.  hjog  (i  stednavne),  de 
Hjog  (Fe),  de  mukkel  and  de  piri  Hjog  (U,  mellem  Balta- 
sound  og  Haroldswick)  o:  den  store  og  den  lille  høj.  de 
Hjogs  o'  Quheyfirth  (Hwefirf)  (Nm),  o'  Taft  (De),  de  Hjo- 
gins  o'  Velji  (Fe):  *haugarnir.  Hjogen  (Br.  Quheyfirth,  Nm), 
gårdnavne:  sandsynl.  *å  haugum.  de  Hjogaflets  (Sulem,  Nm), 
agerland:  *haug-fletir  (sé  »flgtr«).  Hjogaland  (Tron dra.  Burra 
Isle):  *haug(a)-land.  de  mukkel  and  de  piri  Hjogali  (Velji, 
Fe):  *haug(a)-(h)li5.  Hjoganes  (Ys.  Yn):  *hauga-nes.  de 
Hjogarønis  (Olnesfirth  ness,  Nm):  *haug(a)-(h)raun.  —  de 
Hjogels  [hjogdls]  (Vidlin,  L.  Skelberry,  L),  små  høje,  som 
hæve  sig  op  fra  et  højdedrag:  *haug-holl?  jfr.  de  Hjogel  o'  de 
Mur  (Uya,  Nmn),  de  Hjogels  (Ys).  hjog-  kunde  her  også 
forklares  som  tillægsordet  »*hggr«,  der  forekommer  i  shet- 
landske stednavne  ved  siden  af  detalmindeligere  »hor  (hår)«,  høj. 

On.  hauss,  m,  hovedskal;  (i  stednavne)  rundagtig  fjæld- 
knat.  —  de  Høs  (Sa),  navn  på  en  afrundet  klippepynt. 


104  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

On.  hégeitill,  m,  hvid  kvarts.  —  Hertil:  1)  de  hemer 
and  uter  Egitel,  Igitel  [e'git'dl,  i'git'dl,  også :  hem'drdgit'dl,  ut'drd- 
gtfdlj  (WSw,  Y):  *heimari,  ytri  hégeitill,  2)  de  Igitel  (Yn)  — 
navne  på  klippepartier,  hvid  kvarts;  sandsynlig  også  (efter  gis- 
ning af  dr.  Kr.  Kålund)  3)  de  Haget  [hagdl] ,  Hagla  hwida  (U), 
hvid  kvartssten,  dannende  grænseskel  imellem  Northdale  og  Burra- 
firth.  Angående  de  i  talesproget  forekommende  former  af  ordet 
(hfiggdti)  (h)jiggel,  hjuggel)  sé  N.  Spr.  136,  §32. 

On.  heiQr,  f,  hede. —  Hertil:  Hederdal,  skrevet  »Hea- 
therdale«  (Yn):  *hei5ar-dalr.  —  Sandsynligvis  høre  også  nogle 
navne  med  hjq  hertil,  idet  en  senere  udviklet  brydning  af  e 
til  ja  ofte  findes  i  shetlandsk,  hvor  et  sådant  e  svarer  til  on. 
e,  é,  æ  eller  ei.  Formen  he  (hje)  var  jo  den,  man  skulde 
vente  i  shetlandsk.  Ang.  den  her  nævnte  brydning  sé  nær- 
mere N.  Spr.  131  §  26.  Jfr.  endvidere:  Sjeberg  og  Sjaberg, 
sé  »berg«  (s.  78);  Sjaklet  for  *Seklet  eller  *Sjeklet,  sé  »sær«. 
—  de  Hjas  (Quarf,  SSh),  mosdækket  del  af  et  højdedrag, 
de  Hjgens,  Hjans  (Nm),  stor,  mosdækket  strækning;  sandsynl.: 
*hei5arnar.  Hjabakka  (Fladabister,  C),  navn  på  en  tørve- 
mose: *hei5(?)-bakki.  Hjafel  (Yn):  *heiS(?)-fell.  Hjarwol 
[-wgl]  (Ai)  synes  at  være  et  » *hei 5 ar-hol  1« ;  det  er  nu  navn 
på  et  hus,  liggende  ved  foden  af  den  høj,  som  oprindelig  har 
haft  dette  navn  (jfr.  on.  hei5arbrekka). 

On.  heimr,  m,  hjem,  bosted;  som  stednavn  alm.  i  plu- 
ralisform: -heimar.  Findes  i  en  del  shetlandske  stednavne 
(gård-  og  bygdenavne  og  et  par  benævnelser  på  opdyrket 
land)  som  sidste  sammensætningsled,  afkortet  til  -em,  -en, 
kun  i  et  enkelt  navn  bevaret  i  formen  -hem.  Singularisfor- 
men er  nu  den  gængse  ligesom  i  norske  »heim« -navne  (plu- 
ralisformen findes  bevaret  i  navnet  »de  Orems,  Orens«;  sé 
nedf.).  De  med  dette  ord  sammensatte  navne  høre  til  de 
allerældste  (efter  prof.  O.  Rygh  synes  dannelsen  af  »heim«- 
navne  i  alt  væsentligt  at  være  ophørt  ved  vikingetidens  be- 
gyndelse). Navne  med  »heimr«,  som  ere  så  almindelige  i 
Norge,  kunne  ikke  påvises  på  Færøerne;  ganske  få  findes  på 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE.  105 

Island;   men   flere  kunne  påvises  på   Shetland.     »heimr«   er 
ikke  påvist  i  sammensætning  med  personnavne. 

Kaldhem,  skrevet  »Cauldhame« ,  på  to  steder  (Trondra 
Isle.  Lochend,  NRoe),  gårdnavn:  *Kald-heimr  (-heimar) l. 
Jfr.  det  mere  afslebne  norske  »Kalleim  (Kaldeim),  Kalium« 
(N.  G.  I,  s.  64).  —  de  Orems,  tildels  også  Orens  [ordms,  -dns] 
(Spiggie,  Du),  stykke  græsmark  ved  en  å,  de  Orens  (Nm), 
gård,  liggende  imellem  to  elve:  *År-heimar;  on.  »årheimr«, 
bosted  ved  en  å;  som  stednavn  i  pluralisform:  Årheimar.  — 
Brunt  Stuttem,  Stottem  [bro'nt  stotom]  (South  Noonsbrough, 
Ai),  stykke  opdyrket  land;  sandsynl.  et  oprindeligt  *Stutt- 
heimr  (af  adj.  »stuttr«,  kort).  »Støttum«,  ældre  »Stutteim, 
Stuttum«  (af  opr.  »Stuttheimr«)  forekommer  nogle  gange  som 
gårdnavn  i  Norge  lige  så  vel  som  det  tilsvarende  »Langeimr« 
(N.  G.  I,  s.  392).  »Brunt«  i  det  shetlandske  navn  betegner 
i  dette  som  i  andre  tilfælde,  hvor  det  findes  sat  foran  et 
navn:  land,  som  er  blevet  ryddet  og  gjort  skikket  til  dyrk- 
ning ved  afbrænding  (sé  nærmere  kap.  VI).  —  Sudem,  Sodem 
[suddm,  nu  alm.:  sodem],  skrevet  »Sodom«  (Whs),  gårdnavn; 
sandsynl.:  *su5(r)-heimr  (-heimar),  »sydligt  bosted«.  Det 
ældre  Sudem,  Sodem,  som  ikke  lå  nøjagtigt  på  det  sted,  hvor 
det  nuværende  Sodem  ligger,  var  den  sydligste  af  de  tre  i 
Hamisterdalen  i  det  sydlige  Whalsey  liggende  gårde:  Hami- 
ster, Skibberhul  og  Sudem,  Sodem.  Udtalen  Sodem,  som  nu 
er  den  gængse,  er  sandsynligvis  opstået  under  den  herskende 
tro,  at  stedet  er  blevet  opkaldt  efter  bibelens  »Sodoma«. 
Det  kunde  synes  underligt,  at  »r«  i  »su5r«,  der  ellers  alm. 
findes  bevaret  i  gamle  hermed  sammensatte  navne,  er  for- 
svundet i  Sudem.  I  Norge  findes  »*Su5r-heimr«  nu  alm.  i 
formen  »Sørum«,  og  på  Shetland  findes  formen  soder  [soder] 
(tildels  sør)  oftere  i  sammensætningen  Soderhus  (på  Unst: 
Sørhus)  af  »*su5r-hus«.     Men  hos  Fritzner  anføres  flere  til— 


1    Navnet    Kaldhem    i    NRoe    (Lochend)    er  forældet;    stedet 
kaldes   nu    »de  Moors«. 


106  SHETLANDSØERNES  STEDNAVNE. 

fælde,  hvor  »su5«  og  ikke  »su5r«  findes  som  første  sammen- 
sætningsled uden  nogen  synlig  foranledning  til  bortkastelse  af 
r,  således  bl.  a.  netop  »su5heimr«.  Shetl.  »sooth-«  som 
første  sammensætningsled  kan  også  i  flere  tilfælde  være  ud- 
gået fra  et  oprindeligt  »su5«. — Sul  em  [suhm,  -om],  skrevet 
»Sulom«  (Nm),  bygdenavn:  *sol-heimr  (-heimar)  (af  »sol«, 
f,  sol).  I  Norge  findes  denne  sammensætning  oftere  som 
gårdnavn  (»Soleim«)  og  træffes  tillige  på  Island  (»Solheimar«, 
plur.).  Suletn  er  et  af  de  solrigeste  og  frugtbareste  steder 
på  Shetland. 

Overgang  fra  -em  til  -en  i  sidste  led  (heimr)  findes  f.  eks. 
i  navnet  Digeren  [digdrdn] ,  gård  i  Norwick,  JJn.  I  en  nu 
uforståelig  halvt  engelsk  (lavskotsk)  og  halvt  norrøn  vise- 
stump fra  Unst,  omhandlende  Mooness-borgens  brand  i  det 
17.  århundrede1  nævnes  en  person  ved  navn  »Haki  o'  Dik- 
ker em  [dikBrdm] .  Dette  Dikker  em  (U)  må  være  det  nuvæ- 
rende Digeren  (U)  og  viser  altså  udlyden  -m  i  »heim«  be- 
varet på  det  tidspunkt,  da  visen  blev  affattet.  Digeren  (Dik- 
kerem)  er  sikkert  samme  navn  som  no.  »Degrum«  af  »*Digr- 
heimr«  (N.  G.  II,  s.  213);  on.  »digr«,  adj.,  1)  tyk,  fyldig, 
2)  =  »mikill«:  stor;  jfr.  shetl.  Digrateng  (W):  *digri  tangi 
(»den  store  landodde«). 

Da  der  findes  et  ikke  ubetydeligt  antal  gamle  norske 
elvenavne  bevarede  på  Shetland  enten  som  selvstændige  eller 
som  første  led  i  sammensætninger  (sé  nærmere  kap.  IX),  og 
da  elvenavne  ikke  sjælden  findes  sammensatte  med  »heimr«  i 
moderlandet,  kan  det  ikke  undre  at  træffe  sådanne  sammen- 
sætninger også  på  Shetland.  Som  et  temmelig  sikkert  ek- 
sempel på  denne  gruppe  af  navne  kan  fremhæves  gårdnavnet 
Snekkerotn  [snækerdm,  -om]  (de  Herra,  L),  sandsynl.:  *Snek- 
kjar-heimr.  Gården  ligger  tæt  ved  en  å.  Ang.  *Snekk-  som 
elvenavn    sé   kap.  IX.  —  Et   andet   sandsynligt   eksempel  er 


1  »The  burning  of  Mooness  castle«  —  meddelt  mig  af  hr. 
John  Irvine,  Lerwick.  Mooness  ligger  i  den  sydøstlige  del  af 
Unst, 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE.  107 

gårdnavnet  Goteren  [gotvrdn] ,  skrevet  »Guttern,  Guttorn«  (de 
Hametoon,  Fo),  nu  navn  på  to  huse.  Den  ældre  udtale  er 
Goterem  [gotørdwj  og  hos  George  Low  (»Tour  thro'  Orkney  and 
Schetland«,  skreven  1774,  først  udgiven  1879  i  Kirkwall  ved 
Joseph  Anderson)  findes  dette  sted  omtalt  og  skrevet  »Gut- 
torm« 1.  -em,  -m,  kan  i  dette  tilfælde  næppe  være  andet  end 
levning  af  et  gammelt  »heimr«.  De  to  huse,  som  bære  det 
omtalte  navn,  ligge  tæt  ved  åen  »de  Hametoon  burn«  i  den- 
nes øvre  løb  (det  ovenfor  Goteren  noget  nærmere  ved  åen 
liggende  hus  Stjol  er  af  ganske  ny  dato;  sé  artiklen  »stg5ull« 
i  det  flgd.),  og  forskelligt  tyder  på,  at  Goteren  hører  til  de 
ældste  gårdnavne  på  Foula2.  Den  formodning  kan  da  op- 
stilles, at  vi  her  have  et  oprindeligt  »*Gautarheimr«  (Gau- 
tar,  gen.  af  Gaut,  f).  Til  dette  elvenavn  (Gaut  af  »gjota«, 
v.,  at  gyde)  findes  flere  sikre  spor  i  Norge  (NG.  III,  s.  234) 8. 
Ang.  lydudviklingen  »au«  >  o  i  shetlandsk  sé  N.Spr.  s.  128  §21. 
Mere  tvivlsomt  på  grund  af  manglende  ældre  former 
er  navnet  Sjorten  [s/afrim],  skrevet  »Shurton«  (Gulberwick,  M. 
Whiteness,  M).    Der  er  to  huse  af  dette  navn  i  bygden  Gulber- 


1  Det  var  »William  Henry  of  Guttorm«,  der  i  1774  foresagde 
Low  det  eneste  bevarede  norrøne  kvad  på  Shetland  (Hildinak vadet). 

2  Jeg  vil  i  denne  sammenhæng  gøre  opmærksom  pa  navnet 
»de  Sweltu  [swd'ltu]  o'  Goteren«,  et  stykke  brat  kyst  (fugle- 
bjærge).  Hver  gård  på  Foula  ejede  i  tidligere  tid  sit  stykke  af 
kysten  med  fuglebjærgene  af  hensyn  til  den  store  betydning,  som 
fangsten  af  søfugle  og  indsamlingen  af  deres  æg  havde  for  be- 
folkningen. Men  af  navne  langsmed  kysten  er  det  kun  det  oven- 
nævnte (de  Sweltu  o'  G.),  hvori  jeg  har  kunnet  genfinde  et  minde 
om  denne  gamle  kystinddeling.  Intet  andet  gårdnavn  på  Foula 
findes  bevaret  i  en   sådan  forbindelse. 

3  Fra  selve  Shetland  har  jeg  ellers  ikke  noget  sikkert  ek- 
sempel på  forekomsten  af  det  her  omtalte  elvenavn.  Bygdenavnet 
Gotsjer  [gotspr,  sandsynlig  for  *got§t9r],  skrevet  »Gutcher«,  kunde, 
da  stedet  ligger  ved  en  ikke  ubetydelig  å,  nok  tænkes  at  være 
et  oprindeligt  »*Gautarsetr  el.  -stadr,  men  kunde  lige  så  vel 
tænkes  at  udgå  fra  et  personnavn  som  »Gauti«  el.  »Gutti«.  De 
fleste  af  de  shetlandske  elvenavne  forekomme  på  grund  af  landets 
lidenhed  kun  en  enkelt  gang  eller  kunne  i  al  fald  ikke  påvises 
at  forekomme  oftere. 


108  SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 

wick  (syd  for  »Sound«  ved  Lerwick):  »Norf  Sjorten«  og  »Sooth 
Sj. « ,  liggende  et  godt  stykke  vej  fra  hinanden.  Ovenover 
»Norf  Sj.«  noget  inde  i  landet  hæver  sig  et  betydeligt  højde- 
drag, kaldet  »Sjorten  Hill«.  Selve  skrænten  kaldes  »de  Brae  o' 
Sjorten«,  medens  toppen  af  højdedraget  kaldes  »de  Wart  o' 
/S)'.«  (sé  »varda«).  Sydvest  herfor  er  en  lille  indsø,  kaldet  »de  Loch 
o'  Wick  « ,  og  fra  denne  rinder  en  å  ned,  som  gennemstrøm- 
mer bygden  Gulberwick.  I  sognet  Whiteness  genfindes  Sjorten 
som  gårdnavn,  og  gården  ligger  midt  imellem  den  smalle  bugt 
Stromness  Voe  og  den  betydelige  indsø  Strom  Loch,  ikke  i 
umiddelbar  nærhed  af  nogen  af  dem,  på  en  bred  imod  syd  til- 
spidset landtunge.  Navnet  er  sikkert  gammelt  både  i  Gulber- 
wick og  i  Whiteness,  og  gængse  afledninger  som  »Short-toon« 
eller  »Shore-toon«  (sé  »tun«),  hvis  første  led  er  engelsk,  eller 
»*Sj6fartun«  (af  on.  »sjor« ,  sø),  ere  dels  af  den  førstnævnte 
grund,  dels  på  grund  af  navnets  mangedobbelte  forekomst  i 
Gulberwick  sogn  meget  usandsynlige.  Intet  af  stederne  ligger 
heller  i  nogen  umiddelbar  nærhed  af  søen.  Man  kunde  vel 
f.  eks.  tænke  på  et  »*Saur-tun«  i  lighed  med  no.  »Saurbyr« 
(af  on.  »saurr«,  dynd),  men  dels  passer  en  sådan  afledning  i 
sig  selv  dårligt  til  stedernes  naturforhold,  dels  vilde  den  nævnte 
sammensætning  næppe  findes  så  hyppigt  gentagen  på  et  og 
samme  sted  under  de  ovenfor  nævnte  forhold.  Dette  samme 
gælder  andre  forklaringer.  Ganske  vist  hedder  personnavnet 
»Sigurd«  i  shetlandsk  nu  Sjurd(i),  der  i  sammensætning  kunde 
tænkes  afkortet  til  Sjor-,  men  det  er  tvivlsomt,  om  formen  med 
sj  kan  være  meget  gammel.  Efter  shetlandske  lydregler  beva- 
res ellers  altid  g-lyden  imellem  to  vokaler.  Meget  tyder  på,  at 
det  slet  ikke  er  noget  »tun« -navn,  som  her  foreligger,  men  at 
t  i  Sjorten  hører  til  første  sammensætningsled.  Af  mulige  for- 
klaringer af  dette  navn  forekommer  en  afledning  af  stammen 
»Hjart-«  mig  den  sandsynligste.  Den  findes  som  første  sam- 
mensætningsled i  adskillige  norske  stednavne  (Hjart-aas,  -dal, 
-heim,  -holm,  -tjern  o.  fl.),  hvor  der  kan  være  tale  om  afledning 
af  on.  hjarta,  n,  hjærte  (mulig  i  henhold  til  stedets  form  eller 
sigtende  til  noget  centralt)  eller  undertiden  af  en  elvenavnstamme 
»Hjart«  (sé  N.  G.  I,  s.  63).  En  lydudvikling  *Hjart  >  Sjort  feå'rt] 
vilde  være  ganske  regelmæssig  i  shetlandsk ;  jfr.  sjolmet  [s,ålmdt] 
af  on.  »*hjalmottr« ,  adj. ,  hjelmet  (om  en  sort  ko  med  hvidt 
hoved),  Sjetland  [s,ætland] ,  »Shetland« ,  af  »Hjaltland« ,  o.  s.  v. 
(sé  N.  Spr.  s.  136).  Da  »Sooth  Sjorten,  Norf  Sj.  og  Sj.  Hill« 
i  Gulberwick  alle  ligge  nord  for  den  å,  som  gennemstrømmer 
bygden,  medens  gården  »Wick«  (sikkert  en  af  de  ældste  i  Gul- 
berwick, sé  artiklen   »vik«),  ligger  søndenfor,  er  det  ikke  usand- 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 


109 


synligt,  at  navnet  Sjorten  oprindelig  kan  have  betegnet  den  nord  for 
åen  liggende  del  af  bygden.  Dette  vilde  da  også  tjene  til  for- 
klaring af,  hvorfor  fjældskrænten  og  det  øverste  af  højdedraget 
kaldes  »Brae,  Hill  og  Wart  o'  Sjorten«  og  ikke,  som  man  skulde 
have  ventet:  »Brae,  Hill  og  Wart  o'  Gulberwick«  (el.  »Wick»; 
jfr.  indsønavnet).  Sjorten  kunde  i  så  fald  med  nogen  sand- 
synlighed forklares  som  et  gammelt  »*Hjart-heimr«,  hvor  første 
led  kunde  være  den  nævnte  elvenavnstamme  (med  hensyn  til 
Sjorten  i  Whiteness  måtte  en  anden  forklaring  anvendes,  da  her 
ingen  å  findes).  »Heim« -navne  findes  i  Norden  oftere  som  navne 
på  bygder  eller  større  strækninger,  distrikter,  og  hvad  særlig 
»Hjartheimr«  angår,  omtales  dette  hos  O.  Rygh  (N.  G.  I,  s.  63) 
som  forekommende  på  to  steder:  som  gårdnavn  (»Hjertum«)  i 
Smaalenene  i  Norge,  og  som  gammelt  sognenavn  (»Hjarteimr«) 
på  gammel  norsk  grund  i  Sverige  (i  Bohuslen  ved  Gotaelven)1. 
På  overgangen  -em  >  -en  (af  »heimr«)  i  shetlandsk  er  der  i  det 
umiddelbart  foregående  meddelt  eksempler  (de  Orens ,  Digeren, 
Goteren),  og  den  gamle  dativendelse  »-um«  findes  altid  i  for- 
men -en  [-dn]  i  de  tilfælde,  hvor  den  er  bevaret. 

På  »heim« -navne,  bevarede  som  første  led  i  sammensæt- 
ninger, haves  et  par  sandsynlige  eksempler,  begge  fra  øen  Fetlar. 
Widembrekk  el.  -bregg  [weddm-]  (Fe0)  synes  at  være  et  oprin- 
deligt »*Vi5heima-brekka«.  Widembrekk  er  navn  på  en  større 
bakkeskrænt  og  tillige  sammenfattende  navn  for  nogle  få  her 
liggende  huse  (deriblandt  Bjelagord  på  toppen  af  bakken). 
»*Vi5heimr,  *Vi5heimar«  findes  som  gårdnavn  i  Norge  (Ve- 
dem,  Vedum,  Veum:  N.  G.  I  og  IV),  og  hvad  angår  første 
led  »vidr«  (skov),  da  er  der  i  shetlandske  stednavne  flere 
hentydninger  til  skovvækst  (sé  nærmere  kap.  VI).  Njirm 
(Njerm)  nja  [ryerfajm  yi,a]  er  et  stykke  grund  i  Funnie  ness 
(Fe0)  med  spor  til   gammel  opdyrkning.     Skulde  ikke  Njirm 


1  Med  hensyn  til  formodningen ,  at  Sjorten  oprindelig  har 
været  navn  på  den  nord  for  åen  liggende  del  af  Gulberwick  kan 
jævnføres  bygden  Collafirth  i  Northmavine.  Den  større,  syd  for 
åen  »ifør-water  bum«  liggende  del  af  denne  bygd  kaldtes  tid- 
ligere Binarvi  (el.  Minarvi)  [bmar'vi  (mmar'vi)] ,  medens  den 
anden  mindre  og  højereliggende  del  nord  for  åen  kaldtes  »de 
Fjardepall«  (sé  s.  93  under  •■  fjo-rår«).  Disse  navne  bruges  ikke 
mere.  Jfr.  også  det  lille  afsnit  om  uddøde  distriktsnavne  ved  slut- 
ningen af  indeværende  kapitel. 


110  SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 

(Njerm)  her  være  et  gammelt  »Njar5(ar)-heimr«  ?  En  sådan 
afledning  forekommer,  da  stedet  er  højt  beliggende,  i  al  fald 
sandsynligere  end  en  afledning  af  »NiSrheimr«,  hvor  »ni5r« 
(ned,  nede)  jo  antyder  lav  beliggenhed.  Norske  gårdnavne 
som  »Nærum,  Nereim,  Nærem«  påvises  af  O.  Rygh  at  inde- 
holde gudenavnet  »NjprSr« ;  opr.:  *Njar5(ar)heimar«  (sé  N. 
G.  I,  s.  342 :  Nærum).  Betydningen  af  njg  (i  Njirm  nja)  er 
usikker.  En  del  gamle,  nu  uddøde,  sagn  vare  tidligere  knyt- 
tede til  stedet  Njirm  njq. 

På  grund  af  den  stærke  afkortning  af  ordet  »heimr«,  og 
navnlig  fordi  -m  så  hyppigt  går  over  til  -n,  vil  det,  når  ikke  til- 
fældig ældre  skriftformer  findes,  være  yderst  vanskeligt  at  påvise 
flere  »heim«  -navne  på  Shetland,  selvom  man  nok  tør  antage 
tilstedeværelsen  af  flere.  Det  oftere  forekommende  Melens  (Medlens), 
Mellens  kan  således  være  enten  et  »*meåal-heimar«  eller  plur. 
af  »*meåal-land«  eller  (når  formen  Medlens,  Fe,  undtages)  be- 
stemt plur.  af  »melr«  (sand),  de  Melens:  Wh,  gårdnavn  i  White- 
ness,  Wd,  er  enten  *medal-heimar  el.  -l$nd  (-landir). 

On.  hel  la,  f,  helle,  flad  klippe  eller  klippegrund.  —  I 
shetlandske  stednavne  Hella  [hsla] ,  Helja  [hela] ' ,  Hellek  [he- 
hk],  Heljek  [heføk] ;  i  daglig  tale  heljek  [heldk]  (alm.),  en  flad 
sten.  -  Hella  (Ness  of  Soond,  M).  Helja  (Uw.  Nmv).  de 
Hellek  (Voe,  Du).  Gamla  Heljek  (Fe0):  *gamla  hella.  Hel- 
jena  gro  (grø)  (Yn):  *hellan  grå.  —  Bergshella  [bersel'a] 
(Soond  ved  Lerwick,  M):  *bergs-hella.  de  Kohbaheljas  [kpba-J 
(Fe):  *kobba-hellur  (on.  kobbi  =  kopr,  sælhund).  Lørhelja 
(Bonidale,  L):  *lyr-hella  (on.  »lyrr«,  lyr,  en  torskeart),  d.v. s. 
en  strandklippe,  medeklippe,  hvorfra  ovennævnte  torskeart 
fiskes,  de  Nunheljens  (Nmv):  *non-hellurnar;  gammelt  dags- 
mærke,  solmærke  (on.  non,  n,  tiden  ved  kl.  3  om  eftermid- 
dagen). Presthelja  (C) :  *prest-hella.  —  Hellines  (U) :  *hellu- 
nes.  de  Heljatus  (Efstigarth,  Yh):  *hellu-[>ufur.  (de  krø  o') 
Helnahwi  (Klebergswick,  U):  *hellunnar-  el.  *hellna-kvi.  Hel- 
jenaklakk  (Fef),  navn  på  en  fiskegrund:  *hellunnar- el.  *hellna- 
klakkr.  —  På  Foula  findes  formen  hedl-  i  navnet  »de  Hedla- 
kliv,  Hedlikliv  [hædla-,  hædhkliv] :  *hellu-klif;  men  den  mouil- 
lerede  form  i  Heljeberg  [hddbærg] :  *hellu-berg. 


SHETLANDSØERNES    STEDNAVNE. 


111 


On.  heil  ir,  m,  klippehule.  —  Shetl.  heljer  [heftr],  klippe- 
hule, i  talesproget  og  i  stednavne.  Dunheljer  (Uw.  Papa  St.): 
*dyn-hellir  (»dynr«  betegner  her  søens  larm).  Hondsheljer  [ho^d^- 
heldr]  (FJ) :  *hunds-hellir  (sted  til  drukning  af  hundehvalpe),  de 
Ripheljer  (FI).  Heljersnes  (Lambhoga,  Fe):  *hellis-nes.  —  På 
Foula  forekommer  i  stedn